Skip til hoved indholdet

Kolding Talent inviterer til informationsmøde

Oprettet 16. december 2022

Sportstalenter, der skal på ungdomsuddannelse, har nu mulighed for at høre mere om, hvad Kolding Talent kan tilbyde for de fire akademier i byen.

Løber der et talent rundt i jeres familie, som kunne tænke sig at vide mere om, hvad Kolding Talent kan tilbyde akademielever på ungdomsuddannelserne efter sommerferien, så er det nu, I skal standse op.

Onsdag den 18. januar er der nemlig mulighed for at blive klogere på, hvad Kolding Talent kan gøre for de unge mennesker, som brænder for deres sport og gerne vil forfølge deres sportslige drømme samtidig med, at skolen stadig bliver prioriteret og spiller sammen med de sportslige ønsker.

De fire akademier

Der findes fire akademier, som alle fungerer i tæt samarbejde med de specifikke idrætsmiljøer:

  • Håndboldakademiet (drives af KIF Håndbold)
  • Fodboldakademiet piger (drives af Kolding IF Fodbold)
  • Fodboldakademiet drenge (drives af Kolding IF Fodbold)
  • Sportsakademiet (for alle de andre etablerede idrætsgrene og miljøer som Kolding Talent samarbejder med)

Uddannelsesinstitutioner

Kolding Talent samarbejder med

  • HANSENBERG (Erhvervsuddannelser, EUX & HTX)
  • IBC (HHX, EUX, EUD)
  • Kolding Gymnasium (STX, HF & International Baccalaureate
  • Munkensdam (STX)

Kolding Talent tilbyder

Det sportslige tilbud

  • Idrætsspecifik morgen- eller formiddagstræning 1-2 gange ugentligt (hvis det tilbydes i det enkelte miljø)
  • Superviseret fysisk træning 1-3 gange ugentligt umiddelbart før eller efter skoletid
  • Fysioterapeutisk behandlingsmulighed
  • Support til koordinering af samspil og dialog mellem uddannelsessted og dit idrætsmiljø
  • Adgang til Lifeskills kurser med sportspsykologisk konsulent og vejledning af kostvejleder (den individuelle sportspsykologiske samtale og den individuel kostvejledning sker ved behov)
  • Mulighed for at bo i Kolding Talent Akademi (begrænset plads)

Uddannelsespakken indeholder bl.a.:

  • Faste statusmøder med studievejleder & sports- og uddannelseskoordinator omkring trivsel og samspillet mellem uddannelse og sport
  • Introduktion til årshjulsplanlægning og hjælp til tilpasning af opgaver, prøver og eksamensdatoer
  • Fleksibilitet ved trænings- og konkurrenceaktivitet, både ved skemafri og når der skemateknisk opstår overlap mellem sport og undervisning
  • Etablering af Study-Buddy ordning – en fast studiemakker som hjælper med notater og opsamling ved fravær i undervisning pga. idrætsaktivitet
  • Mulighed for etablering af supplerende undervisning og fagligt supplement fra faglærer

Vigtigt er det dog at vide, at en af Kolding Talents samarbejdsklubber skal godkende det unge talent inden optagelse på ungdomsuddannelsen – eller også skal man have en Team Danmark godkendelse eller være i toppen i nationalelite.

Mere information

Informationsmøde
Dato: Onsdag d. 18 januar
Sted: Brændkjærskolen
Tidspunkt: 17.00-19.00 (inkl. rundvisning hos Kolding Talent Center & Akademibolig)

Kontakt

Sports- og uddannelseskoordinator, Mia Duedal, på 23 42 65 80 eller midue@kolding.dk 

Læs mere om Kolding Talent Akademierne