Skip til hoved indholdet

Drikkevandkvalitet

Alle borgere i Danmark har krav på rent drikkevand
Kvalitetskrav til drikkevand er fastlagt i drikkevandsbekendtgørelsen. I den beskrives, hvor ofte der skal tages prøver, og hvordan prøverne skal tages.

Kolding Kommune fører tilsyn med kommunens 34 vandværker og ca. 700 ejendomme med egen brønd og boring. Vi modtager løbende resultater af vandanalyser og følger op, hvis vi konstaterer overskridelser af grænseværdierne.

Hvis kvaliteten af dit drikkevand ikke er i orden, bør du kontakte en brøndborer, der kan gennemgå dit anlæg. Der kan f.eks. være revner i brønden eller boringen, hvor der kan sive forurenet overfladevand ind.

Du kan også kontakte kommunen og drøfte sagen med os.

Drikkevandet fra vandværkerne bliver jævnligt analyseret

Her er en liste over nogle af de stoffer, som vandet analyseres for: 

Klorid (Cl)
Stammer fra saltholdige jordlag eller indsivning af saltvand. Kan i høje koncentrationer give smagsproblemer. Vandet smager salt ved ca. 400 mg/l - risiko for tæring og øgning af af tungmetal indhold .
Højst tilladelige værdi: 250 mg Cl/l.

Sulfat (SO4)
Kan som klorid give smagsproblemer, samtidig med at det i forbindelse med magnesium kan virke afførende.
Højst tilladelige værdi: 250 mg SO4/l.

Fosfor (P)
Fosfor i drikkevandet kan have geologisk oprindelse, f.eks. sammen med jern. Men det kan også være tegn på overfladeforurening fra husspildevand og lignende. Fosfor bør ikke forekomme i drikkevand, da det kan være næringsstof for bakterievækst.
Højst tilladelige værdi: 0,15 mg/l P.

Nitrat (NO3)
I for høj mængde i drikkevand kan stoffet være sundhedsskadeligt, især for spædbørn. Nitrat i fordøjelsessystemet bevirker, at ilt-tilførslen via de røde blodlegemer nedsættes, og børnene bliver "cyanoptiske" - blå børn.
Højst tilladelige værdi: 50 mg NO3/l.

Nitrit (NO2)
I vand er nitrit som regel en ustabil forbindelse og kan normalt fjernes ved iltning af vandet.
Højst tilladelige værdi: 0,1 mg NO2/l.

Ammonium (NH4)
Dannes ved biologisk nedbrydning af plante- og dyrrester. Kan være tegn på forurening, men har ofte andre årsager. Grundvandets indhold af ammonium kan fjernes ved korrekt vandbehandling.
Højst tilladelige værdi: 0,05 mg NH4/l.

Natrium (Na)
Forekommer som regel som natriumklorid eller natriumkarbonat, afhængig af vandtypen.
Højst tilladelige værdi: 175 mg Na/l.

Kalium (K)
Forekomster af kalium i drikkevand kan være tegn på forurening, men der er i øvrigt ingen smags- eller sundhedsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold.
Højst tilladelige værdi: 10 mg/l.

Jern (Fe)
Er et stof, som kan fjernes ved iltning og filtrering af vandet. Såfremt det ikke fjernes, kan det give anledning til aflejringer i ledningsnettet, i armaturer, give gener i form af gulfarvning, ved tøjvask og ved afsætninger i kummer og vaske. Desuden kan jern give anledning til dårlig smag og uklarhed af vandet.
Højst tilladelige værdi: 0,1 mg Fe/l ved afgang fra vandværk, 0,20 mg Fe/l ved indgang til ejendom.

Mangan (Mn)
Forekommer ofte sammen med jern og giver stort set samme ulemper som jern. Dog optræder ulemperne allerede ved lavere indhold. Mangan i vandet viser sig ved et sort, lidt olieagtigt, fedtet stof.
Højst tilladelige værdi: 0,02 mg Mn/l ved afgang fra vandværk, 0,05 mg Mn/l ved indgang til ejendom.

pH
Er et udtryk for vandets surhedsgrad. pH = 7 svarer til neutral reaktion.
Højst tilladelige værdi: 7 - 8,5.

Kimtal 22oC
Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende bakterier", der kan være naturligt forekommende i naturen, og som lever af vandets indhold af organisk stof. De er sjældent sygdomsfremkaldende.
Højst tilladelige værdi: 50 pr. ml ved afgang fra vandværk, 200 pr. ml ved indgang til ejendom.

Kimtal 37oC
Bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, kan være sygdomsfremkaldende. Bør ikke forekomme i drikkevand.
Højst tilladelige værdi: 5 pr. ml ved afgang fra vandværk, 20 pr. ml ved indgang til ejendom.

Coliforme bakterier
Er tegn på forurening med overfladevand og kan være sygdomsfremkaldende.
Må ikke forekomme i drikkevand. Er der flere end 20 pr. 100 ml skal drikkevandet koges inden brug.

E-coli bakterier
I drikkevand indikerer fækal forurening fra f.eks. kloak, septiktank, gyllebeholder og lignende.
Må ikke forekomme i drikkevand

Installering af blødgøringsanlæg m.v. kan ændre på vandkvaliteten, så kvalitetskravene til drikkevandet ikke kan overholdes.

Hvis man vælger at installere et blødgøringsanlæg eller lign., har man ansvaret for, at drikkevandsbekendtgørelsens kvalitetskrav overholdes – dvs. at drikkevandet ikke påvirkes.

Der kan desværre opstå uheldige sundhedsproblemer, hvis anlægget ikke fungerer optimalt pga. fejlindstillinger eller misligholdelse.

Ændring af vandkvalitet

De decentrale ionbytningsanlæg, fx. BWT-anlæg og lign. skal indstilles manuelt baseret på drikkevandskvaliteten og den ønskede hårdhed. Netop denne frihed kan have negative konsekvenser for drikkevandskvaliteten.

Natriumkoncentrationen i vandet stiger som følge af ionbytningsprocessen, og i nogle dele af Danmark kommer indholdet hurtigt over grænseværdien på 175 mg/L. Vand med et noget forhøjet natriumindhold vil smage salt.

Anlægget kan indstilles til at fjerne alt hårdhed, hvilket er gavnligt for reduktionen af kalkbelægninger i f.eks. brusebadet og elkedlen. Vand uden hårdhed kan dog blive kalkopløsende (aggressivt) vand, der kan give anledning til korrosion af ejendommens armaturer og rørinstallationer. Når vandets hårdhed sænkes, reduceres magnesiumkoncentrationen. Det er ikke ønskeligt ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, og vandet kan komme til at smage underlig fladt uden mineralet magnesium.

Kolding Kommune erfarer, at blødgøringsanlæg ligeledes kan give anledning til forhøjede kimtal ved tappestederne/vandhaner.

Byggeloven:

Byggeloven siger, at det til enhver tid er ejer af en bygning, som har ansvaret for, at bygningen er i lovlig stand.

Forbrugervejledning fra Bolig og Planstyrelsen: