Skip til hoved indholdet

Inviter din by

I Kolding Kommune har vi for alvor sat fremtidens byliv på dagsordenen sammen med borgere og erhvervslivet.

Det kommer blandt andet til udtryk i vores nye bydesignguide, der kan være med til at give Kolding en stærkere identitet og understrege byens brede DNA. Fra det pulserende handelskvarter til den historiske centrale plads og til det snørklede latinerkvarter. I bydesignguiden berører vi alt fra udeservering, tilgængelighed og til byudstyr.

Bydesignguiden lægger med andre ord rammerne for, hvordan vi sammen kan udvikle midtbyen, så den bliver mere attraktiv for kunder og besøgende, og for at gøre det mere konkret, har vi udviklet det inspirationskatalog, du her sidder med i hånden. 

Inspirationskataloget er tænkt som en guide til ejere og –lejere i bymidtens stueetager, og rummer konkrete værktøjer, der kan anvendes som værdifulde, funktionelle løsninger for fremtidens byliv. Men der er også tale om et samtaleværktøj, som vi håber, at vi kan tage i brug, når vi i fremtiden skal videreudvikle bylivet sammen.