Skip til hoved indholdet

Fortidsminder og diger


Digerne udgør en vigtig del af det åbne lands kulturarv. De fortæller om de store forandringer, der er sket i landskabet siden jernalderen. Samtidig udgør digerne vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og de bidrager til visuelt at skabe et spændende og varieret landskab.

Landskabets udseende i Kolding Kommune er resultatet af menneskets udnyttelse af naturen gennem årtusinder.

Hver generation har sat sit præg på landskabet og bebyggelsen – tænk blot på de mange gravhøje, der ligger spredt i landskabet.

De seneste generationers præg er naturligvis de mest dominerende. Men går man lidt dybere ned i landskabets historiebog, så vil man hurtigt opdage, at landskabet også rummer levn og fortællinger, der går flere hundrede år tilbage og enkelte endda tusinder af år.
Gennem planlægning, administration og information er der gjort meget for at sikre den mest værdifulde del af vores fælles kulturarv for fremtiden – de mest spændende historier i land-skabet.

Kolding Kommune vil fortsat sikre kulturmiljøet som et samspil mellem beskyttelse og information.

Gravhøje er sammen med jord- og stendiger eksempler på gamle kulturminder, og de er beskyttet gennem lovgivning. Slots- og Kulturstyrelsen er den myndighed, der skal sikre overholdelse af bestemmelserne, mens kommunen bl.a. skal oplyse om, hvilke diger, der er beskyttede, og kommunen skal afgøre, om det kan tillades at ændre på digerne.

Kolding Kommune er også forpligtet gennem museumslovens bestemmelser til at pleje de fortidsminder og diger, som kommunen ejer.

Kolding Kommune prioriterer at bidrage til en årlig pleje af udvalgte fortidsminder som fx gravhøje og borganlæg på private arealer. Plejen består i at holde højene fri for opvækst af træer og buske, så højene holdes synlige i landskabet, ligesom plejen medvirker til, at arkæologiske rester i højene ikke ødelægges af rødder og lignende.

Plejen af fortidsminderne skaber samtidig rum for lysåben natur og de arter, der trives der.

Hvis du som borger har kendskab til et fortidsminde, der trænger til pleje, hører vi gerne fra dig – så kan vi måske medvirke til en indsats.

Kort over registrerede fortidsminder (Kulturarvsstyrelsen)

Lovgrundlag og plejen af fortidsminder

I 2018-20 gennemfører Kolding Kommune et pilotprojekt i Taps og Aller sogne for at udpege de bevaringsværdige sten- og jorddiger, som fortsat skal beskyttes. På denne side kan du få information om projektet og om beskyttelsen af gamle diger i landområderne.

Digerne har fra gammel tid markeret skel og fungeret som hegning. Digerne udgør en vigtig del af det åbne lands kulturarv, fordi de fortæller om de store forandringer, der er sket i landskabet siden jernalde-ren. Samtidig udgør de vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og de bidrager til visuelt at skabe et varieret landskab.

Digerne er beskyttet efter Museumsloven. I 1992 blev digerne i hele Danmark kortlagt, men da der er tale om en vejledende kortlægning behæftet med fejl og mangler, opstår der jævnligt tvivl og usikkerhed om reglerne.

Ministre fra den tidligere regering har opfordret kommunerne til at få skabt klare regler. Det kan ske ved konkret at udpege, hvilke diger der er bevaringsværdige, og hvilke diger landmanden frit kan råde over.

Oprettelse af en pulje, som kommunerne kunne søge midler fra til dækning af 50 % af omkostningerne til arbejdet, har dog ikke været en succes.

I Slots- og Kulturstyrelsens tema kan du læse mere om beskyttelsen af sten- og jorddiger. Her finder du også et kort, hvor du kan se, om du har et beskyttet dige på din jord, men bemærk, at der er tale om en vejledende kortlægning.

Kortlægningen af sten- og jorddiger i Taps og Aller sogne foretages af museumsinspektør Tenna Kristensen fra Museum Sønderjylland. Undersøgelsen ventes at strække sig over to-tre måneder. Udvalgte lodsejere vil blive kontaktet i forbindelse med besigtigelse af nogle af digerne, og udervejs i arbejdet indkalder kommunen både landbrugsforeninger og berørte lodsejere for at præsentere og drøfte de foreløbige resultater.

