Skip til hoved indholdet

FAQ om Marina City

Hvad vil det koste at have sin båd liggende i Marina City?
Priserne i Marina City skal være konkurrencedygtige i forhold til priserne i nabohavnene. Bestyrelsen i Kolding Lystbådehavn har besluttet, at prisen for en bådplads i løbet af en 5-årig periode skal stige i alt godt 20 pct. i forhold til 2017-priserne. Og dette er vel at mærke inkl. den almindelige årlige prisregulering på ca. 2 pct. Hermed vil en bådplads i Marina City med dens faciliteter i topklasse fortsat være klart billigere end det prisniveau, som findes i nabohavnene.

Der skal ikke betales nyt indskud som følge af flytning fra Nord til Syd eller andre interne flytninger.

Hvornår flyttes bådene fra Nord til Syd?
Tidsplanen sigter mod, at den udvidede lystbådehavn i Marina City tages i brug i 2024. Her er tale om en stram tidsplan, og forskellige forhold kan fortsat påvirke den.

Hvad bliver der af plads til vinteroplag?
I dag er der sammenlagt plads til godt 400 både på land på de to havne. Målet er fremover at skaffe plads til mindst 500 vinteroplagte både. Disse fordeles på fire forskellige pladser i området. I en overgangsperiode kan det komme på tale fortsat at have ca. 100 både vinteroplagt på Lystbådehavn Nord. I sommerhalvåret kan oplagspladserne anvendes til sommerparkering, parkering af autocampere, camping i forbindelse med stævner og events.

Tænkes der på bådhuse?
På den vestlige bådoplagsplads er det hensigten at give mulighed for at opføre et antal bådhuse, som kan benyttes til opbevaring af sejl- og motorbåde samt reparations- og servicevirksomhed. Bådhusene er i stil med dem, man kan se på Middelfart Marina og i Årøsund. Kolding Lystbådehavn har endnu ikke besluttet, hvordan disse bådhuse skal organiseres, ejes og finansieres.

Kan man beholde sin bådplads?
Flytningen fra Nord til Syd betyder naturligvis, at alle både fra Nord skal have nye pladser. Samtidigt skal der også ændres på de eksisterende broer i Syd, så alle må regne med at skulle flytte plads mindst én gang og måske et par gange. Det vil til sin tid også give mulighed for at samle f.eks. træbåde i ét område, særligt store både i et andet område, osv. Det betyder også, at de, der måske er bekymrede for naboskab til boliger eller skygge fra bygninger, kan få en plads længere væk fra boligerne.

Hvad med optagning, isætning og vask?
Der bliver to havnepladser. Den vestlige med kranen benyttes af havnens personale, mens den østlige benyttes af vognmænd udefra. Ved den vestlige havneplads etableres en stor, kontrolleret vaskeplads med plads og udstyr til samtidig bundvask af tre både. Ved den østlige havneplads etableres også en kontrolleret vaskeplads, som også trailerbådene kan benytte. Havnens stativer skal fortsat benyttes, og det er havnens personale, som flytter bådene heri.

Er der tænkt på trailerbåde?
På den østlige havneplads etableres et dobbelt slæbested for trailerbåde og god plads til manøvrering. Her etableres adgangskontrol/betaling samt vaskeplads. Parkering i forbindelse hermed skal ske på bådoplagspladsen lige i nærheden.

Bliver der plads til husbåde i Marina City?
Ja, ambitionen er at give mulighed for placering af en gruppe på op til 29 husbåde. De placeres langs to af broerne i den østlige del af den nye marina for at holde god afstand til erhvervshavnens aktiviteter og for at sikre god udsigt over fjorden.

Hvilken slags husbåde er her tale om?
Husbådene skal være moderne flydende helårsboliger i nutidig arkitektur, som passer ind i det maritime miljø. Sådanne husbåde (såkaldt type 3-husbåde) består af en (nybygget) bolig placeret på en platform. Disse husbåde er kendetegnet ved at være uden egen fremdriftsmotor. Her er således ikke tale om et fartøj ombygget til husbåd, fx tidligere færge eller erhvervsfartøj.

Hvem er det, der udlejer pladserne?
Den selvejende institution Kolding Lystbådehavn (KLH) driver i dag både Lystbådehavn Nord og Marina Syd. Det er også KLH, som kommer til at drive marinaanlæggene i Marina City. Og det vil være KLH, som til sin tid skal stå for udlejningen af pladser til husbåde her.

