Skip til hoved indholdet

FAQ om Marina City

Hvad vil det koste at have sin båd liggende i Marina City?
Priserne i Marina City skal være konkurrencedygtige i forhold til priserne i nabohavnene. Bestyrelsen i Kolding Lystbådehavn har besluttet, at prisen for en bådplads i løbet af en 5-årig periode skal stige i alt godt 20 pct. i forhold til 2017-priserne. Og dette er vel at mærke inkl. den almindelige årlige prisregulering på ca. 2 pct. Hermed vil en bådplads i Marina City med dens faciliteter i topklasse fortsat være klart billigere end det prisniveau, som findes i nabohavnene.

Der skal ikke betales nyt indskud som følge af flytning fra Nord til Syd eller andre interne flytninger.

Hvornår flyttes bådene fra Nord til Syd?
Tidsplanen sigter mod, at den udvidede lystbådehavn i Marina City tages i brug i 2023. Her er tale om en stram tidsplan, og forskellige forhold kan fortsat påvirke den.

Hvad bliver der af plads til vinteroplag?
I dag er der sammenlagt plads til godt 400 både på land på de to havne. Målet er fremover at skaffe plads til mindst 500 vinteroplagte både. Disse fordeles på fire forskellige pladser i området. I en overgangsperiode kan det komme på tale fortsat at have ca. 100 både vinteroplagt på Lystbådehavn Nord. I sommerhalvåret kan oplagspladserne anvendes til sommerparkering, parkering af autocampere, camping i forbindelse med stævner og events.

Tænkes der på bådhuse?
På den vestlige bådoplagsplads er det hensigten at give mulighed for at opføre et antal bådhuse, som kan benyttes til opbevaring af sejl- og motorbåde. Bådhusene er i stil med dem, man kan se på Middelfart Marina og i Årøsund. Kolding Lystbådehavn har endnu ikke besluttet, hvordan disse bådhuse skal organiseres, ejes og finansieres.

Kan man beholde sin bådplads?
Flytningen fra Nord til Syd betyder naturligvis, at alle både fra Nord skal have nye pladser. Samtidigt skal der også ændres på de eksisterende broer i Syd, så alle må regne med at skulle flytte plads mindst én gang og måske et par gange. Det vil til sin tid også give mulighed for at samle f.eks. træbåde i ét område, særligt store både i et andet område, osv. Det betyder også, at de, der måske er bekymrede for naboskab til boliger eller skygge fra bygninger, kan få en plads længere væk fra boligerne.

Hvad med optagning, isætning og vask?
Der bliver to havnepladser. Den vestlige med kranen benyttes af havnens personale, mens den østlige benyttes af vognmænd udefra. Ved den vestlige havneplads etableres en stor, kontrolleret vaskeplads med plads og udstyr til samtidig bundvask af tre både. Havnens stativer skal fortsat benyttes, og det er havnens personale, som flytter bådene heri.

Er der tænkt på trailerbåde?
På den østlige havneplads etableres et dobbelt slæbested for trailerbåde og god plads til manøvrering. Her etableres adgangskontrol/betaling. Parkering i forbindelse hermed skal ske på bådoplagspladsen lige i nærheden.

Bliver der plads til husbåde i Marina City?
Ja, ambitionen er at give mulighed for placering af en gruppe på op til 29 husbåde. De placeres i den østlige del af den nye marina for at holde god afstand til erhvervshavnens aktiviteter og for at sikre god udsigt over fjorden.

Hvem er det, der udlejer pladserne?
Den selvejende institution Kolding Lystbådehavn (KLH) driver i dag både Lystbådehavn Nord og Marina Syd. Det er også KLH, som kommer til at drive marinaanlæggene i Marina City. Og det vil være KLH, som til sin tid skal stå for udlejningen af pladser til husbåde her.

Køber eller lejer man en plads?
Man lejer pladsen af KLH på en langvarig lejekontrakt. Pladsen vil være klargjort til tilslutning af el, vand, spildevand og kommunikation.

Kommer man med sin egen husbåd?
Ja, hver plads udlejes individuelt til en lejer, som typisk vil være en person eller en familie.

