Skip til hoved indholdet

Familiesamtaler

Ian Christiansen; Susanne Fredsted; Børge Svensson; Karin Christensen og Katrine Lindhardt
Ian Christiansen; Susanne Fredsted; Børge Svensson; Karin Christensen og Katrine Lindhardt

Familiebehandling

- et forløb for Jer der ønsker hjælp til forandring i familien

Familiebehandlingen

Familiebehandlingen i Ungekontakten er baseret på en mentaliserende tilgang.
Mentalisering kan beskrives lidt kort som:

  • At se sig selv udefra og den anden indefra
  • At være opmærksom på egne og andres mentale tilstande (følelser, tanker, behov, mål og grunde)
  • At forstå misforståelser
  • At se bag om adfærden (hvad er det vi ikke kan se og høre og hvordan giver adfærden mening?)

Formålet

Formålet med familiebehandlingen er, at I kommer godt på vej med de forandringer I ønsker Jer og dermed får det bedre.
Til tider kan vejen være både bøvlet og krævende - sammen finder vi løsninger og øver dem som et hold.
Familiebehandlingen kan handle om nysgerrighed; At kunne styre sine følelser; Forståelse af at være ung og at være forældre/eller noget helt andet.
Og ikke mindst, det der giver energi til at arbejde med forandringerne - nemlig det positive fokus. Fokus på det der fungere (eller næsten fungere) og det I gerne vil have mere af!

Forløbet

Forløbet vil typisk bestå af op til 14 samtaler på Låsbyhøj og være inddelt i 3 faser:

  1. Undersøgelse fase
    Ideen med denne fase er, at få en ny forståelse af dig selv, den anden og familiens mønstre. Både det I plejer at gøre, der er godt for jeres familie – men også det I plejer at gøre, der giver jer problemer.
    I denne fase vil vi gerne hjælpe jer til at blive klar på jeres ønske om forandring.
  2. Øvelses fase
    Ideen med denne fase er, at øve jer i det – der forandre.
    Vi tager et skridt af gangen med øje, for de små sikre succeser undervejs.
  3. Vedligeholdelse fase
    Ideen med denne fase er, at samle op, gentage og fastholde det I som familie har fundet ud af er en hjælp for jeres familie.

Alle familier er forskellige og har forskellige veje at gå. Derfor planlægges forløbet altid i tæt samarbejde med Jer. For nogle familier giver det bedst mening med systematiske samtaler, for andre med mere praktisk pædagogiske støtte i hjemmet.

Uanset vejen, går vi den gerne med Jer - for en stund!