Dagsorden eller referat

Projektleder Lene Lebech giver på mødet en status på projekt 60+ Frisk og fortæller bl.a. om:

• Midtvejsevalueringens resultat
• Pensionistiværksætterne
• 60+ Frisk fremadrettet

Status på Værdighedsteknologi

Værdighedsteknologi kan både være teknologier som automatiske pilledispensere, robotstøvsugere, personløftere og mere manuelle teknologier som en spisearm, en cykel-rickshaw eller en speciel dåseåbner.

Enheden for værdighedsteknologi arbejder blandt andet med:

• Digital understøttet træning
• Projekt vedrørende teknologi til medicinhåndtering
• Projekt vedrørende tværsektoriel videokommunikation
• Telesundhedsplatform
• Skærmbesøg til borgerne på socialområdet
• Snoezelvogn
• VR brillen
  
  

Fælles for ovenstående er en tosidet ambition om at styrke borgernes livskvalitet og samtidig gøre tingene smartere og billigere.
Erfaringerne fra Kolding Kommune er, at teknologierne ofte kan styrke borgernes livskvalitet, og at der i nogle tilfælde (men langt fra alle) kan realiseres en besparelse/effektivisering.

Status Fælles Sprog lll og Nexus

I 2015 informerede KL alle kommuner om, at de i løbet af 2017 skulle indføre Fælles Sprog lll - en ny fælleskommunal metode til dokumentation og udveksling af data på det socialfaglige og sundhedsfaglige område.

Fælles Sprog lll er:

• En metode, der sikrer genbrug og opdatering af data på tværs af forskellige kommunale opgaver, funktioner og medarbejdere.
• En metode, der skal bidrage til sammenhæng, kvalitet og effektivisering i den kommunale socialfaglige og sundhedsfaglige indsats rettet mod borgeren.
• En metode, der skal it-understøttes for at potentialerne ved struktureret information kan komme i spil.
  
  

Der har været afholdt undervisning af alle 2300 medarbejdere. Frem til maj 2018 har der ligeledes været afholdt 50 brush up kurser med fokus på Fælles Sprog lll.

FS lll blev indført samtidig med overgangen til Nexus i oktober 2017. (Nexus erstatter det tidligere omsorgssystem Care).

Nexus blev taget i brug efter et stort forarbejde med mange inddragede medarbejdere blandt de kommunale og private leverandører.

Overgangen fra Care til Nexus foregik problemfrit, og alle borgeres data er overført planmæssigt. Borgerne har ikke mærket ændringer, forsinkelser eller andre uhensigtsmæssigheder ved overgangen fra Care til Nexus. Der er stadig visse administrative og systemmæssige udfordringer med Nexus, som dels kan tilskrives de leveringsmæssige udfordringer KMD har haft, og som forvaltningen følger tæt.

Grundet ovenstående har Kolding Kommune fået et afslag i prisen hos KMD på 500.000 kr. i forbindelse med manglende medicinhåndteringsmodul på Misbrugsområdet.

Det har generelt været mere udgiftstungt end forventet at implementere Fælles Sprog lll og Nexus.

Den anslåede meromkostning i 2017 til lønudgifter i forbindelse med kurser og generel kompetenceudvikling har været 6-8 mio. kr.

I 1. halvår af 2018 vil der fortsat være en merudgift forbundet med undervisning i Fælles Sprog III og Nexus.

Overgangen fra Care til Nexus medfører en arbejdsgangsoptimering ved:

·         Hurtigere dokumentation i afkrydsningsfelter

·         Genbrug og deling af data på tværs

·         Forenklede arbejdsgange

Der er på baggrund af ovenstående udmøntet et effektiviseringsmål på 1.9 mio. kr. i 2018 på Fælles Sprog lll og Nexus. Der følges løbende op på realiseringen af effektiviseringsmålet.

Det korrigerede budget pr. 30. april 2018 for Seniorpolitik, serviceudgifter er 661.841.000 kr.