Hvor finder jeg lejekontrakt på husbådspladserne?
Kolding Lystbådehavn har udarbejdet en standard lejekontrakt, som kommer til at gælde for husbådspladserne. Da det er helt nyt at udfærdige lejekontrakter for husbåde i lystbådehavne, har Kolding Lystbådehavn været i tæt dialog med to andre lystbådehavne (Grenaa Marina og Marselisborg Lystbådehavn) samt lystbådehavnenes organisation FLID (Foreningen af Lystbådehavne i Danmark). Lejekontrakten kommer til at danne grundlaget for langvarige lejemål og store investeringer fra både lejers og udlejers side. Derfor er der lagt megen vægt på, at både lejers og udlejers situation og vilkår er gennemtænkte. Helårsboliger på vand stiller fx særlige krav til forsyningssikkerhed og –kvalitet, afklarede driftsforhold, hvem gør hvad osv. For at give lejerne - dvs. husbådsejerne - tryghed og ordentlige finansieringsmuligheder, er lejekontrakterne som udgangspunkt fastsat til at være 20-årige - se lejekontrakt på Kolding Lystbådehavns hjemmeside.

Hvad koster en husbådsplads?
Det er Kolding Lystbådehavn (KLH), som driver lystbådehavnen og står for udlejningen af husbådspladserne. Priserne m.m. for pladserne fremgår af et såkaldt takstblad, hvor man kan se, hvad der skal betales i indskud og depositum, og hvad den løbende leje vil være. Af takstbladet fremgår også hvilke tilslutningsbidrag, man må forvente at skulle betale til forskellige forsyningsselskaber. Depositum og leje er afhængig af hvilken bro, man ligger ved, idet der er forskel på udsigtsmuligheder og højder. Depositum og leje er også afhængig af størrelsen på den enkelte husbåd. Dette areal beregnes efter husbådens (platformens) længde ganget med bredden, tillagt 1 meter på hver side. Du kan se takstbladet på Kolding Lystbådehavns hjemmeside. Alle priser er 2020-priser.

Hvordan udvælges de, der får en plads?
Tildelingsprocessen går først i gang, når de forskellige planer og godkendelser er helt på plads, og der er ordentlig sikkerhed for, hvornår pladserne vil være klar til husbådene. Forventeligt engang i løbet af 2021. Når tiden er inde, vil det blive annonceret, at pladserne udbydes. De interesserede skal herefter lægge billet ind på den ønskede plads og redegøre for, hvilken husbåd de agter at placere på pladsen. Der trækkes lod, hvis flere ønsker den samme plads. Herefter indgås lejekontrakt og indskud + depositum betales. Det kan på forhånd oplyses, at man ikke har præferencestilling til en plads, fordi man står på interesselisten, eller fordi man har en båd liggende hos Koldings Lystbådehavn.

Hvor mange står på interesselisten?
Kommunen har indtil nu fået henvendelse fra ca. 130 personer/familier, som ønsker at stå på interesselisten vedrørende husbåde i Marina City. Det skal understreges, at der ikke er tale om en venteliste, eller at man er skrevet op til en husbådsplads. Her er alene tale om en interesseliste.

Hvad er tidsplanen?
Planlægningsarbejdet med indhentning af de nødvendige tilladelser er fortsat i fuld gang, og tidsplanen er noget usikker, da der er en række forhold under afklaring hos forskellige statslige instanser. Ambitionen er at kunne være klar med plads til husbådene i Marina City i 2023, men en mere sikker tidsplan vil først være klar i løbet af 2021.

Hvilken højde vil blive tilladt på husbådene?
Spørgsmålet om husbådenes tilladte højde er endnu uafklaret. Det er på tale at tillade 4,5 m højde langs den vestlige af broerne, og 7,5 m højde langs ydermolen. Dette er en del af arbejdet med planer og tilladelser, og en mere sikker melding må afvente det tidspunkt, hvor de forskellige ting er endeligt på plads - formentligt i løbet af 2021.

Hvor mange boliger kommer der?
Der planlægges ca. 200 boliger i første etape (kaldet Skovboligerne) og ca. 125-150 i anden etape (kaldet Marinaboligerne).

