Skip til hoved indholdet

Hjælpemidler

Sagsbehandlingstiden på kropsbårne hjælpemidler er i øjeblikket op til tre måneder, på baggrund af en ny principmeddelelse fra Ankestyrelsen.

Lider du af hævede, tunge og ømme ben?

Er benene så tunge, at det er svært at gå?

Har du, eller har du tidligere haft eksem eller dårligt helende bensår?

Når det primære formål med kompressionsstrømper for dig er:

  • At de er et led af din behandling
  • At de hindrer forringelse af dit funktionsniveau
  • At de vedligeholder eller forbedrer dit funktionsniveau

Så kan kompressionsstrømperne ikke bevilges af kommunen.

Du kan læse mere i Ankestyrelsens principmeddelelse.

Dog har du selv mulighed for at:

  • Kontakte sundhedsvæsenet om muligheden for at få bevilget kompressionsstrømper/støttestrømper som et behandlingsredskab. Det kan eksempelvis være egen læge eller det sygehus, hvor du er tilknyttet.
  • Købe støttestrømper hos Matas og på apoteket
  • Købe støttestrømper via internettet ved at søge på: ”støttestrømper”
  • Købe støttestrømper hos bandagister i Kolding du finder dem ved at søge på: ”bandagister i Kolding”.

Såfremt du ansøger Hjælpemiddelafdelingen om kompressionsstrømper, skal du oplyse, om der er aktiviteter i din hverdag, som du kun kan lave med kompressionsstrømper på.

Du skal ligeledes fortælle hvordan strømperne afhjælper de gener, du oplever.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Hjælpemiddelafdelingen på tlf. 79 79 70 50 tast 2
Kl. 08.30 – 10.00 på alle hverdage.

Hjælpemiddelafdelingen i Kolding Kommune december 2023

Støtte til køb af handicapbil

Du kan søge om lån til køb af bil ved Kolding Kommune, hvis du eller dit barn har en varigt nedsat fysik eller psykisk funktionsevne, der er af en så væsentlig grad, at det forringer din evne til at færdes.

Inden du søger om støtte til køb af bil, bedes du se denne film.

Vejledning om støtte til køb af bil

Om hvordan du kan ansøge om støtte til køb af bil, afgiftsfritagelse, samt særlig indretning af bil efter lov om social service §114.

Hvem kan ansøge?

Du kan få støtte til køb af bil, hvis du har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der:

  • I væsentlig grad forringer din evne til at færdes i forbindelse med aktivitet uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel
  • I væsentlig grad vanskeliggør dine muligheder for at opnå eller fastholde et arbejde eller gennemføre en ud- dannelse uden brug af bil.

Alle behandlingsmuligheder skal som udgangspunkt være udtømte, før din funktionsnedsættelse betragtes som varig.

For at være berettiget til støtte til køb af bil, skal du opfylde både helbredsmæssige og kørselsmæssige betingelser.

Forældre og værge kan søge om støtte til køb af bil på vegne af et barn med funktionsnedsættelse, hvis barnet på grund af sin funktionsnedsættelse er væsentlig vanskeligere at transportere end andre børn på samme alder.

Det er barnet, der er ansøger, og det er barnets funktionsevne, kørselsbehov med videre, der er afgørende for, om der kan ydes støtte til køb af bil.

Hvem kan guide mig?

Lovgivningen om støtte til køb af bil er tung, og kan være svær at formidle på en enkel og forståelig måde. Derfor kan du altid kontakte bilteamet på telefon 7979 7050, hvis du har opklarende spørgsmål.

Hvordan søger du om støtte?

Du har følgende muligheder for at søge om støtte til køb af bil:

  • Benyt Søg støtte til handicapbil
  • Hvis du ikke har MitID kan du ringe til bilteamet i Hjælpemiddelafdelingen og bede om at få tilsendt et ansøgningsskema. Ansøgningsskema kan du sende til Hjælpemiddelafdelingen, eller du kan aflevere det personligt i Hjælpemiddelafdelingen, Ålegården 2-4, 6000 Kolding.

