Dagsorden

Bymidten i Christiansfeld har gennem de seneste år været igennem en fantastisk transformation og omdannelse. Omdannelsen og udnævnelsen som UNESCO-by har skabt et fokus på byens verdensarv, og de turister, som nu besøger byen - men hvordan bor og lever man i en UNESCO-by? Hvordan får man styrket bylivet og byfællesskabet efter en lang byomdannelse? Dette er nogle af de spørgsmål, som er en del af den snak Forum Christiansfeld har ift. hele byens videre udvikling.

Hvor skal vi hen med vores by? Hvad er vores muligheder og udfordringer? Og hvilke særlige potentialer kan udviklingen baseres på, og hvem skal løfte den? I hvilken retning skal byen udvikle sig, så man fortsat sikrer en god tilflytning. Hvilke temaer er vigtige i den forbindelse og hvordan inddrages byens beboere og frivillige.

Forum Christiansfeld har fået ny formand, Hans Erik Bylling, som vil præsentere nogle af de tanker og overvejelser, som Forum Christiansfeld har om byens videre udvikling med fokus på alt det uden om verdensarven.

Repræsentanter fra Forum Christiansfeld ønsker at drøfte disse tanker med Lokaldemokratiudvalget.

Baggrund.

Udvalget besluttede på mødet den 7. april 2021 at forvaltningen skulle gå i dialog med forsamlingshusene i landsbyerne, for at afdække, hvordan forsamlingshusene klarer sig igennem COVID-19 pandemien.

Forvaltningen har derfor taget telefonisk kontakt til bestyrerne for hver af de i alt 13 forsamlingshuse i landsbyerne og ud fra en spørgeguide undersøgt, hvordan pandemien har påvirket forsamlingshusenes økonomi, hvordan den aktuelle situation ser ud og hvilke tiltag de evt. har iværksat for at komme gennem nedlukningsperioden. Forsamlingshusene blev tilbudt muligheden for at indsende det seneste regnskab. Denne mulighed har nogle af forsamlingshusene benyttet sig af.

Der er taget kontakt til bestyrerne af følgende forsamlingshuse:

• Almind
• Harte
• Hejls Multihus
• Hejlsminde
• Hjarup
• Jordrup/Fynslund
• Lilballe
• Sdr. Bjert
• Sjølund
• Stepping
• Vester Nebel
• Viuf
• Ødis

Skema med samlede tilbagemeldinger er vedlagt som bilag.

Resultatet af undersøgelsen

Alle forsamlingshuse har været økonomisk påvirkede af nedlukningsperioden, idet stort set alle planlagte arrangementer blev aflyst med kort varsel. Det har derfor for alle forsamlingshusene betydet en væsentlig indtægtsnedgang og har dermed haft en væsentlig negativ indvirkning på deres regnskab for 2020 og for deres aktuelle økonomiske situation.

De enkelte forsamlingshuse er forskelligt økonomisk polstrede og har haft forskellige forudsætninger for at få tilført kapital og for at kunne holde de basale driftsudgifter nede.

Alminde: Har minimeret de faste udgifter og har brugt opsparede midler beregnet på nyanskaffelser til de faste udgifter.

Harte: Pengekassen er tom og kassekreditten er brugt. Bestyreren har lagt 14.000 kroner ud af egen lomme for at klare de faste udgifter. Et forsøg på at sælge ejerbeviser mislykkedes.

Hejls Multihus: Har en fornuftig økonomisk polstring og har derfor klaret sig igennem nedlukningsperioden.

Hejlsminde Forsamlingshus: Har en stærk økonomisk polstring og en meget stærk lokal forankring, hvorfor de har modtaget støtte fra en lokal fond ad to omgange.  Endvidere har de opnået støtte fra den nationale hjælpepakke.

Hjarup Mejeri:  Har en stram økonomi og pengekassen er tom. De har anvendt deres opsparing, ligesom landsbyforeningen har ydet et lån, så de kunne komme gennem nedlukningsperioden.

Jordrup borger- og forsamlingshus: Har en stram økonomi, men har solgt medlemskort og fået bidrag fra lokale borgere for at kunne klare sig igennem.

Lilballe: Har store økonomiske udfordringer. De har haft et uheld med løbende vand, hvilket har været dyrt. De har lånt penge af bestyrelsesmedlemmer.

Sdr. Bjert (Mejeriet): Mejeriet bruges som Corona testcenter, hvilket derfor genererer nogle indtægter, som dækker de faste udgifter.