Hvornår kan man få sig en bolig i området?
Tidsplanen sigter mod, at de første boliger kan tages i brug i 2024. Ambitionen er, at her både skal opføres ejerboliger, lejeboliger og almene boliger, så Marina City ikke kun bliver for folk, der har råd til at købe sig en dyr bolig.

Kan man blive skrevet op til en bolig?
Det vides endnu ikke, hvem der skal bygge boligerne, så det er for tidligt at henvende sig for at blive skrevet op. Byggemulighederne forventes sat til salg i sommeren 2021.

Hvem skal stå for de almene boliger?
25% af boligerne, dvs. ca. 80-85 boliger skal være almene. Det bliver AAB, som kommer til at stå herfor.

Hvad er status for planerne?
Før sommerferien 2020 var der offentlig høring af miljørapporten (VVM-rapporten) for Marina City, forslaget til lokalplan samt forslaget til kommuneplantillæg for området. Høringsperioden afstedkom 59 høringssvar inden for høringsfristen samt enkelte supplerende svar umiddelbart efter høringsfristen. Høringssvarene pegede i mange forskellige retninger. Nogle var meget positive, andre var imod projektet eller dele af det, mens en hel del borgere udtrykte bekymring eller modstand mod klapningen. Endelig var der nogle mere formelle høringssvar fra forskellige myndigheder, m.fl. Miljørapporten var fremlagt i fællesskab mellem Kolding Kommune og Kystdirektoratet.

Efterfølgende blev der udarbejdet en sammenfattende redegørelse (”hvidbog”) med kommentering af høringssvar, supplerende redegørelser, stillingtagen/anbefalinger om forskellige justeringer/tilpasninger af planerne, og på dette grundlag godkendte Kolding Byråd i januar 2021 lokalplanen og kommuneplantillægget endeligt, samtidigt med at man godkendte VVM-tilladelsen for landarealerne, miljøtilladelsen m.v. I forbindelse hermed blev der besluttet forskellige tilpasninger af projektet og planerne. Her kan fx nævnes at uddybnings-/klapperioden afgrænses til vintermånederne, at der gennemføres forskellige biodiversitetsfremmende tiltag i fjorden, at boligantallet reduceres idet der ikke mere planlægges boliger placeret på nyinddæmmet areal, og at de mulige bygningshøjder reduceres med en etage ude nærmest den nye marinapark.

I løbet af foråret 2021 forventes det, at der meddeles anlægstilladelse fra Kystdirektoratet og klaptilladelse fra Miljøstyrelsen, således at anlægsarbejderne kan starte i løbet af 2021. Hvis dette lykkes, forventes den nye del af lystbådehavnen at kunne tages i brug i 2023.

Hvor kan jeg se, hvordan området kommer til at se ud?
Helhedsplanen for Marina City (maj 2017) viser den overordnede udformning af land- og havneområdet, havnepromenade, veje, parkering, bådoplag, grønne arealer osv. Helhedsplanen viser også eksempler på bebyggelser. Projektforslaget og Designmanualen (september 2018) viser den mere detaljerede udformning af alle ubebyggede arealer. Angående bygningernes udformning viser Helhedsplanen og Projektforslaget kun eksempler på, hvordan bygningerne evt. kunne se ud. Den endelige udformning kendes først senere, når de enkelte bebyggelser designes. Helhedsplanen, Projektforslaget og Designmanualen danner på forskellig vis grundlaget for miljørapport, kommuneplantillæg og lokalplan. Du finder disse og andre relevante dokumenter i Marina Citys bibliotek.

Er der plads nok til parkering?
De to boligbebyggelser skal hver især sørge for parkering på egen grund – i alt ca. 350 reserverede pladser. Kommunen anlægger ca. 300 offentlige parkeringspladser til sejlere, gæster i restauranter, turister m.m. Oplagspladserne til både benyttes i sommerhalvåret til bilparkering. Her er plads til 500-800 biler. Da der planlægges transportveje mellem de vinteroplagte både, bliver der også mulighed for at parkere nær sin båd, når den skal klargøres efterår og forår.

