Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
21-02-2019 15:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Koldings Arbejdsmarkedsråd |
Sted: |
ECM Industries |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 15/12505
Resumé
Arbejdsmarkedet i Kolding og i Trekantområdet er fortsat ved indgangen til 2019 inde i en vækstperiode. Virksomhederne efterspørger i stigende grad kvalificeret arbejdskraft, og flere arbejdsgivere oplever rekrutteringsvanskeligheder inden for visse brancher. I takt med den teknologiske udvikling og digitalisering generelt på arbejdsmarkedet, er kravene til medarbejdernes faglige, personlige og sociale kompetencer stigende.
I den sammenhæng kan Koldings Arbejdsmarkedsråd drøfte konkrete tiltag, der kan bidrage til at imødekomme denne efterspørgsel efter arbejdskraft:
- Unges motivation for erhvervsuddannelser
- Løbende kompetenceudvikling af arbejdsstyrken
- Lediges kompetenceudvikling.
Sagen behandles i
Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at oplægget drøftes.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 21-02-2019
Oplægget blev drøftet.
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedet i Kolding og i Trekantområdet er fortsat ved indgangen til 2019 inde i en vækstperiode. Virksomhederne efterspørger i stigende grad kvalificeret arbejdskraft, og flere arbejdsgivere oplever rekrutteringsvanskeligheder inden for visse brancher. I takt med den teknologiske udvikling og digitalisering generelt på arbejdsmarkedet er kravene til medarbejdernes faglige, personlige og sociale kompetencer stigende.
I den sammenhæng kan Koldings Arbejdsmarkedsråd drøfte konkrete tiltag, der kan bidrage til at imødekomme denne efterspørgsel efter arbejdskraft:
- Unges motivation for erhvervsuddannelser
- Løbende kompetenceudvikling af arbejdsstyrken
- Lediges kompetenceudvikling.
Unges motivation for erhvervsuddannelser
Tidligt i børns skolegang kommer der fokus på den rette læring, og hvilken vej der skal vælges for at sikre en god uddannelse og et godt job. Perspektivet omkring dette kan dog med fordel udvides, så det uddannelsesvalg ses som åbningen til livslang læring og udvikling. Mennesker lærer livet igennem – som børn, som unge og fortsat som voksne. Og voksne kan lære gennem det formelle uddannelsessystem, gennem læring på arbejdspladserne og gennem læring via folkeoplysning.
At få børn og unge til i øget grad at vælge erhvervsuddannelserne kræver en vedholdende indsats og et tæt samarbejde parterne imellem. Inddragelse af relevante aktører i samarbejder som skoler og virksomheder er helt afgørende for at flere unge bliver nysgerrige på erhvervsuddannelserne og karriereveje på baggrund af faglærte kompetencer.
Løbende kompetenceudvikling af arbejdsstyrken
Som voksen er der en række muligheder at lære og opkvalificere sig. Bl.a. sætter arbejdsmarkedets parter midler af til løbende opkvalificering og efteruddannelse af arbejdsstyrken. Men mange, blandt både arbejdsgivere og arbejdstagere, er måske ikke klar over, at muligheden findes.
Lediges kompetenceudvikling
For nogle ledige kan det være svært at finde vej tilbage til arbejdsmarkedet, særligt som ufaglært eller med en forældet uddannelse. Opkvalificering og uddannelse kan her være nøglen til igen at blive en attraktiv arbejdskraft og komme i job. Og der er mange muligheder herfor. Et arbejde, der skal udvikles med størst mulig effekt i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne og virksomheder.
Grundlaget for at blive motiveret for uddannelse er at kunne se sig selv i et konkret job. Derfor inddrages virksomhederne, så vidt det er muligt, allerede tidligt i forløbet, så borgerne får mulighed for at møde deres kommende arbejdsgivere inden iværksættelse af opkvalificering og uddannelse.
Derved får arbejdsgiver og den ledige mulighed for dels at stimulere et godt match og dels få en detaljeret plan for opkvalificeringen, der både matcher jobbet og den lediges kompetenceniveau. Tilgangen hertil kan være mindre hold og hyppigere start, med involvering af virksomheder med konkret efterspørgsel af kompetencer.
