Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
17-06-2020 15:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Koldings Arbejdsmarkedsråd |
Sted: |
Træningsbanen, Dieselvej 6 |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/12505
Resumé
I Kolding Kommune er der et stærkt fokus på uddannelse af børn og unge og på at sikre, at erhvervslivet får den velkvalificerede arbejdskraft, der er behov for. Det kræver opkvalificering af de ledige, men lige så vigtigt er det at have fokus på bredden i uddannelserne, og den værdi og muligheder det giver at gennemføre en uddannelse.
Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget har tidligere vedtaget en målsætning om,
- at mindst 30% af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse efter grundskolen i 2025
- 30% af de 25 årige i kommunen også har gennemført en erhvervsuddannelse i 2015.
Målene bygger videre på Ungepolitikken på arbejdsmarkedsområdet, som netop betoner vigtigheden af, at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse.
Der er mange elementer og milepæle undervejs mod at nå disse mål, og som indledning til temadrøftelsen om ”Unge & uddannelse” vil Ungechef, Søren Bork Hansen holde et oplæg, hvor han bl.a. vil komme ind på følgende emner:
- Etablering af Ungecentret på IBC – hvad sker der på stedet?
- Pejlemærker for området og de fremtidige milepæle
- Andre veje ud på arbejdsmarkedet end den lige
- Ny strategi for Kolding Uddannelsesråd
- Uddannelses- og fritidsjobmesse
- Målene for unge på erhvervsuddannelse.
Koldings Arbejdsmarkedsråd repræsenterer et bredt udsnit af arbejdsmarkedets parter, og der ønskes kommentarer og erfaringer omkring følgende spørgsmål, der vil blive taget med i det videre arbejde for at nå målene.
- Hvordan skaber vi rammerne og mulighederne for, at de sårbare unge også finder en fast plads på arbejdsmarkedet?
- De gymnasielle uddannelser har et frafald på 15%. Hvordan sikrer vi os, at denne gruppe kommer i gang med en uddannelse – evt. en erhvervsuddannelse?
Sagen behandles i
Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
Børne-, uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at rådet drøfter oplægget og bidrager med anbefalinger til det videre arbejde.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 17-06-2020
Rådet har drøftet emnet, og det er et emne med flere gode udviklinger men også opmærksomheder. Rådet lagde vægt på, at de gerne vil have mulighed for at give input og en indflydelse ind i erhvervspolitikken om arbejdsmarkedet og i forhold til unge og uddannelse. Rådet mener, det er positivt, at der er en høj andel af unge, der tager en uddannelse i Kolding, desuden at der er en stigning til erhvervsuddannelserne.
Der var bl.a. to emner, der meldte sig: Fortsat opmærksomhed på praktikpladser og en opmærksomhed på, om der kan findes plads til de unge, der ikke arbejder eller uddanner sig på fuld tid.
Rådet er optaget af lokalt at få fortalt virksomhederne om de nye lærlingepakker, så der kan fremmes flere praktikpladser og lærlingeforløb. Forvaltningen tager en dialog med uddannelser og erhvervsorganisation, om der er behov for mere kommunikation til virksomhederne - og hvis ja, hvordan det kan gøres snarligt.
Peter Thuesen Andersen
Michael Krogh
Poul Erik Jensen
Anders Petersen
Rasmus Lund-Sørensen
Per Lynnerup
Morten Bjørn Hansen
Sagsnr.: 20/2235
Resumé
Den 1. oktober 2019 blev Uddannelses- og Fritidsjobmessen afholdt på HANSENBERG. Arrangementet var velbesøgt, og der var generelt positive tilbagemeldinger fra de forskellige parter efterfølgende.
Derfor besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at Uddannelses- og Fritidsjobmessen skal afholdes igen i 2020. Aktuelt sigtes mod en afholdelse af messen d. 22. oktober 2020.
Der skal tages stilling til finansieringen af messen.
Tilføjelse til resumé
På mødet i Koldings Arbejdsmarkedsråd vil Ungechef, Søren Bork Hansen, holde et oplæg omkring planlægningen og indholdet af messen.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget og Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget bevilliger 100.000 kr. til Uddannelses- og Fritidsjobmessen, og at midlerne bevilliges fra Investeringspuljen, og
at Koldings Arbejdsmarkedsråd bevilliger 100.000 kr. til Uddannelses- og Fritidsjobmessen.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 02-04-2020
Godkendt.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 17-06-2020
Godkendt.
Peter Thuesen Andersen
Michael Krogh
Poul Erik Jensen
Anders Petersen
Rasmus Lund-Sørensen
Per Lynnerup
Morten Bjørn Hansen
Sagsfremstilling
Den 1. oktober 2019 blev Uddannelses- og Fritidsjobmessen afholdt på HANSENBERG. Arrangementet var velbesøgt, og der var generelt positive tilbagemeldinger fra de forskellige parter efterfølgende.
Derfor besluttede Arbejdsmarkedsudvalget, at Uddannelses- og Fritidsjobmessen skal afholdes igen i 2020.