Midlertidige parkeringspladser?
Kommunen har i efteråret 2020 etableret et areal til midlertidige parkeringspladser, lige vest for indkørslen til Marina Syd. Disse pladser er ikke et led i Marina City. Parkeringspladserne anlægges midlertidigt af kommunen som følge af UC SYDs nybyggeri ved siden af universitetet. Det midlertidige p-areal blev for nogen tid tilbage ryddet i forbindelse med BlueKoldings etablering af to nye, store transportledninger for byens spildevand. Når Marina City-anlægsarbejderne til sin tid går i gang, er det planen, at området mellem Skamlingvejen og hundeskoven skal indrettes til bådoplag i vinterhalvåret og parkering i sommerhalvåret. Både nu og senere passes der godt på de flotte egetræer, som står langs Skamlingvejen.

Er der ikke risiko for konflikter mellem både og boliger?
Jo, der kan opstå konflikter på grund af f.eks. støj, udsigtsgener eller risiko ved bådhåndtering. Disse risici forebygges på forskellig vis. Noget handler om, hvordan vi indretter området, mens andet handler om, hvordan vi organiserer os.

Gennem indretningen er boligerne koncentreret på ca. 15 pct. af området. Grænsezonen mellem boliger og både er minimeret til delstrækninger på havnepromenaden og mod oplagspladserne, og der holdes pæn afstand i begge situationer.

Nærmest boligerne vil der kun være mindre både og både uden mast, og bådoptagning og –transport tilrettelægges, så der er sikre og ordentlige forhold for både gående, cyklister, havnens medarbejdere og vognmændene.

I organiseringen handler det bl.a. om at skabe en kultur, hvor alle forstår, at de er naboer, og hvor man naturligt tager hensyn til hinanden. De, der flytter ind i Marina City ved naturligvis på forhånd, at de kommer til at bo ved en lystbådehavn. Og sejlerne ved, at godt sømandskab også gælder i en havn, så man f.eks. ikke efterlader fald, overtræk eller presenninger, som kan klapre og blafre i vinden. Endeligt etableres der et lokalråd af områdets brugere, som skal forebygge og tage fat på eventuelle konflikter.

Kan jeg etablere min maritime virksomhed i Marina City?
I Marina City er det intentionen at give mulighed for maritime erhverv af forskellig slags. Det kan f.eks. være butikker med proviant, båd- og sejlerudstyr, kajakker, surf osv. Spisemuligheder af forskellig art. Overnatningsmuligheder i form af vandrerhjem, sportel eller hotellejligheder. Wellness, motions- og badefaciliteter. Virksomheder med maritime ydelser som f.eks. reparation, bådservice, bådcharter, bådsalg, events på vandet, showroom etc.

I første omgang bliver der plads til maritime virksomheder i ’skovboligernes’ underetage ud mod havnepromenaden. Senere bliver der på de opfyldte/inddæmmede arealer muligheder for langt flere af disse erhverv. Arealerne hertil udbydes til sin tid af Kolding Kommune til salg eller eventuel leje.

Kan vores klub flytte til Marina City?
I Kolding er der ca. 25 klubber og foreninger, som er aktive på, i og ved fjorden. Sejlklubberne er allerede på lystbådehavnen, men Marina City byder velkommen til alle de klubber og foreninger, som kunne have glæde af at lokalisere sig her ved fjorden. Nogle vil med fordel kunne blive en del af det planlagte vandsportscenter midt i området, mens andre vil ligge godt ude ved marinaparken mod øst.

Hvad er vandsportscentret for noget?
Der arbejdes på at skabe et nyt vandsportscenter i Marina City. Centret skal være et omdrejningspunkt for sejlere og de mange andre borgere, som har glæde af friluftslivet omkring fjord og bælt. Samtidig bliver centret et anderledes ”forsamlingshus” for hele den nye bydel. Centret udformes som et åbent miljø, i en moderne arkitektur tilpasset det maritime, og placeret direkte ud mod den store havneplads. Vandsportscentret giver for det første plads til Kolding Lystbådehavns faciliteter som havnekontor, toilet- og badefaciliteter, gæstesejlerfaciliteter som køkken, vask, bad og sejlerlounge. Disse ting findes i stueetagen. På 1. sal er der plads til Kolding Sejlklubs nye lokaler for både unge, voksne og ældre. På 1. og 2. sal er der også plads til en række andre vandsportsklubber, som har lyst til at være en del af centret, lige som her er forskellige møde- og kursuslokaler til disposition. Øverst afsluttes med en stor tagterrasse, med en fremragende udsigt over fjorden. En vigtig del af vandsportscentret er Agoraen. Agoraen er et stort, højloftet, uopvarmet aktivitetsrum, som kan benyttes af både vandsportsklubber, bydelens beboere og andre til forskellige formål.