Telefontid: mandag - fredag kl. 08.30 - 09.30
Tlf. 79 79 70 50

På ansøgningsskemaet skal du angive, om du ønsker at give samtykke til, at sagsbehandleren må indhente de oplysninger, der er nødvendige for behandling af din ansøgning.

Er du forældre til et barn med handicap, søger du på vegne af barnet.

Hvad kan du søge støtte til?

Du kan ansøge om:

  • Lån til køb af fabriksny bil.
  • Lån til genbevilling af fabriksny bil
  • Tilskud til nødvendig særlig indretning af en bil
  • Tilskud til kørekort
  • Afgiftsfritagelse/nedsættelse
  • Reparation af særlige indretninger,
  • som tidligere er bevilget efter bilbekendtgørelsen
  • Undtagelsesvis, kan der ydes lån til en bil, der er købt fabriksny inden for det sidste år
  • Undtagelsesvis, kan der ydes lån til en bil, der tidligere er bevilget efter § 114 og samtidig er under 2 år

Hvad kan du ikke få støtte til?

Du kan ikke få støtte til:

  • Biler, som Hjælpemiddelafdelingen vurderer ikke er egnet
  • Biler der er nødvendige for udførelse af et arbejde
  • Merudgiften, hvis du selv vælger at købe en dyrere bil end den kommunen har vurderet som billigst egnede
  • Leasingbiler, kundebil, firmabil, demobiler og brugte biler
  • Generel drift, herunder brændstof- forbrug
  • Vedligeholdelse af bil, herunder serviceeftersyn
  • Reparationer, der ikke har med særlige indretninger at gøre
  • Ansvarsforsikring/kaskoforsikring af bilen
  • Udligningsafgift, hvis bilen er dieseldrevet
  • Særlig indretning som ikke vurderes nødvendige ift. til helbredsforhold

Hvilke forhold indgår i vurderingen?

I forbindelse med din ansøgning laver vi en konkret og individuel vurdering, hvor vi typisk vil kigge på:

  • Helbredsoplysninger fra læge/syge- hus/speciallæge/fysioterapi mv.
  • Funktionsniveau, herunder bl.a. gangfunktion
  • Arbejds- og uddannelsesmæssige forhold
  • Sociale forhold
  • Aktiviteter i dagligdagen
  • Familiemæssige forhold
  • Boligforhold
  • Daglige kørselsbehov
  • Muligheden for at blive selvhjulpen
  • Kørekort, evt. igangsættelse af helbredsmæssig køretest.
  • Muligheden for at bruge offentlig transport eller andre kørselsordninger. Se evt. liste bagerst i pjecen
  • Muligheden for at bruge hjælpemidler som fx cykel, rollator, el-køretøj og lignende
  • Det er kommunen der afgør hvilke oplysninger der skal bruges i sagen og hvorfra de skal indhentes

Hvad forventer vi af dig?

  • At du samarbejder og hjælper med at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for, at vi kan træffe afgørelse
  • At du er med til at afprøve forskellige biler og særlige indretninger
  • At du har økonomi til at dække udgifter til lån, kaskoforsikring, almindelig vedligeholdelse (f.eks. syn, service og reparationer) samt udgifter til brændstof. Hvis bilen er dieseldrevet, skal du ligeledes forvente en årlig udligningsafgift

Lån til bil

Støtten ydes som et rentefrit lån. Lånets størrelse bliver udmålt ud fra billigst egnede bils købspris. Lånet er på max. 213.000 kr. inkl. moms (2024), dog højest bilens købesum.

Som udgangspunkt tilbagebetaler du 50% af lånebeløbet over otte år via månedlige afdrag. Kommunen nedskriver resten af beløbet over otte år. Hvis din indkomst er større end 253.000 kr. (2024), skal du tilbagebetale mere end 50% af lånebeløbet.