Køber eller lejer man en plads?
Man lejer pladsen af KLH på en langvarig lejekontrakt. Pladsen vil være klargjort til tilslutning af el, vand, spildevand og kommunikation.
Kommer man med sin egen husbåd?
Ja, hver plads udlejes individuelt til en lejer, som typisk vil være en person eller en familie. Man sørger selv for sin fastgørelse vha. selvstændige forankringspæle. Man sørger også selv for evt. ”broklap” over til flydebroen, det sted hvor man går om bord.

Hvor finder jeg lejekontrakt på husbådspladserne?
Kolding Lystbådehavn har udarbejdet en standard lejekontrakt, som kommer til at gælde for husbådspladserne. Da det er helt nyt at udfærdige lejekontrakter for husbåde i lystbådehavne, har Kolding Lystbådehavn været i tæt dialog med to andre lystbådehavne (Grenaa Marina og Marselisborg Lystbådehavn) samt lystbådehavnenes organisation FLID (Foreningen af Lystbådehavne i Danmark). Lejekontrakten kommer til at danne grundlaget for langvarige lejemål og store investeringer fra både lejers og udlejers side. Derfor er der lagt megen vægt på, at både lejers og udlejers situation og vilkår er gennemtænkte. Helårsboliger på vand stiller fx særlige krav til forsyningssikkerhed og –kvalitet, afklarede driftsforhold, hvem gør hvad osv. For at give lejerne - dvs. husbådsejerne - tryghed og ordentlige finansieringsmuligheder, er lejekontrakterne som udgangspunkt fastsat til at være 20-årige - se lejekontrakt på Kolding Lystbådehavns hjemmeside.

Hvad koster en husbådsplads?
Det er Kolding Lystbådehavn (KLH), som driver lystbådehavnen og står for udlejningen af husbådspladserne. Priserne m.m. for pladserne fremgår af et såkaldt takstblad, hvor man kan se, hvad der skal betales i indskud og depositum, og hvad den løbende leje vil være. Af takstbladet fremgår også hvilke tilslutningsbidrag, man må forvente at skulle betale til forskellige forsyningsselskaber. Depositum og leje er afhængig af hvilken bro, man ligger ved, idet der er forskel på udsigtsmuligheder og højder. Depositum og leje er også afhængig af størrelsen på den enkelte husbåd. Dette areal beregnes efter husbådens (platformens) længde ganget med bredden, tillagt 1 meter på hver side. Du kan se takstbladet på Kolding Lystbådehavns hjemmeside. Alle priser er 2020-priser.

Hvordan udvælges de, der får en plads?
Tildelingsprocessen går først i gang, når de forskellige planer og godkendelser er helt på plads, og der er ordentlig sikkerhed for, hvornår pladserne vil være klar til husbådene. Tilladelsen fra Kystdirektoratet er på plads, men der afventes stadig en tilladelse til klapning fra Miljøstyrelsen, lige som der er forskellige klager, som først skal afklares i klagenævn. Forhåbentligt er alt dette på plads i løbet af 2022. Når tiden er inde, vil det blive annonceret, at pladserne udbydes. De interesserede skal herefter lægge billet ind på den ønskede plads og redegøre for, hvilken husbåd de agter at placere på pladsen. Der trækkes lod, hvis flere ønsker den samme plads. Herefter indgås lejekontrakt og indskud + depositum betales. Det kan på forhånd oplyses, at man ikke har præferencestilling til en plads, fordi man står på interesselisten, eller fordi man har en båd liggende hos Koldings Lystbådehavn.

Hvor mange står på interesselisten?
Kommunen har indtil nu fået henvendelse fra ca. 130 personer/familier, som ønsker at stå på interesselisten vedrørende husbåde i Marina City. Det skal understreges, at der ikke er tale om en venteliste, eller at man er skrevet op til en husbådsplads. Her er alene tale om en interesseliste.

Hvad er tidsplanen?
Arbejdet med indhentning af de nødvendige tilladelser er fortsat i fuld gang, men tidsplanen er desværre noget usikker, da der er en række forhold under afklaring hos Miljøstyrelsen (ansøgning om klaptilladelse) samt behandling af forskellige klager i to klagenævn. Ambitionen er at kunne være klar med plads til husbådene i Marina City i 2024, men en mere sikker tidsplan forventes først at være klar i løbet af 2022.

Hvilken højde vil blive tilladt på husbådene?
Kystdirektoratet har meddelt tilladelse til at husbådene placeres som ønsket ved de to yderste broer. Og man har meddelt tilladelse til 4,5 m højde langs den vestlige af broerne, og 7,5 m højde langs ydermolen. Tagterrasser må ikke placeres højere end 4,5 m.

Hvor mange boliger kommer der?
Der planlægges ca. 200 boliger i første etape (kaldet Skovboligerne) og ca. 125-150 i anden etape (kaldet Marinaboligerne). Skovboligerne, som ligger nærmest skoven, kan opføres i op til 8 etager. Én af bygningerne dog i hele 16 etager. Marinaboligerne kan opføres i op til 8 etager.

