Dagsorden
Mandag 18. jan 2016 kl. 09:00
Økonomiudvalget
Borgmesterens mødelokale
Referat
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
På Plan- og Boligudvalgets møde den 19. oktober 2015, blev ansøgninger vedr. bygningsfornyelse og nedrivninger behandlet, og der blev meddelt tilsagn til ansøgere om i alt 2.333.345 kr. vedr. bygningsfornyelse og 175.500 kr. til nedrivninger, i alt 2.508.845 kr.
Udbetalingerne vil først blive foretaget i 2016, hvorfor budgettet er blevet overført fra 2015 til 2016 ifm. bevillingskontrollen ultimo 2015. Det er på den baggrund, at der søges anlægsbevilling for det overførte beløb.
Det beløb, der er tale om, består af en nettoramme på 1.259.000 kr., svarende til Kommunens andel af udgifterne. Hertil kommer statens udgiftsandel, der i forbindelse med, at støttemulighederne er forbedret, forventes at udgøre ca. 1.700.000 kr., Det samlede beløb udgør således ca. 2.959.000 kr.
Da der på mødet i oktober blev meddelt tilsagn om dækning af udgifter på i alt 2.508.845 kr., resterer der 450.000 kr. Heraf blev det på mødet besluttet at disponere yderligere 237.000 kr. til faldefærdige bygninger. Der igangsættes en opsøgende proces hos bygningsejere med tilbud om støtte på maksimalt 50% af nedrivningsudgifterne dog maks. 50.000 pr. bygning til nedrivning.
Det resterende beløb på 213.000 kr. disponeres til yderligere bygningsfornyelse, men er endnu ikke fordelt på konkrete projekter.
Der vil ske en opfølgning på projekterne, der er godkendt, samt de projekter, der har fået afslag. Erfaringen viser, at der vil kunne ske justeringer i enkelte projekter ift., om de gennemføres eller ej, hvilket kan give mulighed for, at andre projekter kan blive tilgodeset. I den proces forventes restbeløbet på 213.000 kr. at blive anvendt.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
| | Udgift | Indtægt |
| 2016 | 2.959.000 kr. | 1.700.000 kr. |
Ansøgningen finansieres af de afsatte midler på p.nr. 4606 Ramme til byfornyelse og boligforbedring.
Centralforvaltningens bemærkninger
Resumé
Skønnet for likviditetsbudget 2016 er lavet med udgangspunkt i udtræk fra Prisme, som er Kolding Kommunes økonomisystem, det vedtagne budget 2016, de indtil nu kendte bevillingsændringer/tillægsbevillinger samt den historisk kendte udvikling i 2014 og 2015.
Der er fortsat ikke adgang til et egentligt likviditetsmodul.
Samarbejdet med Fujitsu (Prisme) om opbygning af et egentligt likviditetsmodul endte uden resultat. Der er taget kontakt til BDO med henblik på afklaring af muligheder for løsning af udfordringen. Der forventes en afklaring i løbet af foråret 2016, så modulet vil kunne anvendes for likviditetsbudgettet for 2017.
Det udarbejdede likviditetsbudget for 2016 skønner en stabil gennemsnitlig likviditet i 2016 på ca. 330 mio. kr. Gennemsnitslikviditeten skønnes at falde en smule i 2017 for at falde yderligere i den følgende budgetperiode. Ultimo 2020 skønnes gennemsnitslikviditeten at udgøre knap 200 mio. kr.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at likviditetsbudgettet for 2016 godkendes,
Sagsfremstilling
Primo 2015 var den gennemsnitlige kassebeholdning på 282,3 mio. kr. og pr. 31. december 2015 udgør den 367,0 mio. kr. En stigning på 84,7 mio. kr. i 2015. Den største forklaringsfaktor er en væsentlig større overførsel til 2016 af ikke forbrugte anlægsbeløb end skønnet.
I 2016 forventes et fald i den gennemsnitlige likviditet. Gennemsnittet ultimo 2016 skønnes til 339,5 mio. kr., altså et fald på 27,5 mio. kr. Ændringen er skønnet således for 2015:
| Gennemsnitlig kassebeholdning ultimo 2015 | 367,0 mio. kr. |
| Konsekvens af kasseforøgelse i 2015 | 5,4 mio. kr. |
| Konsekvens af kasseforbrug i 2016 | -17,3 mio. kr. |
| Fald i overførsler mellem år | -15,6 mio. kr. |
| Gennemsnitlig kassebeholdning ultimo 2016 | 339,5 mio. kr. |
Byrådets målsætning om en gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 200 mio. kr. realiseres i 2016.
Månedsgennemsnit og konsekvens for 2016
Den månedlige gennemsnitlige kassebeholdning skønnes at være stabil henover året. Dog betyder indbetaling af ejendomsskatter primo januar og primo juli samt låneoptagelse i marts en midlertidig forøgelse, der udjævnes over de følgende måneder.
Ligeledes udbetaler staten de betingede balancetilskud i årets sidste 9 måneder og ikke over 12 måneder som øvrige forskudsbeløb vedrørende skatter og tilskud.
Forudsætninger:
Realiseret kasseforøgelse 2015, konsekvens for 2016
Der forventes en kasseforøgelse i 2015 på 10,9 mio. kr. Kasseforøgelsen i 2015 forudsættes at have halv effekt i 2015 og halv effekt i 2016. Det betyder, at kasseforøgelsen i 2015 påvirker den gennemsnitlige likviditet i 2016 positivt med 5,4 mio. kr.
Forventet kasseforbrug i 2016
Budget 2016 viser et kasseforbrug på 6,9 mio. kr. Kasseforøgelsen forventes i 2016 ændret på følgende måde:
| Kasseforbrug, budget 2016 | 6,9 mio. kr. |
| Tillægsbevilling, overførsler fra 2015 | 129,9 mio. kr. |
| Tillægsbevillinger, øvrige | -0,3 mio. kr. |
| Serviceudgifter, forventet overførsel fra 2015 | 23,1 mio. kr. |
| Anlæg, forventet overførsel fra 2015 | 5,0 mio. kr. |
| Overførsler/øvrige, forventet overførsel fra 2015 | 10,0 mio. kr. |
| Forventet overførsel til 2017, serviceudgifter | -45,0 mio. kr. |
| Forventet overførsel til 2017, rådighedsbeløb | -75,0 mio. kr. |
| Forventet overførsel til 2017, overførsler/øvrige | -20,0 mio. kr. |
| Forventet kasseforbrug 2016 | 34,6 mio. kr. |
Byrådets målsætning om ingen kassefinansierede tillægsbevillinger forventes overholdt. Bevillingsansøgninger optaget på Økonomiudvalgets dagsorden for mødet den 18. januar 2016 er ikke indregnet i nærværende notatarks forudsætninger.
Betalingsmønstre 2016, forudsætninger:
Indtægter
Der er ikke ændrede betalingsmønstre i forhold til 2015. Indtægterne består primært af skatter og tilskud, der udbetales i 12 månedlige rater af staten. Den månedlige rate modtages den 1. i måneden. Dog udbetales det betingede balancetilskud i perioden april til december mens der er usikkerhed om størrelsen på midtvejsreguleringen i 2016. Gennemføres midtvejsreguleringen vil den medføre en tilbagebetaling til staten af for meget modtaget tilskud i 2015 og 2016.
Grundskyld og dækningsafgift indgår med halvdelen i hver af månederne januar og juli.
Serviceudgifter
Generelt forventes uændrede betalingsmønstre. For lønudgifter gælder, at der fortsat forventes marginale lønstigninger og dette kombineret med, at antallet af medarbejdere ikke forventes at ændre sig betyder, at der forventes stabile lønudbetalinger set over året. Feriepenge og 6. ferieuge belaster lønbudgettet pr. ultimo april og ultimo maj, hvilket også er uændret i forhold til tidligere år.
Overførsler mellem år, serviceudgifter
Den automatiske overførselsadgang fra 2015 til 2016 forventes at udgøre 23,1 mio. kr. Der skønnes en forøgelse af overførslen til 2016 til et niveau på 45,0 mio. kr.
Dog bemærkes, at flere politikområder er under pres. Det medfører at skønnet for overførsler til 2017 på 45,0 mio. kr. kan være for højt. En mindre overførsel vil påvirke den gennemsnitlige kassebeholdning i negativ retning.
Overførselsudgifter (Budgetgaranti m.v.)
Udgifter vedrørende de forsikrede ledige, og de hertil knyttede indtægter (statstilskud og beskæftigelsestilskud), betyder en uændret likviditet i 2016 set i forhold til 2015. Også for øvrige områder vedrørende overførselsudgifter forventes uændrede betalingsmønstre.
Der forventes inkl. øvrige overførsler, grundkapitalindskud og øvrige finansielle konti en overførsel til 2017 på 20,0 mio. kr.
Anlægsudgifter
Der forventes uændrede betalingsmønstre. Generelt betales langt hovedparten af anlægsudgifterne sent på året. Hertil kommer en vurdering af overførslerne mellem år.
Der er forudsat en overførsel til 2017 på 75 mio. kr. Det bemærkes, at skønnet vurderet på baggrund af det korrigerede budget primo januar 2016. Anlægsområdet udviser traditionelt store ændringer fra år til år, hvilket gør det vanskeligt at skønne konsekvensen for såvel overførslen til følgende år som udviklingen i gennemsnitslikviditeten.
For projekter, hvor modpost er på henholdsvis låneoptagelse og byggelån, påvirkes likviditeten ikke.
Anlægsindtægter
Der er budgetteret en netto salgsindtægt på 70,5 mio. kr. i 2016. Hertil kommer ikke realiseret salg i 2015 på ca. 10 mio. kr. Der henvises til særskilt sag vedrørende forventet realisering af den budgetterede salgsindtægt, der behandles af økonomiudvalget på møde i februar 2016. Den budgetterede salgsindtægt vurderes at være på et optimistisk niveau og en manglende realisering kan påvirke likviditeten negativt.
Låneoptagelse
Det er forudsat, at ordinær låneoptagelse sker i marts måned med ca. 42 mio. kr. Låneoptagelsen forventes at være den samme i 2017 og cirka det halve i 2018 og 2019.
Øvrige områder
Der forventes uændrede betalingsmønstre i forhold til 2015.
Overslagsårene:
Der er taget udgangspunkt i det budgetterede kasseforbrug som det var vedtaget i budget 2016:
et kasseforbrug på 24,6 mio. kr. i 2017,
et kasseforbrug på 37,0 mio. kr. i 2018 og
et kasseforbrug på 4,2 mio. kr. i 2019 og 2020.
Overførsler mellem år forventes at være faldende fra et samlet beløb fra 2016 til 2017 på 140,0 mio. kr. til i alt 90,0 mio. kr. fra overførslen 2019 til 2020. Det skønnede fald kan henføres til mere pressede driftsbudgetter, mindre anlægsbudgetter samt udbetaling af grundkapital mv. for øvrige områder.
Den gennemsnitlige kassebeholdning vil derfor falde i perioden efter 2016 til et niveau på skønnet 199,8 mio. kr. ultimo 2020. Byrådets mål om en gennemsnitlig likviditet på ikke under 200,0 mio. kr. overholdes således for hele budgetperioden.
Uklarhed omkring omprioriteringsbidraget kan betyde væsentlig ændringer i likviditetsskønnet. Det er forudsat, at bloktilskuddet reduceres svarende til det udmeldte omprioriteringsbidrag ligesom den manglende indtægt på ca. 40 mio. kr. i 2017, 80 mio. kr. i 2018 og 120 mio. kr. fra 2019 forudsættes finansieret via besparelser på serviceområderne.
I lighed med tidligere år vil Økonomiudvalget månedligt behandle/blive orienteret om den forventede budgetrealisering og likviditetsudvikling således:
| Status for måned - dagsordenspunkt eller administrativ orientering | Seneste frist for fremsendelse af forvaltningernes bemærkninger | |
| 22. februar | Januar dagsordenspunkt | 11. februar |
| 14. marts | Februar dagsordenspunkt | 3. marts |
| 18. april | Marts dagsordenspunkt | 7. april |
| 23. maj | April dagsordenspunkt | 11. maj |
| 17. juni | Maj - mail | 10. juni |
| 3. august | Juni - mail | 29. juli |
| 15. august | Juli dagsordenspunkt | 4. august |
| 19. september | August - dagsordenspunkt | 8. september |
| 24. oktober | September - dagsordenspunkt | 12. oktober |
| 21. november | Oktober - dagsordenspunkt | 10. november |
| 16. december | November - mail | 9. december |
Resumé
Kolding Kommune har fra KLs bestyrelse modtaget en opfordring til at tilslutte sig det fælles kommunale ledelsesinformationssystem FLIS som anvendes i de fleste kommuner ved udgangen af 2015. IT-systemet er udviklet af KL og kommunerne og gør det muligt at sammenligne kommunernes nøgletal på en lang række områder. Det vedrører både kommunens drift af de borgerrettede velfærdsområder og nøgletal om kommunernes driftsudgifter til egen administration.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Kolding Kommune tilslutter sig det fælles kommunale ledelsesinformationssystem FLIS når de store kommuner, København, Aarhus og Odense tilslutter sig.