Såfremt billigst egnede bil er dyrere end lånerammen på 213.000 kr. ydes et supplerende lån som er rente og afdragsfrit.

Du har mulighed for at benytte lånet til køb af en anden og dyrere bil, end den du har fået bevilget. Det er en forudsætning, at kommunen vurderer, at denne bil også er lige så egnet i forhold til din nedsatte funktion. Du skal selv betale merprisen.

Hvis du vælger at købe anden bil, end den nævnt på bevillingen, skal du altid kontakte bilteamet, inden du køber bilen.

Afdragsfrihed under uddannelse

Der kan gives afdragsfrihed, hvis:

  • Du er under uddannelse eller er i et uddannelsesforløb, der sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmulighed
  • Hvis din årlige indtægt i form af erhvervsindtægt eller anden erhvervs- indtægt, der træder i stedet for, f.eks. revalideringsydelse ikke overstiger et beløb svarende til 64/96 af lånet efter bilbekendtgørelsens § 7 stk. 1, d.v.s. 142.000,- kr. (år 2024)

SU og handicaptillæg til SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, og indtægt fra social pension og renteindtægt be- tragtes IKKE som erhvervsindtægt eller anden erhvervsindtægt.

Afgiftsfritagelse

Når du er fundet berettiget til køb af bil, fritages du for betaling af vægtafgift/grøn ejerafgift.

Du fritages for registreringsafgiften, hvis du er permanent kørestolsbruger, og får bevilget en nedbestolet bus.

Der gives ikke fritagelse for betaling af udligningsafgift ved dieselbiler.

Kørekort

Du kan søge om tilskud til kørekort, hvis betingelserne for støtte til køb af bil er opfyldt. Støtten ydes til lægeerklæring, teoriundervisning og et rimeligt antal køretimer.

Særlig indretning af bil

Efter en individuel helhedsvurdering gives støtte til billigst egnede nødvendige særlig indretning af bil, hvis:

  • Politiet har stillet krav om det
  • Dit helbredsforhold i øvrigt taler for det
  • Det letter din placering i bilen

Der kan ydes tilskud til nødvendig særlig indretning af en bil, uanset om der kan ydes støtte til køb af bil.

For at få tilskud til automatgear, skal det som udgangspunkt være et krav i kørekortet, tilskuddet til automatgear er endvidere betinget af, at bilen er under 1 år gammel og forsynet med det fra fabrikken. Det er desuden en forudsætning at automatgearet ikke er standardsudstyr i den bilmodel, du har valgt.

Eksempler på særlig indretning i bil:

  • Håndbetjent speeder / bremse
  • Bagagerumslift
  • Bespænding af hjælpemidler

Reparation

Du kan søge om tilskud til reparation af den særlige indretning, der er ydet tilskud til.

Bevilling skal foreligge inden reparationen gennemføres. Kontakt derfor altid Hjælpemiddelafdelingen inden du bestiller en reparation.

Genbevilling

Du kan tidligst få støtte til genbevilling af bil 8 år efter din nuværende bil er indregistreret. Du kan ansøge om genbevilling efter 7 år.

Du har ikke automatisk ret til at få en ny bevilling ved genansøgning om bil.

Din ansøgning vil blive behandlet med udgangspunkt i din aktuelle situation og gældende lovgivning, herunder Ankestyrelsens principafgørelser.

Der kan undtagelsesvis ydes støtte til køb af ny bil før otte års periodens udløb når:

  • En synsvirksomhed dokumenterer, at udskiftning af bilen er nødvendig
  • Bilen er totalskadet
  • Bilen ikke længere er egnet på grund af ændring af din funktionsevne
  • Bilen ikke kan repareres
  • En synsvirksomhed dokumenterer, at udgifterne til reparation af bil, vil være uforholdsmæssigt store

Provenuregler

Ved genbevilling af støtte til bil skal provenuet fra salget af din nuværende bil indgå i beregningen af det nye billån. Ved bevilling inden for lånerammen (213.000 kr.) vil provenuet blive fratrukket i dit nye lån. Først i din afdragspligtige del og der- efter i den afdragsfrie del af lånet.