Sagsnr.: 17/16783
Resumé
Virksomhederne i Kolding Kommune oplever fortsat vækst, og der er en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for flere brancher. En efterspørgsel, der er med til at sikre, at flere borgere kommer fra ledighed ud på arbejdsmarkedet.
Samarbejdet med virksomhederne har høj prioritet i jobcentret, og der arbejdes løbende på at forbedre samarbejdet gennem øget synlighed, tættere kontakt og fokus på at efterkomme virksomhedernes behov.
I den kvartalsvise afrapportering vises nogle udvalgte indikatorer for, hvordan det lykkes med at kunne imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft. Herunder også hvilke konkrete opkvalificerings- og uddannelsesforløb, der er iværksat. Endelig sættes der særligt fokus på et brancheområde, der fylder meget i Kolding, nemlig transport, lager og logistik.
For at give et overblik over hvordan erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Kolding Kommune, er der vedlagt bilaget ”Erhvervs og Arbejdsmarkedsbarometer Kolding Kommune”. Et analyseredskab, der giver et overblik over udviklingen i Kolding Kommune udarbejdet af et eksternt analysebureau.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget og Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at orientering tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 07-02-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 21-02-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Virksomhederne oplever fortsat positiv vækst i Kolding Kommune, og der er en stigende
efterspørgsel efter arbejdskraft inden for flere brancher. En efterspørgsel, der er med til at sikre, at flere borgere kommer fra ledighed ud på arbejdsmarkedet. Herunder også de borgere, som af forskellige årsager kan have længere vej tilbage på arbejde, og måske ej heller kan
arbejde på fuld kraft og tid.
Derfor er samarbejdet med de lokale virksomheder højt prioriteret i jobcentret. Et samarbejde,
som man løbende arbejder på at forbedre gennem øget synlighed, tættere kontakt og konstant
fokus på at efterkomme virksomhedernes forskellige behov. Samtidig er der brug for
virksomhederne til at kunne træne borgere til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
I den kvartalsvise afrapportering vises nogle udvalgte indikatorer for, hvordan det lykkes med at kunne imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft samtidig med, at borgerne
støttes på vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Herunder også hvilke konkrete opkvalificerings- og uddannelsesforløb, der er iværksat. Endelig sættes der særligt fokus på et brancheområde, der fylder meget i Kolding, nemlig transport, lager og logistik.
For også at give et faktuelt overblik over hvordan erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen er,
vedlægges bilaget ”Erhvervs- og Arbejdsmarkedsbarometer Kolding Kommune”. Et
analyseredskab, der giver et overblik over udviklingen i Kolding Kommune på kvartalsvis basis,
udarbejdet af et eksternt analysebureau.
Kontakten til virksomhederne
I løbet af 2018 har der været kontakt til 2.270 unikke virksomheder. Langt hovedparten af disse virksomheder er beliggende i Kolding Kommune. Det estimeres, at der er ca. 3.500 ”reelle” virksomheder i Kolding Kommune, hvor der er ansatte og dermed et potentiale for jobcentrets services.
Rekruttering af nye medarbejdere til virksomhederne
Virksomhedskontakterne har givet flere resultater, hvor rekruttering af arbejdskraft er et af de vigtigste. I løbet af 2018 indgik 592 jobordrer til jobcentrets Rekrutteringsservice. Af de 592 jobordrer blev 330 besat.
Dertil kommer, at der er indgået aftaler med mange virksomheder om at få borgere ud i praktikker, løntilskud eller fleksjob, for at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Ca. 1100 virksomheder samarbejder med jobcentret herom. Det er en stigning i forhold til tidligere år, flere virksomheder går nu ind i samarbejdet om at få borgerne ud og træne kompetencer og funktioner. Og for mange borgere og virksomheder er det en vigtig forberedelse af det gode jobmatch – at arbejde på udvikling af kompetencer, motivation og stabilitet ude på virksomhederne.
Uddannelsesindsats
En væsentlig del af at kunne imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft går på opkvalificering og uddannelse af de ledige i retning af de brancher, hvor der er en efterspørgsel på arbejdskraft.