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har modtaget en henvendelse fra KLs bestyrelse, hvor de resterende kommuner, der ikke er tilsluttet FLIS, opfordres til at tilslutte sig fra 2016.
Et fælles kommunalt ledelsesinformationssystem (FLIS) er blevet udviklet af KL og kommunerne. Formålet med FLIS er at kunne sammenligne kommunerne på tværs. Det er især sammenligninger af økonomiske forhold, som FLIS retter sig i mod. Datasammenligningerne i FLIS vedrører direkte sammenligninger på kontoniveau i kommunernes bogføring af udgifter.
FLIS-projektet har tre overordnede strategiske mål. For det første at styrke kommunernes strategiske position over for staten i diskussionerne om, hvordan den kommunale virksomhed skal dokumenteres. For det andet at give kommunerne et bedre benchmarking- og analyseværktøj end det, der hidtil har været til rådighed. Og for det tredje at styrke den enkelte kommunes adgang til styringsrelevante data, herunder at fjerne afhængigheden af leverandørerne af de IT-systemer, hvor data genereres.
Kommunerne får adgang til beregninger af nøgletal og kan nedbryde data til laveste registreringsniveau. Dette sker efter fælles standarder for kommunerne for at få sammenligningstal af højeste kvalitet. Løsningen trækker data direkte fra kommunernes egne økonomi-, sags- og fagsystemer og består af tre elementer et datavarehus, en datainfrastruktur og en portal.
Med FLIS får kommunen et styringsværktøj, der kan skabe et bedre overblik over egne data og give mulighed for at sammenligne sig med andre tilsvarende kommuner efter eget valg fra analyse til analyse.
Styringsværktøjet er udviklet med henblik på at tilgodese kommunernes behov for styring og faglig opfølgning på resultater. FLIS tilbyder både rådata og over 1200 nøgletal inden for fagområderne:
Borger, Økonomi, Personale/fravær, Skole, Ældre, Voksenhandicappede og Udsatte Børn & Unge. Herudover er der tilknyttet 60 foruddefinerede datatræk.
Prisen for at tilslutte Kolding Kommune til FLIS er i 2016 562.923 kr. i årlig betaling. For de følgende år er prisen højere i det der bliver adgang til flere dataområder, herunder de store udgiftsområder sundhed og beskæftigelsesdata.
Afslutningsvis bemærkes, at der ikke i den nuværende organisation er store ressourcer til at arbejde med FLIS-nøgletallene.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Resumé
Kolding Kommune er blevet opfordret til at tilmelde sig Compact of Mayors.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har fået en henvendelse fra Realdania, der opfordrer til, at man tilmelder sig det nye, globale initiativ, Compact of Mayors.
Compact of Mayors blev lanceret i forbindelse med klimaugen i New York i 2014. Det er en platform, hvor kommuner forpligter sig til at afrapportere deres udledning af drivhusgasser og til at arbejde med klimatilpasning.
Initiativet Compact of Mayors er verdens største samarbejde mellem byer, og det ledes af C40 byerne, som Realdania støtter.
C40 byerne er de største byer i verden, der adresserer udfordringer med klimaforandringerne. Det er bl.a. New York, Tokyo, Paris, Rio de Janeiro, Sydney, London, København m.fl.
Hvad får Kolding Kommune ud af det:
- Kolding Kommune bliver en del af et tværfagligt netværk, der har fokus på bæredygtige byer. Det handler både om klimatilpasning (håndtering af stigende vandmængder) og klimaforebyggelse (CO2 reduktioner).
- Kolding Kommune bakker op om et nationalt projekt støttet af Realdania.
Fælles for dette er, at det kan give adgang til finansiering af projekter fra nationale og internationale puljer.
Konkret er Compact of Mayors:
En platform, hvor byer og kommuner verden over forpligter sig til at kortlægge og rapportere deres udledning af drivhusgasser og til at udarbejde en klimaplan med klare mål for at reducere udledningen af drivhusgasser.
Compact of Mayors tæller nu 206 byer. I Danmark har cirka 10 byer skrevet under, og flere er på vej.
By- og Udviklingsforvaltningen vurderer, at initiativet passer godt med de fokusområder, Kolding Kommune allerede har, inden for både klimatilpasning og klimaforebyggelse.
Afrapportering til Compact of Mayors bliver synkroniseret med Energistyrelsens CO2 beregner, som Kolding Kommune benytter.
På den baggrund vurderes det at afrapportering m.v. kan varetages med få ressourcer.
Der er intet medlemsgebyr ved at være en del af Compact of Mayors. Bidraget er alene den tid, der er forbundet med afrapportering og dialog.
Konklusion
Initiativet understøtter Kolding Kommunes fokusområder og er helt konkret målrettet indenfor klimatilpasning og klimaforebyggelse. Forvaltningen vurderer desuden, at tiltrædelse ikke vil være forbundet med en væsentlig forøget arbejdsbyrde, idet at afrapporteringer synkroniseres med anden national afrapportering.
Resumé
Gebyrvedtægt for byggesager 2016 er vedlagt.
Gebyret for simple konstruktioner ændres fra en fast pris på 1.500 kr. til opkrævning efter anvendt tid.
Der opkræves således gebyr efter medgået tid for alle byggesager. Timesatsen er fastsat til 747 kr.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår, at det besluttes
at vedtage gebyrvedtægten med virkning fra 1. februar 2016,
at opkræve byggesagsgebyr efter medgået tid i alle byggesager,
Sagsfremstilling
Opkrævning af gebyr i byggesager
Gebyrvedtægten er vedlagt i bilag 1.
Byggesagsgebyrer har siden 2014 været beregnet med et fast gebyr på mindre byggerier og efter anvendt tid på øvrige byggerier.
Forvaltningens erfaringer fra den daglige anvendelse, svar på afklarende spørgsmål stillet til Trafik- og Byggestyrelsen samt afgørelser fra Statsforvaltningen har betydet, at der med gebyrvedtægten for 2016 er sket nogle justeringer. Disse gennemgås nedenfor.
Af hensyn til det forvaltningsretlige lighedsprincip kan der ikke dispenseres eller på anden måde ske forskel i fastsættelsen af gebyret fra sag til sag.
Simple konstruktioner
Ved anmeldelse af og ansøgning om byggetilladelse til mindre bygninger som garager, carporte, drivhus, udhuse m.m. er der i 2015 blevet opkrævet et fast gebyr i alle sager.
Erfaringen viser, at der i disse sager ofte er vurderinger, der komplicerer dem og betyder, at de tager længere tid at behandle.
Det faste gebyr kan fastlægges sådan, at indtægterne herfra maksimalt dækker omkostningerne i forbindelse med behandling af disse sager. For at dække omkostningerne, er det forvaltningens vurdering, at et fast gebyr vil få en sådan størrelse, at det for de hurtigere og mere enkle byggesager vil blive opkrævet et uforholdsmæssigt stort gebyr. De vil dermed være med til at dække omkostningerne for de mere tidskrævende og komplicerede byggesager.
By- og Udviklingsforvaltningen vurderer derfor, at der er rimelighed i at ændre gebyret for simpelt byggeri til opkrævning efter anvendt tid.
Anvendt tid
Opkrævning af gebyr i byggesager har hjemmel i byggelovens § 28, hvilket betyder, at der udelukkende kan opkræves gebyr for den tid, der anvendes til behandling af den konkrete sag inden for byggeloven.
Ved behandling af byggesager sker der ofte vejledning og sagsbehandling inden for anden lovgivning. Herudover er det kun de sagsbehandlingsskridt, som er en naturlig del af en byggesag, som der kan opkræves gebyrer for.
Det vil derfor sjældent være al tiden, der anvendes på en byggesag, som der kan opkræves gebyr for.
Forvaltningen bruger derfor tid på korrekt tidsregistrering med præcis begrundelse for tidens anvendelse, så der ikke opkræves gebyr for den tid, der anvendes til
- vejledning efter forvaltningsloven,
- den tid der anvendes til at drøfte sager med andre afdelinger i forvaltningen,
- svar ved henvendelser til politikere eller ledere samt
- politiske indstillinger
- klager fra naboer
- klager til Statsforvaltningen
Forvaltningens bemærkninger
Forvaltningen indstiller, at gebyret fra januar 2016 opkræves efter anvendt tid på alle byggesager fra 2016 til 747 kr. pr. time. Alle der søger om tilladelse eller kvittering for anmeldelse til byggeri betaler i forhold til, hvor kompliceret byggeriet er, og hvilken kvalitet ansøgningsmaterialet har.
Hvis udvalget fortsat ønsker at opkræve en fast pris for simpelt byggeri, er det også muligt. For at omkostningerne i forbindelse med behandlingen af de simple byggerier dækkes, skal der opkræves et fast gebyr på 3000 kr.
Det er også muligt at fastsætte en lavere takst og lade den resterende del skattefinansiere.
Herudover er det også muligt at differentiere i fastpris sagerne, således at der opkræves forskellige gebyrer for de enkelte bygningstyper. De bygningstyper, der her er tale om, er
- Anmeldelse om nedrivning
- Anmeldelse om simpelt byggeri mindre en 50 m²
- Ansøgning om tilladelse til simpelt byggeri større end 50 m²
Der kan differentieres, så der opkræves forskellige faste gebyrer, eller så der differentieres mellem fast gebyr og timepris.
Til orientering viser bilag 2, hvilke takster der opkræves for byggesagsbehandling i vores nabokommuner.
I 2016 er budgettet for byggesagsgebyrer på 7,502 mio. kr. Selv med afregning efter medgået tid vurderer By- og Udviklingsforvaltningen, at det ikke er muligt at opnå denne indtægt. Der vil, når resultatet for 2015 foreligger, blive fremsendt en sag med de budgetmæssige udfordringer til behandling.
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 11-01-2016
Et flertal i Plan- og Boligudvalget (udvalget med undtagelse af Jesper Elkjær) indstillede forslaget til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 18-01-2016
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren forslår,
Sagsfremstilling
Parterne er enige om, at afregningen af tjenestemandspensioner beregnes som en aktuarmæssig beregning af den forventede fremtidige pensionsforpligtelse fra Energnist vedrørende de udlånte TAS tjenestemænd, efterhånden som de går på pension. Dette beløb afregnes fra Energnists side, når tjenestemanden går på pension.
Herudover udføres der en tilsvarende beregning på de tjenestemænd, som allerede er gået på pension, med skæringsdato 1. januar 2016.
Alle udgifter til tjenestemænd udlånt til Energnist I/S, afholdes af selskabet Energnist I/S, så for Kolding Kommune er den nye afregning af tjenestemandspensioner udgiftsneutral.
Resumé
Consult 3 ApS udtog i oktober 2008 stævning mod Kolding Kommune med påstand om betaling af 30 mio. kr. begrundet i, at kommunen burde have valgt Consult 3 ApS som køber i forbindelse med et udbud af 29 ejendomme i 2003.
Retten i Kolding frifandt kommune ved dom af 11. juni 2012. Dommen blev af Consult 3 ApS anket til Vestre Landsret, som ligeledes frifandt kommunen ved dom af 19. februar 2014.
Kommunen fik tilkendt i alt 1,2 mio. kr. i sagsomkostninger for begge retter + renter. Consult 3 ApS betalte ikke sagsomkostningerne og indgav efterfølgende konkursbegæring.
Sagen kan nu afsluttes endeligt, idet konkursboet er afsluttet uden udbetaling af dividende til simple kreditorer (hvortil kommunen hører).
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Consult 3 ApS udtog den 30. oktober 2008 stævning mod Kolding Kommune ved retten i Kolding med påstand om betaling af 30 mio. kr. med tillæg af procesrente af 5 mio. kr. fra den 24. juli 2005 og af 25 mio. kr. fra sagens anlæg.
Baggrunden for sagsanlægget var, at kommunen i forbindelse med et udbud af 29 udlejningsejendomme i 2003 havde solgt ejendommene til næsthøjest bydende, Kolding Ejendomsinvest A/S, fremfor til højestbydende Consult 3. Kommunen havde beregnet, at et salg til Kolding Ejendomsinvest ville give det højeste provenu, da Kolding Ejendomsinvest ville overtage indestående lån, således at kommunen undgik et kurstab ved at skulle indfri lånene. Consult 3 havde i sit tilbud taget et forbehold, der naturligt måtte tolkes sådan, at selskabet ikke ønskede at overtage indestående lån.
Umiddelbart efter, at kommunen havde solgt ejendommene til Kolding Ejendomsinvest, klagede Consult 3 til statsamtet og til Klagenævnet for Udbud. Consult 3 rejste desuden i juni 2004 et krav på 5 mio. kr. gennem advokat, hvilket kommunen straks afviste.
Klagenævnet for udbud kunne ikke behandle sagen. Statsamtet udtalte i januar 2005, at det var i strid med reglerne om offentligt udbud, at kommunen ikke havde gjort det klart i udbuddet og i tilbudsmaterialet, at der ville blive lagt vægt på, om tilbudsgiver ville overtage de eksisterende lån. Statsamtet fandt dog ikke grundlag for at foretage noget i sagen med henvisning til, at kommunen kunne have set bort fra Consult 3s tilbud, allerede fordi Consult 3 i tilbuddet havde taget forbehold om, at Nykredit ville bevilge det beregnede lån til køb af ejendommene, og idet tilbuddet derfor ikke var konditionsmæssigt. Consult 3 foretog herefter ikke noget over for kommunen før sagsanlægget i oktober 2008.
