Skip til hoved indholdet

Fredning og erstatning

Som lodsejer til et område der fredes har man krav på erstatning. Erstatningen fastsættes efter de tab en fredning påfører lodsejer. Normalt fastsættes erstatningen efter faste takster, men kan også indeholde en konkret vurdering. Det er Fredningsnævnet der fastsætter den endelige erstatning til lodsejer.

En fredning er den stærkeste beskyttelse, vi kan give et område. Fredninger kan gennemføres for at sikre værdifulde landskaber, natur-og kulturhistoriske områder eller for at sikre befolkningen adgang til et bestemt område.

Indholdet i en fredning afhænger af formålet med fredningen og vil normalt ske i tæt dialog med lodsejere, borgere og andre interessenter. Forslag til fredninger kan rejses af Danmarks Naturfredningsforening, kommuner og Miljøministeriet.

Mere information om fredninger

Fredningsnævnet om fredninger

Miljøstyrelsen hjemmeside Her kan du bl.a. finde information om baggrunden for fredninger, erstatninger, samt den bagvedliggende lovgivning inkl. vejledninger


Danmark Naturfredningsforening tilbyder en brugervenlig hjemmeside, hvor det er muligt at finde fredninger på et kort, læse en kort beskrivelse og få inspiration til hvordan de fredede områder kan opleves