Messen bliver afholdt af Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med blandt andre Business Kolding, Ungekontakten, IBC, IBA, SDU, AMU Syd, Designskolen og Hansenberg.
Aktuelt sigtes mod en afholdelse af messen d. 22. oktober 2020.
Ligesom i 2019 vil målgruppen være ledige unge samt elever fra kommunens 8., 9. og 10. klasser på alle skolerne.
Målet med messen er at hjælpe de unge til at træffe et oplyst valg om uddannelse og hjælpe flere unge til et fritidsjob. Derfor vil de forskellige uddannelsesinstitutioner præsentere deltagerne for de mange forskellige muligheder og retninger der er, særligt inden for erhvervsuddannelserne.
Unge, der ønsker et fritidsjob, får også mulighed for at komme i dialog om jobmuligheder med lokale virksomheder, der ansætter ungarbejdere. Det kan måske betyde, at nogle af de unge går fra messen med en aftale om en jobsamtale.
Der vil også være lærlingedyster i løbet af dagen med Koldings udgave af Skills konkurrencer. Det sker, for at lærlinge kan fremvise deres mange kompetencer og vise bredden i de forskellige fag. Det giver også de unge mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med en række forskellige erhvervsuddannelser.
Økonomi
Det foreslås, at der afsættes 200.000 kr. til arrangementet, hvilket er i samme størrelse som messen i 2019. Det foreslås også, at udgiften deles ligeligt mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Beløbet dækker udgifter til leje af pavillon, lydanlæg, forplejning, markedsføring, busser til transport af de unge fra skolerne m.m.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedsudvalgets bidrag på 100.000 kr. bevilliges fra Investeringspuljen.
Ansøgning til Investeringspuljen
Formålet med Uddannelses- og Fritidsjobmessen er at hjælpe unge til at vælge uddannelse, og hjælpe flere unge til at få et fritidsjob.
Det lever op til Investeringspuljens formål, som bl.a. fokuserer på at få flere borgere i arbejde, herunder især de borgere, der ikke er helt klar til jobs.
Nogle af de unge, der deltager på messen, vil være i risiko for ikke at tage en uddannelse eller få et arbejde efter grundskolen. For netop denne gruppe af unge, kan fritidsjobs være en vej ind på arbejdsmarkedet, og det kan være en vej til at få opbygget en arbejdsidentitet og forståelse af arbejdsmarkedet. Derfor rammer Uddannelses- og Fritidsjobmessen Investeringspuljens formål godt.
Endvidere vil flere unge opleve mulighederne for erhvervsuddannelser, og det vil på sigt understøtte virksomhedernes behov for særligt faglært arbejdskraft.
Derudover vil messen gennemføres i et bredt samarbejde mellem Kolding Kommune, virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne, hvilket også lever op til puljens kriterier.
Ligeledes understøtter Uddannelses- og Fritidsjobmessen Arbejdsmarkeudvalgets Ungepolitik, som netop fokuserer på at hjælpe de unge til at se deres muligheder og potentialer ift. uddannelse og beskæftigelse.
Såfremt de 100.000 kr. bevilliges, så vil der være 674.000 kr. tilbage i Investeringspuljen.
Sagsnr.: 20/16678
Resumé
Business Kolding har den 3. juni 2020 udsendt et spørgeskema til virksomhederne i Kolding Kommune. Spørgeskemaet er en opfølgning på to tidligere udsendte spørgeskemaer, hvor formålet med undersøgelsen er at få det det bedst mulige overblik over COVID 19-krisens konsekvenser for virksomhederne.
Business Kolding bruger resultaterne til at tilrettelægge den bedst mulige erhvervsservice hjælp og videreformidle resultaterne til relevante beslutningstagere.
Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen foreligger primo uge 25, og vil blive præsenteret på mødet.
Der ønskes en diskussion i Arbejdsmarkedsrådet af:
- Hvad kan der gøres for at få flere dimittender i beskæftigelse eller motivere til opstart af egen virksomhed?
- Hvad kan der gøres for at sikre tilstrækkeligt med elev- og lærlingepladser?
- Hvad kan der gøres lokalt for at opretholde antallet af arbejdspladser i hotel- og restaurationsbranchen?
Chef for erhvervsudvikling fra Business Kolding, Tove Gæmelke, vil holde et oplæg på mødet.
Sagen behandles i
Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at rådet drøfter oplægget.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 17-06-2020
Oplægget blev drøftet.
Peter Thuesen Andersen
Michael Krogh
Poul Erik Jensen
Anders Petersen
Rasmus Lund-Sørensen
Per Lynnerup
Morten Bjørn Hansen
Sagsnr.: 20/9190
Resumé
Da beskæftigelsen d. 12. marts 2020 blev suspenderet grundet COVID-19 ændredes jobcentrets mulighed sig markant for at servicere virksomhederne og hjælpe borgerne tilbage i beskæftigelse. Suspensionen har medført, at jobcentret har måtte udvikle nye måder at arbejde på, for stadig at kunne servicere erhvervslivet i Kolding Kommune og støtte ledige i forhold til jobsøgningen.
