Skip til hoved indholdet

Kom med til Koldings årlige awardshow

Oprettet 21. februar 2023

Ildsjæle, talenter og mestre. De får alle en velfortjent hyldest den 14. marts til det årlige awardshow, hvor der bliver uddelt priser til dem, som har gjort det allerbedst i 2022.

Fritid og Idræt i Kolding inviterer til fest på Kolding Teater, når der skal uddeles priser til nogle af de mange ildsjæle og dygtige idrætsfolk, som har deres daglige gang i Koldings foreninger.

Og det bedste er, at det er ganske gratis at være med. Der er dog begrænsede pladser til awardshowet den 14. marts, så du skal huske at bestille billetter.

Den hyggelige og festlige aften bliver ledet af den lokale komiker Daniel Lill, som har sagt ja til rollen som konferencier – og mon ikke han har et par af sine rigtig gode jokes med.

Følgende vil blive hædret i løbet af aftenen:

  • Mestre og landsholdsdebutanter fra 2022
  • Ungdomslederpriser
  • Årets Forening
  • Årets Leder
  • Årets Publikumspris
  • Easyfood Årets Talent
  • Årets Talentudvikler
  • Slotssøbadets Årets Idrætsnavn

Du får også mulighed for selv at have en afgørende stemme, når Årets Publikumspris skal findes. Her er det nemlig de fremmødte gæster, som stemmer på den bedste publikumsoplevelse i Kolding Kommune i 2022, så kom frisk og lad din stemme blive hørt.

Vil du med?
Du skal bestille billetter på www.kolding.dk/award - det er gratis at deltage, men der er begrænsede pladser.
Showet begynder kl. 19, og dørene bliver åbnet kl. 18,30.

Skulle du have lyst til en lækker middag inden showet, kan du bestille en 2 retters menu i restauranten på Comwell til 295 kr. pr. person inkl. 1 glas vin, øl eller sodavand
Menuen bestilles direkte ved Comwell Kolding på mail: kawa@comwell.com