Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
22-10-2019 11:30:00 |
---|---|
Udvalg: |
Plan-, Bolig- og Miljøudvalget |
Sted: |
Mødelokale 0.1, stuen |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/13431
Resumé
Den 3. oktober 2019 blev der indgået budgetforlig for 2020-2023. Budgetforliget er indarbejdet i budgetforslaget for 2020 jævnfør Byrådets 1. behandling den 8. oktober 2019. Byrådets vedtagne budgetproces pålægger udvalgene konkret at udmønte besparelser inkl. øvrige forhold i perioden 22. – 24. oktober 2019. Det er nu fagudvalgenes opgave at sikre overensstemmelse mellem aktivitetsniveau og bevillinger for 2020 - 2023.
Plan-, Bolig- og Miljøudvalget har i 2020 en reduktion på 300.000 kr. stigende til 578.000 kr. i 2023.
Sagen behandles i
Plan-, Bolig- og Miljøudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at udvalget drøfter og tager stilling til reduktionerne i budget 2020-2023.
Beslutning Plan-, Bolig- og Miljøudvalget den 22-10-2019
Et enigt Plan-, Bolig- og Miljøudvalg godkendte forvaltningens forslag til besparelse på Ejendoms- og Boligpolitikken, samt besparelse og omprioritering på Miljøpolitikken.
Sagsfremstilling
Forvaltningen har fremsat et konkret forslag til, hvorledes de besparelser, som fremgår af Byrådets 1. behandling den 8. oktober 2019, kan udmøntes på Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets to politikområder; Miljøpolitikområdet og Ejendoms- og Boligpolitikområdet. Samtidig er der fremsat forslag til omfordeling af det eksisterende budget på Miljøpolitikområdet.
Der foreligger naturligvis et politisk råderum til at udmønte besparelsen på anden vis. Det kan være i form af at undtage nogle af de foreslåede budgetposter, neddrosle eller opjustere besparelser på nogle budgetposter – og frembringe nye forslag. Forvaltningen vil på udvalgsmødet være i stand til at redegøre for de konsekvenser, som eventuelle ændringer i udmøntningen medfører.
Ud over reduktionen på Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets politikområder sker der ligeledes en rammebesparelse på administrationspolitikområdet, samt en yderligere blokreduktion på ledelse, myndighed og administration. Disse besparelser vil blive udmøntet på administrative funktioner på alle politikområder og ikke udelukkende på administrationspolitik. Reduktionerne vil få betydning for serviceniveauet og sagsbehandlingstiderne for alle forvaltningens politikområder.
På baggrund af udvalgets beslutning vil der ske en orientering/høring af MED-organisationen og Grønt Råd, så eventuelle bemærkninger kan tilgå inden endelig stillingtagen ved Byrådets 2. behandling af budgettet den 31. oktober 2019. Forvaltningen har dog også sikret, at MED-organisationen har haft lejlighed til at forholde sig til forvaltningens oplæg i nærværende dagsorden. MED-organisationens bemærkninger er vedhæftet som bilag.
Budgetforliget medfører en konkret reduktion for Plan-, Bolig- og Miljøudvalgets politikområder fordelt på henholdsvis Ejendoms- og Boligpolitikområdet og Miljøpolitikområdet. Nedenfor ses forvaltningens forslag til udmøntning af besparelserne.
Ejendoms- og Boligpolitik
| I 1.000 kr., P/L 2020 |
Forslagsnr. | Tekst | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
1. | Ydelsesstøtte | -130 | -195 | -227 | -260 |
|
|
|
|
|
|
| I alt | -130 | -195 | -227 | -260 |
Note 1: Ydelsesstøtte til byfornyelse og ældreboliger
Budgetposten vedrører borgere, som har gennemført byfornyelse på deres ejendomme og boligforeninger, som har optaget lån ved et kreditselskab. Stat og kommune betaler en andel af lånet, som ejer/lejer ikke betaler. Der er løbende til- og afgange på de lån som kommunen er forpligtet til at betale ydelsesstøtte til. Det vurderes, at besparelsen på 130.000 kr. i 2020 stigende til 260.000 kr. i 2023 kan indfries via udløbne lån, og forvaltningen har ikke mulighed for at pege på alternative besparelsesmuligheder på området.
