Skip til hoved indholdet

Mening og mestring

Svømning

Alle skal have mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber! Derfor har Kolding Kommune startet projektet Mening og mestring, der tilbyder inkluderende holdaktiviteter på særligt tilpassede hold. Holdene er for mennesker med psykisk sårbarhed eller andre udfordringer i livet, og som vil have glæde af at være en del af et meningsfuldt fællesskab. Mening og mestring kan være med til at skabe en bedre hverdag med øget selvværd, sundhed og livskvalitet.

Det giver rum til, at man kan arbejde med sig selv, fordi man netop er i fællesskaber hele tiden, hvor man ikke skal tænke på det. Det er en kæmpe ro, at man kan møde ind i et fællesskab.” Citat Borger i Mening og mestring.

Med projektet ønsker vi at gøre vejen til en større livskvalitet kortere og mere farbar, set fra borgerens perspektiv. Det skal være en indsats som giver mening for borgeren.

Her er et uddrag af de hold vi tilbyder:

  • Svømning mandag kl. 15.00
  • Ridning tirsdag kl. 8.30 og kl. 10.00 (efter niveau)
  • Kickboksning tirsdag kl. 15.30
  • Volleyball mandag kl. 16.30
  • Svømning tirsdag kl 15.30-17.30
  • Yoga tirsdag og onsdag kl. 15.00
  • Bowling onsdag kl. 16.30
  • Fodbold onsdag kl. 18.00
  • Roning torsdag kl. 13.30
  • Loop torsdag kl. 15.00
  • Boksning torsdag kl. 15.30
  • Skydning fredag kl. 16.00

*Det er gratis at deltage på holdene.

For yderligere information om projekt Mening og mestring eller om de tilpassede holdaktiviteter kan du kontakte projektleder: Anette Hvidtfeldt, 79794944, anhvi@kolding.dk