Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
05-12-2016 08:00:00 |
|---|---|
Udvalg: |
Børne- og Uddannelsesudvalget |
Sted: |
Mødelokale 2.1, 2. sal |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 16/20225
Resumé
Børneområdet har gennem et længere forløb arbejdet med inddragelse af omverdenen i dagtilbuddene. Der har bl.a. for et år siden været en stor designproces med deltagelse af mange forskellige repræsentanter for den verden, som omgiver dagtilbuddene (virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner, forældre, kirke, ældre m.v.). Efterfølgende er der arbejdet videre med de mange forskellige ideer, som blev skabt i forbindelse med designprocessen.
Resultatet heraf er blevet et katalog over projekter til inspiration for institutionerne samt 5 pilotprojekter.
Med baggrund heri ønskes en temadrøftelse vedr. projekter i forbindelse med indsatsområdet "Inddragelse af omverdenen".
Resultatet heraf er blevet et katalog over projekter til inspiration for institutionerne samt 5 pilotprojekter.
Med baggrund heri ønskes en temadrøftelse vedr. projekter i forbindelse med indsatsområdet "Inddragelse af omverdenen".
Sagen behandles i
Forslag
Børne- og uddannelsesdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Baggrund
I Børneområdets vision, som løber fra 2014 – 2018 og er vedtaget af Børne- og Uddannelsesudvalget, er der fire indsatsområder. Et af disse indsatsområder er inddragelse af omverdenen/forældre. Der har fra 2014 og frem til nu været arbejdet med dette indsatsområde på mangfoldige måder. Kolding Kommunes designmodel har været et nyttigt redskab i dette arbejde.
Børneområdet drager ud i verden
I løbet af efteråret 2014 og foråret 2015 drog medarbejdere og ledere fra Børneområdet ud i verden for at lade sig inspirere af andres måder at inddrage omverdenen/forældre på. Turen gik til Fyn, Tyskland og England.
Børneområdet inviterer omverdenen indenfor
I november 2015 mødtes 70 personer fra erhvervslivet, kulturinstitutioner, foreninger, forældre, pensionistorganisationer, skoler og andre forvaltning med medarbejdere og ledere fra Børneområdet for at diskutere og udvikle ideer til det store spørgsmål: ”Hvordan udfordrer vi børnenes udvikling ved at skabe synergi mellem dagtilbuddene og det omkringliggende samfund?” Med det formål at inspirere og motivere de fremmødte blev de præsenteret for en fremtidsforskers bud på, hvilke ti egenskaber fremtiden børn ikke kan undvære.
Resultater
Resultaterne fra disse aktiviteter er samlet i et idékatalog (bilag), som er tilgængeligt for alle dagtilbud. Kvalitetsrapporterne fra 2015 viser, at alle dagtilbud har sat aktiviteter i gang i forhold til dette indsatsområde. Idékataloget bruges til at understøtte og udvikle disse indsatser. Ud over det, der foregår i de enkelte dagtilbud, er der valgt fem ideer fra kataloget, som er særligt interessante og afprøves i pilotprojekter.
På mødet vil Børne- og Uddannelsesudvalget blive præsenteret for eksempler på disse pilotprojekter.
I Børneområdets vision, som løber fra 2014 – 2018 og er vedtaget af Børne- og Uddannelsesudvalget, er der fire indsatsområder. Et af disse indsatsområder er inddragelse af omverdenen/forældre. Der har fra 2014 og frem til nu været arbejdet med dette indsatsområde på mangfoldige måder. Kolding Kommunes designmodel har været et nyttigt redskab i dette arbejde.
Børneområdet drager ud i verden
I løbet af efteråret 2014 og foråret 2015 drog medarbejdere og ledere fra Børneområdet ud i verden for at lade sig inspirere af andres måder at inddrage omverdenen/forældre på. Turen gik til Fyn, Tyskland og England.
Børneområdet inviterer omverdenen indenfor
I november 2015 mødtes 70 personer fra erhvervslivet, kulturinstitutioner, foreninger, forældre, pensionistorganisationer, skoler og andre forvaltning med medarbejdere og ledere fra Børneområdet for at diskutere og udvikle ideer til det store spørgsmål: ”Hvordan udfordrer vi børnenes udvikling ved at skabe synergi mellem dagtilbuddene og det omkringliggende samfund?” Med det formål at inspirere og motivere de fremmødte blev de præsenteret for en fremtidsforskers bud på, hvilke ti egenskaber fremtiden børn ikke kan undvære.
Resultater
Resultaterne fra disse aktiviteter er samlet i et idékatalog (bilag), som er tilgængeligt for alle dagtilbud. Kvalitetsrapporterne fra 2015 viser, at alle dagtilbud har sat aktiviteter i gang i forhold til dette indsatsområde. Idékataloget bruges til at understøtte og udvikle disse indsatser. Ud over det, der foregår i de enkelte dagtilbud, er der valgt fem ideer fra kataloget, som er særligt interessante og afprøves i pilotprojekter.
På mødet vil Børne- og Uddannelsesudvalget blive præsenteret for eksempler på disse pilotprojekter.
Bilag
Sagsnr.: 16/19012
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Nyt forslag
Sagsfremstilling
Pladsanvisningen har sat NemPlads op, så forældrene kan booke pladser til deres børn, fra den 1. i den måned barnet bliver seks måneder. I enkelte tilfælde har forældrene brug for plads tidligere, og så kontakter de Pladsanvisningen, der åbner op for tidligere booking.
I den seneste tid har Pladsanvisningen oplevet at blive kontaktet af forældre, der reelt ikke bruger pladsen, før barnet fylder 6 måneder (eller senere), men som ønsker at booke pladsen tidligere for at kunne få ønskepladsen.