Retten i Kolding afsagde den 11. juni 2012 dom om frifindelse af kommunen som følge af, at Consult 3 havde forholdt sig passiv i knap fire år og derved fortabt sin ret til at gøre et erstatningskrav gældende over for kommunen.
Consult 3 ankede dommen til Vestre Landsret. Vestre Landsret frifandt ligeledes kommunen ved dom af 19. februar 2014, idet landsretten lagde til grund, at Consult 3s forbehold om finansiering af købet var så grundlæggende i strid med udbudsvilkårene, at kommunen var forpligtet til at se bort fra tilbuddet. Landsretten fandt herefter, at kommunens handlemåde ikke var årsag til det påståede tab.
Kommunen fik tilkendt i alt 1,2 mio. kr. + renter i sagsomkostninger for begge retter. Da Consult 3 ikke betalte sagsomkostningerne, søgte kommunen at få kravet opfyldt gennem fogedretten. Consult 3 indgav herefter konkursbegæring. Kurator i konkursboet har ved brev af den 26. november 2015 meddelt, at konkursbehandlingen afsluttes den 13. januar 2016, og at der ikke vil blive udbetalt noget beløb til simple krav, hvortil kommunens krav om sagsomkostninger + renter hører.
Resumé
Børne- og Uddannelsesforvaltningen fremkommer med forslag til ændring af den mellem Kolding Kommune og Slotssøbadets Fond indgåede Driftsleje- og Samarbejdsaftale. Den foreslåede ændring er begrundet med den ændrede finansiering af anlægsprojektet etablering af børnebadeland, idet anlægsprojektet med undtagelse af indkøb af inventar overgår til Kolding Kommune.
Sagen behandles i
Forslag
at 4. afsnit i § 4 udgår.
Sagsfremstilling
Slotssøbadets Fond havde forventet at kunne optage lån i et realkreditinstitut til finansiering af anlægsprojekt etablering af børnebadeland, men fonden har meddelt, at det ikke er muligt at opnå lånetilsagn, og at Kolding Kommunes beslutning om at opskrive Driftsleje- og Samarbejdsaftalen med 400.000 kr. årligt derfor ikke er relevant.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Den selvejende institution Geografisk Have sender underskrevne vedtægter til godkendelse.
Den Selvejende institution Geografisk Have er oprettet den 1. januar 2015 med hjemsted i Kolding Kommune.
Haven ledes af en bestyrelse bestående af 7 medlemmer:
2 medlemmer udpeges af og blandt Kolding Byråd,
1 medlem udpeges af Københavns Universitet, institut for Geovidenskab og Naturforvaltning samt
2 medlemmer, der udpeges med almindeligt flertal blandt de udpegede medlemmer af Geografisk Haves bestyrelse.
Kolding Kommune er tilsynsmyndighed for den selvvejende institution og har de rettigheder og beføjelser, som tilkommer tilsynet i almene fonde efter fondsloven, med de fornødne tilpasninger.
Kolding Kommune skal som tilsynsmyndighed godkende væsentlige beslutninger så som:
- Beslutning om ændring af den selvejede institutions vedtægter, herunder ændring af den selvejende institutions formål
- Beslutning om køb af fast ejendom eller salg, pantsætning og andre dispositioner over fast ejendom
- Beslutning om optagelse af lån
- Ekstraordinære beslutninger, som vil kunne stride mod vedtægterne, eller som kan indebære væsentlige overskridelser af det af tilsynsmyndigheden godkendte budget
- Den selvejende institutions opløsning og udlodning af eventuel formue
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Overdragelsesdokumentet, Aftale om kommunal regnskabsføring m.v., Forvaltningsaftale samt Vedtægter godkendes,
at der opkræves et gebyr på 20.000 kr. årligt for udførelsen af aftalens opgaver.
Sagsfremstilling
Der skal være aftaler omkring kommunens overdragelser samt aftaler vedrørende varetagelse af opgaver for Den selvvejede institution Geografisk Have.
Overdragelsen af løsøre sker i den stand, hvori det er og forefindes. Værdiansættelsen af aktiver ligger samlet under 100.000 kr. og er derfor ikke værdisat ved overdragelsen.
Aftale om kommunal regnskabsføring m.v. indebærer at Kolding kommune varetager en del af det administrative arbejde med Den selvvejende institution Geografisk Have. Arbejdet omfatter kassefunktion, regnskabsføring og regnskabsafslutning.
Det er aftalt med Den selvvejende institution Geografisk Have, at Kolding kommune indtil videre varetager følgende opgaver:
- Administrative systemer mv (Økonomisystem, journalsystem, øvrige IT-systemer)
- Personaleadministrative forhold
- Aflæggelse af regnskab og budget
- Finansielle forhold, herunder låneoptagelse og anbringelse af likvide midler
- Juridisk bistand
For varetagelse af disse opgaver betaler Den selvvejende institution Geografisk Have et gebyr til Kolding Kommune. Udgifter er udregnet på baggrund af Kommunens omkostninger til opgaverne og beløber sig til følgende:
20.000 kr. årligt. Betalingen reguleres årligt med den af KL i foråret forud for betalingsåret skønnede gennemsnitlige pris- og lønudvikling(indeks), første gang for 2016. Honoraret genforhandles hvert andet år, første gang pr. 1. januar 2017.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By-og udviklingsdirektøren foreslår,
at forslaget indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Museet på Koldinghus skal ifølge Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet fremsende budget til Kolding Kommunes godkendelse.
Der er budgetteret med indtægter vedr. entre og butiksdrift på 5.407.057 kr.
Tilskud fra Kolding Kommune og Staten på 10.038.803 kr., hvoraf Kolding kommunes andel er på 9.038.803 kr.
Øvrige indtægter inkl. museumsklub, café mv. er budgetteret med 6.981.199 kr. Samlet budgetteres med indtægter på 22.427.059 kr. Dvs. der budgetteres med et overskud på 115.860 kr. i 2016. Resultatet pr. 31. august 2015 er et overskud på 17.732 kr.
Det fremsendte budget indeholder udgifter på i alt 22.311.199 kr. I 2015 var det tilsvarende budget på 17.532.043 kr. De øgede udgifter går til en stor udstilling om Carl Peter Fabergé. Udgifterne forventes dækket ind af fondsmidler samt et øget butikssalg.
By- og Udviklingsforvaltningen har ikke bemærkninger til det fremsendte budget, og henviser til noterne i budgettet.
Sagen behandles i
Kulturudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at det fremsendte budget godkendes.
Sagsfremstilling
Trapholt Museum skal ifølge Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet fremsende budget til Kolding Kommunes godkendelse.
Der er budgetteret med indtægter vedr. entré og kontingenter på 3.318.345 kr.
Diverse tilskud m.v. er budgetteret til 15.244.600 kr. Heraf kommer 6.440.000 kr. fra Kolding Kommune.
Det fremsendte budget indeholder udgifter på i alt 20.560.909 kr., så der forventes et overskud på 197.286 kr. I 2015 var det tilsvarende budget på 16.588.000 kr. I 2015 estimeres et underskud på 397.359 kr.
Trapholt Museum budgetterer med tilskud fra Kolding Kommune på 6.440.000 kr. for 2016, hvilket svarer til det afsatte beløb i Kolding Kommunes budget. I 2015 var dette tilskud på 6.359.000 kr.
By- og Udviklingsforvaltningen har ikke bemærkninger til det fremsendte budget, og henviser til noterne i budgettet.
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at der bevilges et tilskud på 17.000 kr. i 2016 til udarbejdelse af budmateriale finansieret af Fritidspuljen,
at Kolding Kommunes andel på 651.000 kr. til afvikling af en af løbsdisciplinerne i sprint i Kolding indarbejdes i budgetlægningen for 2020,
at der ved budgetlægningen for 2020 indarbejdes 150.000 kr. til markedsføring og uforudsete udgifter,
at stævneplads og løbsområde stilles vedlagsfrit til rådighed for arrangørerne, der selv forestår opbygningen af stævneplads og løbsområde,
at tilskuddet betinger enighed med arrangørerne omkring placering af stævneplads og løbsrute.
Sagsfremstilling
Trekantområdet Danmark ønsker i et tæt samarbejde med Sport Event Danmark og Dansk Orienteringsforbund, at byde på værtsskabet for verdensmesterskaberne i orienteringsløb 2020. I den forbindelse skal der afvikles løb i tre discipliner og Kolding Kommune tilbydes afviklingen af det ene af disse løb. De to andre løb skal afvikles i henholdsvis Vejle og Fredericia Kommune.
Baggrunden for værtsskabet er, at der i foråret 2015 har været indledende drøftelser mellem Trekantområdet, Dansk Orienterings Forbund og Sport Event Danmark. I efteråret 2015 har Trekantområdet drøftet mulighederne for afholdelse af VM i orienteringsløb 2020 med Vejle, Fredericia og Kolding Kommune.
Århus har også vist interesse for mesterskaberne, men Dansk Orienterings Forbund og Sport Event Danmark har valgt at byde på mesterskaberne sammen med Trekantområdet, såfremt den påkrævede finansiering og kommunale tilslutning er tilstede.
I orienteringsløb har man tidligere haft et stort samlet mesterskab i både skov og sprint, der som udgangspunkt afvikles i byerne. Det internationale orienteringsforbund har i august 2015 besluttet, at ændre den tidligere mesterskabsstruktur, så man fra 2020 afholder mesterskaber i sprint på lige årstal og mesterskaber i skov på ulige årstal fra 2021.
Trekantområdet Danmark, Sport Event Danmark og Dansk Orienterings Forbund vil derfor i første omgang søge om sprint i 2020, og såfremt dette bud ikke vindes kan der søges om skov i 2021.
I sprint er der tre discipliner individuel, mix stafet og stafet. Hvert løb kræver et område med snørklede veje, baggårde og gerne interessante historiske bygninger i centrum af byerne.
Der skal i såvel Vejle, Fredericia og Kolding bruges en stævneplads samt et område i centrum af byen på ca. 1 x 1 km, som skal afspærres i 1,5 dag, hvilket giver byerne en unik mulighed for branding.
Trekantområdet Danmark foreslår, at Vejle bliver hovedby, da der er gode forudsætninger for et centralt beliggende stævnecenter ved sekretariatet ved DGI-byen med en god hotelkapacitet i umiddelbar nærhed.
VM i orienteringsløb har tradition for at være et godt publikumsløb, hvor medrejsende orienteringsløbere også løber på VM ruterne. Antallet ligge typisk på omkring 2.000 medrejsende løbere som bor i området i 6 7 dage. Der forventes ca. 1.500 løbere i 2020 med baggrund i, at det er første gang VM Sprint afvikles uden VM i Skov. Der forventes 14.000 publikumsovernatninger i eventen.
Trekantområdet Danmark, Dansk Orienterings Forbund og Sport Event Danmark har udarbejdet et budget på 4.340.000 kr. Heraf vil Sport Event Danmark finansiere 50% og Trekantområdet Danmark den resterende finansiering på 2.170.000 kr.
Der er ikke budgetteret med leje af venues, så byerne skal stille stævneplads og løbsområde til rådighed uden beregning.
Trekantområdet Danmark foreslår, at den kommunale finansiering på 2.170.000 kr. fordeles med 40% til Vejle og 30% til henholdsvis Fredericia og Kolding. Baggrunden for denne fordeling er, at Vejle vil få flere overnatninger end de to andre byer, da stævnecentrum ligger i Vejle.
Sport Event Danmark vurderer, at der er et finansieringsbehov på 200.000 kr. til udarbejdelse af budmateriale. Sport Event Danmark dækker 75% af denne udgift, og Vejle, Fredericia og Kolding dækker ligeligt de resterende 50.000 kr. til udarbejdelse af budmateriale.
Trekantområdet Danmark, Dansk Orienterings Forbund og Sport Event Danmark skal inden den 15. marts 2016 aflevere det endelige budmateriale til det internationale forbund.
Det kan oplyses, at Kultur- og Idrætsudvalget i Vejle har besluttet, at anbefale den økonomiske ansøgning om et tilskud.
Centralforvaltningens bemærkninger
Resumé
I forlængelse af Byrådets vedtagelse af Planstrategi 2015 er der gennemført en høring med indkaldelse af idéer og forslag til Kommuneplan 2017 herunder ønsker til nye skovrejsningsområder. Høringen løb frem til den 7. oktober 2015.
Nye byudviklingsarealer vil i henhold til Planstrategien forudsætte omfordeling af eksisterende udlæg, således at det samlede arealudlæg fastholdes som helhed.
Som optakt til kommuneplanrevisionen skal der tages stilling til, i hvilket omfang de aktuelle byudviklingsønsker skal søges medtaget i kommuneplanen.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at det videre arbejde med kommuneplanrevisionen tager udgangspunkt i følgende:
- Byudvikling i Sdr. Bjert, Vester Nebel ved Donsvej samt ved Egevænget og Hedevej i Almind vurderes nærmere i forhold til omfordeling og grundvand.
- Byudvikling på Sletteskovvej i Nr. Bjert vurderes nærmere i forhold til de trafikale forhold.