En måde at gøre det på kan være igennem individuelle forløb for de ledige, som eksempel gennem AMU forløb. En anden måde kan være gennem projekter, som samler flere ledige og i tæt samarbejde med udvalgte virksomheder i specifikke brancher. Her er det ofte i samarbejde med kommunerne i Job7 samarbejdet, at disse projekter gennemføres. Det sikrer en større volumen i antallet af ledige borgere såvel som de deltagende virksomheder.
Nedenfor er der udarbejdet en opsummering på en del af de individuelle forløb såvel projekter, som jobcentret har været involveret i. Det skal bemærkes, at der i AMU forløbene udelukkende er medtaget forløb fra AMU Syd i Kolding.
Branche | 2017 | 2018 | ||
Antal | Andel | Antal | Andel | |
Jern- og metalindustri | 95 | 12% | 152 | 24% |
Transport | 406 | 50% | 208 | 33% |
Lager/logistik | 265 | 32% | 189 | 30% |
Gartneri | 33 | 4% | 11 | 2% |
Alle brancher | 3 | 0% | 47 | 7% |
Serviceområdet/rengøring | 17 | 2% | 4 | 1% |
Plastindustri | 1 | 0% | 7 | 1% |
Industri | 0 | 0% | 19 | 3% |
I alt | 820 | 637 |
Ovenstående tabel viser antallet af elevuger på AMU Syd, som borgere fra Kolding har deltaget i.
Branchen transport, lager og logistik
En af brancheområderne, hvor der er gode jobmuligheder i Kolding, er indenfor transport, lager og logistik.
Ultimo januar 2019 var der 429 jobparate ledige, som i det obligatoriske CV på Jobnet havde angivet et eller flere jobmål inden for transport, lager og logistik.
Af de 592 rekrutteringsanmodninger jobcentrets Rekrutteringsservice modtog i løbet af 2018 var 77 af dem inden for brancheområdet. Det dækker dog over flere funktioner i virksomhederne, som ikke nødvendigvis vedrører job i kerneforretningen.
I løbet af 2018 deltog 34 personer i voksenlærlingeforløb i branchen. Virksomhedernes primære branche var vejgodstransport, oplagrings- og pakhusvirksomhed samt speditionsvirksomhed.
I løbet af 2018 var 115 personer i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud i branchen transport, lager og logistik.
Erhvervs- og arbejdsmarkedsudviklingen i Kolding Kommune
Af ”Erhvervs- og arbejdsmarkedsbarometer Kolding Kommune 4. kvartal 2018” bemærkes det at:
- Arbejdskraftsefterspørgslen er stort set uændret i 4. kvartal 2018 sammenlignet med samme kvartal året før. Det dækker dog over nogle glidninger brancherne imellem. Således ses der et fald i erhvervsservice og finansiering, men en stigning industri, kommunikation og kultur.
- Kolding Kommune har haft den næsthøjeste arbejdskraftefterspørgsel blandt kommunerne i Trekantområdet i det seneste kvartal. Vækstraten i arbejdskraftefterspørgslen ligger i midten sammenlignet med de andre kommuner i Trekantområdet.
- Kolding Kommune tiltrækker fortsat mere udenlandsk arbejdskraft
- Prognosen for arbejdskraftefterspørgsel i 1. kvartal 2019 viser omtrent uændret efterspørgsel sammenlignet med 1. kvartal 2018 og dermed ikke samme stigende tendens som tidligere
Bilag
Sagsnr.: 18/34670
Resumé
Beskæftigelses- og integrationsområdet dækker en pallette af services og ydelser fra virksomhedsservice med bl.a. rekruttering af nye medarbejdere, efter- og videreuddannelse, sprogundervisning, fastholdelse af sygemeldte medarbejdere, den økonomiske forsørgelse, handicappede der skal på arbejdsmarkedet, veteraner og unge over til jobtræning og hjælp til ledige med at finde et arbejde.
For at sætte nye retninger og få et større perspektiv, er der behov for at arbejde strategisk med det samlede ansvarsområde, som Arbejdsmarkedsudvalget har det politiske ansvar for.