Hvornår kan man få sig en bolig i området?
Tidsplanen sigter mod, at de første boliger kan tages i brug i 2025. Ambitionen er, at her både skal opføres ejerboliger, lejeboliger og almene boliger, så Marina City ikke kun bliver for folk, der har råd til at købe eller leje en dyr bolig.

Kan man blive skrevet op til en bolig?
Det vides endnu ikke, hvem der skal bygge boligerne, så det er for tidligt at henvende sig for at blive skrevet op. Byggemulighederne forventes sat til salg i 2022.

Hvem skal stå for de almene boliger?
25% af boligerne, dvs. ca. 80-85 boliger skal være almene. Det bliver AAB, som kommer til at stå herfor.

Hvad er status for planer og tilladelser?
Før sommerferien 2020 var der offentlig høring af miljørapporten (VVM-rapporten) for Marina City, forslaget til lokalplan samt forslaget til kommuneplantillæg for området. Høringsperioden afstedkom 59 høringssvar inden for høringsfristen samt enkelte supplerende svar umiddelbart efter høringsfristen. Høringssvarene pegede i mange forskellige retninger. Nogle var meget positive, andre var imod projektet eller dele af det, mens en hel del borgere udtrykte bekymring eller modstand mod klapningen. Endelig var der nogle mere formelle høringssvar fra forskellige myndigheder, m.fl. Miljørapporten var fremlagt i fællesskab mellem Kolding Kommune og Kystdirektoratet.

Efterfølgende blev der udarbejdet en sammenfattende redegørelse (”hvidbog”) med kommentering af høringssvar, supplerende redegørelser, stillingtagen/anbefalinger om forskellige justeringer/tilpasninger af planerne, og på dette grundlag godkendte Kolding Byråd i januar 2021 lokalplanen og kommuneplantillægget endeligt, samtidigt med at man godkendte VVM-tilladelsen for landarealerne, miljøtilladelsen m.v. I forbindelse hermed blev der besluttet forskellige tilpasninger af projektet og planerne. Her kan fx nævnes at uddybnings-/klapperioden afgrænses til vintermånederne, at der gennemføres forskellige biodiversitetsfremmende tiltag i fjorden, at boligantallet reduceres idet der ikke mere planlægges boliger placeret på nyinddæmmet areal, og at de mulige bygningshøjder reduceres med en etage ude nærmest den nye marinapark.

Kolding Kommune har sommeren 2021 meddelt VVM-tilladelse og miljøgodkendelse til projektet. I sommeren 2021 meddelte også Kystdirektoratet anlægstilladelse til projektet. Og det forventes, at Miljøstyrelsen i løbet af vinteren 2021/2022 meddeler klaptilladelse, således at anlægsarbejderne kan starte i løbet af 2022. Hermed forventes den nye del af lystbådehavnen at kunne tages i brug i 2024.

Der er imidlertid fremsat forskellige klager over projektets anlægstilladelse, VVM/miljørapport og lokalplan. Disse klager er under behandling i hhv. Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Sådanne klagebehandlinger er som regel meget langvarige, hvilket gør at den mulige opstart i løbet af 2022 desværre er temmelig usikker.

Hvor kan jeg se, hvordan området kommer til at se ud?
Helhedsplanen for Marina City (maj 2017) viser den overordnede udformning af land- og havneområdet, havnepromenade, veje, parkering, bådoplag, grønne arealer osv. Helhedsplanen viser også eksempler på bebyggelser. Projektforslaget og Designmanualen (september 2018) viser den mere detaljerede udformning af alle ubebyggede arealer. Angående bygningernes udformning viser Helhedsplanen og Projektforslaget kun eksempler på, hvordan bygningerne evt. kunne se ud. Den endelige udformning kendes først senere, når de enkelte bebyggelser designes. Helhedsplanen, Projektforslaget og Designmanualen danner på forskellig vis grundlaget for miljørapport, kommuneplantillæg og lokalplan. Du finder disse og andre relevante dokumenter i Marina Citys bibliotek.

Er der plads nok til parkering?
De to boligbebyggelser skal hver især sørge for parkering på egen grund – i alt ca. 325-350 reserverede pladser. Kommunen anlægger ca. 300 offentlige parkeringspladser til sejlere, gæster i restauranter, turister m.m. Oplagspladserne til både benyttes i sommerhalvåret til bilparkering. Her er plads til 500-800 biler. Da der planlægges transportveje mellem de vinteroplagte både, bliver der også mulighed for at parkere nær sin båd, når den skal klargøres efterår og forår.