Sammenlagt giver de fleksible rammer i vandsportscentret vide muligheder for, hvad her kan foregå, både i dagligdagen og ved særlige lejligheder. For sejlerne/vandsportsklubberne spænder det lige fra alle mulige klubaktiviteter, foredragsaftener, kursusaktiviteter, skippermøder og præmieoverrækkelser til store sejlsportsarrangementer/-stævner, træningslejre og handicapsejlads. For de selvorganiserede brugere af vandet (fx SUP, havkajak, svømmere osv.) er her omklædnings- og pausemuligheder. For bydelens beboere og andre brugere spænder det lige fra udstillinger, markeder og andre events, til møder, kurser og fællesaktiviteter.

Er der lyttet til erhvervshavnen i forbindelse med planlægningen?
Hele forudsætningen er, at både erhvervshavnen og Marina City skal kunne eksistere side om side. Derfor er hele projektet også organiseret med Kolding Havn, Kolding Lystbådehavn og Kolding Kommune som de tre partnere, der i fællesskab samarbejder om at finde de rette løsninger. Byrådet har i 2019-2020 besluttet, at dele af erhvervshavnen i løbet af en lang årrække skal omdannes til byformål, men det ændrer ikke på, at der også fremover vil være aktive virksomheder på forskellige dele af erhvervshavnen.

En del af aftalen mellem Kolding Byråd og Kolding Havn er, af indspulingsområdet (kaldet ’Alaska*) lige nord for Marina City skal udvikles til byformål, dvs. ikke vil blive anvendt til erhvervshavneformål.

Er der lyttet til sejlerne i forbindelse med planlægningen?
Både Kolding Lystbådehavn og de fem sejlklubber, Kolding Bådelaug, Kolding Sejlklub, Kolding Motorbådsklub, Kolding og Omegns Strandjagtforening og Kolding Fritidssejlere, er med i planlægningsarbejdet. Her er bl.a. holdt en række workshops om ønsker og behov, som i høj grad præger de planer, der arbejdes med. En særlig arbejdsgruppe har beskæftiget sig med den konkrete udformning af marinaanlæggene på vand og på land.

Hvad er klapning?
Når materiale fra uddybning af havbunden skal placeres et andet sted, transporteres det i et skib eller en pram, som har klapper i bunden. Når disse klapper åbnes, falder materialet herfra og ned på havbunden. Dette kaldes ’klapning’.

Hvorfor er der behov for klapning?
Marina City-projektet ligger inderst i Kolding fjord, ved den nuværende Marina Syd. Her skal lystbådehavnen moderniseres og udvides, så alle bådene fra nord og syd samles her. For at gennemføre projektet, er der behov for at uddybe den nye sejlrende hertil, det nye havnebassin og under dæmningen omkring det nye landareal (havnepromenaden). Da projektet er stort, betyder det også, at her er tale om store mængder, som skal graves op og genplaceres, i størrelsesordenen 315.000 m3. Uddybningsarbejderne relaterer sig således udelukkende til at anlægge lystbådehavnen og dens landfaciliteter.

Er det havneslam, der skal graves op og flyttes?
Nej, her er ikke tale om materiale fra hverken erhvervshavnen eller lystbådehavnen, hvor man kunne frygte forurening fra menneskelig aktivitet. Her er derimod tale om materiale fra Kolding Fjords bund. Der uddybes for at skabe tilstrækkelig vanddybde i den nye del af lystbådehavnen og den nye sejlrende hertil, og for at kunne udføre en stabil dæmning omkring det nye landareal.