Ved udvidet lån (på mere end 213.000 kr.) fratrækkes provenuet først i den ud- videde del og efterfølgende som beskrevet ovenfor.

Et typisk sagsforløb ser sådan ud:

  1. Du sender udfyldt ansøgningsskema til kommunen
  2. Du modtager en kvitteringsskrivelse med oplysning om kommunens sagsbehandlingsfrist sammen med et spørgeskema/kørselsskema
  3. Du returnerer det udfyldte spørgeskemaet/kørselsskema til Kommunen
  4. Du vil blive kontaktet af din sagsbehandler, når sagen påbegyndes
  5. I vil sammen finde et tidspunkt til samtale (og ganganalyse) om din ansøgning
  6. Samtalen (og ganganalysen) vil typisk foregå på Ålegården, 2-4 i Kolding
  7. Sagsbehandleren indhenter yderligere for sagen relevante oplysninger
  8. Sagsbehandleren vurderer, om din sag er tilstrækkeligt belyst
  9. Du vil få mulighed for, at gennemlæse og kommentere oplysninger i sagen, du ikke er bekendt med (Partshøring)
  10. Sagen afgøres på et møde i Hjælpemiddelafdelingen
  11. Hvis du ikke er berettiget til støtte, vil du modtage en skriftlig afgørelse
  12. Hvis vi arbejder videre med sagen, vil du blive kontaktet i forhold til bilafprøvning
  13. Inden afprøvningen snakker du og sagsbehandleren om, hvilke krav der skal stilles til bilen
  14. Bilafprøvninger tager udgangspunkt i billigste bil, der forventes at indfri kravene
  15. Når der er fundet frem til billigst egnede bil/løsning, vil du have mulighed for også at afprøve en anden bil, som du selv ønsker at købe og hvor du selv betaler merudgiften. Sagsbehandleren vurderer om denne bil også er egnet til dig
  16. Herefter vurderes sagen i Hjælpemiddelafdelingen og indstilling sendes til Administrations- og Hjælpemiddelchefen
  17. Du modtager herefter en skriftlig afgørelse
  18. Når du har modtaget en bevilling, skal du efterfølgende selv ud og købe bilen
  19. Slutsedlen sendes til Hjælpemiddelafdelingen
  20. Slutsedlen og en evt. salgspris af gammel bil, som der er givet støtte til, skal godkendes af Hjælpemiddelafdelingen. Herefter laver sagsbehandleren beregning af lånet
  21. Når bilen er indregistreret, klausuleret og fritaget for grøn ejerafgift/ vægtafgift laves gældsbrevet Lånets størrelse og fordelingen af lånet (afdragsfrie og afdragspligtige del) vil fremgå af gældsbrevet
  22. Når Gældsbrevet er underskrevet, og der er lavet aftale om afdrag, kan bilen udleveres fra forhandleren.

Du må forvente, at sagsbehandlingen om støtte til køb af bil er om- fattende, da sagsbehandlingen kan involvere mange parter fx læge, speciallæge, motorsagkyndig, embedslæge, arbejdsgiver, uddannelsessted, genoptræningscenter, fysioterapeut, børnehave, skole, institutioner mv.

Hvem leverer bil og/eller særlig indretning?

Kommunen har indkøbsaftale om særlig indretning af bil med en privat leverandør. Kommunen har ikke indkøbsaftale på bil. Kontaktoplysninger på vores samarbejdspartner på særlig indretning står på bevillingen, ligesom der vil stå hvilken leverandør, der har afgivet billigste tilbud på bilen.