Som følge af coronakrisen har Jobcenter Koldings Virksomhedskontakt intensiveret brugen af de digitale platforme som LinkedIn, Facebook og digitale nyhedsbreve. Dertil har jobcentret udviklet en række webinarer for ledige og virksomheder. Jobcentret har desuden kontaktet virksomheder ved starten af nedlukningen af landet, samt igen i maj måned.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) sendte d. 27. maj 2020 en bekendtgørelse om delvis genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen, som følge af COVID-19. Heri fremgår det, at de ledige igen har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, samt deres ret og pligt til at deltage i den aktive beskæftigelsesindsats. Det betyder desuden at kommunerne igen er forpligtet til at tilbyde indsatser, der kan hjælpe de ledige med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
På rådsmødet ønskes en fælles drøftelse af erfaringer og perspektiver i forhold til at opnå læring for fremtiden.
Sagen behandles i
Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Koldings Arbejdsmarkedsråd drøfter hvordan:
- virksomhederne understøttes bedst muligt ud af krisen
- lediges kompetencer sættes i spil og introduceres for virksomhederne, og
- uddannelse og opkvalificering kan understøtte det gode jobmatch mellem virksomhed og ledige.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 17-06-2020
Rådet drøftede udviklingen i ledigheden under krisen, og de mulige konsekvenser som ophøret af hjælpepakkerne kan have på antallet af ledige. Desuden hvordan man bedst muligt understøtter, at de igen kommer i job.
Peter Thuesen Andersen
Michael Krogh
Poul Erik Jensen
Anders Petersen
Rasmus Lund-Sørensen
Per Lynnerup
Morten Bjørn Hansen
Sagsfremstilling
Pga. coronakrisen har beskæftigelsesindsatsen været suspenderet siden 12. marts 2020. Jobcentrene har siden da skulle fungere med et beredskab, så nedlukningen ikke fik konsekvenser for borgernes ydelser. Derimod blev der midlertidig stoppet for samtaler og virksomhedsvendt aktivering og opkvalificering.
På trods af suspensionen har Jobcenter Kolding igangsat flere særlige indsatser for at hjælpe både ledige og erhvervslivet bedst muligt gennem denne periode. Formålet med disse indsatser og nye måder at arbejde på har været at hjælpe virksomhederne med rådgivning og rekruttering, samt at støtte borgere i forhold til jobsøgning og CV på frivillig basis.
Indsatserne har været følgende:
”Straksopkald” til virksomheder i starten af coronakrisen
Ved nedlukningen af landet i starten af marts måned foretog Virksomhedskontakten ”straks opkald” til en række branchespecifikke virksomheder inden for fødevareproduktion, transport og dagligvarehandel for at bidrage til, at særlige kritiske områder modtog en hurtig støtte og hjælp til rekruttering.
”Servicekald” til virksomheder under krisen
Virksomhedskontakten igangsatte d. 4. maj 2020 en systematisk kontakt til virksomheder i Kolding Kommune for at høre til deres udfordringer under COVID-19 og for at være nysgerrig på, om jobcentret kan være dem behjælpelig i situationen. Målsætningen er at komme i kontakt med 2.500 virksomheder i Kolding. I alt er der pr. d. 10. juni 2020 foretaget ca. 2.500 ”Servicekald” siden d. 4. maj 2020. Sidegevinsten ved ”servicekaldet” har været 100 rekrutteringsopgaver. Ydermere har flere virksomheder givet udtryk for at have fået øjnene op for jobcentrets rolle, og hvordan jobcentret kan hjælpe lige præcis deres virksomhed.
Kampagnen var koordineret med Business Kolding, som har givet flere virksomheder en anden målrettet rådgivning og hjælp, som supplement til den jobcentret har kunne levere.
Der samles struktureret op på viden omkring forløbet og arbejdet.
Løbende henvendelser fra virksomheder
Under coronakrisen har Virksomhedskontakten løbende fået henvendelser fra virksomheder omkring et ønske om at rekruttere og om rådgivning i forhold til diverse hjælpepakker mm.
Webinar for virksomheder
Sammen med Business Kolding og IBC har jobcentret afholdt et webinar, der havde til formål at rådgive virksomheder omkring hjælpepakkerne, herunder særligt arbejdsfordeling.
Jobcentrets særlige indsatser til borgere
Alle borgere blev i starten af coronakrisen kontaktet med henblik på sparring på CV og jobsøgning. Tilbagemeldingen fra borgere har været overvejende positiv. Flere borgere har udtrykt glæde ved jobcentrets interesse og flere fortæller, at de har været glade for en snak i den ellers svære tid.
Rekrutteringsopgaver
Rekrutteringsservice rekrutterer for nuværende til 100 ordinære jobs, og flere virksomheder har tilkendegivet, at de planlægger at rekruttere via jobcentret inden for en til to måneder.
For at imødekomme behovet for ekstra arbejdskraft til rengøring og service til skoler og institutioner grundet coronakrisen har jobcentret iværksat en indsats for at finde og opkvalificere ledige.
