---
title: "Høring"
date: "2024-10-31"
created: "2023-08-18"
---

[Hjem](https://kolding.dk/)

                    [Borger](https://kolding.dk/borger)

                    [Høringer og afgørelser](https://kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser)

                [Høring](https://www.kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/hoering)

Høring

# Åstedsforretning vedr. ekspropriation til ny cykelsti langs Skolebakken i Nr. Bjert mellem krydset Nr. Bjertvej og Bøgløkke

Trafik, veje og parker

                        [Tilbage](https://kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

## Kolding kommune afholder åstedsforretning i forbindelse med ekspropriation til etablering af cykelsti langs Skolebakken i Nr. Bjert

                                        [Tilbage](https://kolding.dk/borger/hoeringer-og-afgoerelser/)

**Individuelle åstedsforretninger med de berørte private lodsejere afholdes mandag den 23. februar 2026 fra kl. 8.30 med fortsættelse mandag den 2. marts fra kl. 8.30.**

For at forbedre trafiksikkerheden på Skolebakken i Nr. Bjert etableres en cykelsti mellem krydset ved Nr. Bjertvej og Bøgeløkke med forbindelse til eksisterende stier. Skolebakken er en vigtig vej mellem Nr. Bjert og Strandhuse og forbinder eksisterende og nye boligområder med Lyshøjskolen, indkøb og fritidsaktiviteter. Vejen er smal og utryg for cyklister, og der er kun et smalt fortov. De nye cykelstier skaber forbindelse mellem eksisterende stier på Nr. Bjertvej og en eksisterende dobbeltrettet fællessti syd for Bøgeløkke. Det er nødvendigt at foretage arealerhvervelse fra ejendomme langs vejen for at gennemføre projektet.

De berørte ejendomme besigtiges under åstedsforretningen, og omfanget af den påtænkte ekspropriation påvises ejerne og eventuelle brugere. Under åstedsforretningen kan der fremsættes bemærkninger, forslag og indsigelser mv. til projektet.

Ekspropriationsplan med arealfortegnelse mv. er fremlagt til eftersyn fra d. 26. januar 2026.

De direkte berørte ejere af matr.nr. 14ad, 14l, 14a, 14v, 14af, 14f, 28l, 28n, 45æ, 19ai, 19al, 19an, 12cy, 13ca og 13ak Nr. Bjert By, Nr. Bjert er indvarslet personligt via e-Boks.

Offentliggørelsen tjener til underretning for enhver anden, der som ejer, bruger, panthaver eller på anden måde har en retlig interesse at varetage i anledning af ekspropriationen.

**Spørgsmål**

Spørgsmål til ekspropriationsprocessen eller projektet generelt kan rettes til Mads Forslund, til. 23 81 74 14 eller mafor@kolding.dk
Spørgsmål af teknisk karakter kan rettes til Peter Søndergaard, tlf. 79796630 eller petsn@kolding.dk

## Informationer

                                            Start

                                            22.01.2026

                                                Slut

                                                03.03.2026

                                            Kategori

                                            Trafik, veje og parker

                                            Område

                                            6000 Kolding

## Dokumentation & Tilladelser

- [ekspropriationsplan ejendomsbeskrivelse og arealfortegnelse.pdf](https://kolding.dk/HearingMedia/ekspropriationsplan_ejendomsbeskrivelse_og_arealfortegnelse_QGdw.pdf)

## Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

                                        [Tilmeld](https://kolding.dk/tilmeld-nyhedsbrev)