Området var i 2017 under pres og forventet forbrug i 2018 indikerer, at udviklingen skal følges nøje med henblik på sikring af budgetoverholdelse for 2018. Såfremt budgettet ikke længere forventes at holde iværksættes konkrete tiltag til sikring af budgetoverholdelse.

Det korrigerede budget pr. 30. april 2018 for Seniorpoliotik, øvrige områder uden for servicerammen (lejetab ældreboliger) er 1.998.000 kr.

Regnskabsresultatet for 2018 for lejetab ældreboliger forventes at være tæt på det korrigerede budget.

Budgetbidraget er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne budgetprocedure.

Bevillingsrammen for Seniorpolitik, service er udnyttet således (i hele 1.000 kr.):

Byrådet har den 24. april 2018 godkendt befolkningsprognose 2019 med henblik på at indgå som forudsætningsdel for budgetlægningen 2019. Her fremgår bl.a. at den forventede udvikling i antallet af 75+ årige forventes at stige med 1.828 personer (25%) i perioden 2018-2022.

Befolkningsprognosens udvikling samt en konstateret aktivitets- og tyngdestigning i sygeplejen i 2018, bevirker at området fortsat er under pres.

Prognosen over udgifterne til sygeplejen viser et merforbrug på ca. 8. mio. kr. hvis aktivitets- og tyngdestigningen fortsætter i 2019.

Udvikling over udgifterne på plejehjemsområdets område viser et merforbrug på ca. 2 mio. kr., som primært kan henføres til borgere med særlig behov.

Igangværende tiltag, såsom stor fokus på sygefraværsindsats, stor fokus på bedre planlægning, videreudvikling af økonomistyringen samt anbefalinger fra ekstern analyse skal sikre budget i balance.

Prognosen over udgifterne til hjemmeplejen hvor efterspørgselsprocenten er uændret i 2019, viser et budget i balance.

Senior- og Socialdirektøren bemærker, at der af bevillingsnote 0.02 til budget 2018 fremgår, at midler specifikt tilført seniorområdet, som efterfølgende overgår til bloktilskuddet, skal forblive på Seniorområdet.

Bevillingsrammen for Seniorpolitik, lejetab er udnyttet således.

Senior- og Socialforvaltningen har anvisningsretten til ældreboliger og betaler tomgangshusleje til boligselskaberne, når ældreboligen ikke er lejet ud til en borger.

Tomgangshuslejen var, i perioden 2013 til 2016, 1,6-2,1 mio. kr. årligt. I 2017 faldt tomgangshuslejen til 1,3 mio. kr.

Faldet i tomgangshuslejen skyldes bl.a., at Senior- og Sundhedsrådgivningen, der visiterer borgerne til ældreboliger, har:

• Udlejet ældreboligerne til en bredere målgruppe, f.eks. ældre uden funktionsnedsættelse.
• Overdraget anvisningen og dermed tomgangsforpligtigelsen på 11 ældreboliger til Integrationsområdet i 2015. I januar 2018 er aftalen reduceret til 5 boliger, hvilket forventeligt vil medvirke til at seniorområdets udgift til tomgangshusleje i 2018 vil stige.
• Har fokus på at oplyse borgerne om de forskellige typer af ældreboliger og bedst muligt finde en ældrebolig der passer til den enkeltes behov.
• Har indgået aftale med Lejerbo og By- og Udviklingsforvaltningen om at hjælpe med at finde lejere til ældreboliger, der er svære at udleje.
• Har styrket informations- og reklameindsatsen i forhold til at få udlejet ledige ældreboliger.
  
  

Som det fremgår af bilaget, er ledighedsprocenten i mange af de 41 afdelinger 0-5 procent. Grundet fraflytninger og behovet for fleksibilitet og udbud af ældreboliger vil der altid være en mindre tomgangshusleje.     

I 4 afdelinger var ledighedsprocenten 8-10 procent.

Senior- og Socialforvaltningen vil sætte fokus på, hvordan ledighedsprocenten og dermed tomgangshuslejen i de pågældende afdelingerne kan minimeres.

