Skip til hoved indholdet

Beboerlicens


Beboerlicens er en særlig ordning for beboere i Kolding Midtby.

Beboerlicenser er en ordning for beboere i Kolding Midtby. Der er to zoner i beboerlicensordningen, som tilsammen dækker store dele af Kolding Midtby. En beboerlicens er ingen garanti for at finde en ledig parkeringsplads. Køb beboerlicens her

På kortet ses, hvor de 2 zoner er gældende. Du kan søge på din adresse på kortet og se, om du kan få en beboerlicens til enten grøn eller orange zone, eller på listen over gadenavne i Grøn zone og Orange zone.

Følgende skal være opfyldt for at du kan få en beboerlicens:

  • Du skal have folkeregisteradresse på en adresse inden for den zone, du ansøger om beboerlicens til. Du kan først ansøge om beboerlicens, når folkeregisteradressen er slået igennem.
  • Du skal stå som registreret ejer eller primær bruger af på det ansøgte køretøjs registreringsattest.
  • Hvis køretøjet er en firmabil skal der vedhæftes en erklæring fra arbejdsgiveren om at du som ansøger er enebruger af bilen.
  • Hvis køretøjet er en leaset firmabil vedhæftes foruden arbejdsgivererklæringen også en leasingkontrakt.
  • Hvis køretøjet er leaset eller lejet skal en kopi af kontrakten vedhæftes ansøgningen.
  • Beboerlicensordningen er kun gældende for person og varebiler med en maksimalvægt på 3500 kg.
  • Licensen kan kun anvendes til det køretøj, hvis registreringsnummer er anført på kortet. Det er muligt at erhverve licens til alle husstandens køretøjer, så længe de øvrige krav er opfyldt.
  • Licensen er gældende, hvor der er skiltet med beboerlicens gyldig. Se mere under Grøn zone og Orange zone.
  • Beboerlicensen købes og betales online på Kolding Kommunes hjemmeside, se vejledning til online køb.
  • Taksten for beboerlicensordningen fastsættes af Kolding Kommune og kan ændres med 1 måneds varsel.
  • Kolding Kommune kan med 1 måneds varsel opsige eller ændre i beboerlicensordningen.
  • Kolding Kommune kan til en hver tid suspendere eller afvise en fornyelse af en beboerlicens, hvis ovenstående retningslinjer ikke overholdes eller hvis der er mistanke om snyd eller uærlige informationer i forbindelse med beboerlicensen. Ved snyd eller uærlige informationer er det ikke muligt at få tilbagebetalt pengene for resttiden ligesom brugerprofilen lukkes, og det ikke vil være muligt at modtage en beboerlicens igen.

Der kan forventes en behandlingstid på 5 arbejdsdage, men vi bestræber os på at behandle ansøgninger fra dag til dag, forudsat at alle nødvendige oplysninger indgår i ansøgningen.

Hvis du får ny bil eller ny nummerplade, skal du logge ind i licenssystemet og ændre nummerpladen. De øvrige regler for beboerlicenser er stadig gældende og du skal derfor fortsat være registreret som ejer eller bruger af bilen.

Hvis din bil skal på værksted eller lignende, som medfører, at du i en kortere periode skal bruge en lånebil, har du mulighed for at bruge din beboerlicens i lånebilen. Lånebilen skal tydeligt kunne identificeres med mærkat fra autoforhandler, værksted, forsikringsselskab eller udlejningsfirma. Køretøjer som er lånt privat gennem f.eks. familie og venner kan ikke benyttes som lånebil.

For at bruge licensen i en lånebil, skal du kontakte Kolding Kommune på 79 79 14 50.

Der er ikke muligt at få parkeringslicenser til gæster. I stedet er der mulighed for at købe dagskort eller månedskort, som giver mulighed for parkering forskellige steder rundt om i Kolding.

Læs mere om dagskort eller månedskort

Beboere med folkeregisteradresse i Grøn zone kan erhverve en beboerlicens for Grøn zone. Se listen over gadenavne i Grøn zone.

Taksten for beboerlicens til Grøn zone er 100 kr. pr. måned.

Licensen kan erhverves for minimum 1 måned ad gangen og max 1 år ad gangen. Hvis restperioden på beboerlicensen er over 1 måned kan beboerlicensen opsiges ved at logge ind i licenssystemet og opsige den aktive licens.

