Skip til hoved indholdet

Grønt lys til solcellepark efter PFAS-undersøgelser på DTU

Oprettet 18. december 2023
Solcellepark
Kolding Kommune giver grønt lys til solcellepark efter PFAS-undersøgelser på DTU

Mange danske drikkevandsboringer er i dag forurenet med pesticidrester og andre miljøfremmede stoffer. Flere kommuner overvejer derfor, om en af løsningerne på en anden arealanvendelse kan være, at anlægge solcelleparker inden for indvindingsoplandene, hvor fremtidens drikkevand bliver dannet.

De seneste års voksende bekymring for potentiel PFAS-forurening har gjort, at opmærksomheden også har været rettet mod en eventuel påvirkning fra overfladebehandling på solcellepaneler.

Kolding Kommune tog derfor sammen med energiselskabet Better Energy i foråret kontakt til Danmarks Tekniske Universitet (DTU) for at få afklaret den bekymring. DTU har udviklet en ny metode til at teste og analysere solcellepaneler for PFAS.

Resultaterne af dette arbejde har medført, at Kolding Kommune nu har godkendt, at de testede paneltyper kan anvendes til den 218 ha store solcellepark, der er under opførelse ved Viuf nord for Kolding.

Studiet, som er foretaget af DTU Sustain, viser, at risikoen for PFAS-forurening fra de undersøgte solcellepaneler er minimal. Studiet viser bl.a., at det naturlige nedfald af PFAS over to måneder er 100-500 gange højere end den anslåede samlede mængde af PFAS, der kan frigives fra overfladerne af de testede solceller.

Studiet viser, at forekomsten af de undersøgte PFAS-forbindelser lå betydeligt under PFAS-nedfald fra luften samt gældende kravværdier for drikkevand.
”Vi har testet tre forskellige paneltyper, og vi er lykkedes med at udvikle en metode for aftørring og ekstrahering af PFAS fra solceller med tilfredsstillende genfindelse. Det viser, at metoden virker” siger Lars Michael Skjolding, seniorforsker ved DTU Sustain, og understreger samtidig, at studiet dog ikke kan bruges til at sige noget om PFAS-forbindelsernes oprindelse.

De positive resultater betyder, at Kolding Kommune har besluttet at give byggetilladelse til solcelleparken ved Viuf, hvor dele af parken netop er placeret, hvor grundvandet til det lokale vandværk dannes. Byggetilladelsen er baseret på, at der kun anvendes de typer af paneler, der er testet for PFAS.

”Det har været afgørende for os, at vi kunne opnå dokumentation for, at der ikke sker problematisk PFAS-forurening fra solcelleparken. Det er en bunden opgave at sikre vores borgere og erhverv rent drikkevand, og i den forbindelse vil vi selvsagt være helt sikre på, at solcelleparken kan være med til at løse den opgave,” siger Inge Olsen, konstitueret chef for Miljø og Grøn omstilling i Kolding Kommune.

Energiselskabet Better Energy, der står bag solcelleparken ved Viuf, har flere parker under udvikling, hvor grundvandsbeskyttelse allerede er tænkt ind i placeringen af parkerne.

”Noget af det helt særlige ved Danmark er vores adgang til rent drikkevand. Det er noget, vi er fælles om at værne om. Derfor skal vi blive bedre til at passe på vores grundvand, og her kan solcelleparker bruges som løftestang,” forklarer Esben Billeskov, der er udviklingschef i Better Energy. Han understreger samtidig, at ikke alle solpaneler er ens, og at Better Energy udelukkende køber paneler fra de største producenter og fortløbende sikrer sig, at panelerne lever op til relevante krav på området.

Sammen med Danmarks Naturfredningsforening offentliggjorde Better Energy sidste år en principaftale om grøn elproduktion i sameksistens med naturen, som også indeholder anbefalinger om, at kommunerne bør tænke naturhensyn og drikkevandsbeskyttelse ind fra start, når placeringen af energiparker skal vælges.

”For at nå vores klimamål kræver det, at vi fortsætter udbygningen af den vedvarende energi som f.eks. solcelleparker. Når vi samtidig kan anvende solcelleparkerne til grundvandsbeskyttelse, så er der jo klare synergieffekter,” forklarer Jan Krarup Laursen, chef for Plan og Byg i Kolding Kommune.


Fakta:
DTU Sustain har gennemført studiet i samarbejde med Kolding Kommune og Better Energy.
Studiet viser, at forekomsten af de undersøgte PFAS-forbindelser lå betydeligt under PFAS-nedfald fra luften samt gældende kravværdier for drikkevand. Helt konkret var koncentrationen 880–5.500 gange lavere end de gældende kravværdier for drikkevand under antagelse af en samlet PFAS-afgivelse på ét år. Og 8.000-50.000 gange lavere end de gældende kravværdier for drikkevand under antagelse af en fortyndingsfaktor svarende til den årlige nedbør.