Skip til hoved indholdet
Kolding Syd Genbrugsplads (Gejlhavegård) er lukket pga. asfaltarbejde - fra 25. september til 2. oktober kl. 6.00. Klik for info om øvrige genbrugspladser!

Er du pårørende til én med psykisk sygdom eller udfordringer?

Sorggrupper for børn, Brændkjærkirken.

Kolding Sorggruppe er et tilbud til børn og unge som har mistet nogen, der stod dem nær.
Alt for mange børn og unge oplever desværre at miste en af deres forældre, en søster eller en bror. Af hensyn til familien, især af omsorg for den sørgende mor eller far, lægger børnene måske låg på deres følelser. Mange af dem får for sjældent, måske aldrig, talt om deres egen sorg og eget savn. Vennerne glemmer hurtigt, de forstår ikke helt og livet går videre. Derfor kan de ramte børn og unge få følelsen af at være de eneste i verden, der har oplevet et sådant tab, og at ingen kan forstå de følelser, tanker og spørgsmål, som deres sorg kalder frem i dem.

I Sorggrupperne får børnene mulighed for at snakke og være sammen med andre børn, der også har oplevet at miste. Der er ikke tale om terapi eller behandling i sorggruppen, men om samvær og erfaringsudveksling, hvor er omsorg og nærvær er i fokus. I grupperne spiser vi sammen, hygger os, tænder lys for dem vi savner, og skaber rum for at snakke om det der fylder. Grupperne er opdelt i teenagegruppen, mellemgruppen og yngstegruppen, som alle er drevet af frivillige. Grupperne er åben, hvilket betyder, at man kommer med, når man har behov og går ud, når dét føles rigtigt. Inden barnet eller den unge begynder i gruppen, holder vi et indledende møde, og vi snakker også om hvornår det er tid til at stoppe igen.

Tid og sted:

Vi mødes i Brændkjærkirkens lokaler hver anden tirsdag fra kl. 17-20.00.
Brændkjærkirken, Agtrupvej 114 i Kolding.

Kontakt:

Er du interesseret i at deltage i en af sorggrupperne, eller kender du én der er, kan du læse mere om Kolding Sorggruppe her: http://www.koldingsorggruppe.dk/
Du kan også kontakte koordinatorerne på:

Teenagegruppen
Sygehus- og sognepræst, Birgit Fur
Tlf. nr. 23 34 28 53
birgit.fur@stofanet.dk

Mellemgruppen
Sognepræst, Maria Frederiksen
Tlf. nr. 75 57 10 81
msf@km.dk

Yngstegruppen
Sygeplejerske og sundhedsplejerske Gitte Thybo Pihl
Mobil 29 41 29 43
gitte@pihlerne.dk

Sorggruppe for voksne hos Kolding Selvhjælp

I en sorggruppe møder du andre, som også sørger over tabet af en eller flere nærtstående. I en tryg og tillidsfuld atmosfære får du mulighed for, at blive hørt i din sorg, modtage forståelse for dine tanker og følelser, få forståelse for sorgens naturlige udtryk, samt modtager gruppens støtte og hjælp i dit sorgarbejde.
Her har du mulighed for at skabe et nyt netværk og få mere klarhed og fokus i dit videre liv. Det er gratis at være med i sorggruppen, og alle kan deltage.

Kontakt:

Er du interesseret i at høre mere om sorggruppen, kan du ringe eller skrive til Kolding Selvhjælp på tlf. 75 50 79 02 eller e-mail info@koldingselvhjælp.dk

Pårørendegruppe for unge (13-23 år)

Kæmper din mor, far, et nært familiemedlem eller ven med psykisk sygdom, så har du måske brug for at mødes og snakke med andre i samme situation? I pårørendegruppen for unge lærer du noget om hvad psykisk sygdom er, og sammen arbejder vi med, hvad man selv kan gøre for at få det bedre.

Der er grupper til unge i alderen 13-17 år, og grupper fra 18-23 år.
Grupperne mødes én gang om ugen i 2 timer. Vi mødes 10 gange i alt.
Grupperne afholdes i Børnefamiliehuset på Dyrehavevej 101 i Kolding.

Kontakt:

Er du interesseret i at vide mere, eller deltage i en pårørendegruppe, så kontakt Børnefamiliehuset på tlf. 79792857 eller boernefamiliehuset@kolding.dk

Lær at tackle hverdagen som pårørende

På kurset får du inspiration og redskaber til at tackle de problemer og udfordringer, der ofte følger med, når man er pårørende; fx dårlig samvittighed, manglende overskud, dårlig kommunikation og samarbejdet med social- og sundhedsvæsnet. På kurset møder du ligesindede, og underviserne er selv pårørende. Derfor kan både de og dine medkursister relatere til, hvordan det føles når sygdom ændrer ens hverdag. På kurset lærer du således at tackle hverdagen som pårørende, og ikke mindst at passe på dig selv. Kurset er praktisk orienteret og veksler mellem oplæg fra instruktørerne, øvelser og erfaringsudveksling. Der er fokus på at du får værktøjer til selvhjælp, som du kan bruge efter kurset.