Du har frit leverandørvalg, hvilket betyder, at du kan vælge at købe bilen og/ eller den særlige indretning ved en anden leverandør. Du kan højst få bevilget støtte svarende til den faktiske pris eller max prisen på den billigst egnede løsning, som vil stå på din bevilling.

Hvis du vælger anden leverandør skal du være opmærksom på, at produkterne der anvendes til særlig indretning kan være forskellige.

Du skal selv betale en evt. merudgift, hvis du vælger en anden leverandør.

Ophør af uddannelse eller erhverv

Såfremt bilen er bevilget på erhvervsmæssig eller uddannelsesmæssig baggrund gør vi opmærksom på, at sagen skal genvurderes, såfremt du

  • Ophører på arbejdsmarkedet og overgår til anden forsørgelse end arbejdsindtægt.
  • Skifter til anden arbejdsplads
  • Færdiggør eller ophører med dit uddannelsesforløb

Du har pligt til at oplyse kommunen om ovennævnte.

Liste over andre muligheder for transport

Sydtrafiks Handicapkørsel er et kørselstilbud til svært bevægelseshæmmede borgere, eller borgere med stærkt nedsat syn over 18 år. Du kan søge optagelse i ordningen, - du finder flere oplysninger på siden om Kørsel i afsnittet "Handicapkørsel". 

Transport til læge, speciallæge og træning: Du kan orientere dig om mulighederne på siden Transport for handicappede.

Transport til sygehus: Om mulighederne for transport til sygehus se siden Kørsel. Du skal kontakte sygehuset, hvis du vil søge om transport.

Sydtrafik Flextur er kollektiv trafik med små vogne. Der er ingen stoppesteder, der er kørsel fra adresse til adresse efter kunders behov. Du kan finde yderligere information på Sydtrafiks hjemmeside: www.sydtrafik.dk/flextrafik

DSB´s handicapservice er en ekstra personlig hjælp til handicappede i forbindelse med transport med tog. Du kan finde information om DSB´s handicapservice ved at kontakte DSB, eller orientere dig på deres hjemmeside: Handicapservice i DSB

Offentlige transport med bus: Du finder oplysninger om køreplaner på www.sydtrafik.dk, eller du kan bruge www.rejseplanen.dk til planlægning af din tur

El-køretøj/trehjulet el-cykel: Du kan orientere dig om mulighederne for at søge om hjælpemidler og forbrugsgoder her på siden.

Knallert, el-køretøj, cykel og el-cykel som du selv anskaffer dig.

Rådgivning og vejledning

Du kan rette henvendelse til Hjælpemiddelafdelingen og få rådgivning og vejledning om din bilansøgning og om der er mulighed for anden form for hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning.

Tavshedspligt

Sagsbehandlerne har tavshedspligt.

Lovgrundlag

Lov om social service, §114 Bekendtgørelse nr. 1480 af 05/12/2023 om støtte til køb af bil efter serviceloven, Vejledning nr. 10326 af 18/12/2017 om støtte til køb af bil

Kontakt

Hjælpemiddelafdelingen, Ålegården 2-4, 6000 Kolding
Telefon 7979 7050
Mandag - fredag kl. 8.30 - 09.30

 

Borgere med handicap kan søge om hjælpemidler

Du eller dit barn med et varigt fysisk eller psykisk handicap kan blive aflastet i hverdagen med hjælpemidler. Hvis du søger og kommunen bevilger et hjælpemiddel, kan du låne det gratis, eller du kan få tilskud til, at du selv kan købe det.

Der findes mere end 60.000 forskellige typer hjælpemidler. Det kan fx være en rollator, en kørestol, et gangstativ eller et forhøjet toiletsæde. Det kan også være kropsbårne hjælpemidler som brokbind, støttekorset, diabetiker- og stomihjælpemidler m.m.