Beboerlicensen til Grøn zone gælder på udvalgte kommunale parkeringspladser, hvor der er skiltet med ”Gyldig licens undtaget”. Med en beboerlicens til Grøn zone kan du parkerer ubegrænset på nedenstående parkeringspladser uafhængig af tidsbegrænsningen eller betalingsoplysninger på pladsen.

  • Behrensvej (bag Biblioteket)
  • Midtgårdsen 
  • Riberdyb
  • Slotsallé/Sneglen
  • Slotssøen (forreste række)
  • Ålegården (ved OK-Klubben)
  • Hyrdestræde

Beboere med folkeregisteradresse i Orange zone kan erhverve en beboerlicens for Orange zone. Se listen over gadenavne i Orange zone.

Taksten for beboerlicens til Orange zone er 200 kr. pr. år.
Licensen erhverves for 1 år ad gangen og kan ikke opsiges i perioden.

Beboerlicens til Orange zone giver mulighed for at parkere tidsubegrænset, hvor der ellers i hverdagene fra klokken 9-17 er 2 timers tidsbegrænset P-zone. Lokale parkeringsrestriktioner skal stadig overholdes. F.eks. tidsgrænse på 15 min, 30 min. Eller 2 timer.
Vær opmærksom på at der med licensen ikke kan parkeres i Katrinegade eller Blæsbjerggade.

Beboerlicensen er gyldig, hvor der er skiltet med P-zone tavler med teksten ”beboerlicens gyldig”. Ved alle tilkørselsveje til Orange Zone er der opsat P-zone tavler med 2 timers tidsbegrænsning og teksten ” beboerlicens gyldig”. Private og offentlige parkeringspladser samt arealer beliggende i Orange zone er ikke omfattet af beboerlicensordningen.

Lokale parkerings- og standsningsrestriktioner eller andre parkeringsrestriktioner samt færdselslovens generelle bestemmelser om parkeringsforbud og standsningsforbud skal fortsat følges, selvom du har en beboerlicens. Vær derfor opmærksom på skiltningen i zonen.

Beboerlicenser bestilles og betales elektronisk via Kolding Kommunes licenssystem, som leveres af Easypark.

Ved bestilling skal du bruge følgende: 

  • MitID
  • Registreringsnummer på køretøjet
  • Dankort eller andet kreditkort
  • Ved leaset bil vedhæftes en leasingkontrakt
  • Ved firmabil vedhæftes en arbejdsgivererklæring
  • Ved leaset firmabil vedhæftes foruden arbejdsgivererklæring også en leasingkontakt

VIGTIGT: når du opgiver dit telefonnummer ved bestilling skal du skrive +45 foran telefonnummeret.

Jeg har hemmelig adresse

Hvis du har hemmelig adresse skal beboerlicensen købes online. Beboerlicensen laves ikke automatisk, men skal i stedet manuel behandles. Du får besked i systemet, når beboerlicensen er klar.

Jeg har ingen MitID

Hvis du ikke har MitID, er det ikke muligt at købe en beboerlicens online. I stedet skal du kontakte Kolding kommune på telefon 79 79 14 50 og trykke nummeret for parkeringslicenser i valgmulighederne.

En medarbejder vil hjælpe dig med bestillingen af beboerlicensen. Du skal have et Dankort eller andet kreditkort samt registreringsnummeret på bilen klar ved opringningen.

Jeg har intet Dankort/Kreditkort

Hvis du ikke har et betalingskort, er det ikke muligt at købe en beboerlicens online. I stedet skal du kontakte Kolding kommune på telefon 79 79 14 50 og trykke nummeret for parkeringslicenser i valgmulighederne.

En medarbejder vil hjælpe dig med bestillingen af beboerlicensen.

Har du brug for hjælp i forbindelse med bestilling af beboerlicensen kan læse mere under punktet "Vejledning til køb af beboerlicens". 

Hvis du har spørgsmål til beboerlicenser, som du ikke kan finde svar til på hjemmesiden kan du skrive en mail til parkering@kolding.dk

Har du forslag til, hvordan vi kan gøre beboerlicensordningen bedre, så skriv en mail til trafikvejogpark@kolding.dk gerne med overskriften ”Beboerlicensordningen”.