Pladsanvisningen har hidtil afvist at åbne op for booking af pladser, der reelt ikke vil blive benyttet. Dette af hensyn til at pladsen skal være tilgængelig for de, der måtte have behov for pladsen, og af hensyn til den samlede ressourceudnyttelse.
I den seneste tid har Pladsanvisningen oplevet at blive kontaktet af forældre, der reelt ikke bruger pladsen, før barnet fylder 6 måneder (eller senere), men som ønsker at booke pladsen tidligere for at kunne få ønskepladsen.
Pladsanvisningen har hidtil afvist at åbne op for booking af pladser, der reelt ikke vil blive benyttet. Dette af hensyn til at pladsen skal være tilgængelig for de, der måtte have behov for pladsen, og af hensyn til den samlede ressourceudnyttelse.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Det skal præciseres, at booking af plads i Nem-systemet kan ske fra det tidspunkt, hvor barnet er født/har et dansk cpr.nr. Systemet tilbyder først pladser fra den 1. i den måned, barnet fylder 6 måneder.
Kolding Kommune har pasningsgaranti fra barnet er 3 måneder. Ønsker forældre en plads i perioden fra barnet er 3 måneder til barnet er 6 måneder skal Pladsanvisningen kontaktes for hjælp til bookingen.
Der har været ganske få henvendelser i Pladsanvisningen af forældre, der ønsker at få en plads tidligere end 6 måneder for at kunne få ønskepladsen, men som reelt ikke bruger pladsen, før barnet fylder 6 måneder (eller senere). Pladsanvisningen har ikke statistik herpå.
Det kan ikke vurderes, hvor mange der vil booke en plads tidligere, end de reelt har behov for, hvis der åbnes op for det. Men muligheden vil være der, både for de, der har råd til at prioritere det og for de, for hvem det ikke har nogen økonomisk betydning, da de har fuld friplads.
Når nogen booker en plads tidligere, end de har brug for den, vil pladsen ikke være tilgængelig for andre, selvom den ikke bliver benyttet. Det kan betyde, at der skal ansættes flere dagplejere, for at kunne dække efterspørgslen efter pladser og/eller, at andre forældre kan komme til at køre længere efter en plads. Forældrebetalingen for en plads udgør 25 % af den reelle udgift, mens kommunen afholder de resterende 75 % af udgifterne – dette gælder også pladser, der bookes, men reelt ikke bliver benyttet.
Det er i dag ikke præciseret i Pladsanvisningens regler, at forældre skal kontakte Pladsanvisningen, hvis de har brug for en plads i perioden fra barnet er 3 måneder til barnet er 6 måneder. Forvaltningen vil sikre, at det fremover tydeligt fremgår af det skriftlige informationsmateriale på hjemmesiden.
Kolding Kommune har pasningsgaranti fra barnet er 3 måneder. Ønsker forældre en plads i perioden fra barnet er 3 måneder til barnet er 6 måneder skal Pladsanvisningen kontaktes for hjælp til bookingen.
Der har været ganske få henvendelser i Pladsanvisningen af forældre, der ønsker at få en plads tidligere end 6 måneder for at kunne få ønskepladsen, men som reelt ikke bruger pladsen, før barnet fylder 6 måneder (eller senere). Pladsanvisningen har ikke statistik herpå.
Det kan ikke vurderes, hvor mange der vil booke en plads tidligere, end de reelt har behov for, hvis der åbnes op for det. Men muligheden vil være der, både for de, der har råd til at prioritere det og for de, for hvem det ikke har nogen økonomisk betydning, da de har fuld friplads.
Når nogen booker en plads tidligere, end de har brug for den, vil pladsen ikke være tilgængelig for andre, selvom den ikke bliver benyttet. Det kan betyde, at der skal ansættes flere dagplejere, for at kunne dække efterspørgslen efter pladser og/eller, at andre forældre kan komme til at køre længere efter en plads. Forældrebetalingen for en plads udgør 25 % af den reelle udgift, mens kommunen afholder de resterende 75 % af udgifterne – dette gælder også pladser, der bookes, men reelt ikke bliver benyttet.
Det er i dag ikke præciseret i Pladsanvisningens regler, at forældre skal kontakte Pladsanvisningen, hvis de har brug for en plads i perioden fra barnet er 3 måneder til barnet er 6 måneder. Forvaltningen vil sikre, at det fremover tydeligt fremgår af det skriftlige informationsmateriale på hjemmesiden.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 14-11-2016
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 05-12-2016
Et flertal (Børne- og Uddannelsesudvalget med undtagelse af Knud Erik Langhoff) stemte for forslaget.
Et mindretal (Knud Erik Langhoff) stemte imod.
Knud Erik Langhoff foreslog, at der som forsøg åbnes op for booking af pladser i Nem-Systemet fra barnet er 3. mdr. gældende fra 1. januar 2017. Forsøget evalueres efter et år.
Et flertal (Børne- og Uddannelsesudvalget med undtagelse af Knud Erik Langhoff) kunne ikke stemme for forslaget.
Et mindretal (Knud Erik Langhoff) stemte for forslaget.
Sagsnr.: 16/20221
Resumé
Der er foretaget en revision af kriterierne for godkendelse af privatinstitutioner med baggrund i følgende:
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
De gældende kriterier for godkendelse af privatinstitutioner i Kolding Kommune blev godkendt af Byrådet i 2011.
Der er nu foretaget en gennemskrivning af beskrivelserne af kriterierne. Hertil kommer de indholdsmæssige ændringer i forbindelse med revisionen, som omfatter følgende:
Der er nu foretaget en gennemskrivning af beskrivelserne af kriterierne. Hertil kommer de indholdsmæssige ændringer i forbindelse med revisionen, som omfatter følgende:
- Den pædagogiske læreplan afleveres som udkast. Senest 3 måneder efter opstart skal endelig pædagogisk læreplan godkendes af Kolding Kommune. (Tidligere tekst: Ansøgningen skal indeholde pædagogisk læreplan).
