Skip til hoved indholdet

Kom med Kim Krohn ud i Koldings vildmark

Oprettet 13. august 2021

Kom til et gratis friluftarrangement med Kim Krohn, der vandt DR-serien ’Alene i vildmarken’ i 2020. Her får du mulighed for at lære naturen bedre at kende gennem dine sanser og det varme bål. Derudover vil du blandt andet lære at finde naturens ressourcer til et spiseligt måltid og meget mere.

Arrangementet arrangeres af Bevæg dig for livet i Kolding Kommune og afholdes i forbindelse med festivallen – 100 dage med Kultur og Fritid, som markerer genåbningen af Kultur- og Fritidslivet efter en lang coronanedlukning.

Arrangementerne finder sted

  • Søndag den 5. september kl. 10.00-14.00
  • Søndag den 26. september kl. 10.00-14.00

Deltagelse i friluftsarrangementerne er gratis, men kræver tilmelding. Skriv en mail til Mette Lind på melin@kolding.dk med navn og ønsket dato for deltagelse. Du er tilmeldt, når du modtager en bekræftelsesmail.
OBS. Der er plads til 20 personer pr. dag. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet, og det er kun muligt at deltage en af dagene.

Bliver du forhindret i at deltage meldes afbud, så vi har mulighed for at give pladsen videre til en anden, der ønsker det.

Medbring eget tæppe/underlag til at ligge på, evt. en stol til at sidde på og påklædning efter vejret og mød op på Dybvadbro Station, Egtvedvej 132, 6000 Kolding.

Du kan læse mere om og holde dig opdateret på ovenstående og øvrige begivenheder på Facebooksiden Bevæg dig for livet – Kolding Kommune.