Det er derfor vedtaget, at der skal udarbejdes fem nye politikker. De er opdelt på fire fagpolitikker og en overordnet arbejdslivspolitik, som definerer rammerne og tilgangen til beskæftigelses- og integrationsområdet.
- Arbejdsliv til alle
- Ungepolitikken – hjælper unge med livsmestring og arbejdsliv
- Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice – arbejdsliv der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet
- Politik for det rummelige arbejdsmarked – et arbejdsliv for alle mennesker
- Politik for integration og international arbejdskraft – arbejdsliv der integrerer mennesker i Kolding.
Høringen af de nye politikker foregår dels internt i Kolding Kommune, desuden i Koldings Arbejdsmarkedsråd. Efter endt høringsperiode godkendes de til marts af Arbejdsmarkedsudvalget og byrådet.
Sagen behandles i
Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at rådet drøfter Arbejdsmarkedsudvalgets nye politikker.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 21-02-2019
Ved drøftelsen i Koldings Arbejdsmarkedsråd kom følgende kommentarer:
- Politik for integration og international arbejdskraft
- ”Hjælpe virksomhederne med rekruttering” Kolding bør ikke bruge skattekroner på at rekruttere udenlandsk arbejdskraft
- Dansk er ikke nødvendigvis det eneste sprog, der er brugbart ude på virksomhederne – et godt engelsk kan også bruges.
- Arbejdsliv til alle
- Kolding kommune bør gå foran med at skabe et godt arbejdsmiljø for de ansatte
- Ungepolitikken
- Man kunne godt tænke flere boliger til de unge ind for at tiltrække dem til kommunen
- Styrke UU vejledningen stå flere vælger vejen mod arbejdsmarkedet og ikke kun mod gymnasiet
- Brobygning fra folkeskolen til erhvervslivet
- Flere praktikpladser i Kolding Kommune – evt. ved at dele lærlinge med andre virksomheder, hvis man ikke kan tilbyde dem et helt forløb, f.eks. som smed eller elektriker
LO Gruppen sendte efterfølgende nedenstående høringssvar på mail:
”Arbejdsliv til alle:
Kolding kommune har et rigtig stort sygefravær, vi tænker at det her kunne være en mulighed for at gøre opmærksom på at det også er noget som udvalget tænker på. Ex: at Kolding kommune går forrest i at skabe et godt arbejdsmiljø og er med til at nedsætte antallet af sygedage…..
Politik for Integration og international arbejdskraft:
Tredje ”bombe” ordet rekruttering bør fjernes. Som teksten læses står der at Kolding kommune vil arbejde aktivt for at rekruttere arbejdskraft i udlandet. Det er vel ikke en opgave for skattepenge…?
Ungepolitikken:
Sidste side under afsnit: initiativer og handlinger, her syndes vi at der bør være et mål om flere praktikpladser ved Kolding kommune (som arbejdsgiver). Her tænker vi særligt på de ”ikke normale områder” ( ikke SOSU eller HK området) med ex. som elektriker, gartner, ejendomsservices teknikker, smed, mv.
Man kunne f.eks. indgå en aftale med Hansenberg om delpraktikker. (Kolding kommune har nogle elever det første år efter grundforløb 2)””
Sagsfremstilling
Beskæftigelses- og integrationsområdet dækker en pallette af services og ydelser fra virksomhedsservice med bl.a. rekruttering af nye medarbejdere, efter- og videreuddannelse, sprogundervisning, fastholdelse af sygemeldte medarbejdere, den økonomiske forsørgelse, handicappede der skal på arbejdsmarkedet, veteraner og unge over til jobtræning og hjælp til ledige med at finde et arbejde.
For at sætte nye retninger og få et større perspektiv, der både sikrer synergi og sammenhæng for borgerne (borgerens centrum), men også et længere sige på udvikling er der behov for at arbejde strategisk med det samlede ansvarsområde, som Arbejdsmarkedsudvalget har det politiske ansvar for.
Det er derfor vedtaget, at der skal udarbejdes fem nye politikker. De er opdelt på fire fagpolitikker og en overordnet arbejdslivspolitik, som definerer rammerne og tilgangen til beskæftigelses- og integrationsområdet.