- Kommunen har ikke siden 2012 haft hjemmel til at tegne ulykkesforsikringer for børn og har derfor ikke stillet dette krav til kommunale institutioner. Kommunen kan derfor heller ikke kræve dette af de private institutioner, hvorfor der ikke stilles krav om tegning af børneulykkesforsikring. (Tidligere tekst: Den private leverandør er forpligtet til at tegne en kollektiv børneulykkesforsikring).
Bilag
Sagsnr.: 16/20206
Resumé
Næstformand i Børne- og Uddannelsesudvalget, Kristina Jørgensen, anmoder på vegne af Dansk Folkeparti om, at følgende punkt optages på førstkommende udvalgsmøde i Børne- og Uddannelsesudvalget:
”Dansk Folkeparti ønsker, at Børne- og Uddannelsesudvalget tager en drøftelse om de udfordringer der måtte være i forbindelse med manglende gæstepladser i kommunen.
Det pålægges i den forbindelse forvaltningen at redegøre for, hvor der opleves mangel på gæstepladser, herunder i Vester Nebel, Ødis samt eventuelle andre steder i kommunen.
Ligeledes bør det tages med i redegørelsen, hvor stor en andel af de berørte lokalområders kommunale dagplejere der har valgt at have en gæsteplads (58-års reglen).
Eventuelle løsningsscenarier kunne muligvis være:
”Dansk Folkeparti ønsker, at Børne- og Uddannelsesudvalget tager en drøftelse om de udfordringer der måtte være i forbindelse med manglende gæstepladser i kommunen.
Det pålægges i den forbindelse forvaltningen at redegøre for, hvor der opleves mangel på gæstepladser, herunder i Vester Nebel, Ødis samt eventuelle andre steder i kommunen.
Ligeledes bør det tages med i redegørelsen, hvor stor en andel af de berørte lokalområders kommunale dagplejere der har valgt at have en gæsteplads (58-års reglen).
Eventuelle løsningsscenarier kunne muligvis være:
- Ansættelse af en gæstedagplejer i et eller flere af lokalområderne, hvor der opleves mangel på gæstepladser
- Anvendelse af lokale vuggestuer til gæstepladser
- To dagplejere med hver tre faste børn og to gæstepladser
- Andre forslag fra forvaltningen
Ovenstående bør suppleres af de økonomiske konsekvenser ved de forskellige løsningsscenarier opgjort for hvert lokalområde.
Begrundelse for forslaget:
Dagplejebørn sendes i gæstepasning, når deres faste dagplejer grundet sygdom, ferie, kursusaktivitet m.v. ikke har mulighed for at passe de børn, de normalt har i dagpleje. Gæstepasningen kan således være af én til flere dages varighed samt forekomme et ukendt antal gange i børnenes samlede dagplejeforløb.
For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at dagplejebørn og deres forældre oplever en kontinuitet i gæstepasningen, både når det kommer til lokationer og fagpersoner. Vi er dog bevidste om, at der her er tale om en konflikt mellem en optimal kapacitets- og ressourceudnyttelse kontra fleksibilitet og service overfor børn og forældre.
Dansk Folkeparti ønsker med dette forslag ikke at underkende den kommende kapacitetsanalyse på børneområdet, men da vi anser behovet for gæstepladser som værende akut, bl.a. i Vester Nebel, ønsker vi en hurtig stillingtagen til denne udfordring.”
Begrundelse for forslaget:
Dagplejebørn sendes i gæstepasning, når deres faste dagplejer grundet sygdom, ferie, kursusaktivitet m.v. ikke har mulighed for at passe de børn, de normalt har i dagpleje. Gæstepasningen kan således være af én til flere dages varighed samt forekomme et ukendt antal gange i børnenes samlede dagplejeforløb.
For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at dagplejebørn og deres forældre oplever en kontinuitet i gæstepasningen, både når det kommer til lokationer og fagpersoner. Vi er dog bevidste om, at der her er tale om en konflikt mellem en optimal kapacitets- og ressourceudnyttelse kontra fleksibilitet og service overfor børn og forældre.
Dansk Folkeparti ønsker med dette forslag ikke at underkende den kommende kapacitetsanalyse på børneområdet, men da vi anser behovet for gæstepladser som værende akut, bl.a. i Vester Nebel, ønsker vi en hurtig stillingtagen til denne udfordring.”
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
”Gæstepasning”
Begrebet dækker over den situation, som opstår, når den faste dagplejer ikke kan modtage sine børn i perioder. Det kan f.eks. skyldes sygdom, barsel, ferie m.v.
I dagplejen i Kolding er der forskellige typer af gæstepasning:
Begrebet dækker over den situation, som opstår, når den faste dagplejer ikke kan modtage sine børn i perioder. Det kan f.eks. skyldes sygdom, barsel, ferie m.v.
I dagplejen i Kolding er der forskellige typer af gæstepasning:
- Gæstehus – en fast ordning på egen, permanent lokalitet med fast personale. Der modtages op til 10 børn samtidig. Ordningen kræver et område med ca. 25 dagplejere for at kunne give nok gæstebørn/for at være rentabel.
- Gæstefunktion – som gæstehus, men organiseret og placeret i en daginstitution. Kræver et område med ca. 25 dagplejere for at give nok gæstebørn/for at være rentabel.
- Gæstedagplejer – en dagplejer, som kun har gæstebørn, dvs. ingen faste børn.
- ”Almindelig dagplejer” som tager et barn ind – enten på en permanent ledig plads eller som såkaldt ”5. barn”.