Kommunen skal yde støtte til et hjælpemiddel, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad:

  • kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
  • kan lette dagligdagen i dit hjem
  • er nødvendigt i dit arbejdsliv.

Du skal søge kommunen, inden du køber, og du kan få støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ønsker du et dyrere hjælpemiddel, skal du selv betale den ekstra udgift.

Det er gratis for dig at låne hjælpemidlet af kommunen, og din egen økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, eller hvor meget du kan få i tilskud. Tilskuddet er desuden skattefrit.

Helbredstillæg for pensionister

Pensionister har mulighed for at søge kommunen om almindeligt eller udvidet helbredstillæg til medicin, tandlæge, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling.

Det er din økonomi, som afgør, om du kan få tilskud.

Har du behov for hjælpemidler til dit privatliv, eller som du skal bruge både i privatlivet og på arbejdspladsen, skal du søge hos kommunen. 

De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.

Obligatorisk selvbetjening

Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel. 

Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Du skal forklare, hvordan hjælpemidlet kan kompensere for din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.

Hver enkelt kommune har selvstændigt fastlagt de tilbud, der er til rådighed for borgerne i kommunen. Det kaldes kommunens serviceniveau. I praksis betyder det, at ydelser og tilbud varierer fra kommune til kommune.

Sektoransvar

Som grundregel er det den sektor, som har ansvaret for en ydelse, der også har ansvaret for at ydelsen er tilgængelig for borgere med nedsat funktionsevne. Det kaldes sektoransvarlighedsprincippet.

Skal du bruge hjælpemidler på dit uddannelsessted, skal du kontakte uddannelsesstedet. Gerne i god tid inden skoleåret begynder, eller det er semesterstart.

Kontakt jobcentret, hvis du skal bruge hjælpemidler på din arbejdsplads.

Lån til køb af handicapbil

Der er mange regler og krav der skal opfyldes for, at man kan bevilget støtte til handicapbil. For at fremme forståelsen har vi udviklet en film, som kort redegør omkring regler og krav til støtte til handicapbiler, herfor: https://youtu.be/8xzmuhqZ5LI

Har du behov for kropsbårne hjælpemidler, skal du søge hos kommunen. De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.

Obligatorisk selvbetjening

Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel. 

Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Nogle af de typer kropsbårne hjælpemidler, du kan søge støtte til, er:

  • ortopædisk fodtøj
  • kompressionsstrømper
  • proteser, fx arm-, ben-, bryst- og øjenproteser
  • støttekorsetter og bandager
  • parykker
  • stomihjælpemidler, bleer og katetre
  • kropsbårne synshjælpemidler til personer med varig øjenlidelse.

For nogle hjælpemidler er der en egenbetaling, dvs. at du selv betaler det årligt regulerede beløb for den type hjælpemiddel, og kommunen giver støtte til resten.

Har du behov for tilskud til ortopædisk fodtøj, skal du søge hos kommunen. De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.

Obligatorisk selvbetjening

Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.

Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Du kan søge tilskud, men der er en egenbetaling.

Egenbetaling for ortopædisk fodtøj
  • For ortopædisk fodtøj til børn er der en egenbetaling på 560 kr. (2024)
  • For ortopædisk fodtøj til voksne er der en egenbetaling på 1.010 kr. (2024)
Lægelige grunde for hjælp til ortopædiske sko og ortopædiske fodindlæg
  1. Leddegigt med svært forfodsfald og tådeformiteter (indlæg eventuelt suppleret med gængesål)
  2. Sårdannelser med risiko for sår i fodsålen med føleforstyrrelser som følge af sukkersyge, kroniske nervelidelser eller ved svær kompromittering af blodomløbet (kredsløbsinsufficiens)
  3. Svært forfodsfald ved samtidigt dårligt blodomløb, fx klostillede tæer, hammertæer, deforme ledhoveder på mellemfodsknoglerne
  4. Stiv fodrod - medfødte sammenvoksninger (coalitio), svære fejlstillinger efter brud på fodrodsknogler, kroniske ledbetændelser eller leddegigt
  5. Erhvervet platfod som følge af degeneration
  6. Aflastning af varigt smertende ar i fodsålen
  7. Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse, fx svært fikseret platfod, svær slaphed af ledbånd og ledkapsler ved medfødt knogleskørhed (osteogenesis imperfecta). Der kan ikke søges hjælp til indlæg ved almindelig platfod eller blød platfod hos børn.