- Inddragelse af perspektivområde for erhverv nord for Højvangen vurderes nærmere i forhold til grundvandsforholdene.
- Landsbyafgrænsningen ved Dalby revurderes og rammerne præciseres med henblik på udstykning af 6 boliger.
- Undersøge mulighederne for boligbebyggelse ved Kongebrocentret i Christiansfeld. Redegørelse for muligheden for at der kan udstykkes til boligformål.
Nye byudviklingsønsker ved Almind Hule medtages ikke. - Nye byudviklingsønsker syd for Vonsild medtages ikke.
- Nye byudviklingsønsker vest for Eltang medtages ikke.
- Nye byudviklingsønsker ved Alpedalsvej medtages ikke.
- Der medtages et nyt skovrejsningsområde ved Trudsbø Kildeplads.
- Der udarbejdes i den kommende planperiode et kommuneplantillæg for skovrejsning.
Sagsfremstilling
I forlængelse af Byrådets vedtagelse af Planstrategi 2015 er der gennemført en høring med indkaldelse af idéer og forslag til Kommuneplan 2017 herunder ønsker til nye skovrejsningsområder. Høringen løb frem til den 7. oktober 2015.
Forvaltningen har desuden medtaget ønsker til arealudlæg, som løbende er fremsendt i planperioden.
Det kan oplyses, at By- og Udviklingsforvaltningen i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag har modtaget bemærkninger til den kommende kommuneplanrevision fra følgende:
1. Lars Tingleff, Hoppesvej 15, Vonsild ny byudvikling syd for Vonsild.
2. Peder Damkjær, Dalbyvej 100, Kolding udstykning i landsbyen Dalby.
3. Advokatfirmaet Kaiser & Domino, Kokholm 3, Kolding ny byudvikling i Sdr. Bjert.
4. Ole og Conny Schultz, Sletteskovvej 6, Kolding ny byudvikling ved Sletteskovvej i Nr. Bjert.
5. Kolding provstiudvalg, Haderslev Stift ingen bemærkninger.
6. Margit og Ole Jessen, Vestergade 45, Almind ny byudvikling ved Hedevej i Almind.
7. Claus Buhl, Almind ny byudvikling vest for Egevænget i Almind.
8. Tom Hundevadt, Gartnervænget 1, Sdr. Bjert ny byudvikling ved Gartnervænget i Sdr. Bjert.
Herudover har By- og Udviklingsforvaltningen i løbet af den seneste planperiode modtaget ønsker til planlægningen fra følgende:
9. Hvenegaard Landinspektører p.v.a. Paul V. Johansen - ny byudvikling ved Alpedalsvej.
10. Lars Peter Dahl, Vangegaard, Eltang ny budvikling vest for Eltang.
11. Advokat Jens Hedegård p.v.a. Kolding Ejendomsinvest ny budvikling ved Almind Hule.
12. Trefor Vand A/S skovrejsning ved Trudsbro Kildeplads.
13. Jørn B. Buch og Jørgen Høstgaard Møller, Vester Nebel ny byudvikling i Vester Nebel nord for Donsvej.
14. DN Group arealønske i Bramdrup nord for Højvangen ved rundkørslen Vejlevej og Højvangen.
Ønskerne er gennemgået i vedlagte notat Kommuneplan 2017 indkomne idéer og forslag.
Byudvikling generelt
I henhold til statslige udmeldinger skal udlæg af nye byudviklingsområder ske ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug i planperioden og byvækstens fordeling mellem kommunens byer.
Af regeringens plan Vækst og udvikling i hele Danmark fremgår, at der lægges op til, at regeringen vil præcisere, hvornår der kan udlægges nye arealer til byvækst ved at fastsætte objektive kriterier for kommunens opgørelse af behovet for nyudlæg (side 48). Hvilke konsekvenser´, det har for de praktiserede statslige redegørelseskrav ved nye arealudlæg, kendes endnu ikke. Forvaltningens vurderinger tager udgangspunkt i gældende lovgivning og kan tilpasses, når et nyt lovgrundlag er godkendt.
I Kolding Kommune er der fortsat en stor restrummelighed i de udlagte byudviklingsområder. Der er således sikret vækstmuligheder for den kommende planperiode. I henhold til Planstrategi 2015 skal udviklingen derfor ske inden for de allerede udlagte byudviklingsområder. Der kan i enkelte områder være behov for nye udlæg, men det skal ske ved omfordeling af eksisterende arealudlæg. Det kan derfor blive aktuelt i forbindelse med kommuneplanrevisionen at revurdere de nuværende boligudlæg i forhold til rummelighed, efterspørgsel, værdier og behov.
Da store dele af Kolding Kommune ligger i OSD (område med særlige drikkevandsinteresser), kan der være nogle særlige bindinger i forbindelse med udlæg af nye byudviklingsområder.
I henhold til statens retningslinjer skal OSD områder så vidt muligt friholdes for byudvikling, men der er dog mulighed for byudvikling, hvis der kan redegøres for, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet.
I kommuneplanarbejdet vil det blive aktuelt - på baggrund af den seneste viden inden for grundvandsforholdene - at vurdere, om det udlagte perspektivområde nord for Højvangen eventuelt kan inddrages til erhvervsformål.
Indkomne ønsker til byudvikling
I forbindelse med den gennemførte debatfase er der indkommet en del ønsker til nye byudviklingsområder. By- og Udviklingsforvaltningen har til belysning af de indkomne forslag udarbejdet et notat (se bilag), hvor de enkelte byudviklingsønsker er gennemgået og kommenteret.
I forbindelse med gennemgangen vurderes det, at områderne i Almind og Sdr. Bjert bør vurderes nærmere med henblik på mulige omfordelinger af eksisterende udlæg. De to byområder har vist sig attraktive til bosætning. Derfor peges der på, at der skal foretages en nærmere analyse af byudviklingsmulighederne for at sikre de rigtige arealer i forhold til den aktuelle efterspørgsel. Tilsvarende skal der ses nærmere på mulighederne for en udbygning i Nr. Bjert og Vester Nebel.
For så vidt angår ønsker til ny boligudbygning ved Alpedalsvej, Eltang og Almind Hule, er der en del natur- og landskabsmæssige bindinger i områderne, som taler imod inddragelse af nye arealudlæg.
Endelig vurderes det, at nye udlæg i områderne syd for Vonsild ikke er realistiske i forhold til de store restrummeligheder, der findes i områderne i dag.
Budgetforlig
I forbindelse med budgetforliget blev der formuleret en budgetnote om undersøge mulighederne for boligbebyggelse ved Kongebrocentret i Christiansfeld. Redegørelse for muligheden for at der kan udstykkes til boligformål vil indgå i kommuneplanarbejdet.
Skovrejsning
Høringen har ikke resulteret i indkomne ønsker til skovrejsning. Dog har By- og Udviklingsforvaltningen inden høringen modtaget en henvendelse fra Trefor Vand A/S, som i forbindelse med beskyttelse af Trudsbro Kildeplads er interesseret i at få udlagt kildepladsens område til skovrejsning. Det foreslås, at området søges medtaget som skovrejsningsområde i kommuneplanen.
Skovrejsning kan være med til at beskytte indvindingsområder til drikkevand. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at se skovrejsning som et middel til grundvandsbeskyttelse. Det foreslås, at der inden for den kommende planperiode udarbejdes et samlet kommuneplantillæg for skovrejsning. Dette vil give mulighed for en grundig analyse med afvejning i forhold til interesserne.
Resumé
Kommuneplanen revideres i forlængelse af planstrategiens revisionsbeslutninger. I forhold til beslutningen om en delvis revision er der behov for yderligere principiel stillingtagen til nogle konkrete projekter, som er indarbejdet i den gældende kommuneplan 2013-2025, samt i forhold til nye byudviklingsområder.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at eventuelle overvejelser om nye erhvervsarealer i den sydligste del af Kolding/Vonsild afventer til senere planlægning,
at planlægning af stadiongrunden revurderes med mulighed for boliger i området ved Kolding Stadion, samtidig med bibeholdelse af de nuværende stadionfaciliteter,
Sagsfremstilling
I planstrategien, som Byrådet godkendte den 31. august 2015, er der en række overordnede temaer, der skal tages stilling til.
Arealudlæg for boliger og erhvervsområder
I henhold til Planstrategi 2015 er det et mål at fastholde det samlede arealudlæg til byudvikling.
Kolding Kommune vurderer generelt de fremsendte arealønsker ud fra efterspørgselsbehov og understøttelse af lokalsamfund. Nye byudviklingsarealer vil i henhold til planstrategien forudsætte omfordeling af eksisterende arealudlæg, således at det samlede arealudlæg fastholdes som helhed.
Af regeringens plan Vækst og udvikling i hele Danmark fremgår, at der lægges op til, at regeringen vil præcisere, hvornår der kan udlægges nye arealer til byvækst ved at fastsætte objektive kriterier for kommunens opgørelse af behovet for nyudlæg (side 48). Hvilke konsekvenser det har for de praktiserede statslige redegørelseskrav ved nye arealudlæg, kendes endnu ikke. Forvaltningens vurderinger tager udgangspunkt i gældende lovgivning, og kan tilpasses, når et nyt lovgrundlag er godkendt.
I forbindelse med den kommende motorvejstilslutning ved Ødisvej kan det med tid blive aktuelt at overveje mulighed for etablering af erhvervsområder sydligst i Kolding/Vonsild. Der er med Budget 2016 afsat midler til en analyse vedrørende vejkorridor mellem Vonsildvej og Skamlingvejen ved Skartved. Når linjeføring nærmere analyseres i 2016 med en efterfølgende fastlæggelse, kan det blive aktuelt at overveje nye udlæg af erhvervsarealer i tilknytning til en ny motorvejstilslutning og omfartsvej. I den forbindelse skal det i vurderingen indgå, at områderne tættest på omfartsvej er boligområder.
By- og Udviklingsforvaltningen anbefaler i samråd med Business Kolding, at eventuelle overvejelser om nye erhvervsarealer i den sydligste del af Kolding/Vonsild afventer en nærmere afklaring omkring motorvejstilknytning og linjeføringen af en kommende omfartsvej.
Boliger på stadiongrunden og projekt Idrætsbyen
Siden Kommuneplan 2010 har projektet Idrætsbyen i Vonsild og planlægning for boliger på området ved Kolding Stadion (stadiongrunden) været tæt forbundne projekter. De to gensidigt afhængige byudviklingsprojekter er indtil videre strandet på, at salg af byggerettigheder på stadiongrunden ikke vil kunne finansiere udflytning af stadion til Idrætsbyen.
I perioden siden udarbejdelsen af kommuneplanen har der været udtrykt interesse fra lejere i kolonihaveområdet for at sikre det eksisterende kolonihaveområde, som med indarbejdelse af boliger på stadiongrunden i kommuneplanen, blev rammelagt til boligformål.
Det pågældende område er desuden udpeget i klimatilpasningsplanen fra 2014 som risikoområde og eventuel udbygning af området til boligformål må forventes at indebære klimatilpasningsforanstaltninger.
Forvaltningen anbefaler, at den nuværende planlægning af stadiongrunden udlagt til boligformål revurderes. Det skal ske med afsæt i en undersøgelse af mulighederne for boliger i et mindre område ved Kolding Stadion, samtidig med bibeholdelse af de nuværende stadionfaciliteter.
Øvrige emner
Af Planstrategien fremgår følgende emner
- Revurdering af landsbyafgrænsninger
- Landsskabskaraktervurdering og revision af udpegninger
- Kulturarv/registrering og opdatering af bevaringsværdier
Denne prioritering sker ud fra en samlet afvejning af ressourcer og, at de enkelte indsatser vil have karakter af egentlig temaplanlægning med behov for en mere målrettet politisk involvering, end der muliggøres inden for den givne tidsplan. Endvidere kan de varslede lovændringer, som forventes udrullet henover årsskiftet, få betydning for planlægningsmuligheder samt aflede nye statslige krav i forhold til flere af de udskudte revisionsemner og den administrationspraksis, arbejdet skal understøtte.
Resumé
Kommuneplanen skal revideres i forlængelse af Planstrategi 2015, som blev endelig godkendt af Byrådet den 31. august 2015. Med godkendelsen besluttede Byrådet samtidig, at der gennemføres en delvis kommuneplanrevision, i forlængelse af planstrategiens indhold.
I forlængelse af planstrategiens beslutning om, at kommuneplanen skal digitaliseres, er der dog behov for en politisk godkendelse af oplæg til, hvordan den beslutning håndteres i forbindelse med Kommuneplan 2017.
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Kommuneplanrevisionen tager afsæt i den gældende lovgivning. Regeringen har i sin plan Vækst og udvikling i hele Danmark beskrevet, at den vil arbejde for at skabe kommunerne nye muligheder, blandt andet med ændringer i plan- og naturbeskyttelseslovgivning. Regeringens oplæg til ændret lovgivning tages til efterretning, og eventuelle nye/ændrede statslige krav til kommuneplanlægningen vil blive fulgt op i efterfølgende kommuneplantillæg, om nødvendigt i form af temaplanlægning.
Den samlede kommuneplan består overordnet set af en fælles kommuneplan for Trekantområdets medlemskommuner og en lokal del for Kolding Kommune.
