Skip til hoved indholdet

Skimmelsvamp

Vær opmærksom på skimmelsvamp

Skimmelsvampe, som vokser på fugtige steder i boligen, kan give allergi og astma, og de kan være skyld i træthed, hovedpine og åndedrætsbesvær.

Årsag til skimmelsvamp

Skimmelsvamp kan skyldes flere forskellige faktorer:

  • Beboerens adfærd (for eksempel manglende udluftning)
  • Manglende vedligeholdelse af boligen
  • Utidssvarende konstruktion

 

Ofte er skimmelsvamp en kombination af flere faktorer.

  

Hvis du bor til leje

Hvis du har mistanke om skimmelsvamp på grund af bygningens konstruktion eller manglende vedligeholdelse, skal du kontakte din udlejer.

Hvis der ikke bliver gjort noget ved problemet, kan du indbringe sagen for Beboerklagenævnet eller Huslejenævnet:

Byrådet har pligt til at føre tilsyn med boliger og bygninger. Pligten indebærer blandt andet, at kommunen skal reagere, hvis den bliver opmærksom på, at en bolig eller lokaler til ophold er angrebet af skimmelsvamp. I givet fald kan du kontakte Byggesagsafdelingen i By- og Udviklingsforvaltningen. Det kan du også gøre, selv om Beboerklagenævnet/Huslejenævnet har truffet en afgørelse.


Gode råd mod skimmelsvamp 

  • Luft ud – især i badeværelse, køkken og soveværelser
  • Tænd emhætten, når du laver mad
  • Luk døren til badeværelset, når du er i bad
  • Hæng ikke tøj til tørre i boligen
  • Hold udluftningsventiler i vinduer og ydervægge åbne
  • Luft ekstra meget ud, når fyringssæsonen starter
  • Få selv små vandskader repareret hurtigt
  • Hold taget tæt
  • Rens tagrender, nedløbsrør og tagbrønde
  • Reparer fuger og revner i facader og fundamenter
  • Sørg for, at fuger omkring vinduerne er tætte.