Midlertidige parkeringspladser?
Kommunen har i efteråret 2020 etableret et areal til midlertidige parkeringspladser, lige vest for indkørslen til Marina Syd. Disse pladser er ikke et led i Marina City. Parkeringspladserne anlægges midlertidigt af kommunen som følge af UC SYDs nybyggeri ved siden af universitetet. Det midlertidige p-areal blev for nogen tid tilbage ryddet i forbindelse med BlueKoldings etablering af to nye, store transportledninger for byens spildevand.

Denne midlertidige parkeringsplads forsvinder nu, i takt med at ”bådoplagsplads vest” anlægges mellem Skamlingvejen og hundeskoven. Pladsen anlægges frem til foråret 2022, og tages i brug til bådoplag i efteråret 2022. Pladsen indrettes til bådoplag i vinterhalvåret og parkering i sommerhalvåret. Både nu og senere passes der godt på de flotte egetræer, som står langs Skamlingvejen.

Er der ikke risiko for konflikter mellem både og boliger?
Jo, der kan opstå konflikter på grund af f.eks. støj, udsigtsgener eller risiko ved bådhåndtering. Disse risici forebygges på forskellig vis. Noget handler om, hvordan vi indretter området, mens andet handler om, hvordan vi organiserer os.

Gennem indretningen er boligerne koncentreret på ca. 15 pct. af området. Grænsezonen mellem boliger og både er minimeret til delstrækninger på havnepromenaden og mod oplagspladserne, og der holdes pæn afstand i begge situationer.

Nærmest boligerne vil der kun være mindre både og både uden mast, og bådoptagning og –transport tilrettelægges, så der er sikre og ordentlige forhold for både gående, cyklister, havnens medarbejdere og vognmændene.

I organiseringen handler det bl.a. om at skabe en kultur, hvor alle forstår, at de er naboer, og hvor man naturligt tager hensyn til hinanden. De, der flytter ind i Marina City ved naturligvis på forhånd, at de kommer til at bo ved en lystbådehavn. Og sejlerne ved, at godt sømandskab også gælder i en havn, så man f.eks. ikke efterlader fald, overtræk eller presenninger, som kan klapre og blafre i vinden. Endeligt etableres der et lokalråd af områdets brugere, som skal forebygge og tage fat på eventuelle konflikter.

Kan jeg etablere min maritime virksomhed i Marina City?
I Marina City er det intentionen at give mulighed for maritime erhverv af forskellig slags. Det kan f.eks. være butikker med proviant, båd- og sejlerudstyr, kajakker, surf osv. Spisemuligheder af forskellig art. Overnatningsmuligheder i form af vandrerhjem, sportel eller hotellejligheder. Wellness, motions- og badefaciliteter. Virksomheder med maritime ydelser som f.eks. reparation, bådservice, bådcharter, bådsalg, events på vandet, showroom etc.

I første omgang bliver der plads til maritime virksomheder i ’skovboligernes’ underetage ud mod havnepromenaden. Senere bliver der på de opfyldte/inddæmmede arealer muligheder for langt flere af disse erhverv. Arealerne hertil udbydes til sin tid af Kolding Kommune til salg eller eventuel leje.

Kan vores klub flytte til Marina City?
I Kolding er der ca. 25 klubber og foreninger, som er aktive på, i og ved fjorden. Sejlklubberne er allerede på lystbådehavnen, men Marina City byder velkommen til alle de klubber og foreninger, som kunne have glæde af at lokalisere sig her ved fjorden. Nogle vil med fordel kunne blive en del af det planlagte vandsportscenter midt i området, mens andre sikkert vil ligge godt ude ved marinaparken mod øst.

Hvad er vandsportscentret for noget?
Der arbejdes på at skabe et nyt vandsportscenter i Marina City. Centret skal være et omdrejningspunkt for sejlere og de mange andre borgere, som har glæde af friluftslivet omkring fjord og bælt. Samtidig bliver centret et anderledes ”forsamlingshus” for hele den nye bydel. Centret udformes som et åbent miljø, i en moderne arkitektur tilpasset det maritime, og placeret direkte ud mod den store havneplads. Vandsportscentret giver for det første plads til Kolding Lystbådehavns faciliteter som havnekontor, toilet- og badefaciliteter, gæstesejlerfaciliteter som køkken, vask, bad og sejlerlounge. Disse ting findes i stueetagen. På 1. sal er der plads til Kolding Sejlklubs nye lokaler for både unge, voksne og ældre. På 1. og 2. sal er der også plads til en række andre klubber, som har lyst til at være en del af centret, lige som her er forskellige møde- og kursuslokaler til disposition. Øverst afsluttes med en stor tagterrasse, med en fremragende udsigt over fjorden. En vigtig del af vandsportscentret er Agoraen. Agoraen er et stort, højloftet, uopvarmet aktivitetsrum, som kan benyttes af både vandsportsklubber, bydelens beboere og andre til forskellige formål.
Sammenlagt giver de fleksible rammer i vandsportscentret vide muligheder for, hvad her kan foregå, både i dagligdagen og ved særlige lejligheder. For sejlerne/vandsportsklubberne spænder det lige fra alle mulige klubaktiviteter, foredragsaftener, kursusaktiviteter, skippermøder og præmieoverrækkelser til store sejlsportsarrangementer/-stævner, træningslejre og handicapsejlads. For de selvorganiserede brugere af vandet (fx SUP, havkajak, svømmere osv.) er her omklædnings- og pausemuligheder. For bydelens beboere og andre brugere spænder det lige fra udstillinger, markeder og andre events, til møder, kurser og fællesaktiviteter.