39 ledige er således under krisen blevet ansat i rengøring og service i Kolding Kommunes rengøringsafdeling. I starten af maj blev rekrutteringen understøttet af en række opkvalificeringsforløb på AMU SYD, hvor i alt 36 ledige blev opkvalificeret inden for rengøring via et fire dages AMU kursus.
Digitale platforme for kommunikation med og formidling til ledige
Der er skabt mulighed for, at ledige hver dag på samme tidspunkt har kunne følge en række webinarer. De ledige har taget godt imod det digitale format og mange har tilkendegivet, at webinarene har støttet dem og øget deres motivation i denne svære tid. Det drejer sig om:
- Webinarer for ledige med fokus på ”En guidet tur på jobnet”, ”Jobsøgningsstrategi”, ”CV Workshop”, ”Ansøgningsworkshop”, ”Den gode samtale”, samt webinaret på engelsk ”How to finde a job using Jobnet”.
- Frokost møde - ”Frokost med Steen” hvor der er inviteret gæster ind, der fortæller om motivation, LinkedIn mm. som målretter sig mod ledige i jobsøgningsfasen.
Brancherettede webinarer
Jobcentrets taskforce har samarbejdet med AMU Syd om brancherettede webinarer. Og d. 15. maj 2020 blev det første af en række brancherettede webinarer afholdt. Udgangspunktet var de brancher, der p.t. mangler arbejdskraft. Det første webinar omhandlede personbefordring: bus, taxa og flextrafik. Der er desuden afholdt webinarer inden for lager branchen, samt teknisk isolation.
Differentieret genåbning af beskæftigelsesindsatsen fra d. 27. maj 2020
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) sendte d. 27. maj en bekendtgørelse om delvis genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen, som følge af COVID-19. Heri fremgår det, at de ledige igen har pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, samt deres ret og pligt til at deltage i den aktive beskæftigelsesindsats. Det betyder desuden at kommunerne igen er forpligtet til at tilbyde indsatser, der kan hjælpe de ledige med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Læring og erfaringer i et fremadrettet perspektiv
Jobcentret har arbejdet endnu mere digitalt end før krisen. Udviklingen af tiltag som ”Straksopkald”, ”Servicekald” og diverse webinarer har været nødvendige tiltag for at bevare kontakten til både ledige og virksomheder i suspensionsperioden.
Erfaringerne fra nedlukningen af jobcentret kan med fordel bruges i overgangsperioden, til beskæftigelsesindsatsen og samfundet igen befinder sig i en normal hverdag - uden afstandskrav og forsamlingsforbud. Det digitale arbejde med både kontakt og formidling har givet vigtig læring og erfaringer, som kan tages med videre.
På rådsmødet ønskes en fælles drøftelse af erfaringer og perspektiver i forhold til at opnå læring for fremtiden omkring arbejdet med beskæftigelsesindsatsen.
Bilag
Sagsnr.: 17/16783
Resumé
En opdatering af virksomhedsmentoruddannelsen og mentornetværket skal styrke samarbejdsfladen med virksomhederne, så de får mulighed for og motivation til, at tage et endnu større socialt ansvar. Dette i forhold til at ledige med særlige udfordringer får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at det får en positiv effekt på den enkelte virksomheds økonomiske bundlinje. I lyset af situationen med COVID-19 er det desuden ønsket, at virksomhedsmentorordningen skal styrke jobskabelsen til fordel for både ledige og virksomheder. Desuden skal der uddeles en mentorpris til en virksomhedsmentor.
Konceptet med jobdating er fra januar 2020 forandret fra, at de ledige havde tvungen deltagelse, til nu hvor det er frivilligt at deltage. Den nye form for jobdating finder sted første fredag i hver måned i Jobcenter Koldings egne lokaler på Dieselvej 6.
Ved de første to jobdatings i januar og februar deltog henholdsvis 200 og 125 ledige sammen med 12 virksomheder. Flere ledige har ved disse lejligheder fået et job og tilbagemeldingerne fra både borgere og virksomheder er overvejende positive.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget og Koldings Arbejdsmarkedsråd (orientering).
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Arbejdsmarkedsudvalget godkender forslaget til styrkelsen af virksomhedsmentorordningen samt etableringen af en årlig mentorpris, og
at Arbejdsmarkedsudvalget tager status på den nye form for jobdating til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-05-2020
Godkendt.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 17-06-2020
Arbejdsmarkedsrådet tog orienteringen til efterretning. Desuden drøftede rådet, hvordan man bedst muligt tilrettelægger arbejdet med at planlægge en mentorpris.
Peter Thuesen Andersen
Michael Krogh
Poul Erik Jensen
Anders Petersen
Rasmus Lund-Sørensen
Per Lynnerup
Morten Bjørn Hansen
Sagsfremstilling
Virksomhedsmentorordningen
Mange af virksomhederne i Kolding Kommune vil gerne tage et socialt ansvar. Et socialt ansvar, der dels hjælper ledige til at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at det får en positiv effekt på virksomhedernes bundlinje. Det være sig bl.a. i form af større fleksibilitet i opgaveløsningen og mulighed for omfordeling af opgaver, men også gennem forbedret trivsel og arbejdsmiljø på arbejdspladsen, når medarbejderne sammensættes på en anden måde end traditionelt.