- Arbejdsliv til alle
- Ungepolitikken – hjælper unge med livsmestring og arbejdsliv
- Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice – arbejdsliv der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet
- Politik for det rummelige arbejdsmarked – et arbejdsliv for alle mennesker
- Politik for integration og international arbejdskraft – arbejdsliv der integrerer mennesker i Kolding.
Høringsperiode i februar 2019
Grundlaget og indholdet i de nye politikker har været drøftet i Arbejdsmarkedsudvalget i løbet af andet halvår af 2018, og de blev vedtaget på udvalgets møde primo februar 2019. Derefter sendes de i høring, inden udvalget vedtager dem endeligt på deres møde i marts 2019 og derefter godkendes de i Byrådet.
Høringen af de nye politikker foregår dels internt i Kolding Kommune, hvor berørte samarbejdspartnere i de øvrige forvaltninger får lejlighed til at kommentere på dem. Desuden vil de blive drøftet i Koldings Arbejdsmarkedsråd, hvor relevante repræsentanter og samarbejdspartnere fra fagbevægelsen, handicaporganisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder m.m. er deltagende.
Bilag
Sagsnr.: 18/35094
Resumé
I Kolding Kommune har både Arbejdsmarkedsudvalget og Koldings Arbejdsmarkedsråd stort fokus på, at endnu flere unge skal have en faglært uddannelse. Desuden at også ledige ufaglærte skal vælge at blive voksenlærlinge.
På rådsmødet i december 2018 bevilgede Koldings Arbejdsmarkedsråd derfor penge til transport til DM i Skills, som i 2019 foregår i Næstved d. 4. – 6. april. Samtidig blev forvaltningen bedt om at udarbejde et forslag til lokale aktiviteter, der skaber interesse for at deltage og for at tage en erhvervsuddannelse.
Skills Masterchef på HANSENBERG
I et samarbejde mellem HANSENBERG, Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er der udarbejdet et forslag til lokale arrangementer indenfor gastronomi, hvor 7. og 8. klasses eleverne får mulighed for at konkurrere og snuse til kokke- og restaurationsfaget.
Skills i Trekantområdet i 2021
DM i Skills har tidligere været afholdt i Fredericia, og i regi af Trekantområdet arbejder man på igen at få arrangementet til området, gerne i 2021. For at signalere at man i Kolding tager det meget alvorligt at få de kommende årgange til at vælge en erhvervsuddannelse, og samtidig vise bredden i uddannelsesmuligheder i kommunen, kunne man med fordel arrangere noget i den forbindelse.
Frem mod DM i Skills i 2021 i Trekantområdet vil det være muligt at afholde aktiviteter, målrettet unge på erhvervsuddannelserne. Lokale arrangementer og konkurrencer i Kolding, der understøtter den positive fortælling om mulighederne gennem erhvervsuddannelserne. Herunder også en kvalifikation til det store DM i Skills arrangement, som kunne skabe synlighed omkring erhvervsuddannelserne og være med til markedsføre dem positivt
Sagen behandles i
Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at rådet godkender forslaget til Skills Masterchef, og at
at det godkendes at arbejde videre med forslaget om en lokal udgave af Skills, hvis DM i Skills afholdes i Trekantområdet.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 21-02-2019
Rådet godkendte forslaget og bevilgede kr. 60.000,- til Skills Masterchef i 2019. Desuden at man arbejder videre med forslaget om en lokal udgave af Skills, hvis DM i Skills bliver afholdt i området.
Sagsfremstilling
I Kolding Kommune har både Arbejdsmarkedsudvalget og Koldings Arbejdsmarkedsråd stort fokus på, at endnu flere unge skal have en faglært uddannelse. Desuden at også ledige ufaglærte skal vælge at blive voksenlærlinge.
På rådsmødet i december 2018 bevilgede Koldings Arbejdsmarkedsråd derfor penge til transport til DM i Skills, som i 2019 foregår i Næstved d. 4. – 6. april. Samtidig blev forvaltningen bedt om at udarbejde et forslag til lokale aktiviteter, der skaber interesse for at deltage og for at tage en erhvervsuddannelse.