Sjølund: Har lejeindtægter fra to boliger i ejendommen, som netop dækker de faste udgifter.

Stepping: Regnskabet er en del af hallens regnskab, hvorfor økonomien for dem ikke har været kritisk.

Vester Nebel: De er Corona testcenter, hvilket genererer indtægter, der dækker de faste udgifter.

Viuf: Kassen er næsten tom. De har gennem medlemskontingenter i lokalsamfundet dækket de faste udgifter.

Ødis: Har gennem lokale sponsorater dækket de faste udgifter.

I forhold til mulighederne for at søge om dækning af de faste udgifter fra puljen via Virksomhed.dk (med og uden revisorerklæring) har kun Hejlsminde opnået støtte. De øvrige forsamlingshuse har enten ikke søgt eller ikke haft kendskab til muligheden. Flere af de, der ikke har søgt, påpeger, at det har været for tungt og bureaukratisk for dem at søge.

De fleste forsamlingshuse giver udtryk for at de ser lyst på fremtiden, fordi der er ved at komme gang i bookingerne igen.

Næsten alle forsamlingshusene giver udtryk for at der er stor lokal opbakning til dem. Dog oplyste Harte, at der var lokal opbakning til 2 årlige bankospil, men ellers er de i stor konkurrence med Harte Aktivitetscenter, Kirkehuset og skolen i forhold til afholdelse af arrangementer.

Hjemmel til at støtte.

Generelt har kommunen hjemmel i kommunalfuldmagten til at yde støtte til forsamlingshusene i begrænset omgang, f.eks. ved at stille lokaler eller bygninger til rådighed. Hjemlen rækker dog ikke til en generel støtte af forsamlingshusenes drift, da de drives på kommercielle vilkår. Der er dog mulighed for at yde støtte til afholdelse af folkeoplysende arrangementer eller øvrige åbne arrangementer, hvor forsamlingshusene stiller lokalerne til rådighed. Kommunen kan her dække ekstra udgifter til arrangementet -  f.eks. lys, vand og varme.

Forvaltningen er bekendt med at sådanne ordninger findes i Vejle og i Aalborg kommuner.

I Vejle støtter kommunen alle forsamlingshusene med et bestemt årligt beløb, mod at forsamlingshuset afholder mindst 8 folkeoplysende arrangementer om året.

I Aalborg kan forsamlingshusene ansøge om et drifts- og aktivitetstilskud til afholdelse af åbne ikke-kommercielle arrangementer. I ansøgningen skal forsamlingshusene beskrive, hvilke aktiviteter, der påtænkes afholdt. Kommunen dækker ekstra udgifter til lys, vand og varme i den forbindelse.

Det er forvaltningens vurdering, at kommunerne har pligt til at sikre, at de arrangementer, der støttes, opfylder kravet om at være åbne og ikke kommercielle.

Lunderskov Lokalråd anmoder om frigivelse af borgerplanmidler og centerbypuljemidler. Midlerne skal bruges til første etape af Lunderskov Multicenter, som omhandler den fysiske sammenbygning mellem Lunderskov Hallen og Multihuset (det gamle rådhus), som vil åbne for projektets potentialer. Sammenbygningen er et vigtigt hovedgreb for at kunne etablere den fulde vision for Multicenteret. Et mødested i byen for borgere i alle aldre og som understøtter det gode liv i Lunderskov. Efter sammenbygningen kommer en etape 2, hvor byens interessenter og forskellige aktører i samarbejde skal indrette og udvikle Multicenteret, så det nu og i fremtiden sikrer spændende aktiviteter og oplevelser for borgerne i Lunderskov. 

Formålet med første etape, hvor de to eksisterende bygninger forbindes med en tilbygning, der fremstår åben og imødekommende, er:

• At sammenbygningen skal være centrets hjerte med hovedindgang og mødested for brugerne.
• At sammenbygningen skal indeholde et centralt cafeområde og åbne sig op ud mod centrets to bygninger.
• At sammenbygningen er nøglen og drivkraften til, at der kan skabes endnu mere liv og aktivitet i Multihuset og Lunderskov Hallen.
• At sammenbygningen vil skabe en naturlig synergi for aktiviteterne i centret.

