Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
20-02-2019 12:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget |
Sted: |
Udvalgslokalet |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/29451
Resumé
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget bevilligede i 2018 Huset Venture og Designskolen Kolding 87.000 kr. til åbningen af den socialøkonomiske pop-up butik, Vielgut Studio.
Huset Venture og Kolding Designskole var projektejere og Zendoo, Altarp, Nordhøj, Overmarksgården, Horskær og Historicum deltog i projektet og driften af butikken.
Projektejerne vil på mødet mundtlig fremlægge evaluering og erfaringer fra butikken, herunder pege på perspektiver og muligheder for at videreføre og videreudvikle Vielgut Studio konceptet.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Beskæftigelses- og integrationsdirektøren indstiller,
at evalueringen drøftes,
at forvaltningen til næste møde fremkommer med forslag til, hvordan Kolding Kommune kan understøtte og facilitere en videreførelse og udvikling af Vietgut Studio konceptet.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 20-02-2019
Udvalget drøftede evalueringen, og forvaltningen fremkommer til næste møde med et forslag til, hvordan Kolding Kommune kan understøtte og facilitere en videreførelse og udvikling af Vielgut Studio konceptet.
Sagsfremstilling
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget bevilligede i 2018 Huset Venture og Designskolen Kolding 87.000 kr. til åbningen af den socialøkonomiske pop-up butik, Vielgut Studio.
Huset Venture og Kolding Designskole var projektejere og Zendoo, Altarp, Nordhøj, Overmarksgården, Horskær og Historicum deltog i projektet og driften af butikken.
Åbningen af pop-up butikken i midtbyen har bidraget til at de produkter, som de socialøkonomiske virksomheder og væresteder producerer er blevet udbredt til en større kundekreds end det var tilfældet inden pop-up butikken åbnede.
Pop-up butikken har bidraget til at øget salget og givet deltagerne mulighed for at indgå i et værdifuldt arbejdsfællesskab, hvor der er en reel efterspørgsel efter de varer, som produceres.
Åbningen af pop-up butikken i midtbyen har desuden bidraget til at skabe opmærksomhed og synlighed på den socialøkonomiske dagsorden.
De fysiske rammer for pop-up butikken, Vielgut Studio, var et tidsbegrænset lejemål på 228 m2 i Jernbanegade 1E.
Projektejerne vil på udvalgsmødet, den 20. februar 2019 fortælle om deres erfaringer og samtidig redegøre for muligheder for at videreudvikle og videreføre Vielgut Studio konceptet.
Bilag
Sagsnr.: 18/25836
Resumé
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på sit møde den 21.11.2018, at forvaltningen på baggrund af de foreløbige drøftelser skulle udarbejde et forslag til en socialøkonomisk strategi version 4.0, en version som udstikker retningslinjerne for den socialøkonomiske indsats frem til udgangen af 2021.
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en socialøkonomisk politik ”Socialøkonomi er totaløkonomi”. Skiftet fra en strategi til en politik skal ses i lyset af, at en politik i højere grad kan være med til at sætte og tydeliggøre et nyt ambitionsniveauet. Et ambitionsniveau, hvor socialøkonomien i Kolding Kommune skal løfte og dokumentere effekt på 3 bundlinjer; mennesker, virksomheder og samfundet, og med netop det afsæt hedder politikken ”Socialøkonomi er totaløkonomi”.
Hertil kommer, at socialøkonomi nu er forankret i et fagudvalg, som har et mål om at være i tæt samspil med øvrige fagudvalgs politikområder, således at den socialøkonomiske indsats bliver løftestang i andre relevante fagpolitikker.
Politikken sætter fokus på at dokumentere effekterne på alle 3 bundlinjer, en indsats, som skal medvirke til at Kolding Kommune kommer til at præge den nationale socialøkonomiske dagsorden.
Sidst men ikke mindst skal politikken være med til at sætte fokus på, at vi i Kolding Kommune har strukturer og koncepter, som gør det nemt at drive, udvikle og starte en socialøkonomisk virksomhed.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (høring), Handicaprådet (høring), Kolding Arbejdsmarkedsråd (høring) Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget, Byrådet.