Ved optagelse af Haderslev Kommune i Trekantområdet Danmark skal den fælles kommuneplan nu omfatte 7 kommuner. Tidsplanen er koordineret mellem kommunerne, og indebærer at der omkring sommeren 2016 sker en politisk involvering høring i forhold til revision af den fælles kommuneplan. I slutningen af 2016 vil der ske politisk behandling af forslag til den samlede kommuneplan (fælles og lokal del) med henblik på offentlig høring i starten af 2017, og sidst forventes endelig vedtagelse af kommuneplanen i omkring sommeren 2017.
Den samlede kommuneplanrevision består dermed af følgende:
Revision af kommuneplan for Trekantområdet
Revisionsemnerne er udpeget i den fælles del af Planstrategi 2015, og omfatter følgende emner:
Attraktive boligmiljøer i Trekantområdet
Sikre adgang til natur- og kystområder
Grønt Danmarkskort
Derudover skal den fælles kommuneplan ajourføres og opdateres til i forhold til den gennemførte udvikling.
Med hensyn til Grønt Danmarkskort er det en del af den gældende lovgivning. Regeringen har i sin plan Vækst og udvikling i hele Danmark blandt andet lagt op til, at det pågældende krav til kommunernes planlægning bortfalder. Såfremt regeringen får flertal i folketinget hertil, vil der herefter igangsættes det nødvendige lovarbejde og med forventet ikrafttrædelse omkring sommeren 2016. Udviklingen i statens krav følges løbende og der tages i projektstyringen af det fælles kommuneplanarbejde i Trekantområdet bestik af situationen undervejs.
Ovenstående arbejde varetages i et tværkommunalt samarbejde mellem medlemskommunerne og med bistand fra Trekantområdet Danmarks sekretariat.
Revision af kommuneplan for Kolding Kommune
Revisionsemnerne er udpeget i den lokale del af Planstrategi 2015. Generelt vil emnerne blive behandlet i overensstemmelse med følgende skitse:
 |
| Principskitse for håndtering af planstrategiens revisionsbeslutning - Kolding Kommune |
Af ovenstående fremgår, at følgende emner ikke forventes indeholdt i forslag til kommuneplan 2017:
Revurdering af landsbyafgrænsninger
Landsskabskaraktervurdering og revision af udpegninger
Kulturarv/registrering og opdatering af bevaringsværdier
Denne prioritering sker ud fra en samlet afvejning af ressourcer og, at de enkelte indsatser vil have karakter af egentlig temaplanlægning med behov for en mere målrettet politisk involvering, end der muliggøres inden for den givne tidsplan. Endvidere kan de varslede lovændringer, som forventes udrullet henover årsskiftet, få betydning for planlægningsmuligheder samt aflede nye statslige krav i forhold til flere af de udskudte revisionsemner og den administrationspraksis, arbejdet skal understøtte.
Formidling af Kommuneplan 2017 for Kolding Kommune
Med vedtagelsen af Planstrategi 2015, besluttede Byrådet samtidig, at kommuneplanen skal digitaliseres. By- og Udviklingsforvaltningen har i den forbindelse arbejdet videre med en model for opbygning af en fuld digital formidling af den samlede kommuneplans indhold, og i tilknytning hertil fremsendt ønske til Budget 2016. Budgetønsket blev ikke tilgodeset, og status er derfor, at der for nuværende ikke er afsat økonomi til etablering og drift af en fuld digital kommuneplan.
På det grundlag anbefaler By- og Udviklingsforvaltningen, at der som en del af kommuneplanrevisionen foretages en anden opbygning af kommuneplanens dokumenter. Oplægget til en ny struktur baserer sig på, at Koldings lokale kommuneplan i højere grad struktureres efter temaer, end efter områder. Det vil blandt andet muliggøre en samlet formidling af kommunal planlægning, der går på tværs af de geografiske delområder, samt gøre det nemmere at foretage tematiske revisioner af kommuneplanen. Endvidere vil den foreslåede nye struktur på kommuneplanen resultere i et materiale, som vil være lettere at formidle fuldt digitalt, når ressourcer og situationen er til stede.
Der vil i Kommuneplanen stadig være en beskrivelse af de enkelte lokalområder, og det vil være muligt at få information om planlægning for det enkelte lokalplanområde.
Med den nye opbygning vil der særligt være fokus på følgende gevinster:
- Bedre overblik over, og tilgængelighed til, kommuneplanens indhold.
- Bedre mulighed for at gengive helheder og helhedsbetragtninger.
- En mere revisions-venlig kommuneplan ved en mere tematisk opbygning forventes en reduktion i arbejdsomfang, set i forhold til den tilbagevendende kommuneplanrevision og løbende udarbejdelse af kommuneplantillæg.
De 10 indsatser til understøttelse af vision Kolding Vi designer livet, omfatter blandt andet, at Kolding Kommune går forrest med involvering af borgere og det omgivne samfund i udviklingsprojekter. En væsentlig forudsætning for at kunne involvere og engagere borgere og professionelle aktører ift. kommuneplanlægning og varetagelsen af forskellige større fysiske udviklingsprojekter er, at kommuneplanens mål, retningslinjer og bestemmelser er tilgængelige og formidlet bedst muligt. Oplægget til en ny struktur på kommuneplanen skal også ses som et led i bestræbelserne på at forbedre formidling af og skabe tilgængelighed til kommuneplanens komplekse indhold.
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Lejerbo Koldings køb af Vonsild Mølle, matr. nr. 14bf, Vonsild By, Vonsild, godkendes.
Beslutning Plan- og Boligudvalget den 17-12-2015
Beslutning i henhold til styrelseslovens § 22, stk. 2:
Formanden for Plan- og Boligudvalget indstiller forslaget til godkendelse.
Beslutning Økonomiudvalget den 18-12-2015
Beslutning i henhold til styrelseslovens § 22, stk. 2:
Formanden for Økonomiudvalget indstiller forslaget til godkendelse.
Beslutning Byrådet den 18-12-2015
Beslutning i henhold til styrelseslovens § 22, stk. 2:
Godkendt af borgmesteren.
Sagsfremstilling
Lejerbo Kolding anmoder om kommunens godkendelse til indgåelse af aftale med kurator for konkursboet omkring køb af ejendommen Vonsild Mølle, matr. nr. 14bf, Vonsild By, Vonsild, beliggende Mølleparken 1, Kolding. Panthaverne i ovennævnte ejendom har accepteret, at ejendommen sælges til Lejerbo Kolding for kr. 1.310.000 med overtagelse pr. 1. januar 2016. Idet der er tale om køb af et konkursbo, har det ikke været muligt for Lejerbo Kolding at betinge købsaftalen af kommunens godkendelse.
Ejendommen erhverves med henblik på nedrivning af den eksisterende bebyggelse og med en forventning om, at der vil kunne gives tilladelse til opførelse af ca. 12 almene familieboliger, svarende til ca. 1.200 etagemeter. Ejendommen støder op afdeling 732-0 Mølleparken, Lejerbo Kolding, og grundarealet udgør 1.771 m2. Projektet forudsætter, at der udarbejdes ny lokalplan for området.
Det er Lejerbo Koldings plan at nedrive møllen snarest muligt, hvorefter grunden planeres og gøres klar til bebyggelse, når lokalplanen samt skema A og B er godkendt.
Lejerbo Kolding kender endnu ikke udgifterne forbundet med nedrivningen af den eksisterende bebyggelse, men udgifterne skønnes at udgøre maksimalt 1 mio. kr. inklusive udgifter til oprensning af primært kviksølvsforurening, som er afgrænset til selve bygningen og ikke i undergrunden. Der er ligeledes undersøgt for olieforurening samt olietanke på ejendommen, og der er ikke fundet spor af nogle af delene.
Jf. geotekniske undersøgelser kan der normalfunderes på ejendommen bortset fra et enkelt sted, hvor der skal funderes i 2,7 meters dybde. Der forventes således ikke større merudgifter i forbindelse med funderingen.
Lejerbo Kolding har tidligere tilbage i 2012 ansøgt om kommunens godkendelse af køb af den pågældende ejendom. Et flertal i Teknik- og Boligudvalget besluttede den 2. januar 2013 at indstille, at der meddeles afslag på Lejerbo Koldings ansøgning om køb af Mølleparken 1, Vonsild.
I henhold til almenboliglovens § 26 stk. 1 kan en boligorganisation kun erhverve såvel bebyggede som ubebyggede ejendomme med Byrådets godkendelse. Baggrunden for denne bestemmelse er især den økonomiske risiko, som en ejendomserhvervelse der ikke er tilstrækkeligt koordinereret med den kommunale planlægning vil kunne medføre. Kommunen skal som tilsynsmyndighed med boligorganisationen påse, at erhvervelsen ikke påfører boligorganisationen eller dennes lejere tab. Kommunen skal vurdere, om der er behov for de pågældende boliger, at prisen er fornuftig, og at ejendommens økonomi kan balancere. Det er som bekendt en forudsætning for at en almen boligorganisation kan opføre boliger, at kommunen yder støtte, hvorfor en eventuel godkendelse af en Lejerbo Koldings ejendomserhvervelse skal ses i sammenhæng med kommunens intentioner om at yde grundkapitalindskud i forbindelse med senere godkendelse af skema A til projektet.
I forbindelse med kommunens fraflytning af lejeforholdet på Kløverhøj har Lejerbo Kolding indvilliget i at tilbagebetale Kolding Kommune 4,5 mio. kr. i for meget betalt leje. Det er et vilkår for Lejerbos frivillige betaling af beløbet, at de tilbagebetalte midler benyttes til dækning af den kommunale grundkapitaludgift i forbindelse med realiseringen af Lejerbos almene boligprojekter efter nærmere aftale.
Forvaltningen har i sagen vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt med et byfornyelsesprojekt ved Vonsild Mølle, og at det vil være hensigtsmæssigt med opførelse af almene familieboliger. Punktet har været behandlet i Økonomiudvalget den 14. december 2015, hvor det blev besluttet, at Kolding Kommune oppebærer 4,5 mio. kr. på de skitserede vilkår.
Såfremt Byrådet godkender ejendomskøbet og senere ønsker at meddele tilsagn til nyt alment boligbyggeri - skema A, kræves det forinden et endeligt skema A tilsagn, at projektet er i overensstemmelse med den for området gældende lokalplan.
Det anbefales på baggrund af ovenstående, at grundkøbet godkendes med henblik på opførelse nye almene familieboliger. Henset til kommunens ambitioner på bosætningsområdet vurderes det, at der er behov nye almene familieboliger, som hensigtsmæssigt kan placeres på den pågældende lokalitet. Det vurderes ligeledes, at den af Lejerbo oplyste købspris for ejendommen på 1.310.000 kr. er acceptabelt, når der tages højde for det forventede antal byggeretter, nedrivningsudgifter og forureningsoprensning. Det bemærkes, at det ikke er muligt at tage egentlig stilling til huslejeniveauet for de påtænkte boliger på nuværende tidspunkt, da der ikke foreligger konkrete projektoplysninger. Der vil blive foretaget en vurdering heraf i forbindelse med Lejerbo Koldings fremsendelse af skema A-materiale.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Resumé
Sagen behandles i
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
Spildevandsplantillægget udgør plangrundlaget for gennemførelse af en spildevandskloakering ved et nyt boligområde ved Tøndervej i Bastrup omfattet af lokalplan nr. 1218-12.
Et forslag til spildevandsplantillægget har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra den 11. september 2015 til den 6. november 2015. I høringsperioden er der ikke indkommet nogle bemærkninger.
Området planlægges spildevandskloakeret således, at spildevand tilsluttes offentlig kloak og regnvand håndteres lokalt på den enkelte grund.
Spildevand fra området tilsluttes eksisterende ledningssystem og ledes til Vamdrup Renseanlæg, hvor det tilsluttes inden for anlæggets nuværende kapacitet.
Jordbundsanalyser viser, at jorden er egnet til nedsivning, og der lægges derfor op til, at overfladevand og tagvand fra de nye udstykninger nedsives på egen grund.
Lokal håndtering af regnvandet frem for at lede regnvandet til kloakforsyningens ledningsnet er i god tråd med Miljøudvalgets politik om at sikre klima og energirigtige løsninger i vores projekter.
Den planlagte kloakering vil blive udført af BlueKolding.
Resumé
Der er indgået en ny samarbejdsaftale Flere og dygtigere faglærte, som erstatter de tidligere aftaler. Den nye aftale er indgået med IBC, Hansenberg, Business Kolding, VUC, AMU, LO, Dansk Byggeri, Produktionsskolen og Kolding Kommune.
Den ny samarbejdsaftale har to overordnede mål:
Sagen behandles i
Forslag
at samarbejdsaftalen godkendes.
Sagsfremstilling
Under overskriften Flere og dygtigere faglærte er IBC, Hansenberg, Business Kolding, LO, VUC, AMU, Dansk Byggeri, Produktionsskolen og Kolding Kommune blevet enige om at indgå en ny samarbejdsaftale, som er en revidering og sammenskrivning af to tidligere aftaler.