Planerne for sammenbygningen lever fuldt ud op til visionen for Lunderskov Multicenter, ligesom den opfylder de behov, som blev synliggjort ved DGI´s behovsanalyse i 2018. Sammenbygningen opfylder samtidig de ønsker og behov, som borgere i byen fremsatte ved udarbejdelsen af Borgerplanen. Det vurderes at være den etape, som er forudsætning for det videre projekt, da den skal få synergien imellem de forskellige aktiviteter i centret til at blomstre, men samtidig er det også den mest komplekse del, da to eksisterende bygninger med forskellig arkitektur sammenbygges, matrikler lægges sammen og der skal etableres vej og parkeringspladser.

De efterfølgende etaper indeholder bl.a. at arbejde med centrets indhold med de relevante foreninger, borgergrupper m.fl. samt at arbejde med attraktive udearealer. Rammer, som sikrer et stærk mødested og samlingspunkt i byen. På sigt åbner sammenbygningens placering og udformning ligeledes op for en mulig udvidelse af Lunderskov Hallen.

Der anmodes om frigivelse af borgerplanmidler for 2021, 2022 samt restbeløb fra tidligere borgerplanmidler. Der anmodes om frigivelse af centerbypuljemidler for 2020 og 2021. I alt anmodes der om frigivelse af 2.897.000 kr. i borgerplanmidler og 380.000 kr. centerbypuljemidler.

I de sidste 8 år har frivillige grupper og bestyrelsen for Lunderskov Hallen arbejdet med projektet ”Lunderskov Multicenter”. Der har været mange ideer på bordet omkring udformning, indretning og anvendelse, men hele vejen igennem har visionen været den samme, nemlig at skabe et mødested og samlingspunkt for alle borgere i alle aldre, indeholdende idræt, kultur, sociale sammenkomster, underholdning m.m. Multicenteret skal stimulere og udvikle fællesskabet i byen.

Visionen for Multicenteret er stor, og i løbet af det konkrete arbejde med projektet, har det vist sig mest hensigtsmæssigt at fortsætte med en etapeopdelt tilgang til projektet.

I 2019 blev styringen af projektet lagt ind under bestyrelsen i Lunderskov Hallen, som sidenhen har arbejdet videre med bl.a. at få finansieringen på plads for et etape-opdelt projekt.

Af det fremsendte budget fremgår det, at anlæg af første etape af Lunderskov Multicenter forventes at være i alt 7.700.000 kr. Byrådet har på møde den 25. maj 2021 frigivet 4.500.000 kr. til projektet. Sammen med frigivelsen af borgerplanmidlerne og centerbypuljemidlerne er der skabt et økonomisk fundament for projektet.

Repræsentanter fra halbestyrelsen oplyser, man forventer at igangsætte projektet ultimo 2021, således at første etape med sammenbygningen af Lunderskov Hallen og Multihuset er etableret i løbet af 2022.

Vedlagt er projektbeskrivelse for Lunderskov Multicenter – byens mødested, som fortæller om projektets vision og baggrund for projektet. Vedlagt er også DGI´s behovsanalyse fra 2018, som går lidt nærmere ned i indhold, vision og proces.

Medlem af Lokaldemokratiudvalget Merete Due Paarup (B) har anmodet om at få et punkt på Lokaldemokratiudvalgets dagsorden.

”Frivillige ildsjæle 3.0

Frivillighed og ildsjæleri kan have mange former og der er en øget tendens til at det ikke kun foregår i foreningslivet.

Mange borgere involverer sig i projekter, særlige aktiviteter og sager, der ikke er i en forening. Men der er nogle “systemfejl”, der spænder ben.

Fx kan man som borgergruppe, der ikke er forening, ikke låne et lokale på biblioteket eller få lov at deltage i kurser om fundraising/rådgivning af fundraisere - samtidig er det blevet mere bøvlet at starte forening med alt fra gdpr, bankbøvl og bureaukrati.

Vi skal som kommune, det sætter fokus på frivillighed, borgerinddragelse og aktivt medborgerskab - og en vision hvor vi designer alt muligt sammen - gå foran og skabe rammer og muligheder for de nye typer af frivillige og frie fugle.

Radikale Venstre vil derfor gerne bede forvaltningen komme med forslag til hvordan vi kan udfordre de nuværende “regler og rammer”, der spænder ben for dette.

Hvordan kan vi sikre og give flere mulighed for at bruge vores fælles rammer og ressourcer?

Hvordan kan vi åbne op og give de nye frivillighedsformer og den nye frivillighed flere og bedre mulighed på sammen niveau som fx foreninger.”

