Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
22-06-2015 15:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Økonomiudvalget |
Sted: |
Borgmesterens mødelokale |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/2666
Resumé
Det fremgår af budgetstrategi 2016 – 2019, at udvalgene pålægges at indarbejde reduktioner vedrørende serviceudgifter i budgetbidraget på 0,5% i 2016 stigende til 1% fra 2017.
Den konkrete udmøntning af reduktionen på 0,5% af rammen i 2016 og 1% fra 2017 besluttes af de stående udvalg sideløbende med udarbejdelsen af det tekniske budgetforslag.
Den konkrete udmøntning af reduktionen på 0,5% af rammen i 2016 og 1% fra 2017 besluttes af de stående udvalg sideløbende med udarbejdelsen af det tekniske budgetforslag.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget pålagde på mødet 11. maj 2015 den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at udarbejde oplæg til konkret udmøntning til forelæggelse på udvalgets møde 8. juni 2015.
Reduktionen på 0,5% i 2016 og 1,0% i 2017 fremgår af nedenstående tabel.
Reduktionen på 0,5% i 2016 og 1,0% i 2017 fremgår af nedenstående tabel.
X 1.000 kr. | 0,5 % - 2016 | 1,0 % - 2017-> |
Uddannelsespolitik | 4.522 | 9.012 |
Børnepasningspolitik | 2.143 | 4.275 |
Børnepasningspolitik
Det er ikke muligt at reducere med 0,5% hhv. 1,0% på børnepasningspolitik, uden det får konsekvenser for serviceniveauet.
For at opnå en besparelse på 2.143.000 kr. skal der reduceres med 2.857.000 kr. på grund af forældrebetalingen på 25%.
Det foreslås i 2016 og frem, at nedlægge 6 beredskabspladser i dagplejen (svarende til 7,5% af beredskabspladserne og en reduktion på 786.000 kr.), at indføre af 1 ferieuge i uge 28 eller uge 31 (en reduktion på 690.000 kr.), at nedlægge 1 støttepædagogstilling (en reduktion på 456.000 kr.), at nedlægge Skatkammeret (1,0 PE svarende til en reduktion på 565.000 kr.) samt en generel rammebesparelse på 360.000 kr. i dagplejen.
Alternativt foreslås det, at der nedlægges 6 beredskabspladser i dagplejen (svarende til 7,5% af beredskabspladserne og en reduktion på 786.000 kr.) samt en reduktion af grundnormeringen i daginstitutionerne på 0,85% (ca. 5,5 PE svarende til 2.071.000 kr.).
En reduktion af grundnormeringen i daginstitutionerne vil reelt ikke slå igennem, da Kolding Kommune har fået tilsagn om 4,2 mio. kr. til forøgelse af samme normering i forbindelse med finansloven for 2015. Der vil dermed blot være tale om en samlet mindre forøgelse af grundnormeringen.
Beredskabspladser er pladser, der holdes uden for åben booking, så tilflyttere og akut opståede behov altid kan imødekommes. Det vurderes, at de resterende beredskabspladser vil kunne imødekomme behovet.
For 2017 og frem mangler en besparelse på 2.132.000 kr. Denne tages der for nuværende ikke konkret stilling til, da ændringer i børnetal, lovgivning m.v. kan ændre sig betydeligt frem til 2017.
Uddannelsespolitik
Det er ikke muligt at reducere med 0,5% hhv. 1,0% på Uddannelsespolitik, uden det får konsekvenser for serviceniveauet.
Det foreslås i 2016 og frem, at undervisningstimetallet for fagopdelt undervisning sættes op fra 730 timer/år (svarende til 973 lektioner/år eller 24,3 lektioner/uge) til 740 timer/år (svarende til 987 lektioner/år eller 24,7 lektioner/uge) og undervisningstimetallet for understøttende undervisning sættes op fra 1.015 timer/år (svarende til 1.353 lektioner/år eller 33,8 lektioner/uge) til 1.025 timer/år (svarende til 1.367 lektioner/år eller 34,2 lektioner/uge). Herved opnås en besparelse (helårsvirkning) på 4.637.000 kr.. Da planlægningen af det kommende skoleår 2015/16 er tilendebragt, kan der kun realiseres 1.932.000 kr. i 2016 via nævnte reduktion (svarende til 3,9 PE). Hertil kommer en reduktion af normeringen på SFO med 2,5% (svarende til 2,6 PE), hvilket giver en besparelse på 1.012.000 kr., en rammebesparelse på PPR med 500.000 kr. og en rammebesparelse på Ungdomsskolen med 500.000 kr. Endelig diverse justeringer vedrørende inventar, materiel, bygningsdrift m.v. uden direkte servicemæssig konsekvens, i alt 578.000 kr. alene i 2016.
