Skip til hoved indholdet

Fællesløb for alle aldre i Kolding den 19. maj 2022 - GRATIS

Oprettet 01. april 2022
Kronprinsesse Mary der løber Royal Run

I forbindelse med at vi i Kolding er værtsby for Royal Run den 6. juni 2022 afholdes igen fællesløb for alle aldre den 19. maj kl. 17.00. Så kom og løb/gå med på ruten, som vi kalder "Dronningeruten",  da den går forbi Kolding Hus.

Der er intet krav om at du skal have billet til Royal Run. Du møder blot op - altså ingen tilmelding eller betaling. 

  • Tid: Torsdag den 19. maj 2022 kl. 17.00

  • Mødested: Udenfor Parkhallen, Fynsvej 49, 6000 Kolding

Fællesløbet vil starte med en sjov fælles opvarmning, hvorefter du vil blive guidet ud på ruten. Der vil være løbe- og gåguider tilstede samt kort over ruten/ruterne.

Der vil være en rute på cirka 3 km med mulighed for at forlænge denne til cirka 6 km. Det er helt op til dig, hvilket tempo du ønsker at gå/løbe i. Alle kan deltage.

Se mere om begivenheden her 

Vi glæder os til at se dig til en festligt og fællesskabende eftermiddag. 

 

Med venlig hilsen

Bevæg dig for livet, Kolding Kommune