Medlem af Lokaldemokratiudvalget Merete Due Paarup (B) har anmodet om at få et punkt på Lokaldemokratiudvalgets dagsorden.

”Demokratiet er udfordret. Mange orker ikke at gå ind i politik - men brænder varmt for særlige områder eller enkeltsager. Radikale vil derfor gerne stille forslag om at vi i fremtiden giver borgerne mulighed for at stille forslag og hvis der er en hid tilslutning (antal borgere, der bakker op), så skal fagudvalg/byråd behandle forslaget. Mange kommuner har allerede gjort forsøg med dette.

Det skal naturligvis være indenfor de opgaver og ansvarsområder kommunen har og processen skal være enkel og ubureaukratisk.

Formålet er at skabe flere muligheder for direkte medindflydelse og være med til at sætte dagsordenen i kommunen.

Eksempel:
https://ringsted.dk/borgerdrevne-forslag/vejledning ”

Forvaltningens bemærkninger:

Byrådet behandlede den 27. februar 2018 en lignende sag, fremsat af Socialistisk Folkeparti om” borgerdrevne forslag og større gennemsigtighed i Byrådets arbejde”.

Forslaget blev dengang forkastet med 22 stemmer mod 3.

Nedenfor er en oversigt over ændringsforslaget for Lokaldemokratipolitik.

Ændringsforslaget er udarbejdet under hensyntagen til Kolding Kommunes vision og de fokusområder, der er besluttet af Lokaldemokratiudvalget.

(Beløb i 1.000 kr.)

Kort beskrivelse af ændringsforslagene:

LDU-S-01 Puljemidler

Et løft af henholdsvis Landsbypuljen med 150.000 kr. og Bydelspuljen med 100.000 kr.

Budgetbidraget er udarbejdet i overensstemmelse med budgetprocedure 2022. Bidraget, der svarer til budgetrammen, betyder et uændret serviceniveau set i forhold til 2021. Rammerne er godkendt på Økonomiudvalgets møde den 23. marts 2021, men revideres løbende.

Bevillingsrammen for Lokaldemokratipolitik er udnyttet således (i hele 1.000 kr.): 

Bidraget er i overensstemmelse med den korrigerede bevillingsramme for Lokaldemokratipolitik.

Byrådet godkendte den 23. februar 2021 Budgetstrategi 2022-2025. Blandt de økonomiske mål i strategien er videreførelsen af et årligt omstillingsmål på 0,5 % af servicerammen.

Målet skal hvert år realiseres af de stående udvalg og indgå i udvalgenes budgetbidrag. Fagudvalget skal levere en konkret konsekvensbeskrivelse til Økonomiudvalget for budgetåret og de tre overslagsår som en del af budgetbidraget.

Realisering af omstillingsmålet kan for eksempel ske gennem effektivisering, digitalisering, velfærdsteknologi eller andre tekniske tiltag, der kan bidrage til at opgaver løses smartere eller på en ny måde. Det løbende fokus på omstilling kan også medføre politisk besluttede omlægninger af serviceniveauet.

Omstillingsmålet foretrækkes som mekanisme frem for årlige sparekataloger, da det giver det enkelte fagudvalg mulighed for at planlægge flerårige omstillinger og investeringer, der frigør ressourcer.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2021 er omstillingsmålet realiseret for årene 2021-2024.

Herefter udestår realisering for 2025.

Bidraget er i overensstemmelse med den korrigerede bevillingsramme for Lokaldemokratipolitik.

Forvaltningen foreslår at reduktionen på 0,5 % på bevillingsrammen for 2025 udmøntes ved at reducere bevillingen til at udvikle landsbyfællesskabsplaner med 17.000 kr.

Byrådet behandlede den 27. oktober 2020 en sag vedrørende ”Rammer vedr. politisk betjening” (sag nr. 2).

Af sagen fremgår bl.a. følgende:

Særlige regler gældende i året for afholdelse af valg til byråd

•          Kommunikation

Fra den 1. juni i året for kommunalvalget og frem til valget skal der på hvert udvalgsmøde være en drøftelse og aftale vedrørende forvaltningens hjælp til kommunikation fra mødet. Hjælpen kan være i form af en pressemeddelelse – og det aftales, hvad formanden skal udtale sig om på vegne af udvalget.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.

Aktivitet:

• Ingen.

Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.