For 2017 og frem mangler en besparelse på 2.363.000 kr. Denne tages der for nuværende ikke konkret stilling til, da ændringer i elevtal, klassedannelse m.v. kan ændre sig betydeligt frem til 2017.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 08-06-2015
Sagen procedureudsættes med henblik på optagelse på Økonomiudvalgets dagsorden inden Børne- og uddannelsesudvalget genoptager sagen, idet budgetforudsætningerne i kraft af de udsatte forhandlinger mellem KL og Regeringen, ikke kendes og idet en ny regering radikalt kan ændre budgetforudsætningerne. Det kan således medføre at opgaven om at sikre såvel et budget i balance, som et politisk råderum, kan blive en ganske anden udfordring.
Beslutning Økonomiudvalget den 22-06-2015
Sagsnr.: 15/6909
Resumé
Budgetforslaget for 2016 forventes at overholde de vedtagne bevillingsrammer.
Den pålagte reduktion på 0,5% i 2016 stigende til 1,0% fra 2017 er udmøntet som anført under sagsfremstillingen.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at orienteringen om status for budgetlægningen 2016 tages til efterretning.
at den pålagte reduktion udmøntes som anført under sagsfremstilling.
Sagsfremstilling
Budgetforslaget, der fortsat er under udarbejdelse, vil stemme med de korrigerede bevillingsrammer for 2016 til 2019 og bidraget er udtryk for et uændret serviceniveau set i forhold til 2015 bortset fra den pålagte besparelse.
Besparelsen på 0,5% 2016 stigende til 1,0% fra 2017 udgør 2,529 mio. kr./4,890 mio. kr., der er udmøntet forholdsvis på forvaltninger således:
- Centralforvaltningen: Bedre aftaler på IT-området, nedlæggelse af vakant stilling, mindre lejemål på Elvej opsagt, forholdsvis reduktion under Byrådets mødevirksomhed samt diverse mindre tilpasninger. Forventes ikke at medfører ændringer i serviceniveauet.
- Jobcentret: Effektivisering af arbejdsgange og processer, der forventes at kunne realiseres uden, at det påvirker mængden af arbejdsopgaver for den enkelte medarbejder. En eventuel tilpasning i antallet af medarbejdere forventes at kunne ske gennem naturlig afgang. Forventes ikke at medføre ændringer i serviceniveauet.
- Fælles udgifter, puljer m.v. har bidraget med en forholdsvis andel, der er realiseret af ”rammeoverskud” under tjenestemandspensioner og pensionsforsikringspræmier.
- By- og Udviklingsforvaltningen: Udmøntningen vil ske via personalereduktion, der endnu ikke er konkretiseret. Den stigende aktivitet i samfundet betyder, at mængden af opgaver/sager, der skal løses er øget væsentligt på de fleste af forvaltningens områder. I de seneste 3 år er allerede reduceret med 8 stillinger, så det vil ikke være muligt, at foretage en yderligere personalereduktion uden betydning for sagsbehandlingstider samt serviceniveauet over for borgere, erhvervsliv med flere.
- Senior- og Socialforvaltningen vil realisere besparelsen via stillingsvakance, tæt vurdering af behov for genansættelse samt tidspunkt for genansættelse. På socialområdet arbejdes med et projekt (Herning-modellen), som går ud på, at den enkelte sagsbehandlers sagsmængde reduceres via ansættelse af flere socialrådgivere. Det giver mulighed for en tættere opfølgning og derved også mulighed for en billigere og bedre foranstaltning. På seniorområdet skal myndighedsområdet inden for den eksisterende bevillingsramme tilføres flere ressourcer (Nyansættelser).
- Børne- og Uddannelsesforvaltningens besparelse er realiseret via en reduktion af udgifterne til uddannelse og inventar. Det er vurderet, at en eventuel reduktion i personalenormeringen bør afvente ansættelse af en ny Børne- og Uddannelsesdirektør.
Effektiviseringsmålet er på nuværende tidspunkt ikke realiseret for 2016. Forslag til yderligere indsatser vil blive fremlagt i forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af endeligt bidrag for administrationspolitik på mødet den 17. august 2015.