Lige som sidste år arrangeres besøg og transport i et samarbejde mellem UU og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
Skills Masterchef på HANSENBERG
I et samarbejde mellem HANSENBERG, Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen er der udarbejdet et forslag til lokale arrangementer indenfor gastronomi, hvor 7. og 8. klasses eleverne får mulighed for at konkurrere og snuse til kokke- og restaurationsfaget.
Arrangementerne vil blive afholdt i løbet af foråret og derfor lægge op til DM i Skills i april.
Det er en branche, hvor der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft, og derfor behov for at vække interessen blandt eleverne for at vælge at gå denne vej i deres videre arbejdsliv.
I forhold til lokale aktiviteter op til DM i Skills er fagområdet valgt grundet efterspørgslen, men også fordi det er et område, hvor eleverne kan få lov til at arbejde hands-on med faget i modsætning til andre fag, hvor der er flere restriktioner på, hvad de selv må gøre og prøve af.
Skills i Trekantområdet i 2021
DM i Skills har tidligere været afholdt i Fredericia, og i regi af Trekantområdet arbejder man på igen at få arrangementet til området, gerne i 2021. For at signalere at man i Kolding tager det meget alvorligt at få de kommende årgange til at vælge en erhvervsuddannelse, og samtidig vise bredden i uddannelsesmuligheder i kommunen, kunne man med fordel arrangere noget i den forbindelse.
Det foreslås derfor, at man samtidig afholder en lokal udgave af Skills. Man kunne give elever fra 7. – 9. klasse mulighed for at prøve de forskellige erhvervsfag af, men blot i mindre målestok og tilpasset aldersgruppen.
En lokal version af Skills skulle indeholde flere fag end blot gastronomi, så eleverne fik mulighed for at snuse til den brede pallette af erhvervsuddannelser, som udbydes på uddannelsesinstitutionerne i Kolding.
Frem mod DM i Skills i 2021 i Trekantområdet vil det være muligt at afholde aktiviteter, målrettet unge på erhvervsuddannelserne. Lokale arrangementer og konkurrencer i Kolding, der understøtter den positive fortælling om mulighederne gennem erhvervsuddannelserne. Herunder også en kvalifikation til det store DM i Skills arrangement, som kunne skabe synlighed omkring erhvervsuddannelserne og være med til markedsføre dem positivt.
Bilag
Sagsnr.: 18/25836
Resumé
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på sit møde den 21.11.2018, at forvaltningen på baggrund af de foreløbige drøftelser skulle udarbejde et forslag til en socialøkonomisk strategi version 4.0, en version som udstikker retningslinjerne for den socialøkonomiske indsats frem til udgangen af 2021.
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en socialøkonomisk politik ”Socialøkonomi er totaløkonomi”. Skiftet fra en strategi til en politik skal ses i lyset af, at en politik i højere grad kan være med til at sætte og tydeliggøre et nyt ambitionsniveauet. Et ambitionsniveau, hvor socialøkonomien i Kolding Kommune skal løfte og dokumentere effekt på 3 bundlinjer; mennesker, virksomheder og samfundet, og med netop det afsæt hedder politikken ”Socialøkonomi er totaløkonomi”.
Hertil kommer, at socialøkonomi nu er forankret i et fagudvalg, som har et mål om at være i tæt samspil med øvrige fagudvalgs politikområder, således at den socialøkonomiske indsats bliver løftestang i andre relevante fagpolitikker.
Politikken sætter fokus på at dokumentere effekterne på alle 3 bundlinjer, en indsats, som skal medvirke til at Kolding Kommune kommer til at præge den nationale socialøkonomiske dagsorden.
