Sådan kommer du af med erhvervsaffald
Du har forskellige muligheder for at komme af med affaldet afhængig af, hvor store mængder erhvervsaffald I producerer. Virksomheden skal betale for at få håndteret sit affald, uanset om du bruger kommunens tilbud, fx genbrugspladser, eller om du får en privat indsamler til at hente dit affald.
Kommunen kan hjælpe med at håndtere dit affald mod gebyr
- Aflever genanvendeligt og farligt erhvervsaffald på genbrugspladserne.
- Du kan få hentet asbestholdigt affald på nedrivningsstedet.
- Er du på en mindre arbejdsplads, kan I få hentet restaffald i sække hver uge eller hver 14. dag.
De aktuelle gebyrer finder du her.
Genanvendelige typer affald
Madaffald
Du skal lave en aftale med en godkendt, privat indsamler.
Pap, papir, metal, glas og andre materialer til genanvendelse
Privat indsamler: Du skal selv lave en aftale med en godkendt, privat indsamler på vegne af din virksomhed.
Genbrugspladser: Din virksomhed kan aflevere genanvendeligt affald på genbrugspladserne i Kolding Kommune. Dit køretøj inklusiv eventuel trailer må max veje 3.500 kg. Uanset om du afleverer lidt eller meget erhvervsaffald, koster det 160 kr. ex moms for hvert besøg.
Opkrævning sker automatisk ved, at vi scanner din nummerplade, når du kører ind på genbrugspladsen – det er samme teknologi, som du måske kender fra Storebæltsbroen og nogle parkeringspladser.
Husholdningslignende restaffald
I sammensætning skal denne type affald svare til restaffald fra private husholdninger. Det kan fx være:
- sod/aske
- bleer og andet vådt affald
- støvsugerposer
- tilsmudset tekstilaffald, pap og papir
Du har to muligheder for afhentning
- Du kan købe adgang til den kommunale indsamlingsordning, hvor vi henter en restaffaldssæk på 130 liter hos dig hver uge eller hver 14. dag. I 2024 koster det 687 kroner pr. år at få tømt hver 14. dag og 1.375 kr. at få tømt hver uge. Vi tilbyder kun, at I kan få indsamlet i sække af max 15 kilo. Har din arbejdsplads behov for større kapacitet, skal du lave en aftale med en godkendt, privat indsamler.
Tilmeld dig indsamlingsordningen sæk til restaffald her. - Du vælger selv en godkendt indsamler (renovatør).
Farligt affald
Du kan benytte genbrugspladserne til at aflevere op til 200 kg farligt affald om året. Du skal selv sørge for at veje affaldet ind. I 2024 koster det 7 kroner pr. kilo farligt affald.
Har du mere, skal du have en anden aftale med en privat indsamler.
Farligt affald kan fx være:
- Kemikalier og maling
- Olieaffald, som ikke er omfattet definitionen i affaldsbekendtgørelsen
- Tungmetalholdigt affald
- Asbestholdigt affald som støver eller kombineret med andre forurenende stoffer
- PCB holdigt affald
- Klinisk riskoaffald, jvf. ordning herfor
- Affald fra tømningsordninger for olie- og benzinudskillere, jvf. ordning herfor
- Træ imprægneret med kreosot og arsen jf. ordning herfor
- Medicinrester
Asbestholdigt affald
Du må højst aflevere 50 kg dobbeltemballeret asbestholdigt affald på genbrugspladserne. Det svarer til to tagplader. Genbrugsvejlederne må gerne afvise dig, hvis du har mere end 50 kilo med, eller hvis pladerne ikke er dobbeltemballeret.
Har du større mængder, kan du mod gebyr gøre brug af kommunens henteordning.
Klinisk risikoaffald og affald fra olie- og benzinudskillere
De fælleskommunale indsamlingsordninger for klinisk risikoaffald og for affald fra olie- og
benzinudskillere administreres af Modtagestation Syddanmark, MOTAS, i Fredericia.
Sådan kontakter du os
Telefontider:
Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-16.30