Læs mere om forskellige kystbeskyttelsesmetoder hos Kystdirektoratet
Kystbeskyttelse
Hvis du vil etablere kystbeskyttelse, skal du have en tilladelse efter kystbeskyttelsesloven. Kommunen er myndighed på området og behandler ansøgninger om kystbeskyttelse.
Kystbeskyttelse er forskellige foranstaltninger, som beskytter mod erosion eller oversvømmelse fra havet.
Det kan eksempelvis være kystfodring, skråningsbeskyttelse, diger, højvandsmure eller høfder. Valg af metode afhænger bl.a. af, om kystbeskyttelsen skal forebygge erosion, oversvømmelse eller begge dele.
Du skal altid søge en tilladelse hos kommunen:
- Ved etablering af ny kystbeskyttelse
- Ved genopbygning af eksisterende kystbeskyttelse, som på grund af manglende vedligeholdelse ikke længere er virksomt
- Ved udvidelse eller ændring af eksisterende kystbeskyttelse, eksempelvis ændring af kystbeskyttelsens opbygning, dimensioner eller materialer
Det kræver ikke en fornyet tilladelse at foretage løbende vedligeholdelse af et lovligt kystbeskyttelsesanlæg, så længe hverken dimensioner, materialer eller opbygning ændres.
Du skal kontakte kommunen:
- Før du udfører vedligeholdelsesarbejde, hvis kystbeskyttelsesanlægget er fra før 1988, hvor kystbeskyttelse ikke krævede en tilladelse.
Den 9. november 2022 godkendte Natur, Miljø og Klimaudvalget i Kolding Kommune et administrationsgrundlag for kystbeskyttelse med tilhørende retningslinjer.
Se det samlede administrationsgrundlag.
Følgende retningslinjer danner grundlaget for Kolding Kommunes vurdering af ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse. Det vil dog altid være en konkret og individuel vurdering, hvorvidt du kan opnå tilladelse til det ansøgte og hvilke vilkår, der vil være for en eventuel tilladelse.
Metode, opbygning og placering
- Det tilstræbes, at kystbeskyttelse udføres som helhedsløsninger, så der opnås en sammenhængende beskyttelse på længere strækninger, hvor der er et behov.
- Hvis kystbeskyttelsen etableres i forlængelse af et eksisterende lovligt kystbeskyttelsesanlæg, skal det nye anlæg så vidt muligt etableres i sammenhæng med det eksisterende anlæg for at opnå en helhed.
- Kolding Kommune prioriterer kystbeskyttelsesmetoder, der samlet set har den mindste påvirkning på naturen og kystlandskabet.
- Passiv kystbeskyttelse skal begrænses mest muligt, da det flytter erosionen til naboarealer. Som udgangspunkt gives ikke tilladelse til høfder og bølgebrydere.
- Ved ansøgninger om kystfodring, herunder kompenserende fodring, vil der ske en afvejning, hvor hensynet til naturen og rekreative interesser vægtes højt.
- Fodringsmængden ved en kompenserende fodring skal som udgangspunkt være tilsvarende den erosion, som kystbeskyttelsen forhindrer. Kompenserende fodring skal udføres løbende i hele kystbeskyttelsens levetid.
- Et kystbeskyttelsesanlæg skal som udgangspunkt etableres så tilbagetrukket fra kysten som muligt, så strandbred og strandvegetation bevares.
- I særlige tilfælde kan der være et krav om at kystbeskyttelsen skal etableres som en løsning i forskudte niveauer, for at reducere den visuelle påvirkning.
- Kystbeskyttelse skal bestå af materialer, som ikke kan forurene.
- Ved planlægning og dimensionering af kystbeskyttelse skal der altid inddrages klimafremskrivning og bølgetillæg.
Afvejning af hensyn
- For at kunne opnå tilladelse til passiv erosionsbeskyttelse, skal der være et særligt behov. I det tilfælde, at der er negative påvirkninger på nabostrækninger, vil der som udgangspunkt blive stillet krav om kompenserende fodring.
- På åbne eller uberørte kyststrækninger vægter Kolding Kommune hensynet til kystlandskabets bevarelse og kystens frie dynamik særligt højt. Der skal være et meget stort behov for kystbeskyttelse for at opnå tilladelse. Ved en eventuel tilladelse vil der blive stillet krav om kompenserende foranstaltninger, der sikrer at anlægget har begrænset påvirkning. Det kan eksempelvis være sandfodring, tildækning af kystbeskyttelsesanlægget eller andre krav til anlæggets opbygning, materiale og udseende.
- Ved ansøgning om beskyttelse af værdier, som ikke er beboelsesejendomme eller infrastruktur, eksempelvis skure, pavilloner, haver mv., vil hensynet til behovet for kystbeskyttelse som udgangspunkt vægtes lavt sammenlignet med de øvrige hensyn.