Miljøpolitik
| I 1.000 kr., P/L 2020 |
Forslagsnr. | Tekst | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
2. | Havepulje | -50 | -50 | -50 | -50 |
3. | Grøn by/ spiselige bede | -200 | -200 | -200 | -200 |
4. | Elbiler i Kolding by | -53 | -53 | -53 | -53 |
5. | Grøn Pulje | -448 | -448 | -448 | -448 |
6. | Etablering af Kongeåsti i Kolding | 100 | 0 | 0 | 0 |
7. | Kongeåsti i Kolding – afledt drift | 0 | 80 | 80 | 80 |
8. | Hylkedalen - afledt drift Scenarie 1 | 0 | 160 | 160 | 160 |
9. | Bynaturpulje (ny) | 481 | 272 | 232 | 193 |
|
|
|
|
|
|
| I alt – besparelse | -170 | -239 | -279 | -318 |
Note 2: Havepulje
Puljen nedlægges for at frigøre midler til omprioritering inden for udvalgets område.
Vil betyde at der ikke længere kan gives tilskud til etablering af byhaver.
Note 3: Grøn by/ spiselige bede
Indsatsen nedlægges for at frigøre midler til dels udmøntning af besparelse og dels omprioritering inden for udvalgets område i form af en Bynaturpulje mv.
Vil betyde at der ikke længere arbejdes for at etablere spiselige bede i de grønne områder.
Note 4: Elbiler i Kolding by
Nedlægges. Beløbet indgår i besparelsen.
Ingen konsekvens da bilparken er omlagt til hybrider frem for enkelte rene elbiler.
Note 5: Grøn pulje
Indsatsen nedlægges for at frigøre midler til dels udmøntning af besparelse og dels omprioritering inden for udvalgets område i form af en Bynaturpulje mv.
Vil betyde en nedprioritering af indsatsen for at etablere flere træer eller grønne elementer i gadebilledet i Kolding midtby.
Note 6: Omprioritering med det formål at udarbejde fondsansøgning om midler til etablering af Kongeåsti fra kommunegrænsen mod Vejen og frem til Vamdrup.
Note 7: Omprioritering for at dække afledt drift når Kongeåstien er etableret mellem kommunegrænsen og Vamdrup.
Note 8: Omprioritering for at dække afledt drift tilknyttet Fyrtårnsprojekt Hylkedalen. Herved muliggøres realiseringen af scenarie 1, som besluttet på fællesmødet mellem Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, Teknik- og Klimaudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget den 27. august 2019 (på betingelse af, at der ved budgetlægningen for 2020 prioriteres midler til afledt drift fra 2021 og fremefter). Herved kan bevillingen på 2,5 mio. kr. fra den statslige synergipulje til fyrtårnsprojekter udnyttes.
Note 9: Det frigjorte beløb omprioriteres til en Bynaturpulje med det sigte at etablere levesteder og give mere plads til den vilde og ufriserede natur i byen – i tråd med udvalgspolitikkens fokusområde. Puljen udmøntes gennem politisk forelæggelse i udvalget.
Centralforvaltningens bemærkninger
I det vedtagne budget indgår en række elementer, der skaber balance i kommunens samlede økonomi og forbedrer likviditeten. Det drejer sig bl.a. om justering/rammekorrektion med i alt 68 mio. kr. i 2020, blokbesparelser (2,5% med 80 % effekt i 2020), indarbejdelse af effektiviseringskrav (0,50 % årligt i 2021, 2022 og 2023) samt konkret yderligere besparelse på ledelse, myndighed og administration på 10 mio. kr. med virkning fra 2020.
Det bemærkes, at der ud over de elementer, der indgår i det vedtagne budget, kan være yderligere elementer, der øger det beløb, som fagudvalget skal udmønte:
-Et eventuelt merforbrug i 2019 på op til 3 % af bevillingen i årsbudget 2019 vil blive fordelt ligeligt på hvert af de følgende 3 år. Gæld/budgetoverskridelse ud over 3 % eftergives. Korrektion sker ved overførselssagen i april 2020.
-Udfordringer inden for eget område. Kan være både forhold, der er beskrevet i og fremsendt som ændringsforslag til budget 2020 og forhold af anden karakter.
Bilag
- PBMU 1
- PBMU 2
- PBMU 3
- PBMU 4
- PBMU 5
- PBMU 9
- MU-A-01 Kongeåstien - ressourcer til støtte af initiativgruppen og afledt drift
- MU-S-02 Realisering af udvalgte indsatser i udviklingsplan for Hylkedalen, Seest Grusgrav og Losseplads
- Bemærkninger til Budget 2020 fra ForvaltningsMED og de underliggende MED-Udvalg ved By- og Udviklingsforvaltningen