Skip til hoved indholdet

Om Skamlingsbanken

Skamlingsbanken
Den 16 meter høje mindestøtte på Skamlingsbanken bestående af 25 granitblokke blev rejst i oktober 1863 med indskriften "Minde om den danske sags forkæmpere i Slesvig."

Skamlingsbanken er med sine 113 meter over havet Syd- og Sønderjyllands højeste punkt med en storslået udsigt og et populært udflugtsmål.

Skamlingsbanken er også et af Danmarks store nationale og folkelige samlingssteder – symbolet for danskhedens og sprogets kamp i den sønderjyske grænseegn. Og dermed en kamp for ligestilling, om friheden til at ytre sig og forsamle sig og kæmpe for en sag.

Endelig byder Skamlingsbanken, som er skabt af en gletscher under sidste istid, på en rig og varieret natur, hvor især de store åbne græsningsarealer og overdrev er unikke.

Igennem årene har Skamlingsbanken dannet ramme om en lang række folkefester og møder, hvor vigtige emner er blevet sat på dagsordenen og debatteret fra talerstolen på Skamlingsbanken. I sit udgangspunkt udsprang etableringen af Skamlingsbanken, som mødested og talerstol, af kampen for dansk sprog og kulturs ligeberettigelse med tysk sprog og kultur i Nordslesvig i 1840’erne, og som sådan også en central kampplads for forhandlingen og udviklingen af en særlig dansk national identitet i kongeriget Danmark. Samtidig og mindst lige vigtigt var kampen for dansk sprog og kultur en kamp om rettigheder, om ligestilling, om friheden til at ytre sig og forsamle sig og kæmpe for en sag, som taler ind i den demokratiseringsproces og forfatningskamp, som kulminerede med Junigrundloven i 1848.

Det nationale, demokratiske og forfatningsmæssige er den røde tråd i Skamlingsbankens historie, hvor f.eks. kvinders stemmeret, nordisk samarbejde, højskolevæsnet har været sat på dagsordenen fra talerstolen på Skamlingsbanken. Skamlingsbanken var blevet et sted, der gav historisk pondus og integritet til de mærkesager man ønskede at rejse.

I særlig grad blev det dog kampen mod nazismens fremmarch i 1930’erne og 2. Verdenskrig, der igen aktiverede Skamlingbanken som kampplads for friheden, danskheden og demokratiet, og trak tusindvis af mennesker til. Dette skete bl.a. ved Det Unge Grænseværns årsmøde på Skamlingsbanken i 1934, som samlede over 30.000 mennesker på Skamlingsbanken, mens det største arrangement var befrielsesfesten Skt. Hans dag 1945, hvor op mod 100.000 mennesker var samlet for at fejre Danmarks befrielse. Ved denne lejlighed blev der i øvrigt taget initiativ til opførelsen af et monument for de faldne modstandsfolk i modstandsbevægelsens Region III.

Sidst men ikke mindst, ingen Skamlingsbanke uden sang og musik. Lige fra de første Sprogfester har sang og musik været en integreret del af Skamlingsbankens DNA. I særdeleshed fordi sang har været en indgroet del af dannelsen af den nationale identitet, der om noget har været omdrejningspunktet på Skamlingsbanken.

Med projektet er det ambitionen, at aktualisere Skamlingsbankens lange historie som et sted for debat og talens kraft.

Store naturkræfter har skabt det dramatiske og kuperede landskab, som vi i dag kender som Skamlingsbanken.

Under den seneste istid trængte en gletsjer op gennem Lillebælt. Som en gigantisk bulldozer skubbede den store mængder sten, grus og ler foran sig.

Da gletsjeren for 18.000 år siden standsede og langsomt begyndte at smelte, efterlod den sig en tre km lang randmoræne som et blivende monument over, hvor langt gletsjeren nåede.

På toppen af bakkekammen – Højskamlingen – blev der flere tusinde år senere rejst en mindestøtte på Syd- og Sønderjyllands højeste punkt, 113 meter over havets overflade. Heroppefra er der flere unikke udsigtspunkter, hvor man kan se, hvordan gletsjerne under sidste istid har modelleret landskabet, der i dag består af store græsklædte bakker, stejle skrænter, skovslugter og bjergbække.

Kigger man mod øst, kan man se Lillebælt, hvor den sidste gletsjer kom fra, og mod vest ligger det flade og lidt ældre landskab, hvor den forrige gletsjer nåede frem til den jyske højderyg.

Bakkelandskabet omkring Skamlingsbanken udgør en mosaik af tørre skråninger med blomsterrige overdrev, enge og skov samt dybe dalslugter med vandløb og vældmoser. Jordbunden er meget varieret med sandede og lerede, stærkt kalkholdige partier, og floraen er derfor meget artsrig og varieret. Vegetationen varierer fra lyngdominerede skrænter med guldblomme til bakket græsland med tusinder af orkideer.

Helt tilbage fra jernalderen har kør og får afgræsset de stejle bakker og slugter omkring Skamlingsbanken. Netop det kuperede landskab og den næringsfatiige jord har gjort områderne uegnede til dyrkning. De små områder med rigtig gammel græsland, hvor der har være kontinuerlig afgræsning, og jordbunden aldrig er blevet pløjet eller gødsket, rummer en særlig stor artrigdom.

Man behøver ikke at gå langt for at opleve Skamlingsbankens vilde flora. Kun få meter fra Skamlingstøtten kan man i de uklippede bede opleve Skov-gøgelilje, timian, djævelsbid og engels visse for bare at nævne nogle.


Lille ildfugl på blåhat.