Hvis du har mistanke om høretab, bør du kontakte en ørelæge eller høreklinik, og få undersøgt din hørelse. Du behøver ikke henvisning. Du kan selv bestille tid.

For at modtage tilskud til høreapparatbehandling skal du have en henvisning fra en ørelæge.

Lægelige grunde for hjælp til briller og kontaktlinser
  1. uregelmæssig hornhinde (irregulær astigmatisme) ved fx keratokonus, hornhindear mv.
  2. defekter i regnbuehinden, fx aniridi, kolobom, albinisme, samt følger efter fx skader eller operation
  3. løs øjenlinse (ektopi), følger efter operation i barnealderen for grå stær (afaki)
  4. smertende øjenlidelser, fx blærer på hornhinden (keratitis bullosa) eller kronisk hornhindesår
  5. stærkt skæmmende øjenlidelser
  6. sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion
  7. sygdomsbetinget lysoverfølsomhed ved øjenlidelser i nethinde eller brydende medier
  8. ekstreme optiske synsfejl karakteriseret ved, at etableringen af forbedret synsfunktion kun kan opnås med specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser
  9. børn og unge registreret i synsregistret ved Kennedy Centeret
  10. afaki kombineret med synsfeltsdefekter efter indstilling fra Kennedy Centeret
  11. myopi større end eller lig med -7 kombineret med kikkertsynsfelt på 10 grader eller derunder
  12. hængende øjenlåg (ptose)
  13. hypermetrop > + 7 i højst brydende plan til børn indtil 10 år
  14. andre medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad efter indstilling fra Kennedy Centeret

Disse lægelige grunde er en forudsætning for at søge om tilskud fra kommunen.

Nogle folkepensionister og førtidspensionister har mulighed for at søge udvidet helbredstillæg. I særlige tilfælde kan du som borger søge kommunen om økonomisk hjælp, hvis du står i en vanskelig situation.

Har du behov for briller, kontaktlinser eller øjenproteser, kan du søge hos kommunen, hvis du opfylder en af de nævnte forudsætninger.

De oplysninger, du giver i din ansøgning, bliver brugt af kommunen til at afgøre din sag.

Obligatorisk selvbetjening

Du skal bruge den digitale selvbetjening, når du søger om et hjælpemiddel.

Kommunen kan hjælpe dig med computer og rådgivning til at betjene dig selv digitalt. Når særlige forhold gør, at du ikke kan søge digitalt, skal du kontakte kommunen. Det kan eksempelvis være sprogvanskeligheder, handicap og manglende digitale kompetencer.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Du skal kontakte kommunen, hvis du har mistet dit hjælpemiddel, det er blevet slidt, skal repareres, ikke længere passer eller lignende. Hjælpen ydes efter behov og en konkret vurdering.

Forbrugsgoder er produkter, som massefremstilles og forhandles bredt til almindeligt brug i befolkningen. Du kan få tilskud til visse forbrugsgoder, hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap. Kommunen skal yde støtte til forbrugsgodet, hvis det i væsentlig grad kan afhjælpe dig, lette dagligdagen i dit hjem, eller hvis det er nødvendigt, for at du kan udøve et erhverv.

Du kan ikke få tilskud til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx en almindelig seng, telefon eller tv.

Du kan få tilskud, hvis din udgift til forbrugsgodet er over 500 kr. Tilskuddet udgør 50 procent af et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Hvis du grundet dit handicap behøver et forbrugsgode, som er dyrere end et almindeligt standardprodukt, betaler kommunen de nødvendige merudgifter.

