Hvorfor skal vi sikre den åbne ådal?
Las os afgræsse ådalen for vores egen skyld, for den gode histories skyld og for naturens...
Lysåbne arealer er i dag i høj grad kulturbetinget
Store dele af Danmark vil under naturlige upåvirkede forhold være dækket af løvskov. Dele af naturen ville imidlertid også naturligt være lysåben pga. meget næringsfattige forhold eller påvirkning/forstyrrelse fra vand, vind, jordskred eller dyrs aktiviteter.
De oprindelige overdrev var de gamle landsbyers fælles græsningsarealer. Overdrevene havde tidligere en langt større udbredelse end nu. De fleste af de tilbageværende overdrev findes på steder, hvor enten adgangsforholdene eller terrænforholdene har umuliggjort dyrkning fx langs ådalene.
Før den systematiske dræning og udretning af vandløbene lå grundvandsspejlet mange steder højere, end det gør nu. De enge og fugtige områder, vi ser i landskabet i dag, er kun en lille del af de områder, der engang har været enge. De ferske enge er opstået, fordi man har udnyttet moser til græsning og/eller høslæt. Før i tiden spillede de en vigtig rolle i landbruget, fordi det var her, man producerede foder til husdyrene ved høslæt. I vore dage er den traditionelle udnyttelse af engene mange steder ophørt.
- Den naturlige tilgroning mod skov bremses
- Der skabes plads til de lyskrævende planter
- Der skabes bar jord, hvor nye planter kan spire frem
- Cirkluation af næringsstoffer stimuleres
- Ophobning af dødt plantemateriale modvirkes
- Potentielt dominante planter holdes i skak
- Frø spredes mellem områder
Plantelivet på et græsset overdrev består af konkurrencesvage, lavtvoksende arter. Overdrevet er desuden rig på svampe, mosser og insekter, der er tæt tilkyttet til de enkelte plantearter på overdrevet.
Størstedelen af vores mest sjældne og truede arter hører til overdrevet.
Plantelivet på en græsset, fersk eng er lavtvoksende, lyskrævende og ofte artsrigt. Man kan finde op mod 50 forskellige arter af planter pr. m2 på en ekstensivt drevet eng. En del af engens planter er sjældne planter. Næsten 25% af alle rødlistede planter vokser på enge eller i moser.
Få naturtyper rummer et så rigt dyreliv som den ferske eng. Engen har stor betydning for de insekter, der i løbet af deres livscyklus er knyttet specielt til nogle af enkelte planter på engen. Engenes tilbagegang betyder derfor også tilbagegang for insekterne.