I en enkelt afdeling, ældreboligerne på Toftegården plejecenter (Hovedgaden), var ledighedsprocenten 62 procent.

Den efterfølgende sagsfremstilling omhandler specifikt ældreboligerne på Toftegården plejecenter og de særlige forhold, der gør, at ledighedsprocenten er markant højere end i andre afdelinger.

Toftegården Plejecenter i Jordrup består af 12 plejeboliger, der ligger bag hovedbygningen, og 8 ældreboliger, et brugerstyret aktivitetshus, en datastue og serviceareal for personalet, der ligger i hovedbygningen.

Der er 3 ældreboliger i stueetagens venstre side og 5 ældreboliger på 1. sal.

Det er boligselskabet Domea der ejer de 8 ældreboliger. Det resterende areal i hovedbygningen, dvs. det brugerstyrede aktivitetshus, datastuen og serviceareal i stueetagens højre side, ejes af Kolding Kommune.

De 8 ældreboliger har i en længere periode været svære at udleje. Særligt de 5 ældreboliger på 1. sal har længe stået tomme, hvilket forventeligt skyldes lav efterspørgsel generelt, og at adgang til ældreboligerne foregår via indvendig trappe i hovedbygningen.

De 3 ældreboliger i stueetagen har selvstændig indgang.

Senior- og Sundhedsrådgivningen, der visiterer til ældreboligerne, vurderer, at de 8 ældreboliger vil være tilsvarende svære at udleje fremadrettet, og at de 2 boliger, der pt. er udlejet i stueetagen, vil blive svære at udleje, når nuværende beboere fraflytter.

På ovenstående baggrund finder Senior- og Socialforvaltningen det relevant, at mulighederne for at minimere tomgangshuslejen belyses nærmere.

Mulighederne afhænger af en konkret drøftelse med boligselskabet Domea og Landsbyggefonden og en nærmere beregning af økonomi i forlængelse heraf.

De konkrete muligheder skal samtidig kunne iværksættes uden at det påvirker de 12 plejeboliger, driften af plejecentret, det brugerstyrede aktivitetshus eller datastuen i hovedbygningen.

Det foreslås derfor, at By- og Udviklingsforvaltningen indleder en drøftelse med boligselskabet Domea og Landsbyggefonden, og at resultatet heraf forelægges Seniorudvalget og Plan-, Bolig- og Miljøudvalget til drøftelse.

Plejecenteret Birkebo i Christiansfeld består af 33 ældreboliger.

I forbindelse med ombygning af produktionskøkkenet på Birkebo har det været nødvendigt at inddrage en ældrebolig til serviceareal.

Samtidigt ønskes en plejebolig på kun 32,4 m2 omdannet til serviceareal. Den har på grund af størrelsen været for lille til at kunne blive udlejet.

Der er tale om to boliger: Lejlighed 209 og lejlighed 24H.

Bolig 24H er en ældrebolig i samme afdeling som plejeboligerne. Dens m2 er ikke tilføjet andel af fællesrum og adgangsareal, da der er egen indgang til ældreboligerne.

Lejlighed 209 er uhensigtsmæssig lille og har derfor gennem længere tid været vanskelig at udleje.

Lejlighed 24H ligger fysisk op af plejecentret og er derfor oplagt at sammenlægge med plejecentret.

Der har gennem noget tid været udfordringer med at udleje de 8 ældreboliger, der ligger i tilknytning til plejecenteret.

Der har typisk stået en enkelt ældrebolig tom. Vi har indtil videre undgået tomgangsleje ved at anvende én ældrebolig til midlertidigt boligplacering af flygtninge.

De to boliger har i sin tid modtaget støtte ved opførelsen i 1967 samt ved en ombygning og renovering i 1997.

Økonomiske konsekvenser ved omdannelse

Kommunalt ejede almene ældreboliger kan ikke nedlægges helt eller delvist uden Byrådet har truffet beslutning herom.

