58 høringssvar til Marina City-planer
Oprettet 25. november 2020Planforslagene samt miljørapporten for Marina City har været i offentlig høring i otte uger. 29. juni udløb fristen for at komme med bemærkninger. Sammenlagt er der kommet 58 høringssvar til planerne om skabe en ny bæredygtig bydel og lystbådehavn ved Skamlingvejen i Kolding.
Høringssvarene kommer fra borgere, foreninger, interesseorganisationer, erhvervsliv og statslige myndigheder.
”Jeg har kort skimmet høringssvarene igennem, og de spænder meget bredt – både i de emner, som der kommenteres på, og i holdningen til Marina City. Nogle er kritisk indstillede, andre er begejstrede og roser planerne,” oplyser planchef Jan Krarup Laursen, Kolding Kommune.
Høringen er gennemført af Kolding Kommune og Kystdirektoratet i fællesskab. De to myndigheder går nu i gang med at læse alle høringssvarene grundigt igennem.
”Bliver der i høringssvarene peget på nogle ting, som ikke er godt nok belyst, så får vi dem undersøgt,” siger Jan Krarup Laursen.
Byrådet ventes at tage endelig stilling til plangrundlaget for Marina City hen på efteråret, og omkring det tidspunkt bliver der også sendt svar til alle, der er kommet med bemærkninger til planforslagene samt miljørapporten.
Om Marina
Marina City skal være en ny bydel med 400 boliger – både almene og private – en stor og attraktiv lystbådehavn med plads til 1.000 både (Danmarks største uden for hovedstadsområdet), 29 husbåde, oplag på land til 500 både, en attraktiv havnepromenade med plads til cafeer, restauranter, maritime erhverv, friluftsfaciliteter og en ny park.
Artiklen er publiceret 30. juni 2020
Seneste nyheder
-
Marina City satser på at undgå klapning
20. februar 2024 -
Marina City - test af miljøvenligt alternativ til klapning
08. juni 2023 -
Lavvandet område ved Marina Syd lukkes midlertidigt
24. maj 2023 -
Miljø- og Fødevareklagenævnet følger Planklagenævnet om Marina City
16. maj 2023 -
Genbrugs-sten skal redde fiskeliv i fjorden
28. marts 2023