Sidst men ikke mindst skal politikken være med til at sætte fokus på, at vi i Kolding Kommune har strukturer og koncepter, som gør det nemt at drive, udvikle og starte en socialøkonomisk virksomhed.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (høring), Handicaprådet (høring), Kolding Arbejdsmarkedsråd (høring) Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, Byrådet.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren foreslår,
at den socialøkonomiske politik drøftes,
at den socialøkonomiske politik vedtages,
at den socialøkonomiske politik sendes til høring i Arbejdsmarkedsudvalget,
at den socialøkonomiske politik sendes til høring i Handicaprådet,
at den socialøkonomiske politik sendes til høring i Kolding Arbejdsmarkedsråd,
at udvalget inviterer relevante aktører og samarbejdspartnere til dialogmøde om
politikken.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 20-02-2019
Udvalget drøftede den socialøkonomiske politik og besluttede,
at sende den i høring med redaktionelle ændringer i Arbejdsmarkedsudvalget, Kolding Arbejdsmarkedsråd og Handicaprådet,
at relevante aktører og samarbejdspartnere inviteres til dialogmøde om politikken.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 21-02-2019
Rådet drøftede politikken.
Sagsfremstilling
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på sit møde den 21.11.2018, at forvaltningen på baggrund af de foreløbige drøftelser skulle udarbejde et forslag til en socialøkonomisk strategi version 4.0, en version som udstikker retningslinjerne for den socialøkonomiske indsats frem til udgangen af 2021.
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en socialøkonomisk politik ”Socialøkonomi er totaløkonomi”. Skiftet fra en strategi til en politik skal ses i lyset af, at en politik i højere grad kan være med til at sætte og tydeliggøre et nyt ambitionsniveauet. Et ambitionsniveau, hvor socialøkonomien i Kolding Kommune skal løfte og dokumentere effekt på 3 bundlinjer; mennesker, virksomheder og samfundet, og med netop det afsæt hedder politikken ”Socialøkonomi er totaløkonomi”.
Hertil kommer, at socialøkonomi nu er forankret i et fagudvalg, som har et mål om at være i tæt samspil med øvrige fagudvalgs politikområder, således at den socialøkonomiske indsats bliver løftestang i andre relevante fagpolitikker.
Politikken sætter fokus på at dokumentere effekterne på alle 3 bundlinjer, en indsats, som skal medvirke til at Kolding Kommune kommer til at præge den nationale socialøkonomiske dagsorden.
Sidst, men ikke mindst, skal politikken være med til at sætte fokus på, at vi i Kolding Kommune har strukturer og koncepter, som gør det nemt at drive, udvikle og starte en socialøkonomisk virksomhed.
Politikken indeholder nedenstående punkter:
- Visionen
- Tre hovedspor
- Værdien for mennesker
- Værdien for virksomheder
- Værdien for samfundet
- Seks strategiske handling med tilhørende projekter
- Sætte talenter i spil
- Tiltrække socialøkonomiske virksomheder
- Udvikle samarbejdet med socialøkonomiske og socialt ansvarlige virksomheder
- Samarbejde med uddannelsesinstitutioner
- Sætte en national dagsorden
- Samarbejde på tværs af politiske fagudvalg
Politikken gennemgås mundtligt på mødet.
Bilag
Sagsnr.: 06/17126
Resumé
Forvaltningen udarbejder kvartalsvist en oversigt over kommunens anvendelse af virksomhedspraktikker og job med løntilskud. Desuden udarbejdes der en oversigt over IGU-pladser.
Oversigten indeholder antallet af borgere, der er ansat i praktik eller løntilskud i private, kommunale, regionale og statslige virksomheder samt foreninger, organisationer og selvejende organisationer.
Endelig bliver der orienteret om kommunens anvendelse af voksenlærlinge pr. december 2018.
Sagen behandles i
Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 21-02-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 18/1091
Resumé
Orientering om Koldings Arbejdsmarkedsråds budget og regnskab pr. 28. januar 2019.
Sagen behandles i
Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at orienteringen godkendes.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 21-02-2019
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 18/1065
Resumé
For at sikre en maksimal inddragelse af Koldings Arbejdsmarkedsråds baglande, orienterer rådets medlemmer på mødet om nyt fra deres organisationer.
Sagen behandles i
Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Koldings Arbejdsmarkedsråd den 21-02-2019
Godkendt.
Sagsnr.: 18/1065
Resumé
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren vil på mødet give en orientering om nyt fra forvaltningen.