Derudover er det ønsket at hjælpe både virksomheder og ledige i forbindelse med Coronakrisen. Virksomhedsmentorordningen støtter op om virksomhedernes rekruttering, samtidig med at ordningen styrker jobskabelsen, til gavn for både ledige og virksomheder.
Dette flugter med kommunens politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice, der netop fokuserer på at styrke virksomhederne i rekrutteringen af nye medarbejdere. Samtidig flugter virksomhedsmentorordningen med politikken for det rummelige arbejdsmarked, der sigter på at hjælpe ledige med særlige udfordringer tilbage i beskæftigelse.
For at lykkes med at påvirke bundlinjen og integrere ledige borgere i virksomheden, kræves et tæt og godt samarbejde mellem virksomhederne og jobcentret. Og her er virksomhedsmentorer et meget konkret eksempel på, hvordan dette samarbejde kan styrkes. Derfor er der god værdi i at styrke dette samarbejde gennem kompetenceløft af virksomhedsmentorerne, styrke netværket af virksomhedsmentorerne og anerkende deres værdifulde indsats.
I det nedenstående er ordningens hovedelementer kort beskrevet, og samtidig er der tilføjet en markering af, hvilke elementer der er henholdsvis uændret og nyt.
- Mentoruddannelse: Afholdelse af mentoruddannelse 2 gange om året af 3 uddannelsesdage. Uddannelsen faciliteres af ekstern underviser [uændret]. Uddannelsen er forbeholdt medarbejdere fra virksomhedscentre eller virksomheder, der gerne vil gøre en forskel [nyt].
- Brush-up-formiddag/efteruddannelse: Opfølgning på og videreudvikling af de uddannede mentorers kompetencer. Afholdes 1 gang om året og faciliteres af ekstern underviser [nyt].
- Netværksmøder: Afholdelse af netværksmøder 2 gange om året. Mulighed for sparring mentorerne i mellem samt opfølgning på, hvordan mentorindsatsen går i virksomhederne. Netværksmøder afholdes af Virksomhedskontakten [uændret].
- Mentorpris: Uddeling af pris til årets virksomhedsmentor i forbindelse med et netværksmøde [nyt].
Status på Jobcenter Koldings nye form for jobdating
På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i oktober 2019 godkendte udvalget at Jobcenter Kolding optimerede jobdatingkonceptet. De to første jobdatingarrangementer har fundet sted, ét i januar og ét i februar måned. Konceptet er én af indsatserne, der har til formål at styrke rekrutteringen af arbejdskraft til virksomhederne. Jobdating skaber dermed rammen, for at lave det gode match mellem virksomhed og ledig.
Konceptet med jobdating ligger således i tråd med kommunens politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice, der bl.a. skal sikre at virksomhederne får den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger.
Markedsføring af Jobdating
Forudsætningen for en succesfuld jobdating er et massivt markedsføringsarbejde, både i forhold til ledige og virksomheder. Jobrådgivere og jobkonsulenter reklamerer og uddeler flyers til de borgere, de er i kontakt med. Derudover gøres der også opmærksom på jobdating til informationsmøderne for nye ledige.
Virksomhederne informeres og motiveres til at deltage både via den direkte kontakt og igennem jobcentrets nyhedsbrev, samt på LinkedIn- og Facebookprofilen Jobcenter Kolding – ”Virksomhedskontakten”.
Status på jobdating i januar og februar måned
Fredag d. 31. januar 2020 afholdt Jobcenter Kolding den første jobdating på træningsbanen på Dieselvej 6. Her deltog 12 virksomheder sammen med ca. 200 borgere. Virksomhederne havde ca. 50 ledige stillinger med.
Fredag d. 28. februar 2020 afholdtes den anden jobdating, hvor 12 virksomheder sammen med ca. 125 borgere deltog. Virksomhederne havde ca. 40 ledige stillinger med.
Tilbagemeldinger fra virksomhederne
Virksomhederne var meget positive og flere har tilkendegivet, at det var meget positivt med så mange motiverede borgere. Flere virksomheder har ligeledes fundet flere potentielle kandidater til deres virksomhed.
Tilbagemelding fra borgere
De borgere der blev adspurgt, var alle positive omkring jobcentrets jobdating. Flere gik meget glade derfra og havde haft en god oplevelse, hvor det at have fået en aftale om en jobsamtale efterfølgende naturligvis fyldte meget.
Sagsnr.: 19/16117
Resumé
Som en del af forenklingsreformen er der igangsat et landsdækkende A-kasse forsøg, hvor A-kasserne overtager forløbet for de ledige i deres første tre måneders ledighed. I Kolding Kommune har således 5 A-kasser fået tilladelse til at have ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i en 4-årig periode fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2023. Det drejer sig om Dansk Metal, 3F, FOA, BUPL A-kasse og Socialpædagogernes A-kasse.