Er der lyttet til erhvervshavnen i forbindelse med planlægningen?
Hele forudsætningen er, at både erhvervshavnen og Marina City skal kunne eksistere side om side. Derfor er hele projektet også organiseret med Kolding Havn, Kolding Lystbådehavn og Kolding Kommune som de tre partnere, der i fællesskab samarbejder om at finde de rette løsninger. Byrådet har i 2019-2020 besluttet, at dele af erhvervshavnen i løbet af en lang årrække skal omdannes til byformål, men det ændrer ikke på, at der også fremover vil være aktive virksomheder på forskellige dele af erhvervshavnen.

En del af aftalen mellem Kolding Byråd og Kolding Havn er, at indspulingsområdet (kaldet ’Alaska’) lige nord for Marina City skal udvikles til byformål, dvs. ikke vil blive anvendt til erhvervshavneformål.

Er der lyttet til sejlerne i forbindelse med planlægningen?
Både Kolding Lystbådehavn og de fem sejlklubber, Kolding Bådelaug, Kolding Sejlklub, Kolding Motorbådsklub, Kolding og Omegns Strandjagtforening og Kolding Fritidssejlere, er med i planlægningsarbejdet. Her er bl.a. holdt en række workshops om ønsker og behov, som i høj grad præger de planer, der arbejdes med. En særlig arbejdsgruppe har beskæftiget sig med den konkrete udformning af marinaanlæggene på vand og på land.

Hvad er klapning?
Når materiale fra uddybning af havbunden skal placeres et andet sted, transporteres det i et skib eller en pram, som har klapper i bunden. Når disse klapper åbnes, falder materialet herfra og ned på havbunden. Dette kaldes ’klapning’. En mere retvisende betegnelse er ’genplacering af havbundsmateriale’.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse meget mere om klapning i et omfattende tema - Hvorfor klapper man havbundsmaterialer fra havne i havet?

Er det havneslam, der skal graves op og flyttes?
Nej. Her er ikke tale om materiale fra hverken erhvervshavnen eller lystbådehavnen. Der er tale om materiale fra Kolding Fjords bund. Der uddybes for at skabe tilstrækkelig vanddybde i den nye del af lystbådehavnen og den nye sejlrende hertil, og for at kunne lave en stabil dæmning omkring det nye landareal.

Udgør flytning af fjordbundsmaterialer en forurening?
Der fjernes et lag af fjordbunden på ca. 1-2 meters tykkelse i det fremtidige havnebassin og den nye sejlrende. Under den nye dæmning skal der graves noget dybere. Materialet består af ca. 60% uberørt havbund, mens de øverste ca. 40% udgøres af sedimentlag, hvor de øverste lag kan være påvirket af menneskelig aktivitet siden industrialiseringen. Det samme gør sig gældende i de omgivende dele af Kolding Fjord, andre indre danske farvande samt på og omkring klappladsen. At der flyttes materiale fra ét sted til et andet, skaber ikke øget forurening, hvis indholdsstofferne i klapmaterialet ligner bundlaget på og omkring klappladsen.

Kan det opgravede materiale ikke nyttiggøres til andre formål?
Det materiale, der her er tale om, er såkaldt gytje, der naturligt er aflejret på Koldings fjordbund gennem tusindvis af år. Gytje er et materiale helt uden bæreevne, som vil være fuldstændig ustabilt ved brug i konstruktioner. Havde det være sand, grus, ler eller sten, kunne det have været nyttiggjort til fx opfyldning.

Mange alternativer er undersøgt, men for netop denne type gytje findes der ikke i dag metoder, som teknisk, miljømæssigt eller økonomisk er brugbare. Se rapport om de 16 undersøgte alternativer.