Det endelige forslag til, hvilke diger der skal beskyttes, bliver herefter sendt i høring hos de berørte lodsejere og en række organisationer, der får mulighed for at komme med indsigelser. Høringsfasen varer minimum otte uger. Hvis byrådet foretager afgørende ændringer i forslaget på baggrund af bemærkningerne, skal der gennemføres en ny høringsfase. Når byrådet har vedtaget det endelige forslag, får Slots- og Kulturstyrelsen 12 uger til at komme med indsigelser.

Om der også skal ske en udpegning af bevaringsværdige diger i resten af kommunen, beslutter byrådet på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet.

Hvilke diger er beskyttede?

Langt de fleste af de beskyttede diger er vist på kortet, som du har adgang til på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside - se om du har et beskyttet dige. Andre beskyttede diger er offentligt ejede diger, stendiger og diger i beskyttede naturtyper. Kontakt altid kommunen, hvis du er i tvivl, om et dige på din jord er beskyttet.

Hvilke kriterier bruger I, når I udpeger et dige som bevaringsværdigt?
Det er svært at give et entydigt svar. Generelt kan kan sige, at de ældste diger har størst interesse, da der ikke er så mange tilbage af dem. Det kan f.eks. være diger, som har markeret sogne og ejerlav. Udskiftningsdiger fra landbrugsreformerne i 1700-tallet er også væsentlige. De såkaldte vangediger (vange = have) og diger mellem udmark og indmark, som adskilte de ekstensivt fra de intensivt drevne arealer, er på samme måde vigtige vidnesbyrd om tidligere driftsformer. 

Hvad skal der til, for at et dige erklæres ikke-bevaringsværdigt?
Også her er det svært at give et entydigt svar. Diger, som i dag ligger i et industriområde eller områder med grusgravning, har mistet deres oprindelige betydning og er ikke længere bevaringsværdige. Det samme gælder diger langs åer og vand, støjvolde, banedæmninger, osv., som er fejlaftigt udpeget. Et dige kan også erklæres ikke-bevaringsværdigt, hvis der f.eks. kun er stumper tilbage af et meget langt dige.

Hvad kan man som lodsejer gøre, hvis man er utilfreds med, at et dige udpeges som bevaringsværdigt?
Når kommunen har udarbejdet et samlet forslag til udpegning af diger i Aller og Taps sogne, fremsendes forslaget til alle de lodsejere, der bliver berørt af forslaget. Lodsejerne har derefter otte uger til at gøre indsigelse til kommunen.

Vil lodsejerne frit kunne disponere over de diger, som efter pilotprojektet ikke længere er erklæret bevaringsværdige?
Ja, når forslaget til udpegning af bevaringsværdige diger er endeligt vedtaget.

Hvad kan man som lodsejer risikere, hvis man har foretaget ændringer i et registreret dige?
Der er to muligheder: Enten at kommunen giver en efterfølgende tilladelse til ændringen, eller at sagen overgives til Slots- og Kulturstyrelsen, som så vil tage stilling til, om diget skal retableres. 

Jeg bor hverken i Taps eller Aller, men jeg har et dige på min mark, som næsten ikke kan ses længere. Jeg kan ikke forestille mig, at det vil blive udpeget som bevaringsværdigt. Må jeg pløje resterne væk?
Nej, men henvend dig til kommunen. Så kan vi fastslå, om der reelt er et dige på stedet efter de gældende regler. Hvis det viser sig, at diget er beskyttet, har kommunen mulighed for at give tilladelse til, at der eventuelt kan fjernes mindre dele af diget.

Hvornår kikker I på digerne uden for Taps og Aller?
Når pilotprojektet er gennemført, afgør politikerne i Kolding Byråd, om der også skal udpeges bevaringsværdige diger i resten af kommunen. 

Der er registreret 82 beskyttede diger i Taps Sogn og 45 beskyttede diger i Aller Sogn. I de 30 sogne i Kolding Kommune er der sammenlagt registreret ca. 2.500 beskyttede sten- og jorddiger.

I pilotprojektet i Taps og Aller sogne vurderer eksperterne, om de beskyttede diger er bevaringsværdige.

Søren Mikael Brandt-Møller

Skov- og landskabsingeniør
By- og Udviklingsforvaltningen
Nytorv 11
6000 Kolding
Tlf. 79 79 74 51