Skip til hoved indholdet

Information til pårørende

Du er altid velkommen i centret. Besøg gør din pårørende glad. Både de planlagte og de uventede, hvor du bare lige kommer forbi.
Deltag gerne i de planlagte møder. Se og oplev hvordan din pårørende træner, hjælp til hvis du kan.


Støtte og et kærligt skub har din pårørende brug for. Det er ”hårdt arbejde” at være i et rehabiliteringsforløb. Men husk ikke at hjælpe for meget, det er bedst at din pårørende selv er den aktive.


Dialog er vigtig, så vi sammen finder de bedste løsninger. Brug din pårørendes kontaktperson, så meget som du har brug for.


Lyt til din pårørendes egne ønsker. Vær opmærksom på at din pårørende i hele forløbet bliver ”hørt”.


En tur hjem kan være en stor opmuntring. Et kort besøg eller måske endda en weekend, som I nu finder ud af.


Humor og latter gør det lettere at bevare optimismen, også når det hele ser lidt ”sort” ud.


Frisk luft giver energi, så tag endelig din pårørende med udenfor.


Arrangementer i huset er du velkommen til at deltage i.


Ris og ros modtager vi meget gerne.


Pas på dig selv for du har også brug for ”at lade op”. Husk at gøre lidt for dig selv, mens din pårørende er her hos os. Har du brug for hjælp, så sig til.


Du er vigtig både for din pårørende og for centret