Kan mængden af opgravet materiale ikke begrænses?
Der er faktisk taget en række store skridt til at begrænse mængden af bundmaterialer, som skal genplaceres. I første omgang blev hele projektet trukket ind under land langs Skamlingsvejen i stedet for de gamle planer om at udvikle et stort område længere ud i fjorden. Herudover er mængden nedbragt fra over 600.000 m3 til ca. 360.000 m3 ved at undlade at uddybe det nye havnebassin til fulde 3,5 meter overalt og opfylde det nye landareal oven på eksisterende blød fjordbund.

Hvorfor ikke stoppe helt med at klappe?
Der har været debat om, at man generelt bør stoppe med at gennemføre klapning her i Danmark. Materialerne kommer typisk fra uddybning/oprensning af havne og sejlrender, og fra anlægsprojekter af forskellig art. Der klappes 3-4 mio. m3 om året i hele landet. Marina Citys mængde svarer til ca. 10% af ét års mængde. Uddybning er en nødvendighed, og både miljøministeren og Miljøstyrelsen har for nylig fastslået, at der ikke i dag findes gangbare alternativer til genplaceringen af sådanne havbundsmaterialer.

Flytter Kolding ikke bare sit affald?
Nogle har spurgt, om ikke Kolding skaffer sig af med affald ved at aflevere materialerne i Lillebælt. For det første er her ikke tale om affald, men om fjordbundsmaterialer, således som det er beskrevet ovenfor. Og for det andet er det helt sædvanligt, at der er overskudsmaterialer fra et stort anlægs- eller byggeprojekt. Havde det været på land, ville man typisk stå med en mængde jordmaterialer, som man ville være nødt til at komme af med fra fx vejprojekter, byggeprojekter og forsyningsprojekter. Alt efter jordmaterialernes art, egenskaber og forureningsgrad ville de så blive anvendt eller placeret, hvor det er miljømæssigt, teknisk og økonomisk forsvarligt. Det samme sker med uddybningsmaterialerne fra Marina City.

Hvordan vurderes forureningen af materialer til klapning?
Miljøstyrelsen vurderer mængden af miljøfarlige forurenede stoffer ud fra såkaldte aktionsniveauer. Der er fastlagt aktionsniveauer for de hyppigst forekommende stoffer herunder en række tungmetaller, PAH, PCB og det nu forbudte TBT, der tidligere blev brugt til bundmaling af skibe. Der opereres med et ”nedre aktionsniveau” og et ”øvre aktionsniveau”. Det nedre aktionsniveau er i princippet lig det gennemsnitlige baggrundsniveau, og det forventes derfor ikke at kunne give effekter. Hvis havbundsmaterialet til klapning ligger under det nedre aktionsniveau, kategoriseres det klasse A, der som udgangspunkt altid kan klappes, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Det øvre aktionsniveau angiver det niveau, hvor der kunne være begyndende effekter.

Materialer der ligger imellem disse to niveauer kategoriseres klasse B og kan som udgangspunkt klappes på normal vis på eksisterende klappladser efter en nærmere vurdering af materialet. Materialet fra Marina City kategoriseres som klasse B. For hovedparten af stofferne ligger niveauet lige omkring nedre aktionsniveau – altså meget lavt.

Hvad indeholder materialet fra Marina City?
Materialet er grundigt undersøgt for en lang række stoffer. Indholdet af nikkel, bly, chrom, arsen og PCB ligger under nedre aktionsniveau. Det svarer til det naturlige baggrundsniveau - dvs. det niveau, som man typisk finder i bundmateriale i vores fjorde, bælter og havområder. For kviksølv, cadmium, kobber, zink, PAH og TBT ligger koncentrationerne mellem nedre og øvre aktionsniveau, men dog tæt på nedre aktionsniveau. Alle værdier ligger således et godt stykke under øvre aktionsniveau og dermed grænseværdierne for, hvad Miljøstyrelsen sædvanligvis meddeler tilladelse til klapning af.


De tre illustrationer viser, hvor indholdet af forskellige stoffer i uddybningsmaterialet fra Marina City ligger (trekanterne) i forhold til det naturlige baggrundsniveau (grøn streg) og den øverste grænse for, hvad der kan opnås tilladelse til at klappe (rød streg). Som det ses, ligger niveauerne lige omkring det naturlige niveau. Og værdierne fra Marina City er oven i købet opgjort ud fra et worst case princip, hvor koncentrationerne er baseret på målinger fra det sedimentlag, der har det højeste forekommende indhold af miljøfarlige stoffer. Indholdet af miljøfarlige stoffer i de øvrige lag vil være mindre.