Ved kapacitetsstyringen af gæstepladser lægges vægt på at dække behovet i de forskellige områder af kommunen, idet dog den økonomiske styring sætter begrænsninger. Der eksisterer således en lokal politisk beslutning om, at forvaltningen skal tilpasse kapaciteten til det faldende børnetal – dvs. lukke tomme pladser og afskedige personale i dagpleje og institutioner.
Det vægtes, at barnet tilbydes gæstepasning i vante rammer, dvs. at barnet hver gang situationen opstår, så vidt muligt tilbydes samme gæstepasning. Børn og forældre tilbydes altid gæstepasning, men i få tilfælde ikke i det geografiske nærområde.
Når der i et område er få børn og dermed få dagplejere (1 – 3 dagplejere), er der ikke ansat gæstedagplejere eller etableret gæstehus/gæstefunktion. Dette fordi der ikke er nok børn, der skal passes.
Hvis de andre ”almindelige dagplejere” i området har en permanent ledig plads eller modtager ”5. barn”, så tilbydes disse pladser først som gæstepasning. Hvis dette ikke er muligt, tilbydes forældrene gæstepasning i nabodistriktet eller et andet sted efter forældrenes ønske, f.eks. i forhold til forældrenes transportrute til arbejdet. Det kan i disse tilfælde etableres som en fast ordning, dvs. man får ikke et lokalt tilbud, men barn/forældre tilbydes fortsat ”vante rammer”.
Årsagen til ovenstående situation vurderes at være den generelle tendens med flytning fra land til by samt generelt faldende børnetal. Herudover kan der i alle områder opstå akut mangel på de lokale gæstepasningspladser ved, at flere dagplejere pludselig er fraværende, f.eks. på grund af langtidssygemelding, fratrædelser, fraflytning og barsel.
Områder med aktuelle eller nylige gæstepasnings-udfordringer
Der er tre eksempler på områder, som tidligere har kunnet løse gæstepasningen lokalt, men hvor det har givet problemer for nylig.
I 2016 har der været udfordringer i Vester Nebel, Alminde og Ødis. Manglen på gæstepladser i Vester Nebel er stadig gældende og forventes at vare i en periode på ca. 3 – 9 måneder. Pladsanvisningen ved, at der i dette område er rigeligt med pladser efter periodens udløb. Dette fordi langtidsfraværende dagplejere kommer retur eller fordi, der er faldende børnetal. Derfor er der ikke rekrutteret dagplejere til at dække perioden, idet en ansættelse vil generere for mange, permanent ledige pladser efter periodens udløb.
I Alminde er kapaciteten for nuværende passende.
I Ødis er manglen på gæstepladser permanent, da området er reduceret til 3 dagplejere, som sammen med vuggestuen dækker områdets behov for 0 – 2 års pladser. Hvis der er flere end én dagplejer fraværende i ovenstående område, vil der skulle anvises pladser uden for nærområdet.
Hvis der er én fraværende dagplejer i Vester Nebel eller Alminde, kan alle 4 børn som udgangspunkt gæsteplaceres i nærområdet for nuværende.
I resten af kommunens lokalområder kan dagplejebørnene p.t. gæsteplaceres inden for nærområdet.
De enkelte områder kan være udfordret af at være forskellige størrelsesmæssigt og dermed også have forskellige udgangspunkter for optag af gæstebørn. Dvs. at manglen på gæstepladser også kan opstå andre steder i kommunen, specielt i små områder med få ansatte.
Mulighed for at takke nej til 5. barn i gæstepasning
Overenskomsten giver dagplejere over 58 år mulighed for at takke nej til gæstebørn. Selv om pågældende dagplejer i en periode siger ja tak til gæstebørn, kan dagplejeren altid ændre sin beslutning. Med dette in mente skal kapacitetsstyringen som udgangspunkt tage højde for, at dagplejere over 58 år oftest ikke modtager gæstebørn.
Der er 6 dagplejere ansat i Vester Nebel. 2 af disse er over 58 år, og den ene modtager ikke gæstebørn.
I Alminde er der 16 dagplejere. 1 er over 58 år og modtager ikke gæstebørn.
I Ødis er der 3 dagplejere, og ingen af disse er over 58 år.
Løsningsmuligheder
For at kunne tilbyde en fleksibilitet og tilgodese borgernes ønsker om gæsteplacering i alle nærområder, vil det indebære en øget udgift, idet antallet af ledige pladser bliver forholdsmæssigt højere i de små områder, hvis man ansætter ekstra dagplejekapacitet for at løse opgaven.
Det vægtes, at barnet tilbydes gæstepasning i vante rammer, dvs. at barnet hver gang situationen opstår, så vidt muligt tilbydes samme gæstepasning. Børn og forældre tilbydes altid gæstepasning, men i få tilfælde ikke i det geografiske nærområde.
Når der i et område er få børn og dermed få dagplejere (1 – 3 dagplejere), er der ikke ansat gæstedagplejere eller etableret gæstehus/gæstefunktion. Dette fordi der ikke er nok børn, der skal passes.
Hvis de andre ”almindelige dagplejere” i området har en permanent ledig plads eller modtager ”5. barn”, så tilbydes disse pladser først som gæstepasning. Hvis dette ikke er muligt, tilbydes forældrene gæstepasning i nabodistriktet eller et andet sted efter forældrenes ønske, f.eks. i forhold til forældrenes transportrute til arbejdet. Det kan i disse tilfælde etableres som en fast ordning, dvs. man får ikke et lokalt tilbud, men barn/forældre tilbydes fortsat ”vante rammer”.