Der har været afholdt møde d. 12. maj 2020 mellem A-kasse ledere og jobcenterchefer. På mødet var der enighed om at A-kasse forsøget er godt i gang.
A-kasserne oplever, at medlemmerne, der er omfattet af forsøget, er positive ved kun at skulle i kontakt med A-kassen i løbet af de første tre måneder af deres ledighedsperiode.
A-kasse forsøget har været sat i bero grundet suspensionen af beskæftigelsesindsatsen. Dette betyder, at antallet af ledige, der er omfattet af forsøget, er steget markant, da de ledige med tre måneders ledighed endnu ikke er blevet overgivet til jobcentret.
Nogle af A-kasserne har oplevet en markant stigning i ledigheden, men samtidig med at mange ledige relativt hurtigt er gået tilbage i job.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udgav d. 27. maj 2020 en bekendtgørelse om delvis genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19. Heri fremgår det, at A-kasse forsøget genstartes d. 1. september 2020, og at perioden fra den 1. januar og frem til 1. september 2020 skal betragtes rent evalueringsmæssigt som en implementeringsperiode.
Sagen behandles i
Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Koldings Arbejdsmarkedsråd tager orienteringen om A-kasse forsøget til efterretning.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 17-06-2020
Rådet tog orienteringen til efterretning.
Peter Thuesen Andersen
Michael Krogh
Poul Erik Jensen
Anders Petersen
Rasmus Lund-Sørensen
Per Lynnerup
Morten Bjørn Hansen
Sagsfremstilling
Som en del af forenklingsreformen er der igangsat et landsdækkende A-kasse forsøg, hvor A-kasserne overtager forløbet for de ledige i deres første tre måneders ledighed. Samtidig forpligter A-kasserne sig til at tage kontakt til jobcentret tidligt i forløbet, hvis en ledig vurderes til at have komplekse problemstillinger.
I Kolding Kommune har således 5 A-kasser fået tilladelse til at have ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i en 4-årig periode fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2023. Det drejer sig om Dansk Metal, 3F, FOA, BUPL A-kasse og Socialpædagogernes A-kasse
Kort om kontaktforløbet i A-kassen
Målgruppen for kontaktforløb med A-kasserne er ledige dagpengemodtagere, som vurderes ikke at have komplekse problemstillinger. Dette betyder, at der skal laves en vurdering inden for 14 dage fra første ledighedsdag i forhold til, om den enkelte ledige skal omfattes af et kontaktforløb i A-kassen eller i jobcentret. Hvis den ledige vurderes at have særlige problemstillinger, der kalder på særlig støtte, skal den ledige inden for 14 dage tilknyttes en jobrådgiver på jobcentret.
Fælles for alle A-kasserne er følgende:
- Senest 14 dage efter tilmelding kontakter A-kassen jobcentret, når en ledig skal tilknyttes kontaktforløbet i jobcentret.
- Minimum tre samtaler i løbet af de første tre måneder efter tilmelding. Heraf skal den ene være en fællessamtale mellem borger, A-kasse og jobcenter.
- Fællessamtalen er med alle A-kasserne aftalt til at finde sted mellem 11 og 12 ugers ledighed.
Status på A-kasse forsøget
Det er aftalt med A-kasserne, at der afholdes to årlige møder på ledelsesniveau for at drøfte udviklingen og samarbejdet. Seneste møde blev afholdt d. 12. maj 2020 via Skype, hvor A-kasse ledere og chefer i Jobcenter Kolding deltog. Fokus på mødet var status på samarbejdet omkring A-kasse forsøget, samt håndtering under suspensionen af beskæftigelsesindsatsen og efter ophævelse af samme.
Følgende blev drøftet på mødet:
- Kontaktforløbet er godt i gang, men har grundet coronakrisen været sat i bero. Som led i og i overensstemmelse med suspensionen af beskæftigelsesindsatsen er dagpengemodtageres dagpengeanciennitet sat i bero.
- A-kasserne giver udtryk for, at deres medlemmer er positivt stemt overfor kun at skulle i kontakt med a-kassen i de første tre måneder af ledighedsperioden.
A-kasse forsøget indbefatter nyledige, hvorfor fokus skal rettes mod følgende to kategorier, over og under 30 årige:
|
|
|
| ||||
| Under 30 årige - Under 13 ugers ledighed | Over 30 årige - Under 13 ugers ledighed | Samlet antal ledige i A-kasser med i forsøget | ||||
3F | 58 | 172 | 230 | ||||
Metalarbejdernes A-kasse | 34 | 91 | 125 | ||||
FOA | 11 | 50 | 61 | ||||
Socialpædagogernes A-kasse (SLA) | 4 | 9 | 15 | ||||
BUPL A-kasse | 15 | 16 | 31 | ||||
I alt pr. 25. maj 2020 | 122 | 338 | 460 | ||||
Til sammenligning følger her oversigten over antal ledige omfattet af A-kasse forsøget i februar måned 2020.