Er materialet fra havbunden forurenet?
Nej. Materialet er grundigt undersøgt for en lang række stoffer, og niveauet ligger lige omkring det, som kaldes det naturlige baggrundsniveau – dvs. det niveau, som man typisk finder i bundmateriale i vores fjorde, bælter og havområder. Dette niveau ligger langt under grænseværdierne for, hvad Miljøstyrelsen sædvanligvis meddeler tilladelse til klapning af.

Vil materialet forurene havmiljøet med en masse tungmetaller?
I alle materialer (hvad enten det er sand i sandkassen, jord i køkkenhaven eller fjordbundsmateriale) er der altid et naturligt indhold af bl.a. tungmetaller. At flytte materialer med et naturligt indhold af tungmetaller betyder ikke, at man samtidigt skaber en forurening. Eksempel: Hvis man fx flytter 10 læs sand fra en grusgrav til en byggeplads, betyder det jo ikke, at man forurener byggepladsen med det naturlige indhold af tungmetaller, som er heri.

Hvorfor er der lavet to analyser?
Da der i 2017 blev indsamlet en masse prøver af bundmaterialet i fjorden til laboratorieundersøgelse, viste ét af prøvefelterne nogle helt uforklarlige måleresultater. Derfor blev der efter aftale med Miljøstyrelsen taget nye prøver det samme sted, og her viste resultaterne sig at være ”normale”, dvs. meget lig de omgivende prøver. Derfor blev det konkluderet, at der var sket en eller anden fejl ved den første prøvetagning. Dette fremgår i øvrigt af miljørapporten og ansøgningen om klaptilladelse.

Hvad er der gjort for at begrænse mængden at materiale, som skal graves bort og placeres et andet sted?
Det er indlysende rigtigt at undgå at genplacere mere havbundsmateriale end højest nødvendigt. Der er faktisk taget en række skridt til at begrænse mængden af bundmaterialer, som skal genplaceres. Fra potentielt over 600.000 m3, til ca. 315.000 m3. Hele projektet er f.eks. trukket ind under land langs Skamlingsvejen i stedet for de gamle planer om at udvikle et stort område længere ud i fjorden. En stor mængde indbygges under de nyinddæmmede landområder i stedet for at udgrave dem. Det nye havnebassin uddybes ikke til fulde 3,5 meter overalt. Og endelig betyder projektændringen, hvor der ikke mere planlægges boliger placeret på inddæmmet areal, at mængden reduceres med yderligere ca. 45.000 m3.

Kan det opgravede materiale ikke nyttiggøres til andre formål?
Det materiale, der her er tale om, er såkaldt gytje, der naturligt er aflejret på Koldings fjordbund gennem tusindvis af år. Gytje er et materiale helt uden bæreevne, som vil være fuldstændig ustabilt ved brug i konstruktioner. Havde det være sand, grus, ler eller sten, kunne det have været nyttiggjort til fx opfyldning. En lang række alternativer er undersøgt, men for netop denne type gytje findes der ikke i dag metoder, som teknisk, miljømæssigt eller økonomisk er realistiske.

Hvorfor skal materialet klappes på Trelde Næs, der som bekendt har en værdifuld natur?
Når der skal klappes, søger man altid efter den nærmeste, egnede plads. Dette sker ud fra miljømæssige og økonomiske hensyn. Meget tidligt blev ”Klapplads Trelde Næs, K_164_01” udset som den bedste mulighed. Det er en godkendt klapplads med stor kapacitet, som ligger forholdsvis tæt på Kolding. Næste klapplads ligger cirka dobbelt så langt væk, mellem Samsø og Nordfyn. Miljøstyrelsen udsteder mange klaptilladelser til Trelde Næs, fordi det betragtes som en robust klapplads. Bemærk i øvrigt, at pladsen ikke ligger ”på” Trelde Næs, men ude i området mellem Trelde Næs, Juelsminde og Nordfyn. Afstandene til de nærmeste kyster er 4,5 km til Trelde Næs, 8 km til Fyns nordkyst og 8 km til Vejle Fjords nordkyst.