Årsagen til ovenstående situation vurderes at være den generelle tendens med flytning fra land til by samt generelt faldende børnetal. Herudover kan der i alle områder opstå akut mangel på de lokale gæstepasningspladser ved, at flere dagplejere pludselig er fraværende, f.eks. på grund af langtidssygemelding, fratrædelser, fraflytning og barsel.
Områder med aktuelle eller nylige gæstepasnings-udfordringer
Der er tre eksempler på områder, som tidligere har kunnet løse gæstepasningen lokalt, men hvor det har givet problemer for nylig.
I 2016 har der været udfordringer i Vester Nebel, Alminde og Ødis. Manglen på gæstepladser i Vester Nebel er stadig gældende og forventes at vare i en periode på ca. 3 – 9 måneder. Pladsanvisningen ved, at der i dette område er rigeligt med pladser efter periodens udløb. Dette fordi langtidsfraværende dagplejere kommer retur eller fordi, der er faldende børnetal. Derfor er der ikke rekrutteret dagplejere til at dække perioden, idet en ansættelse vil generere for mange, permanent ledige pladser efter periodens udløb.
I Alminde er kapaciteten for nuværende passende.
I Ødis er manglen på gæstepladser permanent, da området er reduceret til 3 dagplejere, som sammen med vuggestuen dækker områdets behov for 0 – 2 års pladser. Hvis der er flere end én dagplejer fraværende i ovenstående område, vil der skulle anvises pladser uden for nærområdet.
Hvis der er én fraværende dagplejer i Vester Nebel eller Alminde, kan alle 4 børn som udgangspunkt gæsteplaceres i nærområdet for nuværende.
I resten af kommunens lokalområder kan dagplejebørnene p.t. gæsteplaceres inden for nærområdet.
De enkelte områder kan være udfordret af at være forskellige størrelsesmæssigt og dermed også have forskellige udgangspunkter for optag af gæstebørn. Dvs. at manglen på gæstepladser også kan opstå andre steder i kommunen, specielt i små områder med få ansatte.
Mulighed for at takke nej til 5. barn i gæstepasning
Overenskomsten giver dagplejere over 58 år mulighed for at takke nej til gæstebørn. Selv om pågældende dagplejer i en periode siger ja tak til gæstebørn, kan dagplejeren altid ændre sin beslutning. Med dette in mente skal kapacitetsstyringen som udgangspunkt tage højde for, at dagplejere over 58 år oftest ikke modtager gæstebørn.
Der er 6 dagplejere ansat i Vester Nebel. 2 af disse er over 58 år, og den ene modtager ikke gæstebørn.
I Alminde er der 16 dagplejere. 1 er over 58 år og modtager ikke gæstebørn.
I Ødis er der 3 dagplejere, og ingen af disse er over 58 år.
Løsningsmuligheder
For at kunne tilbyde en fleksibilitet og tilgodese borgernes ønsker om gæsteplacering i alle nærområder, vil det indebære en øget udgift, idet antallet af ledige pladser bliver forholdsmæssigt højere i de små områder, hvis man ansætter ekstra dagplejekapacitet for at løse opgaven.
- Ansættelse af en gæstedagplejer i lokalområdet, hvor der opleves mangel på gæstepladser: Dette vil være en løsning. Det er – af hver sin årsag – ikke valgt ovennævnte tre steder, fordi det på sigt vil give forholdsmæssigt mange permanente ledige pladser i det enkelte område.
Udgiften er årligt: 340.000 kr. (løn pr. dagplejer). - Anvendelse af lokale vuggestuer til gæstepladser: Vuggestuerne i Kolding er fyldt op hele tiden, så det er p.t. ikke en mulighed at bruge ledige pladser i en vuggestuegruppe til gæstepasning. Det giver pædagogisk bedst mening at etablere dagpleje-gæstepasning i en daginstitution i form af en egentlig gæstefunktion, således at det er en selvstændig, permanent gruppe, som etableres. Dette betyder 10 gæstepladser, 3 ansatte og et fast lokale, hvorfor det kun etableres i områder med en del dagplejere.
- To dagplejere med hver tre faste børn og to gæstepladser: Det tilstræbes løbende i alle områder at have nogle ledige pladser i området, således at forældre har mulighed for altid at booke en plads. Så længe pladserne er ledige, kan de bruges til gæstepasning. I kommunens mindre områder kan de ledige pladser ikke altid dække behovet for gæstepasning. Hvis man ansætter en ekstra dagplejer, og fordeler børnene blandt dagplejerne i området, således at lokalområdets dagplejere har flere permanente ledige pladser end, hvad der ellers er tilfældet i kommunen – f.eks. kun tre faste børn i gennemsnit – vil det gøre udgifterne til dagplejen dyrere i de små områder. Det kan være vanskeligt at sikre et bestemt antal børn ved hver dagplejer, særligt når antallet af børn og dagplejere er lille, og når forældrene selv har ønsker til en bestemt dagplejer.
Udgiften er årligt: 340.000 kr. (løn pr. dagplejer). - Andre forslag fra forvaltningen: Forvaltningen har p.t. ikke andre forslag.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 05-12-2016
Børne- og Uddannelsesudvalget tog redegørelsen til efterretning.
Kristina Jørgensen foreslog, at der for en et-årig periode etableres en forsøgsordning med en fastansat gæstedagplejer i Ødis, hvor behovet for gæstepladser på nuværende tidspunkt er permanent.
Ordningen evalueres i udvalget ved forsøgsordningens ophør med en opdateret orientering om, hvor der opleves udfordringer med manglende eller få gæstepladser, med henblik på en drøftelse af en permanent gæstedagplejer et eller flere steder i kommunen.
Et flertal (Børne- og Uddannelsesudvalget med undtagelse Kristina Jørgensen) stemte imod forslaget.
Et mindretal (Kristina Jørgensen) stemte for forslaget.