Hvis forbrugsgodet udelukkende har til formål at afhjælpe dig grundet dit handicap, er det kommunen, som betaler anskaffelsesprisen.

Hjælpen kan ydes som lån.

  • din personlige økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få, og hvor meget du kan få i tilskud
  • tilskuddet er skattefrit

Du kan ansøge om forbrugsgoder hos kommunen, som afgør, om du kan få forbrugsgoder. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjeningsløsning, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen. 

Ved ansøgning skal du anskueliggøre, hvordan det forbrugsgode, du søger om, kan kompensere for din eller dit barns nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.

Hvis du har et varigt fysisk eller psykisk handicap, kan du søge kommunen om hjælp til boligændringer, så din bolig passer bedre til dig og dine behov.

Hvis din nuværende bolig ikke kan ændres i tilstrækkelig grad, kan kommunen yde hjælp til at dække de udgifter, der er forbundet med at finde en ny og mere tilgængelig bolig.

Du kan ansøge om nødvendige boligændringer hos kommunen, som afgør, om du kan få boligændringer. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjeningsløsning, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.

Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.

Ved ansøgning skal du anskueliggøre, hvordan de boligændringer, du søger om, kan kompensere for din nedsatte funktionsevne. Hvis det er første gang, du søger, eller din funktionsevne har ændret sig, skal kommunen have aktuelle oplysninger fra sygehuset eller din læge.

​Når du har fået en bevilling, kan du som hovedregel selv vælge, hvor du køber dit hjælpemiddel. Det gælder fx, når du har behov for engangshjælpemidler som bleer, stomiposer, testmaterialer til diabetes med mere.

Du kan højst få refunderet et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have anskaffet hjælpemidlet til, og det må ikke være identisk med det hjælpemiddel, som kommunen kan skaffe fra sit hjælpemiddellager. Typisk drejer det sig om tekniske hjælpemidler.

Eksempel:

Borgeren har fået bevilget en rollator af mærket X. På kommunens hjælpemiddellager findes en brugt rollator af dette mærke. Borgeren ønsker en fuldstændig identisk rollator af samme mærke, men en ny. I denne situation vil borgeren ikke kunne benytte sig af retten til frit at vælge leverandør.

Det er typisk kropsbårne hjælpemidler og personligt tilpassede hjælpemidler, du ikke skal levere tilbage til kommunen:

  • ortopædisk fodtøj
  • proteser, fx arm-, ben-, bryst- og øjenproteser
  • støttekorsetter og bandager mv.
  • parykker
  • stomihjælpemidler
  • kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser

Er der tale om hjælpemidler, der er ordineret som led i en hospitalsbehandling, vil sygehuset normalt udlevere dem til låns. Ligesom kommunen udlåner tekniske hjælpemidler, som fx en rollator fra hjælpemiddellageret.

Anvendelse af overskud efter brug

Hvis du har benyttet dig af fritvalgsordningen, kan du i nogle tilfælde få din egenbetaling tilbage, når du leverer dit hjælpemiddel tilbage.

Værdiforringelsen, der følger af brugen af hjælpemidlet, bliver dog trukket fra det oprindelige ekstrabeløb, du betalte for at få et dyrere produkt.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.

Du kan søge aktindsigt i dine sager, fx:

  • hos kommunen
  • hos lægen
  • på hospitalets forskellige afdelinger.

Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt og om offentlighed i forvaltningen.

Lovgivning

Reglerne for tildeling af hjælpemidler og tilskud til forbrugsgoder kan du finde i hjælpemiddelbekendtgørelsen:

Satser:

Regler for tilskud til høreapparat:

Regler om hjælpemidler i forbindelse med valg:

Skrevet af Social-, Bolig- og  Ældreministeriet og Kolding Kommune