Af almenboliglovens § 28, stk. 3 og 4 følger det endvidere, at såfremt det støttede areal reduceres og anvendes til andet end boligformål, indtræder der en forpligtigelse til at indberette dette til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark afgør herefter, om forudsætningerne for støtten er ændret, således at den helt eller delvis skal bortfalde for fremtiden, hvorvidt belåning kan forblive indestående, samt hvorvidt og i hvilket omfang et nettoprovenu skal indbetales som ekstraordinært afdrag på statslån, statsgaranterede lån eller foranstående lån.

Det støttede areal (boligarealet) er belånt med støttede lån, og når arealet reduceres, skal det støttede lån nedbringes tilsvarende efter den praksis som Udbetaling Danmark fører.

Forvaltningen har haft kontakt til Udbetaling Danmark, der har oplyst, at det støttede lån skal nedbringes med 4,32 % eller 609.000 kr., svarende til det areal der omdannes fra boligareal til serviceareal.

Til støttede lån, som ydes til opførelse af støttet byggeri efter reglerne i almenboligloven, er der knyttet en forpligtigelse til indbetaling til Landsbyggefonden, når lånene udløber (er udamortiseret).

Når lånene i kommunalt ejede ældreboliger udløber, skal nettokapitaludgiften fratrukket støtte indbetales til en kommunal henlæggelseskonto, der svarer til dispositionsfonden i en almen boligorganisation. Fra den kommunale henlæggelseskonto overføres 2/3 dele af de indbetalte nettokapitaludgifter til Landsbyggefonden.

Ved fortsat anvendelse af tidligere støttede almene ældreboliger til løsning af andre kommunale opgaver – herunder eksempelvis kontorformål, finder ovenstående regler tilsvarende anvendelse, og kommunen vil fortsat være omfattet af forpligtigelsen til at indbetale til Landsbyggefonden, så længe kommunen juridisk ejer ejendommen.

Landsbyggefonden har med udgangspunkt i kommunens ønske om at omdanne 4,32 % af det støttede boligareal til serviceareal foreløbigt opgjort indbetalingskravet til henlæggelseskontoen til ca. 60.000 kr./årligt, hvoraf 2/3 dele af beløbet, svarende til ca. 40.000 kr./årligt skal overføres til Landsbyggefonden, så længe kommunen er juridisk ejer af ejendommen. Landsbyggefonden kan først opgøre det endelige indbetalingskrav, når de støttede lån er nedbragt i henhold til udmeldingen fra Udbetaling Danmark, og der således er udarbejdet et nyt ydelsesforløb på lånene fra Kommunekredit.

Finansieringen af indfrielsen sker under Seniorudvalgets budget til den fysiske udviklingsplan.

I forhold til beboerne på Birkebo har nedlæggelsen den betydning, at udgifterne til fællesarealerne fordeles på to lejere mindre.

De boliger, der har samme fællesareal som den nedlagte bolig, bliver 2,03 m2 større. Dette medfører en øget husleje på ca. 195 kr. pr. mdr. Huslejestigningen vil kun gælde for nye beboere, der flytter ind. Øvrige boliger får ikke øget boligareal.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 at:

”Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse”.

Kompetencen til på Seniorudvalgets område at fastsætte fristerne er delegeret fra Byrådet til Seniorudvalget. Seniorudvalget skal således fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning om ydelse, til der er truffet afgørelse, for de retsområder der i henhold til styrelsesvedtægten er delegeret til Seniorudvalget.

Fristen skal som udgangspunkt fastsættes for hvert sagområde. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår afgørelse kan forventes.

I vedhæftede bilag fremgår de aktuelle sagsbehandlingsfrister. Fristerne svarer til den tid, det i øjeblikket tager at behandle 80 – 90 % af sagerne på de enkelte sagsområder.

