Skip til hoved indholdet

Grønne poser til madaffald – boligforeninger

Boligforeninger får udleveret grønne poser til lejerne. Det er som regel viceværten, som står for at udlevere poserne i løbet af året. 

 

OBS: Alle andre med erhvervsaffald, fx virksomheder, børnehaver, skoler, foreninger og institutioner, skal selv finde en forhandler af grønne poser. Søg fx efter 'grønne poser erhverv', så dukker der mange onlineforhandlere op. 

 

  • En rulle med grønne poser indeholder 50 styk, så der bliver udleveret i alt 200 grønne poser til hver husstand. Det svarer til et års forbrug.
  • Er der brug for flere grønne poser, kan jeres boligforening købe ekstra til lejerne. 

 

Mine grønne poser til madaffald er ikke tætte

Hvis de grønne poser til madaffald ikke er tætte, kan du få en ny portion på din nærmeste genbrugsplads. 

Du skal bare medbringe de grønne poser, du har tilbage, og så skal du komme i den bemandede åbningstid. 

 


Mine grønne poser til madaffald kan ikke rives fra hinanden (produktionsfejl)

Hvis der er sket en fejl i produktionen, så dine grønne poser til madaffald ikke kan rives fra hinanden, kan du stadig benytte poserne. De skal bare rives af rullen på en anden måde end normalt.

Fejlen på poserne er, at de er foldet forkert. De er foldet på midten (i stedet for ind fra hver side, som er det korrekte), og derfor er poserne svære at rive fra hinanden. De grønne poser rives lettere fra hinanden, hvis man river fra den side, hvor begge ender mødes.

Se hvordan her i videoen.

Hvis du ikke ønsker at bruge dem, kan du få en ny portion på din nærmeste genbrugsplads.

Du skal bare medbringe de grønne poser, du har tilbage, og så skal du komme i den bemandede åbningstid.