Sagsnr.: 16/20214
Resumé
Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Christian Haugk, anmoder om en redegørelse for de indsatser, der gøres i regi af dagtilbud og skoler for at forebygge, at børn udsættes for vold i hjemmet.
Ønsket skal ses med baggrund i artikel i pressen om, at 26,7 % af 4.000 adspurgte børn i Region Syddanmark har oplevet ”vold” i hjemmet (hiven i håret, ruskeri m.v.).
Ønsket skal ses med baggrund i artikel i pressen om, at 26,7 % af 4.000 adspurgte børn i Region Syddanmark har oplevet ”vold” i hjemmet (hiven i håret, ruskeri m.v.).
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Overgrebspakken er seneste lovgivning til beskyttelse af børn mod overgreb. Overgrebspakken trådte i kraft 1. oktober 2013. Overgrebspakken er en samlet indsats, som skal beskytte børn og unge mod overgreb. Tiltagene i indsatsen understøtter fagpersoner med redskaber og faglig bistand, så de er bedre rustet til at opdage børns mistrivsel og sætte tidligt ind.
Serviceloven, § 153, beskriver offentligt ansattes skærpede underretningspligt.
Indsatser på Børneområdet, der er med til at forebygge, at børn udsættes for vold i hjemmet
Dagtilbudsloven, § 7, stk. 2, beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Det daglige pædagogiske arbejde.
I Kolding Kommunes dagtilbud er der daglig kontakt mellem forældrene og det pædagogiske personale, når børnene afleveres og hentes. Her drøftes løbende barnets trivsel hjemme og i dagtilbuddet. Herudover er der planlagte forældresamtaler med faste intervaller. Børnelinealen er et fælles arbejdsredskab, der anvendes både på børneområdet og skoleområdet til at vurdere, om børn er i mistrivsel og i hvilken grad. Hvis der opstår bekymring i forhold til et barns trivsel, afholdes der en akut samtale med deltagelse af forældrene og en pædagog. Til samtalen aftales det, hvilke indsatser der skal ske i såvel hjem som dagtilbud. Afhængig af problemets karakter udarbejdes der en handleplan. Pædagogen kan henvise forældrene til en række § 11 tilbud, der findes i Kolding Kommune. (Navnet henviser til § 11 i serviceloven, der tydeliggør kommunernes forpligtelse til en tidlig forebyggende indsats og giver eksempler på, hvad en forebyggende indsats kan bestå af). Der er i Kolding Kommune en række § 11 tilbud i regi af Social- og sundhedsområdet samt PPR.
Hvis der ikke inden for en relativ kort periode sker en forbedring af barnets trivsel, inddrages andre relevante fagpersoner, f.eks. socialrådgiver fra Familieafdelingen og/eller en medarbejder fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det kan også være relevant at sende en underretning til Familieafdelingen.
Underretninger.
Antallet af underretninger og trepartssamtaler (samtale med deltagelse af forældre, pædagogisk medarbejder og socialrådgiver) fremgår af nedenstående oversigt (kilde: Børneområdets kvalitetsrapporter 2012, 2013, 2014 og 2015):
2012: 43 underretninger og 87 trepartssamtaler
2013: 58 underretninger og 118 trepartssamtaler
2014: 146 underretninger og 48 trepartssamtaler
2015: 122 underretninger og 50 trepartssamtaler
Serviceloven, § 153, beskriver offentligt ansattes skærpede underretningspligt.
Indsatser på Børneområdet, der er med til at forebygge, at børn udsættes for vold i hjemmet
Dagtilbudsloven, § 7, stk. 2, beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Det daglige pædagogiske arbejde.
I Kolding Kommunes dagtilbud er der daglig kontakt mellem forældrene og det pædagogiske personale, når børnene afleveres og hentes. Her drøftes løbende barnets trivsel hjemme og i dagtilbuddet. Herudover er der planlagte forældresamtaler med faste intervaller. Børnelinealen er et fælles arbejdsredskab, der anvendes både på børneområdet og skoleområdet til at vurdere, om børn er i mistrivsel og i hvilken grad. Hvis der opstår bekymring i forhold til et barns trivsel, afholdes der en akut samtale med deltagelse af forældrene og en pædagog. Til samtalen aftales det, hvilke indsatser der skal ske i såvel hjem som dagtilbud. Afhængig af problemets karakter udarbejdes der en handleplan. Pædagogen kan henvise forældrene til en række § 11 tilbud, der findes i Kolding Kommune. (Navnet henviser til § 11 i serviceloven, der tydeliggør kommunernes forpligtelse til en tidlig forebyggende indsats og giver eksempler på, hvad en forebyggende indsats kan bestå af). Der er i Kolding Kommune en række § 11 tilbud i regi af Social- og sundhedsområdet samt PPR.
Hvis der ikke inden for en relativ kort periode sker en forbedring af barnets trivsel, inddrages andre relevante fagpersoner, f.eks. socialrådgiver fra Familieafdelingen og/eller en medarbejder fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det kan også være relevant at sende en underretning til Familieafdelingen.
Underretninger.
Antallet af underretninger og trepartssamtaler (samtale med deltagelse af forældre, pædagogisk medarbejder og socialrådgiver) fremgår af nedenstående oversigt (kilde: Børneområdets kvalitetsrapporter 2012, 2013, 2014 og 2015):
2012: 43 underretninger og 87 trepartssamtaler
2013: 58 underretninger og 118 trepartssamtaler
2014: 146 underretninger og 48 trepartssamtaler
2015: 122 underretninger og 50 trepartssamtaler
Som det fremgår af tallene, er der sket en markant stigning i antallet af underretninger fra 2013 til 2014. Stigningen skyldes utvivlsomt indførelsen af overgrebspakken, og det dermed øgede fokus på en tidlig og hurtig indsats. Faldet i antal underretninger fra 2014 til 2015 skyldes formentlig det faldende børnetal kombineret med, at effekten af overgrebspakken har fundet et naturligt leje.