- Det vil indgå i vurderingen, om behovet for kystbeskyttelse er opstået som følge af tiltag, der fjerner en naturlig robusthed mod erosion eller oversvømmelse.
- Et kystbeskyttelsesanlæg må ikke vanskeliggøre eller forhindre den eksisterende adgang til og langs kysten.
- Et kystbeskyttelsesanlæg må ikke skade nabostrækninger.
- Allerede meddelte tilladelser til enkeltløsninger må i udgangspunktet vige for et eventuelt kommende kommunalt fællesprojekt på strækningen.
Øvrige
- Tilladelsen til et kystbeskyttelsesanlæg vil som udgangspunkt være tidsbegrænset. Inden tilladelsens udløb skal der søges om en ny tilladelse.
- Ved tilladelse til kystbeskyttelse, skal indehaveren for egen regning tinglyse en deklaration, som orienterer om tilladelsen og dens vilkår.
- Af hensyn til natur og badegæster skal anlægsarbejder som udgangspunkt udføres i perioden fra 1. oktober til 30. april.
Kystbeskyttelse på egen grund eller sammen med andre grundejere:
Ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttelse
Hvis du er repræsentant for ansøger(e) og er privatperson:
Ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttelse
Hvis du er repræsentant for ansøger(e) og er en virksomhed:
Ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttelse
Som en del af ansøgningsprocessen skal ansøger desuden udfylde et ansøgningsskema til miljøscreening.
Det er muligt at ansøge om kystbeskyttelse af en enkelt ejendom. Vi anbefaler dog at undersøge om der er behov for kystbeskyttelse på en længere strækning. I givet fald giver det bedst mening at lave en helhedsløsning på strækningen. En helhedsløsning vil ofte medføre en teknisk bedre og mere sammenhængende løsning. Der er også en økonomisk fordel i at fordele udgifterne mellem flere grundejere, der har et kystbeskyttelsesbehov.
Som grundejer er det ens eget ansvar at beskytte sin ejendom mod oversvømmelse eller erosion og grundejeren skal ligeledes afholde alle udgifter til ansøgning, etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen.
Kontakt gerne kommunen, så vi kan tage en indledende snak om behovet for kystbeskyttelse og hvilke kystbeskyttelsesmetoder, der kan være relevante.
Hvis Kommunen vurderer, at en ansøgning ikke vil kunne opnå en tilladelse, drøfter vi med ansøger, om projektet kan tilrettes.
Når Kommunen har modtaget det nødvendige ansøgningsmateriale, sendes ansøgningen i 4 ugers lovpligtig høring. Høringen vil blive offentliggjort på Kommunens hjemmeside og sendt til naboer, foreninger og organisationer, samt berørte myndigheder.
Når høringen er afsluttet vil eventuelt indkomne høringssvar blive sendt til ansøger, så ansøger har mulighed for at komme med bemærkninger.
Derefter vil vi træffe afgørelse i sagen, som ligeledes offentliggøres på kommunens hjemmeside og sendes til de, som tidligere er blevet hørt eller orienteret i sagen.
Afgørelsen har en klagefrist på 4 uger. Såfremt vi ikke modtager klager over afgørelsen, kan tilladelsen udnyttes efter de 4 uger. Hvis afgørelsen påklages, skal klagen behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvilket betyder, at tilladelsen først kan udnyttes, når klagen er behandlet.
Hvis grundejerne ikke kan blive enige om et fælles projekt på en længere kyststrækning, hvor der er behov for kystbeskyttelse, kan Kommunen i stedet igangsætte et kommunalt fællesprojekt
efter kystbeskyttelseslovens § 1 a. Det kan ske enten på opfordring fra grundejere eller på kommunens eget initiativ.
En anmodning om at igangsætte et kommunalt fællesprojekt skal som minimum indeholde en begrundelse for projektet og en oversigt over de ejendomme, der foreslås inddraget i projektet.
Kommunen indgår gerne i en dialog om behovet for kystbeskyttelse og muligheden for en fælles løsning før der indsendes en anmodning om at igangsætte et kommunalt fællesprojekt.
Efter anmodning om at igangsætte et kommunalt fællesprojekt, træffer Byrådet afgørelse om, hvorvidt projektet skal fremmes. Hvis projektet fremmes, skal kommunen bl.a. beslutte, hvilken kystbeskyttelse der skal udføres og hvordan projektet finansieres, samt træffe afgørelse om bidragsfordelingen. Med bidragsfordelingen vil Byrådet fordele udgifterne til projektet mellem ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved kystbeskyttelsen.
Læs mere om kommunale fællesprojekter.
Projekter, som omfatter gravning, boring, pumpning eller andre former for terrænændringer på strandbredden og 100 m ind i land, fra hvor den sammenhængende landvegetation starter, behandles af Kystdirektoratet.
Læs mere om terrænændring.