Det er gratis at deltage og alle kan være med uanset alder, og hvem man er pårørende til.
Kurset består af 7 mødegange af hver 2,5 time. Kurset afholdes én gang i ugen om eftermiddagen på Sundhedscenteret, Kolding.

Kontakt:

Er du interesseret i at vide mere eller høre om mulighederne for at deltage i kurset, kan man kontakte Sundhedskoordinator Susanne Brinck på tlf. 24274642 eller sumb@kolding.dk

Pårørende til selvmordstruede

Er du pårørende til en selvmordstruet person? Mangler du redskaber og viden? Så er der hjælp at hente. Kolding Selvhjælp og NEFOS – Netværket for Selvmordsramte – samarbejder om at tilbyde samtaler og gruppeforløb til pårørende til selvmordstruede personer. Det er gratis og alle kan deltage.

Kontakt:

Er du interesseret i at deltage eller høre mere om gruppen, kan du ringe eller skrive til Kolding Selvhjælp på tlf. 75 50 79 02 eller e-mail info@koldingselvhjælp.dk

PsykInfo er Region Syddanmarks psykiatriske informationscenter, og arbejder på at formidle viden og forståelse om psykiske sygdomme ud i regionen.

PsykInfo er til for både brugere, pårørende og professionelle, og tilbyder bla. åben rådgivning, familiesamtaler, undervisning til børn, samt arrangerer forskellige foredrag, konferencer og temadage i løbet af året.

PsykInfo - Psykiatrisk Informationscenter
Lille Grundet Hulvej 7
bygning N
7100 Vejle
Tlf.: 99 44 45 46
mail: psykinfo@rsyd.dk

Det centrale PsykInfo er placeret i Vejle, men der er også PsykInfo-stande rundt om i regionen hos lokalpsykiatrien.

Lokalpsykiatri Kolding finder du på Sygehusvej 16, 6000 Kolding.

Nedenfor kan du se nogle af PsykInfo’s tilbud: 

Børn og unge:

PsykInfo har forskellige tilbud til børnefamilier, som på den ene eller den anden måde er ramt af psykisk sygdom; fx

  • Familiesamtaler
  • Forældresamtaler
  • Børn/unge samtale
  • Netværkssamtaler
  • Gruppetilbud for børn og unge i alderen 6-18 år.

Tilbuddene er gratis og kræver ingen henvisning. Du kan læse mere om PsykInfo’s forskellige tilbud til børn og unge og finde kontaktoplysninger på Psykinfo's hjemmeside

Arrangementer, foredrag, konferencer og temadage:

PsykInfo arrangerer hvert år mange forskellige foredrag, konferencer og temadage for både psykisk syge, pårørende og fagfolk. Det kan være temaer såsom; OCD, At være pårørende til en selvmordstruet, PTSD, At leve i en hverdag med spiseforstyrrelse, Tourettes, Stress, udbrændthed og depression, Livet med bipolar lidelse osv.
Arrangementerne er ofte bygget op således, at de starter med et oplæg fra en fagperson, hvorefter der vil være en personlig beretning fra én, der selv har psykisk sygdom tæt inde på livet.

Se kalenderen over PsykInfo’s arrangementer samt tilmelding

Der findes mange forskellige foreninger indenfor psykiatrien, som henvender sig til både brugere og pårørende. Måske en af dem passer til netop dig? Du kan læse mere om foreningernes tilbud og aktiviteter på deres hjemmeside.

Bedre psykiatri

Bedre Psykiatri er Danmarks landsforening for pårørende til psykisk syge. Her arbejder man for bedre vilkår for pårørende til psykisk syge og for at hjælpe pårørende til en lettere hverdag. Hos Bedre Psykiatri kan pårørende søge viden og gode råd om det at være pårørende til en psykisk syg, der er rådgivere man kan tale med, eller man kan finde frem til samtalegrupper, arrangementer og foredrag ude i lokalafdelingerne. 

Al information og tilmelding til arrangementer i Bedre Psykiatris lokalafdeling i Kolding, sker via deres facebookside

Du kan også kontakte Bedre Psykiatris lokalafdeling i Kolding, hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få hjælp eller deltage i arbejdet.

Vores forening kan kontaktes pr. mail

kolding@bedrepsykiatri.dk 

Åben rådgivning – Tlf. nr. 71 74 34 91

Bedre Psykiatri har mange års erfaring med at hjælpe og rådgive pårørende til psykisk syge. Rådgivningen er gratis og til for alle. Alt rådgivning sker via telefon eller mail.

Ring ind til rådgiverne mandag, tirsdag eller torsdag i tidsrummet kl. 10.00 – 11.00, og lav en aftale. Så har I god tid til at snakke.

 

Sanne Witte er formand for den frivillige bestyrelse, og Helle Andersen er næstformand.

Pårørendeguiden
Sygehusvej 6
6000 Kolding
tlf. +45 23 99 56 41
hebac@kolding.dk