Socialrådgiver på Børneområdet.
På Børneområdet er der tilknyttet en socialrådgiver, som yder konsultativ bistand til de fagprofessionelle i dagtilbuddene i forhold til børn, der af forskellige grunde ikke trives. Derudover har socialrådgiveren også en opgave i forhold til formidling af ny lovgivning, f.eks. overgrebspakken.
Forældreuddannelse.
Kolding Kommune har flere tilbud om forældreuddannelse:
Socialrådgiver på Børneområdet.
På Børneområdet er der tilknyttet en socialrådgiver, som yder konsultativ bistand til de fagprofessionelle i dagtilbuddene i forhold til børn, der af forskellige grunde ikke trives. Derudover har socialrådgiveren også en opgave i forhold til formidling af ny lovgivning, f.eks. overgrebspakken.
Forældreuddannelse.
Kolding Kommune har flere tilbud om forældreuddannelse:
- Familieiværksætterne for vordende forældre til barnet er ca. 1,5 år
- De utrolige år for forældre til børn mellem 1 og 8 år
Indsatser på Skoleområdet, der er med til at forebygge, at børn udsættes for vold i hjemmet
Det daglige pædagogiske arbejde.
Der arbejdes dagligt ind i det forebyggende felt gennem en tæt dialog mellem skole og hjem. Herudover foregår det forebyggende arbejde primært gennem skolernes AKT-vejledere, som har særlige kompetencer rettet mod elevernes trivsel, men også i forhold til lærernes og pædagogernes systematiske og løbende samtaler, hvor elevernes trivsel altid er en del af dialogsamtalen mellem elev og lærer/pædagog. Børnelinealen er et fælles arbejdsredskab, der anvendes både på børneområdet og skoleområdet til at vurdere, om børn er i mistrivsel og i hvilken grad.
Det daglige pædagogiske arbejde.
Der arbejdes dagligt ind i det forebyggende felt gennem en tæt dialog mellem skole og hjem. Herudover foregår det forebyggende arbejde primært gennem skolernes AKT-vejledere, som har særlige kompetencer rettet mod elevernes trivsel, men også i forhold til lærernes og pædagogernes systematiske og løbende samtaler, hvor elevernes trivsel altid er en del af dialogsamtalen mellem elev og lærer/pædagog. Børnelinealen er et fælles arbejdsredskab, der anvendes både på børneområdet og skoleområdet til at vurdere, om børn er i mistrivsel og i hvilken grad.
Elever i bekymrende mistrivsel drøftes i pædagogisk forum med fokus på forebyggende og understøttende indsatser. I pædagogisk forum deltager typisk forskellige ressourcepersoner. Det kan være skolens ledelse, AKT-vejlederne, AKT-konsulenter fra PPR og skolesocialrådgiveren.
Underretninger.
Antallet af underretninger i skole og SFO fremgår af nedenstående oversigt (kilde: Registreringer i Familieafdelingen – underretninger til Handicaprådgivningen er ikke medregnet):
2012: 193 underretninger
2013: 221 underretninger
2014: 514 underretninger
2015: 535 underretninger
Som det fremgår af tallene er der sket en markant stigning i antallet af underretninger fra 2013 til 2014. Stigningen skyldes utvivlsomt indførelsen af overgrebspakken, og det dermed øgede fokus på en tidlig og hurtig indsats.
Socialrådgiver på skoleområdet.
Der er ansat en skolesocialrådgiver, som tilbyder lærere sparring i forhold til børn i udsatte positioner. Skolesocialrådgiveren har også været rundt på skolerne og holde oplæg om beredskabsplanen og børnelinealen.
Beredskabsplan og handlevejledning.
Der er lavet en beredskabsplan og handlevejledning til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge. Den findes i en kort og i en fuldstændig udgave, som er tilgængelig på alle skoler. Endvidere er den tilgængelig på https://www.kolding.dk/images/dokumenter/Borger/Familie_boern/Boern_med_saerlige_behov/Underretningspligt/Beredskabsplan_lang.pdf
Der er lavet en beredskabsplan og handlevejledning til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge. Den findes i en kort og i en fuldstændig udgave, som er tilgængelig på alle skoler. Endvidere er den tilgængelig på https://www.kolding.dk/images/dokumenter/Borger/Familie_boern/Boern_med_saerlige_behov/Underretningspligt/Beredskabsplan_lang.pdf
Årsrapport for socialrådgiver i dagtilbud og skole 2016
Antallet af henvendelser til skolesocialrådgiver og socialrådgiver i dagtilbud fremgår af nedenstående oversigt (kilde: Årsrapport for socialrådgiver i dagtilbud og skole 2016). Oversigten viser, at det skærpede fokus mod elever i mistrivsel betyder, at flere elever ”opdages”, hvorefter understøttende foranstaltninger kan iværksættes og evt. nødvendig underretning sendes til Familieafdelingen.
Antallet af henvendelser til skolesocialrådgiver og socialrådgiver i dagtilbud fremgår af nedenstående oversigt (kilde: Årsrapport for socialrådgiver i dagtilbud og skole 2016). Oversigten viser, at det skærpede fokus mod elever i mistrivsel betyder, at flere elever ”opdages”, hvorefter understøttende foranstaltninger kan iværksættes og evt. nødvendig underretning sendes til Familieafdelingen.