Formålet er at få uddannet flere og dygtigere faglærte, så virksomhederne kan få den faglærte arbejdskraft, de efterspørger. Baggrunden for aftalen er fire konkrete hovedudfordringer, som det lokale arbejdsmarked står over for i dag:
- Erhvervsskolereformen stiller skærpede krav til optagelse og gennemførelse af en erhvervsuddannelse
- Færre unge vælger en erhvervsuddannelse
- Rekrutteringsvanskeligheder inden for visse typer af faglærte job
- Overrepræsentation af ufaglærte, tillærte og faglærte med forældede kompetencer.
Med samarbejdsaftalen vil parterne i fællesskab arbejde frem mod to overordnede mål:
1. Flere unge skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse
2. Flere ledige og beskæftigede skal gå fra at være ufaglærte til at blive faglærte
Gennem de seneste år har tendensen på arbejdsmarkedet været, at flere fravælger erhvervsuddannelserne. Det har den konsekvens, at mange virksomheder oplever rekrutteringsvanskeligheder på en række faglærte job.
Skal den tendens vendes, er det derfor væsentligt at skabe fokus omkring erhvervsuddannelserne, så flere unge får øjnene op for de mange muligheder, som uddannelserne indeholder. Samtidig må flere voksne ufaglærte, både ledige og beskæftigede, hjælpes til at blive faglærte, hvis udfordringen med manglende kvalificeret arbejdskraft skal løses.
Lykkes det ikke at nå målene for samarbejdsaftalen, kan en alternativ løsning på virksomhedernes udfordringer være øget import af udenlandsk arbejdskraft.
På mødet i Koldings Arbejdsmarkedsråd den 13. august 2015 blev der fremlagt forskellige forslag til indsatsområder, som kan være med til at realisere flere og dygtigere faglærte unge. Forslagene vil blive fremlagt for aktørerne omkring samarbejdsaftalen, så de kan indgå i det videre udviklende arbejde.
Koldings Arbejdsmarkedsråd har bevilget 60.000 kr. til afholdelse af et opstartsseminar, hvor der skal arbejdes videre med de to hovedmål i aftalen. Her deltager bl.a. aftalens parter og Koldings Arbejdsmarkedsråd. På seminaret skal indholdet i samarbejdsaftalen konkretiseres og forslag til aftalens udmøntning vil blive samlet til en egentlig strategi. Herefter vil to udviklingsgrupper, der arbejder med henholdsvis de unge og de voksne, konkretisere de enkelte aktiviteter.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 06-01-2016
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-01-2016
Beslutning Økonomiudvalget den 18-01-2016
Resumé
I forbindelse med vedtagelse af budget 2016 vedtog Byrådet bl.a. følgende budgetnote:
SFO, pædagogiske og sociale fripladser
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør pålægges at udarbejde en redegørelse for konsekvenser og muligheder ved at indføre flere pædagogiske og sociale fripladser i SFO med henblik på realisering fra skoleåret 2016/2017. Redegørelsen godkendes endeligt af Økonomiudvalget.
Børne- og Uddannelsesudvalget pålagde den 19. oktober 2015 den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at fremlægge redegørelse på udvalgets møde i december 2015.
Det fremgår af redegørelsen, at der i Kolding Kommune ydes socialpædagogisk friplads i meget stor udstrækning i forhold til antallet af ansøgninger.
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør pålægges at udarbejde en redegørelse for konsekvenser og muligheder ved at indføre flere pædagogiske og sociale fripladser i SFO med henblik på realisering fra skoleåret 2016/2017. Redegørelsen godkendes endeligt af Økonomiudvalget.
Børne- og Uddannelsesudvalget pålagde den 19. oktober 2015 den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at fremlægge redegørelse på udvalgets møde i december 2015.
Det fremgår af redegørelsen, at der i Kolding Kommune ydes socialpædagogisk friplads i meget stor udstrækning i forhold til antallet af ansøgninger.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Hjemmelen til at yde socialpædagogisk fripladstilskud findes i folkeskolelovens § 50, stk. 2, og de nærmere regler for ydelsen findes i dagtilbudslovens § 63.
Der skal gives socialpædagogisk fripladstilskud til forældre til et barn i SFO, når det vurderes, at:
- Barnets ophold i SFO er særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, og
- Betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets ophold eller forbliven i SFOen.
Begge betingelser skal være opfyldt, og der skal ved tildelingen af et socialpædagogisk fripladstilskud altid ske en konkret og individuel vurdering af familiens og barnets situation. Det er op til den enkelte kommune at foretage vurderingen, herunder at fastlægge hvilke kriterier, der lægges vægt på.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelse om dagtilbud, § 2, at tilskud efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 1-4, beregnes i følgende prioriterede rækkefølge:
Det fremgår endvidere af bekendtgørelse om dagtilbud, § 2, at tilskud efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 1-4, beregnes i følgende prioriterede rækkefølge:
- Økonomisk fripladstilskud (ministeriet offentliggør hvert år en fripladsskala for det kommende år, som indeholder indtægtsgrænser for fripladstilskud).
- Søskendetilskud (jf. loven udgør tilskuddet minimum 50% af den tilskudsberettigede forældrebetaling nedbragt med et evt. økonomisk fripladstilskud. I Kolding Kommune er søskendetilskuddet 50%).
- Behandlingsmæssigt fripladstilskud
- Socialpædagogisk fripladstilskud
Det vil sige, at et socialpædagogisk fripladstilskud ydes først efter nedbringelse af forældrenes egenbetaling med et eventuelt økonomisk fripladstilskud, et søskendetilskud og et behandlingsmæssigt fripladstilskud.
Det kan oplyses, at omfanget af socialpædagogiske fripladser de seneste 3 år er ydet som følger:
Det kan oplyses, at omfanget af socialpædagogiske fripladser de seneste 3 år er ydet som følger:
| 50% Modtagekl.* | 50% | 100% | Afslag | Udgift Kr. | |
| 2013 | 16 | 15 | 40 | 3 | 1.234.000 |
| 2014 | 20 | 18 | 45 | 2 | 871.000 |
| 2015** | 25 | 24 | 30 | 5 | 642.000 |
* Der ydes altid 50 % i socialpædagogisk fripladstilskud til elever i modtageklasser.
** For 2015 er slutdatoen for opgørelsen 27. november.
Det fremgår af skemaet, at udgiften til socialpædagogisk friplads er faldet betragteligt siden 2013. Dette kan bl.a. tilskrives folkeskolereformen, der medførte en nedsættelse af taksterne på 17%. Endvidere er der et fald i antallet, der modtager 100% fripladstilskud og en stigning i antallet, der modtager 50% fripladstilskud.
Forvaltningen vurderer med baggrund i de anførte tal, at socialpædagogisk friplads ydes i meget stor udstrækning i forhold til antallet af ansøgninger.
** For 2015 er slutdatoen for opgørelsen 27. november.
Det fremgår af skemaet, at udgiften til socialpædagogisk friplads er faldet betragteligt siden 2013. Dette kan bl.a. tilskrives folkeskolereformen, der medførte en nedsættelse af taksterne på 17%. Endvidere er der et fald i antallet, der modtager 100% fripladstilskud og en stigning i antallet, der modtager 50% fripladstilskud.
Forvaltningen vurderer med baggrund i de anførte tal, at socialpædagogisk friplads ydes i meget stor udstrækning i forhold til antallet af ansøgninger.
Resumé
Rødbæksgaard Børnehave ansøger på vegne af de private daginstitutioner i Kolding Kommune om fritagelse for, hhv. reduktion af kravet til driftsgarantier.
Rødbæksgaard Børnehave begrunder ansøgninger med:
Rødbæksgaard Børnehave begrunder ansøgninger med:
- Kolding Kommunes krav om 3 måneders garanti er ikke proportionalt med den risiko, kommunen reelt står over for ved lukning af en privatinstitution.
- Henvisning til "Konkurrencepakken" fra 2011, hvor der lægges op til en garanti på 1 måneds driftsomkostninger.
- Omkostningerne til etablering og opretholdelse af en driftsgaranti svarende til 3 måneders drift har en ikke uvæsentlig negativ påvirkning af en privatinstitutions økonomi.
De gældende kriterier for godkendelse af privatinstitutioner i Kolding Kommune er fra 15. august 2011. Heri stilles der krav om en garanti på anfordringsvilkår, der svarer til udgifterne ved 3 måneders drift. Sammen med ansøgningen indsendes et budget for de første 12 måneder.
Sagen behandles i
Forslag
Sagsfremstilling
Det fremgår af dagtilbudslovens § 20, stk. 2, at Byrådet kan stille krav om en driftsgaranti. Det er således ikke et lovbestemt krav, men en mulighed kommunen har.
I vejledningen til bestemmelsen står:
"Kommunalbestyrelsen kan efter dagtilbudsloven stille krav om driftsgaranti i forbindelse med godkendelsen af en privatinstitution. Formålet med kravet om driftsgaranti er at sikre, at privatinstitutionen kan yde den fornødne forsyningssikkerhed, da det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre det nødvendige antal pladser, såfremt en privatinstitution ophører. Driftsgarantien er dermed en sikkerhed i de tilfælde, hvor kommunen påføres et tab ved ophør af privatinstitutionen.
Det er op til den enkelte kommune, om den vil stille krav om driftsgaranti, og i givet fald hvor stor en garanti den ønsker. Størrelsen af garantien skal altid være sagligt begrundet i forhold til den konkrete institution, kommunalbestyrelsen skal godkende".
"Hvis privatinstitutionen går konkurs eller på anden måde pludselig ophører, er kommunen forpligtet til at skaffe plads til børnene andre steder i de kommunale dagtilbud, inden for de frister, som er fastsat af kommunen - dog senest på det tidspunkt, hvor børnene vil være berettiget til en plads efter pasningsgarantien."
I lovforarbejderne til bestemmelsen står der, at kravene til driftsgarantier skal være saglige og kommunen kan i den forbindelse f.eks. beregne et gennemsnitligt, månedligt driftsbudget for egne institutioner og eksempelvis stille krav om et beløb, der svarer til 2 - 3 måneders drift af en institution med en bestemt størrelsesorden.
Konkurrencepakkens oplæg om driftsgarantier er ikke udmøntet i konkret lovgivning.
Udgifterne til at Kolding Kommune kan leve op til sin forsyningsforpligtelse med overholdelse af Kommunens egne frister vurderes at svare til driftsudgifterne for 1 - 3 måneder. Kommunens udbud tilpasses løbende til efterspørgslen, hvorfor der som udgangspunkt kan forventes en merudgift ved udslusning af et større antal børn ved en privatinstitutions lukning.
Udgifterne vil primært afhænge af
I vejledningen til bestemmelsen står:
"Kommunalbestyrelsen kan efter dagtilbudsloven stille krav om driftsgaranti i forbindelse med godkendelsen af en privatinstitution. Formålet med kravet om driftsgaranti er at sikre, at privatinstitutionen kan yde den fornødne forsyningssikkerhed, da det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre det nødvendige antal pladser, såfremt en privatinstitution ophører. Driftsgarantien er dermed en sikkerhed i de tilfælde, hvor kommunen påføres et tab ved ophør af privatinstitutionen.
Det er op til den enkelte kommune, om den vil stille krav om driftsgaranti, og i givet fald hvor stor en garanti den ønsker. Størrelsen af garantien skal altid være sagligt begrundet i forhold til den konkrete institution, kommunalbestyrelsen skal godkende".
"Hvis privatinstitutionen går konkurs eller på anden måde pludselig ophører, er kommunen forpligtet til at skaffe plads til børnene andre steder i de kommunale dagtilbud, inden for de frister, som er fastsat af kommunen - dog senest på det tidspunkt, hvor børnene vil være berettiget til en plads efter pasningsgarantien."
I lovforarbejderne til bestemmelsen står der, at kravene til driftsgarantier skal være saglige og kommunen kan i den forbindelse f.eks. beregne et gennemsnitligt, månedligt driftsbudget for egne institutioner og eksempelvis stille krav om et beløb, der svarer til 2 - 3 måneders drift af en institution med en bestemt størrelsesorden.
Konkurrencepakkens oplæg om driftsgarantier er ikke udmøntet i konkret lovgivning.
Udgifterne til at Kolding Kommune kan leve op til sin forsyningsforpligtelse med overholdelse af Kommunens egne frister vurderes at svare til driftsudgifterne for 1 - 3 måneder. Kommunens udbud tilpasses løbende til efterspørgslen, hvorfor der som udgangspunkt kan forventes en merudgift ved udslusning af et større antal børn ved en privatinstitutions lukning.
Udgifterne vil primært afhænge af
- tiden, der medgår til omplacering af børnene til kommunale dagtilbud, hvilket varierer alt efter det aktuelle børnetal i Kommunens egne institutioner, og
- udgifterne til leje af anvendelige bygninger, pavilloner eller lignende.
Garantien pr. måned beregnes som antal børn i den private institution gange summen af driftstilskud pr. barn pr. måned, administrationstilskud pr. barn pr. måned, bygningstilskud pr. barn pr. måned samt forældrebetaling pr. barn pr. måned. Garantien er således proportional med antallet af børn i den private institution og fordelingen af børn (0 2 årige, 2-årige og 3 5 årige).