Hvorfor belaste Lillebælt med så meget opgravet havbundsmateriale?
Vi har alle en interesse i at passe godt på Lillebælt. Derfor er der naturligvis vurderet grundigt på, om klapningen kan medføre uheldig belastning af Lillebælt og naturforholdene her. Og konklusionen i miljøvurderingsrapporten er, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning. Den rapport bliver nu studeret grundigt af miljømyndighederne, som har til opgave at sikre, at der ikke sker ødelæggelse af vores natur, hvorefter de tager stilling til vores ansøgning om at måtte klappe materialet.

Ødelægger vi ikke Naturpark Lillebælt, som vi ellers er så stolte af?
Klappladsen ligger uden for naturparkens afgrænsning. Men vand strømmer jo frem og tilbage i Lillebælt, og der er vurderet nøje på, om aktiviteten vil påvirke naturparken, og for den sags skyld også nærtliggende Natura 2000-områder. Og konklusionen i miljøvurderingsrapporten er, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning.

Hvorfor ikke stoppe helt med at klappe?
Der har været debat om, at man generelt bør stoppe med at klappe uddybningsmaterialer her i Danmark. Materialerne kommer typisk fra uddybning/oprensning af havne og sejlrender, og fra anlægsprojekter af forskellig art. Der klappes 3-4 mio. m3 om året i hele landet (Marina Citys mængde svarer til ca. 10% af ét års mængde). Uddybning er en nødvendighed, og både miljøministeren og Miljøstyrelsen har for nylig fastslået, at der ikke i dag findes gangbare alternativer til genplaceringen af sådanne havbundsmaterialer.

Hvornår udføres uddybning- og klapning?
Der skal foreligge en tilladelse fra Miljøstyrelsen, før klapningen kan gennemføres. Denne tilladelse foreligger formentlig i foråret 2021. Herefter er det sandsynligt, at arbejderne gennemføres i løbet af få måneder i løbet af vinteren 2021-2022.

I lyset af bekymringerne og debatten om de eventuelt skadelige miljøpåvirkninger fra uddybnings- og klapningsaktiviteterne har Kolding Byråd besluttet, at disse afgrænses til vintermånederne. Dette indebærer en række fordele for miljøet. Her kan bl.a. nævnes:

  • Der tages hensyn til ørredernes vandring ind og ud gennem fjorden, Kolding Å og Dalby Møllebæk.
  • Risikoen for iltsvind i fjorden og bæltet minimeres.
  • Marsvinene i Lillebælt generes ikke, mens de føder og har små unger.
  • Der tages hensyn til fiskeriet i bæltet og Båring Vig, sildens gydning i foråret og muslinge-/ålegræsprojekterne i Vejle fjord.
  • For naboerne til Marina City, har det også den fordel, at der ikke graves i sommermånederne, hvor de oftere sidder på terrassen, bader osv.

Gør Marina City noget for bæredygtigheden og biodiversiteten?
I projektet arbejdes der på en række fronter på at skåne miljøet og fremme bæredygtighed/cirkulær økonomi. F.eks. anvendes en ny type uimprægnerede pæle som fortøjningspæle og forankringspæle for flydebroerne, der bruges genbrugsplast til en række marine konstruktioner, og entreprenørerne dyster om at begrænse deres CO2-udslip, når opgaven med at uddybe og opfylde det nye landareal skal løses. 600 tons sten fra rydningsarbejderne i Marina City skal gå til nye stenrev i samarbejde med Koldings ”stenbank”, der etableres såkaldte Biohuts® – kunstige sten- og muslingerev – under den nye ydermole, og der iværksættes et ålegræsprojekt i fjorden. På land skal der udvikles ny erstatningsnatur i nærområdet i stedet for det stykke bynært natur, som går tabt mellem Skamlingvejen og hundeskoven.

Hvor kan jeg læse mere om de miljøundersøger, der er gennemført?
Læs Kolding Kommunes miljørapport - kapitel 1 og kapitel 2-20 - der er sendt til Miljøstyrelsen i forbindelse med ansøgningen til Miljøstyrelsen om klaptilladelse. Ansøgningen blev i efteråret 2020 suppleret med forskellige yderligere informationer.

I følgende dokumenter kan du læse mere om baggrunden for gytjen, hvad det er, og hvorfor alternativerne ikke kan bruges.