| Under 30 årige - Under 13 ugers ledighed | Over 30 årige - Under 13 ugers ledighed | Samlet antal ledige i A-kasser med i forsøget |
3F | 19 | 58 | 77 |
Metalarbejdernes A-kasse | 9 | 10 | 19 |
FOA | 13 | 14 | 27 |
Socialpædagogernes A-kasse (SLA) | 1 | 3 |
3 |
BUPL A-kasse | 3 | 9 | 12 |
I alt | 45 | 94 | 139 |
Årsagen til den markante stigning i antallet af ledige der er omfattet af forsøget er, at beskæftigelsesindsatsen er suspenderet under CORONA krisen. Antallet af ledige i forsøget stiger gennem øget tilgang siden 11. marts 2020, og uden at de ledige efter tre måneders ledighed er blevet overgivet til jobcentret.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fremkom d. 27. maj 2020 med bekendtgørelsen om delvis genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af COVID-19. Heraf fremgår følgende omkring A-kasse forsøget:
”Genopstart af forsøget fra d. 1. september 2020.
Suspensionen af beskæftigelsesindsatsen d. 12. marts bevirker, at a-kasseforsøget
reelt er har været sat ud af kraft siden da. Aftalekredsen har derfor besluttet, at forsøgsdeltagere, som er visiteret til forsøget i perioden fra den 1. januar og indtil d. 1.
september 2020 ikke vil indgå i evalueringen af forsøget.
Det er således udelukkende personer, som visiteres til forsøget efter den 1. september
2020, som vil indgå i den egentlige forsøgspopulation for evalueringen. Forsøgsperioden
er ikke ændret og forsøget udløber fortsat ved udgangen af 2023.
I perioden fra den 1. januar og frem til 1. september 2020 skal forsøget gennemføres
efter gældende regler, men perioden betragtes rent evalueringsmæssigt som en
implementeringsperiode hvor it- understøttelse, registreringsrutiner og arbejdsgange
bliver endeligt fastlagt.”
Se side 19 i dette link: https://star.dk/media/13863/orienteringsskrivelse-genaabning-kommuner-jobcentre-a-kasser-27-maj-2020.pdf
Sagsnr.: 19/16107
Resumé
For at styrke indsatsen med at opkvalificere, omskole og uddanne ledige er følgende fire kampagner igangsat: Voksenlærekampagne, Ny Mesterlære kampagne, SOSU kampagne, samt en kampagne der skal afklare og motivere ledige til brancher inden for metal, byggeri og industri.
I forbindelse med kampagnerne Voksenlære, Ny Mesterlære og SOSU kampagnen er der udarbejdet informationsmateriale i form af både fysiske foldere og digitalt kampagne- og informationsmateriale. Til de to førstnævnte kampagner er der desuden udarbejdet kampagnemateriale i form af korte kampagnefilm.
Den fjerde kampagne omkring afklaringsforløb inden for brancherne metal, byggeri og industri, er endnu ikke igangsat grundet nedlukningen af beskæftigelsesindsatsen.
Status på kampagnerne er, at aktiviteterne er sat i bero grundet coronakrisen.
Kampagnernes aktiviteter igangsættes, så snart det lader sig gøre i forhold til ophævelsen af suspensionen af beskæftigelsesindsatsen og i forhold til samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne.
Sagen behandles i
Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at Koldings Arbejdsmarkedsråd drøfter status på kampagnerne, og
at rådet drøfter eventuelle justeringer af kampagneaktiviteterne i lyset af coronakrisens konsekvenser og genåbningen af beskæftigelsesindsatsen.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 17-06-2020
Rådet tog orienteringen til efterretning.
Peter Thuesen Andersen
Michael Krogh
Poul Erik Jensen
Anders Petersen
Rasmus Lund-Sørensen
Per Lynnerup
Morten Bjørn Hansen
Sagsfremstilling
Jobcenter Kolding har et stærkt fokus på at uddanne og opkvalificere ledige for herigennem at bringe ledige tilbage i beskæftigelse. Samtidig er der et ønske om at hjælpe potentielle ledige i forhold til et brancheskift til brancher med mangel på arbejdskraft. For yderligere at styrke mulighederne for at ledige kan blive opkvalificeret og uddannet eller foretage brancheskift er der igangsat fire kampagner. Disse kampagner bidrager samtidig til, at ledige opnår de kompetencer, som virksomheder i og uden for Kolding efterspørger.
Grundet coronakrisen er beskæftigelsesindsatsen blevet suspenderet, hvorfor også aktiviteterne i forbindelse med kampagnerne sat i bero.
Her følger en kort status på fire kampagner, der er igangsat.
Voksenlærlingekampagnen
I september 2019 bevilligede Koldings Arbejdsmarkedsråd 15.000 kr. til aktiviteter, der skal føre til, at flere voksne ledige over 25 år tager en erhvervsuddannelse, særligt inden for brancher der mangler kvalificeret arbejdskraft. Aktiviteterne skal koordineres med STAR og fagbevægelsens aktiviteter.