Der er udarbejdet 1 ændringsforslag vedrørende ”Gebyrfri byggesagsbehandling for erhvervssager”. Afskaffelse af byggesagsgebyr for erhvervssager koster 2,9 mio. kr. og forslaget foreslås indarbejdet i samlet katalog over ændringsforslag. Forslaget er vedhæftet.
Beslutning Økonomiudvalget den 15-06-2015
Beslutning Økonomiudvalget den 22-06-2015
Bilag
Sagsnr.: 15/6914
Resumé
Budgetbidraget er i overensstemmelse med den korrigerede bevillingsramme for Erhvervspolitik.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at budgetbidraget for erhvervspolitik godkendes,
at reduktionsforslagene godkendes.
Sagsfremstilling
Det samlede budgetbidrag for årene 2016 til 2019 er:
Erhvervspolitik, serviceudgifter (hele 1.000 kr.)
År | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
Bevillingsramme | 27.847 | 27.707 | 27.707 | 27.707 |
Bidrag | 27.847 | 27.707 | 27.707 | 27.707 |
Afvigelse | 0 | 0 | 0 | 0 |
Bidraget er i overensstemmelse med den korrigerede bevillingsramme for Erhvervspolitik.
I rammen er indregnet besparelser på 0,5% i 2016 og 1,0% i 2017 – 2019, svarende til 140.000 kr. i 2016 og 280.000 kr. fra 2017 – 2019. Provenuet fra reduktionerne placeres i en omstillingspulje, der anvendes til finansiering af udvidelsesforslag ved budgetforhandlingerne.
Besparelsesmålet er øget med 160.000 kr. årligt som følge af diverse kontraktbundne justeringer af øvrige poster.
Langt størstedelen af rammen er budgetlagt til kontraktbundne udgifter vedrørende Business Kolding, Kolding Turistforening, House of Innovation, Trekantområdet Danmark, Tilskud til væksthuse, Hærvejskomiteen, Destination Lillebælt og Designskolen Kolding. Endvidere er beløb vedrørende tilskud til sportsmarkedsføringsaftaler, tilskud til mere liv i city, erhvervsfremmepulje samt beløb til åbent hus på videregående uddannelser ikke ændret.
Nedenfor er en oversigt over reduktionsforslagene for Erhvervspolitik, idet de er foreslået med baggrund i ovenfor nævnte bundne udgifter:
(hele 1.000 kr.)
Nr. | Tekst/konto | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 |
1 | Investor program Kolding | 51 | 51 | 51 | 51 |
2 | Julebelysning | 89 | 89 | 89 | 89 |
3 | Brandingpulje | 160 | 160 | 160 | 160 |
4 | Bydelspuljen | 0 | 20 | 20 | 20 |
4 | Landsbypuljen | 0 | 100 | 100 | 100 |
4 | Pulje til centerbyer | 0 | 20 | 20 | 20 |
| I alt | 300 | 440 | 440 | 440 |
Ad 1: Investorprogram Kolding er frie midler, der disponeres løbende. Reduktionen betyder, at rammen, der blev forøget i budget 2015 nu er på 250.000 kr. årligt. Reduktionen kan betegnes som en ”budgettilpasning”.
Ad 2: Julebelysning er tilpasset det faktiske udgiftsniveau og ændringen medfører ingen ændring i indsatsen.
Ad 3: Efter reduktion er budgetlagt et årligt beløb på 1.100.000 kr.
Ad 4: Reduktionen under Bydelspuljen, Landsbypuljen og Puljen til Centerbyer medfører, at de afsatte rammer fra 2017 er reduceret til henholdsvis 180.000 kr., 1.850.000 kr. og 280.000 kr.
Sagsnr.: 15/1273
Resumé
TRE-FOR fremsender ved brev af 19. juni 2015 anmodning om, at Byrådet udpeger ét medlem til bestyrelsen for Trekantsområdets Varmetransmissionsselskab I/S i henhold til § 7.2 i selskabets vedtægter af januar 2009.
For hvert medlem udpeges en personlig stedfortræder, jf. § 7.3 i selskabets vedtægter.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren indstiller TRE-FOR´s forslag om, at
Charlotte Uhrskov, Kringsvænget 37, 6000 Kolding, udpeges som medlem med Anker Klaaby, Midtvej 3, 6092 Sdr. Stenderup som stedfortræder.
Sagsfremstilling
Det er aftalt, at TRE-FOR stille forslag om ét medlem og én suppleant til bestyrelsen for TVIS.
Beslutning Økonomiudvalget den 22-06-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.