Den kommunale udgift vil således afhænge af de konkrete omstændigheder på tidspunktet for en privatinstitutions lukning, og kan ikke på forhånd opgøres præcist. Under optimale omstændigheder i forhold til plads i eksisterende kommunale institutioner og mulighed for lejemål kan 1 måneds garanti forventes at dække udgifterne. Hvis situationen derimod er, at Kommunens egne institutioner er fyldt, og brugbare lejemål er dyre, kan udgifterne forventes at svare til minimum 3 måneders driftsudgifter.
Den kommunale udgift vil således afhænge af de konkrete omstændigheder på tidspunktet for en privatinstitutions lukning, og kan ikke på forhånd opgøres præcist. Under optimale omstændigheder i forhold til plads i eksisterende kommunale institutioner og mulighed for lejemål kan 1 måneds garanti forventes at dække udgifterne. Hvis situationen derimod er, at Kommunens egne institutioner er fyldt, og brugbare lejemål er dyre, kan udgifterne forventes at svare til minimum 3 måneders driftsudgifter.
Centralforvaltningens bemærkninger
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 11-01-2016
Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller,
Beslutning Økonomiudvalget den 18-01-2016
Resumé
Den selvejende institution Troldebo Børnehave anmoder om at overgå til kommunal daginstitution på de i sagsfremstillingen nærmere anførte vilkår.
Bestyrelsen begrunder bl.a. ønsket med et faldende børnetal, mulighed for fortsat at sikre det nuværende personale beskæftigelse samt en opstået anledning i forbindelse med lederens forestående afgang. Det er uholdbart for institutionen med så få børn, hvorfor en nærliggende løsning kunne være en fusion med en anden kommunal daginstitution.
Bestyrelsen begrunder bl.a. ønsket med et faldende børnetal, mulighed for fortsat at sikre det nuværende personale beskæftigelse samt en opstået anledning i forbindelse med lederens forestående afgang. Det er uholdbart for institutionen med så få børn, hvorfor en nærliggende løsning kunne være en fusion med en anden kommunal daginstitution.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at ansøgning om opløsning af den selvejende institution Børnehaven Troldebo med det formål at blive oprettet som kommunal daginstitution godkendes,
at det ansatte personale i Børnehaven Troldebo fortsætter deres ansættelse på samme vilkår i den ny kommunale institution, idet overdragelsen sker under iagttagelse af Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse,
at institutionens aktiver og passiver overgår til Kolding Kommune samtidig med, at institutionen oprettes og videreføres som kommunal institution - fortsat under navnet "Børnehaven Troldebo",
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at udarbejde det nødvendige grundlag for oprettelse af den kommunale daginstitution Børnehaven Troldebo,
at det forudsættes, at institutionen selv forestår opløsning af den selvejende institution, herunder sikrer nødvendig henvendelse til myndigheder, og
såfremt kommunaliseringen af Børnehaven Troldebo bliver en realitet, pålægges det den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at arbejde videre med en fusion af Børnehaven Troldebo med en anden kommunal daginstitution i området.
at ansøgning om opløsning af den selvejende institution Børnehaven Troldebo med det formål at blive oprettet som kommunal daginstitution godkendes,
at det ansatte personale i Børnehaven Troldebo fortsætter deres ansættelse på samme vilkår i den ny kommunale institution, idet overdragelsen sker under iagttagelse af Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse,
at institutionens aktiver og passiver overgår til Kolding Kommune samtidig med, at institutionen oprettes og videreføres som kommunal institution - fortsat under navnet "Børnehaven Troldebo",
at det pålægges den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at udarbejde det nødvendige grundlag for oprettelse af den kommunale daginstitution Børnehaven Troldebo,
at det forudsættes, at institutionen selv forestår opløsning af den selvejende institution, herunder sikrer nødvendig henvendelse til myndigheder, og
såfremt kommunaliseringen af Børnehaven Troldebo bliver en realitet, pålægges det den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør at arbejde videre med en fusion af Børnehaven Troldebo med en anden kommunal daginstitution i området.
Sagsfremstilling
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør oplyser, at en forudsætning for en fusion mellem Børnehaven Troldebo og en anden kommunal daginstitution er, at Børnehaven Troldebo er kommunal.
Nærværende dagsordenspunkt forholder sig alene til en kommunalisering af Børnehaven Troldebo.
En fusion mellem Børnehaven Troldebo og en anden kommunal daginstitution vil evt. blive behandlet på et senere tidspunkt i et særskilt dagsordenspunkt.
Børnehaven Troldebo anfører i sin henvendelse følgende:
Nærværende dagsordenspunkt forholder sig alene til en kommunalisering af Børnehaven Troldebo.
En fusion mellem Børnehaven Troldebo og en anden kommunal daginstitution vil evt. blive behandlet på et senere tidspunkt i et særskilt dagsordenspunkt.
Børnehaven Troldebo anfører i sin henvendelse følgende:
"Bestyrelsen for Børnehaven Troldebo tilbyder Kolding Kommune mulighed for at overtage den selvejende institution Børnehaven Troldebo, Bramdrupvej 11, 6000 Kolding.
Bestyrelsen beslutning er begrundet i faldende børnetal, mulighed for fortsat at sikre det nuværende personales beskæftigelse samt en opstået anledning i forbindelse med lederens forestående afgang.
En fusion vil medføre en større børne- og personalegruppe, hvilket vil være befordrende i forhold til videreudvikling (pædagogisk og kompetencemæssigt).
Bestyrelsen ønsker at påpege betydningen af at bevare institutionen som institution/afdeling med de forudsætninger, der er for vellykket inklusion.
Børnehaven Troldebo er en velfungerende daginstitution med kompetente medarbejdere, der har stor erfaring med relationsarbejde. Dens størrelse (40 børn) sikrer overskuelige rammer. En anerkendende inkluderende tilgang sikrer det enkelte barns trivsel og udvikling.
I forbindelse med overdragelsen overtager Kolding Kommune al inventar, som i dag ejes af den selvejende institution Børnehaven Troldebo.
Overdragelsen følger almindelige bestemmelser ved virksomhedsoverdragelse herunder personalehensyn.
Børnehaven har til huse på Bramdrupvej 11, der ejes af Kolding Kommune.
Såfremt Byrådet godkender vores anmodning, indledes overdragelsesforhandlinger med detaljer i samarbejde med Børne- og Uddannelsesforvaltningen samt Centralforvaltningen.
Ønsker Byrådet ikke at imødekomme vores anmodning, fortsætter driften som vanligt.
Således besluttet af en enig bestyrelse på bestyrelsesmøde 2. november 2015."
Af § 13 i vedtægter for den selvejende institution Børnehaven Troldebo fremgår, at i tilfælde af institutionens nedlæggelse skal dens formue, herunder evt. fast ejendom, anvendes til et af bestyrelsen vedtaget andet lignende socialt formål. Formålet skal godkendes af Kolding Kommune.
Det forventes ikke, at § 13 bliver aktuel, da det vurderes, at Børnehaven Troldebo ikke forventes at have en positiv egenkapital.
Bygningerne, som institutionen har til huse i, ejes af Kolding Kommune.
Hvad angår bestyrelsens ønske om at bevare institutionen som institution/afdeling vurderes det, at være den rigtige løsning i øjeblikket, henset til det aktuelle pasningsbehov i Bramdrup. Det kan dog ikke garanteres, at daginstitutionsdrift i institutionen/afdelingen til evig tid vil være en rigtig eller mulig løsning for Kolding Kommune. Bl.a. kan det lokale pasningsbehov, kommende lovgivning, økonomiske forhold m.v. umuligt forudses.
Overdragelsen følger almindelige bestemmelser ved virksomhedsoverdragelse herunder personalehensyn.
Det forventes ikke, at § 13 bliver aktuel, da det vurderes, at Børnehaven Troldebo ikke forventes at have en positiv egenkapital.
Bygningerne, som institutionen har til huse i, ejes af Kolding Kommune.
Hvad angår bestyrelsens ønske om at bevare institutionen som institution/afdeling vurderes det, at være den rigtige løsning i øjeblikket, henset til det aktuelle pasningsbehov i Bramdrup. Det kan dog ikke garanteres, at daginstitutionsdrift i institutionen/afdelingen til evig tid vil være en rigtig eller mulig løsning for Kolding Kommune. Bl.a. kan det lokale pasningsbehov, kommende lovgivning, økonomiske forhold m.v. umuligt forudses.
Overdragelsen følger almindelige bestemmelser ved virksomhedsoverdragelse herunder personalehensyn.
Resumé
Den selvejende institution Børnehaven Gl. Kongevej har haft en større vandskade i foråret 2015. Kolding Kommune har i den forbindelse haft udgifter på i alt 955.000 kr. til udbedring af denne skade.
Når kommunen finansierer en større ombygning/tilbygning eller ekstraordinær vedligeholdelse på bygninger ejet af en selvejende daginstitution, er der tale om et lån til institutionen.
For at sikre den kommunale investering udfærdiges et gældsbrev.
Når kommunen finansierer en større ombygning/tilbygning eller ekstraordinær vedligeholdelse på bygninger ejet af en selvejende daginstitution, er der tale om et lån til institutionen.
For at sikre den kommunale investering udfærdiges et gældsbrev.
Sagen behandles i
Forslag
Den konstituerede børne- og uddannelsesdirektør foreslår,
at udstedelse af gældsbrev på 1.335.000 kr. til den selvejende institution Børnehaven Gl. Kongevej godkendes, idet gældsbrev af 21. juli 1994 samtidig indfries,
at gælden nedskrives med 44.500 kr. årligt i 30 år, idet de 185.000 kr., der ikke er dækket af ejerpantebrevet nedskrives først, og
at ejerpantebrevet udgør sikkerhed for lånet på 1.150.000 kr.
at udstedelse af gældsbrev på 1.335.000 kr. til den selvejende institution Børnehaven Gl. Kongevej godkendes, idet gældsbrev af 21. juli 1994 samtidig indfries,
at gælden nedskrives med 44.500 kr. årligt i 30 år, idet de 185.000 kr., der ikke er dækket af ejerpantebrevet nedskrives først, og
at ejerpantebrevet udgør sikkerhed for lånet på 1.150.000 kr.
Sagsfremstilling
Den selvejende institution Børnehaven Gl. Kongevej har haft en større vandskade i foråret 2015. Kolding Kommune har i den forbindelse haft udgifter på i alt 955.000 kr. til udbedring af denne skade. Det er almindelig praksis, selv om bygningen ikke er kommunal ejendom, at Kolding Kommune påtager sig denne udgift, da Kolding Kommune har en forsyningspligt og ikke nogen alternativ pasningsmulighed. For at sikre den kommunale investering udfærdiges et gældsbrev. Der ligger allerede et gældsbrev af 21. juli 1994, hvor restgælden 1. januar 2016 er 380.000 kr. Dette gældsbrev indfries, og der udfærdiges et nyt gældsbrev på 1.335.000 kr. (955.000 kr. + 380.000 kr.). Som sikkerhed for den samlede gæld ligger der et ejerpantebrev på 1.150.000 kr. i ejendommen. Lånet nedskrives med 44.500 kr. årligt i 30 år. Den gæld, der ikke er dækket af ejerpantebrevet, nedskrives først (185.000 kr.)
Lovgrundlag
I 2005 indførtes etableringsretten for rent privat drevne daginstitutioner, herunder at en selvejende daginstitution kan drives i privat regi - med mulighed for at generere et overskud til ejeren.
Når kommunen finansierer en større ombygning/tilbygning eller ekstraordinær vedligeholdelse på bygninger ejet af en selvejende daginstitution, er der tale om et lån til institutionen. Lånet afskrives over en årrække alt efter den forventede levetid for bygningen eller vedligeholdet. Gælden bliver således nedskrevet med et på forhånd aftalt beløb hvert år. Hjemlen er dagtilbudslovens regel i § 98 om, at kommunen har finansieringsforpligtelsen for dagtilbud.
I gældsbrevet indføjes, at såfremt driftsoverenskomsten mellem Kolding Kommune og den selvejende daginstitution ophører, forfalder restgælden. Dette for at sikre, at
hvis den selvejende daginstitution ønsker at bruge sin ret til at blive en privatinstitution, så bliver der ikke overført kommunale midler til en privat aktør, eller
hvis den selvejende daginstitution lukker efter driftsoverenskomstens ophør, så indfries restgælden til kommunen, inden institutionens formue udloddes til det almennyttige formål.
Centralforvaltningens bemærkninger
Resumé
Kolding Kommunes retningslinjer for arbejdsbetinget stress fra 2007 har gennemgået en opdatering og modernisering. Der er lagt vægt på dels at beskrive en tydelig rollefordeling mellem ledelse, arbejdsmiljøgruppe og TR og den enkelte medarbejder, dels at teksten afspejler, hvordan vi ser på, og arbejder med arbejdsrelateret stress i dag.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at retningslinjer for at identificere, forebygge og håndtere arbejdsbetinget stress godkendes.
Sagsfremstilling
Efter MED-aftalens § 8 stk. 7 skal der i Hovedudvalget aftales retningslinjer for bl.a. indsatsen for at identificere, forbygge og håndtere arbejdsbetinget stress (i det følgende retningslinjer for stress).
Kolding Kommune fik sine første retningslinjer for stress 2007. Disse retningslinjer afspejler den tids organisation og den tids måde at anskue stressbegrebet på.