Som det fremgår af vedhæftede oversigt er sagsbehandlingstiden øget på en række bevillinger i forhold til sidste år:

• Praktisk hjælp: 15 dage
• Rehabilitering: 15 dage
• Aktivitetstilbud og kørsel til aktivitet: 15 dage
• Omsorgstandpleje: 15 dage
• Handicapkørsel: 15 dage
• Selvudpegede hjælpere (§94) og selvansatte hjælpere (§95): 4 uger
• SEL §192a og almenboliglovens § 54: 6 uger
  
  

Baggrunden for den øgede sagsbehandlingstid er bl.a. et stigende antal henvendelser til Senior- og Sundhedsrådgivningen. Senior- og Sundhedsrådgivningen har desuden været påvirket væsentlig af implementering af nyt omsorgssystem og sagsbehandlingsmetode, hvilket har trukket mange medarbejderressourcer til udvikling, afklaring, undervisning, indtastning og opfølgning i forhold til borgere og samarbejdspartnere.

Det blev i januar 2018 besluttet, at afdelingen skulle opnormeres dels med en fast stilling og med midlertidige stillinger. De nye kolleger starter henholdsvis 1. april og 1. maj. Da jobbet kræver en del oplæring, vil nye kolleger først påvirke sagsbehandlingstiden positivt i løbet af juni/juli måned, hvor man vil forvente, at sagsbehandlingstiden vil forbedre sig, således at sagsbehandlingstiderne når ned på niveauet for 2017, jf. vedhæftede oversigt.

Tilsynspolitikken skitserer, at tilsynet skal omfatte interviews med hjemmehjælpsmodtagere og madservicekunder hos hver af de private leverandører og hos den kommunale hjemmeplejeleverandør. Derudover består tilsynet i at observere og drøfte forholdene i borgerens hjem og hos leverandørerne.

Det foreslås, at tilsyn på hjemmehjælpsområdet foretages ud fra det tilsynskoncept, der ligeledes er anvendt på plejecenterområdet, så tilsynet bliver så praksisnært og dialogbaseret som muligt og med afsæt i Selvværd og Sammenhæng og levereglerne heri.

De væsentligste elementer i tilsynskonceptet på hjemmehjælpsområdet vil være:

• Interview med 6 borgere fra hver af de private hjemmeplejeleverandører og cirka 20 borgere fra den kommunale hjemmeplejeleverandør (fordelt på 3-4 grupper)
• Observationer og gennemgang af dokumentation
• Fokus på dialog og praksisnær kvalitetsudvikling
• Nem og overskuelig tilsynsrapport for hver hjemmeplejeleverandør, der kan anvendes i den fortsatte kvalitetsudvikling af hjemmeplejen
• Helhedsorienteret billede af den enkelte borger med fokus på læring ud fra konkrete problemstillinger
• At tilsynskonceptet fortsat udvikles i sammenhæng med Kolding Kommunes fokus på Selvværd og Sammenhæng og de indsigter, der er indhentet i regi heraf
  
  

Formålet med det nye tilsynskoncept er, at tilsynet bliver så praksisnært og dialogbaseret, som muligt, og med fokus på Selvværd og Sammenhæng og levereglerne heri. De konkrete tilsynsrapporter vil give de enkelte hjemmeplejeleverandører et bedre overblik, de kan kvalitetsudvikle ud fra.

Den metode BDO anvender medfører, at det samlede antal interviewede borgere reduceres. BDO’ s erfaring fra andre kommuner er, at antallet er tilstrækkeligt og at flere interviews kun i begrænset omfang tilfører tilsynsrapporterne ny viden.
Den tilsynsmetode BDO anvender vil løbende blive evalueret i dialog med tilsynsafdelingen i Kolding Kommune og hjemmeplejelederne. Tilsynspolitikken vil blive tilpasset efter behov og evalueres, idet der også er ny lovgivning på vej.

Tilsyn på madserviceområdet planlægges og gennemføres som telefoninterview af Kolding Kommunes egen tilsynsafdeling.

Tilsynspolitik 2018 for hjemmehjælp og madservice fremgår af bilaget.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.