Skip til hoved indholdet

Landsbydysten er endelig tilbage

Oprettet 17. januar 2022

Fra mandag den 31. januar til og med søndag den 13. februar konkurrerer vi igen år om, hvilken landsby eller bydel der går flest km. over de 14 dage Landsbydysten varer.

Sjølund trak 1. pladsen hjem i 2021.  Skal de løbe med sejren igen eller napper nogle andre den fra dem i år?

Kort fortalt, så er Landsbydysten en kampagne, der handler om at få mere bevægelse, fællesskab, sundere vaner og lidt hyggelig konkurrence ind i hverdagen. Dysten varer to uger, og på de to uger skal du gå eller løbe så mange kilometer dagligt, som du kan og vil. Lokalområderne inddeles i zoner, og de forskellige zoner skal så dyste mod hinanden over de to uger om at tilbagelægge flest kilometer. Både gang og løb tæller.

Du tilmelder dig ved at melde dig ind i facebookgruppen ”Landsbydysten”. Det er gratis at deltage. Det er også i denne Facebookgruppe, du indtaster dine tilbagelagte kilometer.

Vi glæder os til sammen med jer at sætte gang i Landsbydysten 2022.

 

Bevæg dig for livet, Kolding Kommune