Skip til hoved indholdet

Se hvornår du kan brevstemme til folkeafstemningen

Oprettet 11. maj 2022
I Kolding kan du brevstemme i Havestuen på Kolding Rådhus.
I Kolding kan du brevstemme i Havestuen på Kolding Rådhus.

Onsdag den 1. juni er der folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. Hvis du vil sætte dit kryds inden da, så kan du brevstemme helt frem til lørdag den 28. maj.

Du kan brevstemme i enhver kommune her i landet. I Kolding foregår det på Kolding Rådhus, Akseltorv 1, nærmere bestemt i Havestuen med indgang fra Torvegade.

Herunder kan du se, hvornår der er åbent for at brevstemme frem til 28. maj:

  • Mandag, tirsdag, onsdag og fredag, kl. 10.00-14.00 – dog lukket fredag den 13. maj (St. Bededag)
  • Torsdag, kl. 10.00-17.00 – dog lukket torsdag den 26. maj (Kr. Himmelfartsdag)
  • Lørdag den 14. maj og lørdag den 21. maj, kl. 10.00-13.00
  • Lørdag den 28. maj, kl. 09.00-16.00

Husk at medbringe legitimation, for eksempel kørekort, pas eller sundhedskort, når du møder op for at brevstemme.

I vores valgtema på kolding.dk kan du læse meget mere om folkeafstemningen.