Vil materialet forurene Lillebælt med miljøfarlige stoffer?
I alle materialer er der et naturligt indhold af bl.a. tungmetaller, hvad enten det er sand i sandkassen, jord i køkkenhaven eller fjordbundsmateriale. At flytte materialer med et naturligt indhold af tungmetaller betyder ikke, at man samtidigt skaber en forurening. Eksempel: Hvis man fx flytter 10 læs sand fra en grusgrav til en byggeplads, betyder det jo ikke, at man forurener byggepladsen med det naturlige indhold af tungmetaller, som er i sandet.

Der vil generelt i havbunden i de indre danske farvande være en lav forekomst af forurening fra menneskelig aktivitet. Bundmaterialet fra Kolding fjord vil kun medføre en ubetydelig forøgelse af miljøfarlige stoffer i sedimentet i det nordlige Lillebælt, og det vil ikke skade marine organismer uden for klappladsen og nærområdet.

Vil materialet påvirke Lillebælt med næringsstoffer?
Klapmaterialet har et forholdsvist lavt indhold af næringsstoffer, som ikke vurderes at ville give anledning til algeopblomstringer eller til en forøgelse af næringsstoffer i det eksisterende sediment.

Vil materialet påvirke Lillebælt med fine partikler?
Sedimentaflejringerne uden for klappladsen og nærområdet umiddelbart omkring klappladsen vil være under 1 cm og dermed meget begrænset i resten af det nordlige Lillebælt. Der vil ikke være fine partikler opløst i vandet, der kan påvirke dyr og planter væsentligt i form af f.eks. lysreduktion, da udbredelsen vil være midlertidig, og da de højeste koncentrationer kun vil forekomme i nærheden af klappladsen.

Vil materialet påvirke Lillebælts flora og fauna, fiskeriet eller igangværende biodiversitetsprojekter?
Der vil være en vis påvirkning af flora og fauna på klappladsen og i nærområdet umiddelbart omkring klappladsen. Men uden for dette område vurderes klapningen kun at medføre ubetydelige påvirkninger. På klappladsen er der en vanddybde på 15-20 meter, så her gror der i forvejen hverken ålegræs eller andre blomsterplanter. Klapningen vil ikke påvirke biodiversitetsprojekt ”Sund fjord” i Vejle Fjord, hvor der bl.a. plantes ålegræs. Klapningen vil heller ikke skade fiskeriet, da klapningen om vinteren ikke vil påvirke fiskebestandene negativt i området.

Hvordan beregnes miljøpåvirkningerne i Lillebælt?
I første omgang havde kommunens rådgiver NIRAS efter aftale med Miljøstyrelsen udarbejdet modelberegninger vha. to specielle beregningsværktøjer. Miljøstyrelsen og dens rådgiver blev efterfølgende usikre på valg af én af disse modeller og validiteten af resultaterne.

Da kommunen ikke ønsker, at der skal kunne sås tvivl om miljøpåvirkningen, har kommunen derfor selv tilbudt at lave nye supplerende beregninger ud fra den mest avancerede model på markedet, nemlig MIKE3. Det tilbud har Miljøstyrelsen takket ja til. Den såkaldte MIKE3-model inddrager flere faktorer i vurderingen af miljøpåvirkningen og giver i kraft af avanceret 3D-modellering en mere detaljeret beskrivelse af især det omgivende vand ved klappladsen og dermed et mere nuanceret billede af konsekvenserne af klapningen.

Hvad viser de nye beregninger og vurderinger i forhold til tidligere?
De nye, mere avancerede beregninger og vurderinger viser en mindre miljøpåvirkning end de tidligere analyser. Det bestyrker konklusionerne om, at klapningen ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger, når der som planlagt klappes i vintermånederne.

I forhold til tidligere viser modelberegningerne nu, at de klappede materialer i højere grad bliver liggende på og lige omkring klappladsen, frem for at sprede sig længere væk fra klappladsen. Dette er positivt, da myndighederne ved udpegningen af klappladsen har accepteret, at der kan forekomme miljøpåvirkninger på og nær klappladsen i perioder under klapning.

I forhold til tidligere viser vurderingen af miljøpåvirkningerne tillige, at den mindre sedimentspredning længere væk fra klappladsen vil give anledning til samme eller mindre påvirkninger af de biologiske elementer og med miljøfarlige stoffer, end der er vurderet i det tidligere materiale. Dette gælder også i de følsomme områder, som fx. Natura 2000.

Hvad betyder ”ikke væsentlig miljøpåvirkning”?
Som led i en klapansøgning foretages der meget grundige undersøgelser, modelberegninger og faglige vurderinger, som afdækker om en klapning har væsentlig eller ikke væsentlig betydning for miljøet. I det aktuelle tilfælde er konklusionen helt klart, at klapningen af det aktuelle bundmateriale i vinterperioden ikke har væsentlig betydning for miljøet i Lillebælt. Dvs. at påvirkningen er lokal på og i nærområdet omkring klappladsen.