I de tidligere retningslinjer var der et bilag med symptomer på arbejdsbetinget stress. I de nye retningslinjer ses stress som resultat af en belastning, der overstiger menneskets ressourcer og kompetencer. I forlængelse heraf er målsætningen at skabe en organisatorisk robusthed, hvor der er balance mellem hvad organisationen skal og hvad dens medlemmer til sammen kan. Arbejdet med at forebygge og håndtere arbejdsrelateret stress er derfor ikke en individuel problemstilling, men et tema, vi som arbejdsplads har et fælles ansvar for at håndtere.
De nye retningslinjer beskriver herefter opgave- og ansvarsfordelingen mellem Kolding Kommune overordnet, den daglige ledelse, Arbejdsmiljøgruppen og TR. Som noget nyt er også tilføjet den enkelte medarbejders opgaver, for at understrege, at alle har et ansvar.
Det er arbejdsmiljøgruppen, der har ansvaret for de lokale processer, der kan kortlægge de problemstillinger, som kan medføre stress. Det sker blandt andet ved at lave APV og derefter konkrete handleplaner. Ledelse og medarbejderrepræsentanter i arbejdsmiljøgruppen tilrettelægger arbejdet og deler det mellem sig.
TR kan bidrage til overvågningen ved at være tilgængelige for medarbejderne generelt. De bidrager desuden som bisidder i situationer, hvor stress har medført sygefravær, som på sigt kan have ansættelsesmæssige konsekvenser for medarbejderen.
Beslutning Administrationsforum (AM Forum) den 17-12-2015
Beslutning Direktionen den 22-12-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Hovedudvalget den 07-01-2016
Beslutning Økonomiudvalget den 18-01-2016
Resumé
Rusmiddelpolitikken er generelt blevet redaktionelt moderniseret. Indholdsmæssigt er der ændret på enkelte punkter for at imødekomme gældende ret: Det er præciseret, at tilsidesættelse af retningslinjerne kan medføre bortvisning. Ligeledes er der taget højde for, at Kolding Kommune ikke har adgang til informationer om medarbejderes behandling for misbrug.
Sagen behandles i
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
Sagsfremstilling
I en faglig voldgiftkendelse blev det afgjort, at en kommune ikke kunne bortvise en medarbejder, fordi det ikke tydeligt fremgik af kommunens rusmiddelpolitik, at dette kunne være konsekvensen af en overtrædelse. I den foreslåede politik er det derfor tydeliggjort, at Kolding Kommune betragter det, at en ansat lugter af, indtager eller er påvirket i arbejdstiden, som så grov en misligholdelse af ansættelsesforholdet, at det i sig selv kan begrunde en bortvisning. Det er tilføjet, at en ansættelsesretlig sanktion vil altid afgøres efter et konkret skøn under hensyntagen til situationen. Der er således ikke tale om en stramning i forhold til den hidtidige praksis.
Den tidligere misbrugspolitik indeholdt en passus om, at eventuelle ansættelsesretlige sanktioner for at overtræde misbrugspolitikken, kunne sættes i bero, hvis pågældende medarbejder indgår aftale om behandling. Hvis den pågældende medarbejder brød aftalen, kunne dette få ansættelsesretlige konsekvenser.
Efter sundhedsloven har Kolding Kommune imidlertid ikke adgang til informationer om ansattes behandling for misbrug, hvorfor ovennævnte passus udgår.
Det er ligeledes nævnt, at en medarbejder med misbrugsproblemer, frit kan vælge mellem ambulante tilbud, uanset hvor den pågældende har bopæl.
Endelig er der indføjet, at en leder kan rusmiddelteste en medarbejder ved konkret og aktuel mistanke, men at dette ikke kan anvendes til generel og rutinemæssig kontrol.
Ud over ovenstående har politikken gennemgået en redaktionel og sprogligt modernisering.
Beslutning Administrationsforum (AM Forum) den 17-12-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Direktionen den 22-12-2015
Forslaget indstilles til godkendelse.
Beslutning Hovedudvalget den 07-01-2016
Beslutning Økonomiudvalget den 18-01-2016
Resumé
Psykiatrien i Region Syddanmark har rettet henvendelse til Kolding Kommune om mulig fælles lokalisering af en regional lokalpsykiatri sammen med nogle af tilbuddene i Kolding kommunes Psykiatri og Misbrug.
Der har administrativt været arbejdet med flere mulige placeringer, og Kolding Kommunes konklusion er, at Låsbyhøj vil være den mest ideelle placering for det fælles center. Her vil der være plads både til lokalpsykiatrien, socialpsykiatrien, misbrugscentret og andre sociale tilbud, samt brugerorganisationer som Sind og Bedre psykiatri.
Der er udarbejdet en businesscase, som beskriver hvordan, en ombygning af Låsbyhøj kan realiseres til at omfatte flere af disse tilbud.
Der har været afholdt møde den 23. oktober 2015 med Psykiatri- og Socialudvalget, Region Syddanmark og Social- og Sundhedsudvalget, hvor man har gennemgået idéoplægget for en fremtidig placering på Låsbyhøj.
Konklusionen var, at der fra begge sider var en tilkendegivelse af, at man arbejder videre med en fælles lokalisering på Låsbyhøj.
Sagen behandles i
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at forvaltningen arbejder videre med en fælles lokalisering af lokalpsykiatri, socialpsykiatri, misbrugscenter og andre relevante tilbud på Låsbyhøj.
at udvalget præsenteres for en faglig vurdering af hvilke tilbud, der med fordel kan placeres på de ikke disponerede arealer på Låsbyhøj.
at der tilrettelægges en designproces, hvor brugere og samarbejdspartnere inddrages vedrørende indretningen af huset og sikring af synergieffekter.
Sagsfremstilling
En fælles lokalisering på Låsbyhøj vil medføre store synergieffekter. Der bliver mulighed for én indgang og lettere adgang for borgere med kontakt til både lokalpsykiatri, socialpsykiatri og misbrugsbehandling og andre aktører og brugerorganisationer, ligesom der kan opstå et tættere samarbejde omkring borgerforløb ved, at medarbejderne fra de to instanser arbejder samme sted. Det vil skabe mere helhed og sammenhæng i indsatserne for borgerne og give mulighed for et større kendskab til hinanden, fagligt fælleskab og grundlag for et tættere samarbejde på tværs for de kommunale og regionale tilbud og indsatser.
Låsbyhøj rummer mange muligheder, og der er mulighed for at skabe mange flere sammenhænge end dem, der allerede er lagt op til.
Der er enighed om, at følgende funktioner skal placeres på Låsbyhøj:
· Kolding Kommunes socialpsykiatri
· Kolding Kommunes misbrugscenter
· Kolding Kommunes ungekontakt
· Kolding Kommunes børne- og familiehus
· Projekt Revanche
· Der skal afsættes plads til at brugerorganisationer som f.eks. Sind, Bedre Psykiatri, AA, (osv.) kan tilbydes lokaler på Låsbyhøj.
· Rum til udvikling af nye tilbud.
Grunden til at disse funktioner tænkes som selvfølgelige på Låsbyhøj, er den store synergieffekt og det øgede samarbejde, der forventes at være ved en fælles lokalisering af disse tilbud.
Der vil herefter være ca. 300 m2 tilbage, som kan disponeres på forskelig vis. Men de eksakte resterende m2 vil først være klar, når arkitekterne er kommet med deres forslag til indretning.
Der har været flere forslag til, hvad der kunne være ideelt at placere på Låsbyhøj ift. at samle de samarbejdspartnere, der vil give den højeste synergieffekt, for der vil ikke være plads til dem alle. Det anbefales derfor, at en placering af øvrige tilbud afventer arkitekternes tilbagemelding, og at der til den tid skabes en proces efter Social-og Sundhedsudvalgets prioritering af, hvordan man anvender de resterende m2 og tager udgangspunkt i synergieffekt og økonomi. Tilbud det har været på tale at tilbyde en plads på Låsbyhøj fremadrettet, er:
1. Jobcenterfunktion
2. Projekt Space
3. Hjemmesygeplejen
4. Akuttilbud med overnatningsmulighed
Grundet den begrænsede tilbageværende plads, skal der ske en skarp prioritering ift. anvendelse af de resterende m2.
Når processen er nået længere frem, vil der blive arbejdet mere konkret tværsektorielt mellem Kolding Kommune og Region Syddanmark om den mest ideelle indretning af Låsbyhøj.
Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til en fremtidig placering af de tilbud, der i dag er placeret på Låsbyhøj ud over dem, der skal flytte med på Sundhedscenter etape 2.
Disse tilbud er seniorområdets dagcenter for demente, sygepleje og hjemmehjælpsgrupper.
Der er fremkommet ønske fra udvalgsformand, Lis Ravn Ebbesen om, at der i forbindelse med projektet også kigges på udendørs arealer og borgernes mentale og fysiske sundhed og initiativer, der er med til at understøtte dette. Endvidere foreslås, at mulighederne for etablering af en Headspace afdeling i Kolding. Det kan f.eks. være, at der i samarbejde med By- og Udviklingsforvaltningen etableres en afslapnings- og stresshave med motionsredsskaber. Etablering af særlige tiltag i udendørsarealerne er ikke indregnet i det nuværende budget.
Økonomi:
| Anlæg: | |||||
| | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | I alt |
| Anlægsinvestering | 11.000 | 9.170 | 9.000 | 0 | 29.170 |
| Salg af andel til Region Syddanmark | 0 | -6.157 | 0 | 0 | -6.157 |
| Salg af Dyrehavevej | 0 | 0 | 0 | -6.200 | -6.200 |
| Lånedispensation | -11.000 | 0 | 0 | 0 | -11.000 |
| I alt | 0 | 3.013 | 9.000 | -6.200 | 5.813 |
| Drift: | | | | | |
| Øgede driftsudgifter Låsbyhøj | 0 | 0 | 0 | 500 | 500 |
| Elvej 2, sparet leje | 0 | 0 | 0 | -1300 | -1300 |
| Slotsgade, sparet leje | 0 | 0 | 0 | -250 | -250 |
| Driftsbesparelse i øvrigt | 0 | 0 | 0 | -800 | -800 |
| I alt | 0 | 0 | 0 | -1850 | -1850 |
Der vil blive ansøgt om projekt- og fondsmidler til de ca. 6 mio. kr., der mangler. Det er en forventning om, at nogle af de store fonde kan finde det interessant at støtte et projekt af denne type. Opmærksomheden henledes på, at såfremt eventuelle bidragsydere inddrages tidligt i processen og derved får medindflydelse på projektet, øges mulighederne for at hente projekt- og fondsmidler hjem.
I forbindelse med afsættelse af midler til Sundhedscentret fremgik det, at Låsbyhøj efterfølgende kunne optages som et potentielt salgsemne. Hverken I de årlige handlingsplaner for realisering af den budgetterede salgsindtægt eller i budgetoverslagsårene 2017 2019 indgår salg af Låsbyhøj med et konkret beløb. Salg af Låsbyhøj har figureret på oversigt over eventuelle fremtidige salgsemner, men er altså ikke konkret indtægtsbudgetteret.
Region Syddanmark har behandlet og godkendt sagen i Psykiatri- og Socialudvalget den 26. november 2015 og i Regionens Forretningsudvalg den 9. december 2015 og i Regionsrådet den 21. december 2015.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 16-12-2015
Forslaget indstilles til godkendelse, med den tilføjelse
at der arbejdes videre på at den fysiske indretning på bedst mulig måde og kan tilgodese trivslen for målgruppen
lokalpsykiatrien ser ud i fremtiden.
Beslutning Økonomiudvalget den 18-01-2016
Resumé
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF fremsender ved e-mail af 30. december 2015 følgende forslag til Økonomiudvalget:
Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ønsker følgende optaget på Økonomiudvalgets dagsorden:
Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance har med aftale om Finansloven for 2016, besluttet at gennemtvinge det såkaldte Omprioriteringsbidrag som betyder en besparelse på Kolding Kommunes budget på 1 procent, svarende til ca. kr. 39 millioner.
Besparelsen skal hentes hvert år i perioden 2016 - 2019. Effekten i 2016 er indregnet i Kolding Kommunes budget og nettoeffekten svarer i 2016 til en besparelse/reduktion af Kolding Kommunes budget på ca. kr. 8 millioner kroner.
Effekten i årene 2017 til 2019 er imidlertid ikke indregnet og forslagsstillerne ønsker at konsekvenserne ved en årlig besparelse på ca. 39 millioner kroner om året fra 2017, kommer frem i lyset således at byrådet kan forholde sig til en ansvarlig økonomisk politik og sådan at de nødvendige tiltag og konsekvenserne for disse både kendes og debatteres i en åben proces inden de besluttes.
Kolding Kommunes økonomiske fundament er ikke i en tilstand hvor nogen kan tillade sig at tage let på opgaven - vi må og skal agere i tide når truslerne viser sig, og det er nødvendigt med en stram, sikker og ansvarlig styring af de økonomiske udfordringer vi bl.a. gennem Omprioriteringsbidraget er blevet påtvunget.
Sagen behandles i
Sagen behandles i
Økonomiudvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår,
at Økonomiudvalget drøfter, om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2 fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grundlag af en protokolleret beslutning.