Yderligere forebyggende tilbud
I Familierådgivningen i regi af Social- og Sundhedsudvalget arbejdes der med forskellige forebyggende tilbud jf. servicelovens § 11, stk. 2 (tilbud om rådgivning – herunder også som åbne og anonyme tilbud)
- Visitator i Familierådgivningen, Ungekontakten, Børnefamiliehuset, PPR og Sundhedsplejen
- Visitator deltager i indkaldte netværksmøder, hvor der ikke foreligger konkrete oplysninger omkring barnet/den unge/familien
- Visitator udfører generel helhedsorienteret socialfaglig rådgivning
- Børnefamiliehuset yder ved borgerens egen henvendelse rådgivningsforløb 5 – 8 gange med mulighed for familiebehandling i borgerens hjem
- Ungekontakten yder rådgivningsforløb på 3 – 5 samtaler ved henvendelse fra borgere eller samarbejdspartnere
- Såfremt problematikkerne omhandler skolen henvises til PPR’s åbne anonyme rådgivning. Borgeren kan også selv henvende sig
- Såfremt problematikkerne omhandler almindelige trivsels-, opdragelses- eller samspilsproblematikker henvises til sundhedsplejens tilbud ”glade børn” for børn i alderen fra 1,5 – 6 år. Desuden kan henvises til sundhedsplejens generelle tilbud om behovsbesøg. Borgeren kan selv henvende sig.
Børnefamiliehuset (0 – 11 år) og Ungekontakten (11 – 18 år (23 år)) er begge tilbud, der yder støtte jf. servicelovens § 11, stk. 3, nr. 1 og 2 (konsulentbistand, herunder familierettede indsatser og netværks- eller samtalegrupper)
Bilag
Sagsnr.: 16/20260
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Der søges om en anlægsbevilling på 1.371.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
Der søges om en anlægsbevilling på 1.371.000 kr., hvor rådighedsbeløbet gives som følger:
| Udgift 2017: | 1.371.000 kr. |
Ansøgningens materielle indhold:
Projektet omfatter nødvendig etablering/ombygning af køkkenfaciliteter ved daginstitutionerne Palmeallé, Skovbrynet, Firkløveret og Tved. Disse daginstitutioner har ikke tidligere haft frokostordning, men forældrebestyrelserne/forældrene valgte ved afstemningen primo 2016, at der skal være frokostordning for de 3 – 6 årige fra 2017 – 2019.
Udgifterne fordeler sig som følger:
Projektet omfatter nødvendig etablering/ombygning af køkkenfaciliteter ved daginstitutionerne Palmeallé, Skovbrynet, Firkløveret og Tved. Disse daginstitutioner har ikke tidligere haft frokostordning, men forældrebestyrelserne/forældrene valgte ved afstemningen primo 2016, at der skal være frokostordning for de 3 – 6 årige fra 2017 – 2019.
Udgifterne fordeler sig som følger:
| Daginstitutionen Palmeallé: Ombygning i forbindelse med etablering af modtagekøkken | 420.000 kr. |
| | |
| Daginstitutionen Skovbrynet: Opdatering af nuværende køkkener til produktions- og serveringskøkkener: | 257.000 kr. |
| | |
| Daginstitutionen Firkløveret: Opdatering af nuværende produktionskøkken | 134.000 kr. |
| | |
| Daginstitutionen Tved: Ombygning af nuværende køkken til produktionskøkken | 560.000 kr. |
Centralforvaltningens bemærkninger
Sagsnr.: 15/21002
Resumé
Der vil på mødet blive givet en mundtlig gennemgang af tallene for budgetrealisering ultimo november 2016.
Dagsordenen for Børne- og Uddannelsesudvalgets møde skal udsendes senest 30. november 2016. Tallene for budgetrealisering ultimo kan tidligst trækkes den 1. i den følgende måned. Derfor har det ikke været muligt i dagsordenen at præsentere tallene for budgetrealisering ultimo november 2016.
Dagsordenen for Børne- og Uddannelsesudvalgets møde skal udsendes senest 30. november 2016. Tallene for budgetrealisering ultimo kan tidligst trækkes den 1. i den følgende måned. Derfor har det ikke været muligt i dagsordenen at præsentere tallene for budgetrealisering ultimo november 2016.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Status vedr. Prisme
Der mangler stadig at blive indlæst data fra forskellige eksterne systemer. Bl.a. er der ikke indlæst data fra SD (lønsystemet). Dermed kan der ikke trækkes valide forbrugsdata via økonomirapporter. På forvaltningsniveau er det derfor ikke muligt at udarbejde punktet: budgetrealisering, og på decentralt niveau kan der ikke udarbejdes ledelsestilsyn.
En del regninger strander i Prismes workflow, så regninger ikke automatisk betales via systemet. Forvaltningerne forsøger i øjeblikket at få betalt alt det de kan manuelt, så leverandørerne får deres betaling, men har ikke overblik over, om udgiften konteres på det rigtige område. Der har ikke været tid til at undersøge og analysere, om udgifterne bliver bogført korrekt. Det giver en udfordring i forhold til den kommende regnskabsafslutning og afstemning af konti.
Sagsnr.: 15/20582
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning.
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:
- Forelæggelse af sag for statslig myndighed
- Deltagelse i forhandling med andre kommuner
- Besigtigelse i en bestemt sag
- Deltagelse i borgermøder
- Venskabsbybesøg
Bilag
Sagsnr.: 15/21003
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Bilag
- Analyser, redegørelser og undersøgelser
- Aktuel status for realisering af beslutninger vedr. budget 2016 med overslagsår
- Aktuel status for realisering af beslutninger vedr. budget 2017 med overslagsår
- Åben Skole
- Orientering om uddannelse af pædagogmedhjælpere
- Eltang Skole og Børnehave vinder DM i skoleudvikling
- Uddrag af finansloven med konsekvenser for Børne- og Uddannelsespolitik