Skip til hoved indholdet

Markedsføring

For at få mest mulig opmærksomhed omkring dit arrangement er det vigtigt at markedsføre det. Hvor du skal markedsføre eventet, afhænger meget af, hvem din målgruppe er, men også af dit budget.

Kolding Kommune kan tilbyde nedenstående muligheder.

Er du arrangør af en koncert, en udstilling, et sportsevent eller lignende, så har du mulighed for at annoncere på fem digitale skærme, som Kolding Kommune har opstillet på indfaldsvejene til Kolding.

Skærmene er placeret på:

• Vejlevej
• Fynsvej
• Vonsildvej
• Skamlingvejen
• Sdr. Ringvej.

Læs mere og bestil Annoncer på digitale skærme.

Er du arrangør af en koncert, en udstilling, et sportsevent eller lignende, så har du mulighed for at annoncere ved at hænge plakater op i lys- og elmaster på udvalgte steder.

Der skal søges i hvert enkelt tilfælde på events@kolding.dk

Læs mere om reglerne for opsætning af plakater

Har du et arrangement i eller tæt på midtbyen, kan du søge om tilladelse til at opsætte bannere i gågaden.

Der er på forhånd opsat kroge til bannere følgende steder:

Gågader

• Søndergade 5 stk.
• Helligkorsgade 6 stk.
• Østergade 4 stk.
• Jernbanegade 6 stk.

Køregade

• Slotsgade 4 stk.
• Klostergade 3 stk.
• Gråbrødegade 6 stk.

Hvis du gerne vil sætter bannere op, skal du sende en mail til events@kolding.dk for at søge om tilladelse. Fortæl hvad du vil reklamere for, hvornår og hvor mange bannere. 

Retningslinjer

  • Bannere skal sættes op i de kroge, der i forvejen er sat op til formålet
  • Opsætning af bannere er forbeholdt arrangementer, der afholdes i og omkring centrum, ved større arrangementer eller kampagner kan der gives dispensation.
  • Der må max opsættes 2 bannere pr. arrangement i hver gade.
  • Et banner må hænge i 2 uger + arrangementets varighed, og skal pilles ned senest dagen efter et arrangement
  • Bannere skal have målene 6 meter x 70 cm
  • Bannere skal være perforerede
  • Der må ikke opsættes bannere i hele november og december måned på grund af julebelysning