Hvorfor er der tidligere i forløbet lavet to analyser af bundmaterialet?
Da der i 2017 blev indsamlet en masse prøver af bundmaterialet i fjorden til laboratorieundersøgelse, viste ét af prøvefelterne nogle helt uforklarlige måleresultater. Derfor blev der efter aftale med Miljøstyrelsen taget nye prøver det samme sted, og her viste resultaterne sig at være ”normale”, dvs. meget lig de omgivende prøver. Derfor blev det konkluderet, at der var sket en eller anden fejl ved den første prøvetagning. Dette fremgår i øvrigt af miljørapporten og ansøgningen om klaptilladelse.

Hvad er det for noget med proportionalitet?
Hvis ønsket er, at Marina City projektet gennemføres, er der ikke nogen vej uden om, at der skal uddybes og flyttes bundmaterialer. Der er gennemført en grundig analyse af 16 eventuelle alternativer til klapning, men uden at afdække realistiske muligheder. Ved vurderingen af alternativernes brugbarhed er udgangspunktet, at bortskaffelsen af uddybningsmaterialet skal repræsentere det bedste samlede resultat, dvs. der skal være en rimelig balance mellem den tekniske indsats, den økonomiske indsats og den miljømæssige gevinst.

Hvorfor skal materialet klappes på Trelde Næs, der som bekendt har en værdifuld natur?
Stedet til genplacering af havbundsmaterialer kaldes noget misvisende for Trelde Næs klapplads, som om den ligger på næsset. Pladsen, som af staten er godkendt til sådanne aktiviteter, ligger et godt stykke fra land, nemlig 4-5 km fra Trelde Næs, 8 km fra kysten ved Juelsminde og 8 km fra Fyns nordkyst.

Klappladsen ligger tæt på Kolding, hvilket sikrer den laveste CO2-udledning og den billigste transport, pladsen er stor og robust, og den anses af myndighederne som egnet til at modtage havbundsmateriale. Pladsen er bl.a. udset af staten til at modtage fjordbundsmateriale fra den planlagte jernbaneforbindelse over/under Vejle Fjord.


Placeringen af klappladsen.

Hvorfor belaste Lillebælt med så meget opgravet fjordbundsmateriale?
Vi har alle en interesse i at passe godt på Lillebælt. Derfor er der naturligvis vurderet grundigt på, om klapningen kan medføre uheldig belastning af Lillebælt og naturforholdene her. Og konklusionen i analyserne er, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning. Vurderingerne bliver nu studeret grundigt af miljømyndighederne, som har til opgave at sikre, at der ikke sker ødelæggelse af vores natur, hvorefter de tager stilling til vores ansøgning om at måtte klappe materialet.

Ødelægger vi ikke Naturpark Lillebælt, som vi ellers er så stolte af?
Klappladsen ligger uden for naturparkens afgrænsning. Men vand strømmer jo frem og tilbage i Lillebælt, og derfor er der vurderet nøje på, om aktiviteten vil påvirke miljøet i naturparken, og for den sags skyld også nærtliggende Natura 2000-områder. Konklusionen i miljøvurderingsrapporten er, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning.


Klappladsens placering i forhold til Naturpark Lillebælt.

Gør Marina City noget for bæredygtigheden og biodiversiteten?
I projektet arbejdes der på en række fronter på at skåne miljøet og fremme bæredygtighed/cirkulær økonomi. F.eks. anvendes en ny type uimprægnerede pæle som fortøjningspæle og forankringspæle for flydebroerne, der bruges genbrugsplast til en række marine konstruktioner, og entreprenørerne har dystet om at begrænse deres CO2-udslip, da opgaven med at uddybe og opfylde det nye landareal var i udbud.

600 tons sten fra rydningsarbejderne i Marina City skal gå til nye stenrev i samarbejde med Koldings ”stenbank”, der etableres såkaldte Biohuts – fiskebørnehaver – under bl.a. den nye ydermole, og der er sammen med SDU igangsat et større ålegræsprojekt i fjorden. Endeligt skal der udvikles ny erstatningsnatur i nærområdet i stedet for naturen, som går tabt mellem Skamlingvejen og hundeskoven.

Hvor kan jeg læse mere?
Kolding Kommunes opdaterede ansøgning om klaptilladelse ligger i biblioteket på Marina Citys hjemmeside.

Læs mere om en række undersøgte, men ikke realistiske alternativer til håndtering af uddybnings-materialerne - Se rapport om de 16 undersøgte alternativer.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du læse et tema om klapning af havbundsmaterialer.