Følgende aktiviteter er igangsat af Jobcenter Kolding:
- Flyer er udarbejdet
- Annoncering på LinkedIn har opnået 90.488 visninger og 215 klik
- Annoncering på Facebook har opnået 44.308 visninger
- Der er udarbejdet en video, hvor en uddannelseskonsulent fortæller omkring voksenlærlingeordningen til bl.a. LinkedIn
- Der er udarbejdet en video med Gram Equipment med en voksenlærling til LinkedIn og Facebook.
Voksenlærlingevideoen ligger på Kolding.dk
https://www.kolding.dk/erhverv/jobcenter-arbejdsmarked/voksenlaerling
Planlagte aktiviteter, som er sat i bero grundet coronavirus, men som igangsættes så snart det er muligt:
- Personlig henvendelse til udvalgte virksomheder omkring voksenlærlingeordningen
- Gentagelser af videoer på udvalgte medier.
SOSU kampagnen
I februar 2020 bevilligede Koldings Arbejdsmarkedsråd 15.000 kr. til en kampagne, der har til formål at informere og motivere ledige til SOSU faget. Formålet med kampagnen var samtidig at lægge op til ’Klar til SOSU’ - et 15 dages AMU opkvalificeringsforløb med start d. 18. marts 2020.
Følgende aktiviteter er igangsat:
- Information i form af flyer
- Et informationsmøde til ledige omkring SOSU faget og ’Klar til SOSU’ forløbet blev formidlet.
Grundet suspensionen af beskæftigelsesindsatsen blev ’Klar til SOSU’ ikke igangsat.
Planlagte aktiviteter:
- Et nyt ’Klar til SOSU’ er planlagt til efterår 2020. Forløbet sigter på at motiverede og egnede ledige starter grundforløb 2 på SOSU skolen i januar 2021.
Ny Mesterlære kampagne
I september 2019 bevilligede Koldings Arbejdsmarkedsråd 28.000 kr. til aktiviteter til en Ny Mesterlære kampagne. Formålet er at motivere ledige til at påbegynde en erhvervsuddannelse via Ny Mesterlæreordningen.
Kampagnen vil derved trække på de gode erfaringer fra det tidligere Ny Mesterlære projekt. Dette indbefatter et fortsat samarbejde med AMU Syd, IBC og HANSENBERG omkring, at arrangere virksomhedsbesøg og virksomhedspraktikker for deltagerne. Undervejs i perioden vil der foregå annoncering på Kolding.dk, Facebooksiden ”Stig på” og LinkedIn, hvor informationen er målrettet enten virksomheder eller borgere.
Følgende aktiviteter er igangsat:
- Flyer er udarbejdet
- Udarbejdelse af video til LinkedIn, hvor uddannelseskonsulent fortæller om Ny mesterlære
- Video udarbejdet med virksomheden City Container og ny mesterlære elev til Youtube og Facebook. På YouTube har Ny Mesterlære videoen fået 3.389 visninger.
Ny mesterlære videoen ligger på Kolding.dk
https://www.kolding.dk/erhverv/jobcenter-arbejdsmarked/ny-mesterlaere
Planlagte aktiviteter som er sat i bero grundet coronavirus:
- Personlig henvendelse til udvalgte virksomheder omkring Ny Mesterlæreordningen
- Gentagelser af videoer på udvalgte medier.
Kampagne: Afklaring af muligheden inden for metal, byggeri og industri
I september 2019 bevilligede Koldings Arbejdsmarkedsråd 20.000 kr. til aktiviteter, der skal bidrage til at ledige afklares i forhold til brancher inden for metal, byggeri og industri.
De planlagte forløb i forhold til kampagnen skulle have været igangsat i marts 2020, men grundet coronavirus blev forløbene sat i bero. Der er planlagt ny opstart på forløbene i august/september 2020.
Sagsnr.: 18/1065
Resumé
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren vil på mødet give en orientering om nyt fra forvaltningen.
Sagen behandles i
Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 17-06-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Peter Thuesen Andersen
Michael Krogh
Poul Erik Jensen
Anders Petersen
Rasmus Lund-Sørensen
Per Lynnerup
Morten Bjørn Hansen
Sagsfremstilling
Bilag
- Budget og regnskab for Koldings Arbejdsmarkedsråd
- Praktikker, voksenlærlinge, løntilskud og IGU 1. kvartal 2020.pdf
- Dagsordenpunkt_1_Status på arbejdsmarkedsområde_09-06-2020 20-05-10.PDF
- Ledelsesinformation, del 2, juni 2020.pdf.PDF
- Dagsordenpunkt_1_Status på integrationsområdet,_09-06-2020 20-05-50.PDF
- Bilag til dagsordenspunkt, status på integrationsområdet.pdf.PDF
Sagsnr.: 18/1065
Resumé
For at sikre en maksimal inddragelse af Koldings Arbejdsmarkedsråds baglande, orienterer rådets medlemmer på mødet om nyt fra deres organisationer.
Sagen behandles i
Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 17-06-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Peter Thuesen Andersen
Michael Krogh
Poul Erik Jensen
Anders Petersen
Rasmus Lund-Sørensen
Per Lynnerup
Morten Bjørn Hansen