Forslag
Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren foreslår,
at den socialøkonomiske politik drøftes,
at den socialøkonomiske politik vedtages,
at den socialøkonomiske politik sendes til høring i Arbejdsmarkedsudvalget,
at den socialøkonomiske politik sendes til høring i Handicaprådet,
at den socialøkonomiske politik sendes til høring i Kolding Arbejdsmarkedsråd,
at udvalget inviterer relevante aktører og samarbejdspartnere til dialogmøde om
politikken.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 20-02-2019
Udvalget drøftede den socialøkonomiske politik og besluttede,
at sende den i høring med redaktionelle ændringer i Arbejdsmarkedsudvalget, Kolding Arbejdsmarkedsråd og Handicaprådet,
at relevante aktører og samarbejdspartnere inviteres til dialogmøde om politikken.
Sagsfremstilling
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget besluttede på sit møde den 21.11.2018, at forvaltningen på baggrund af de foreløbige drøftelser skulle udarbejde et forslag til en socialøkonomisk strategi version 4.0, en version som udstikker retningslinjerne for den socialøkonomiske indsats frem til udgangen af 2021.
Forvaltningen har udarbejdet et forslag til en socialøkonomisk politik ”Socialøkonomi er totaløkonomi”. Skiftet fra en strategi til en politik skal ses i lyset af, at en politik i højere grad kan være med til at sætte og tydeliggøre et nyt ambitionsniveauet. Et ambitionsniveau, hvor socialøkonomien i Kolding Kommune skal løfte og dokumentere effekt på 3 bundlinjer; mennesker, virksomheder og samfundet, og med netop det afsæt hedder politikken ”Socialøkonomi er totaløkonomi”.
Hertil kommer, at socialøkonomi nu er forankret i et fagudvalg, som har et mål om at være i tæt samspil med øvrige fagudvalgs politikområder, således at den socialøkonomiske indsats bliver løftestang i andre relevante fagpolitikker.
Politikken sætter fokus på at dokumentere effekterne på alle 3 bundlinjer, en indsats, som skal medvirke til at Kolding Kommune kommer til at præge den nationale socialøkonomiske dagsorden.
Sidst, men ikke mindst, skal politikken være med til at sætte fokus på, at vi i Kolding Kommune har strukturer og koncepter, som gør det nemt at drive, udvikle og starte en socialøkonomisk virksomhed.
Politikken indeholder nedenstående punkter:
- Visionen
- Tre hovedspor
- Værdien for mennesker
- Værdien for virksomheder
- Værdien for samfundet
- Seks strategiske handling med tilhørende projekter
- Sætte talenter i spil
- Tiltrække socialøkonomiske virksomheder
- Udvikle samarbejdet med socialøkonomiske og socialt ansvarlige virksomheder
- Samarbejde med uddannelsesinstitutioner
- Sætte en national dagsorden
- Samarbejde på tværs af politiske fagudvalg
Politikken gennemgås mundtligt på mødet.
Bilag
Sagsnr.: 19/3981
Resumé
Formand for Socialøkonomi- Handicap- og hjælpemiddeludvalget, Benny Dall (Ø), anmoder i mail af 6. februar 2019 om optagelse af følgende sag på dagsordenen;
”På vegne af Trille Nicolaisen og undertegnede skal jeg hermed anmode om at der på det kommende møde i udvalget optages et punkt på dagsordenen omhandlende at der tages initiativ til at flytte Kunstskolen for Psykisk udviklingshæmmede fra Handicapområdet til Kulturområdet.
Kunstskolen er nu placeret under organisationen Nordhøj, og det politiske ansvar er placeret i Socialøkonomi- Handicap- og hjælpemiddeludvalget.
Udgangspunktet for forslaget er den kendsgerning, at Kunstskolen gennem årene har udviklet sig til et kulturtilbud af høj faglig karakter. Fagfolk har i forbindelse med den årlige udstilling på Koldinghus fremført, at Kunstskolens produktion er på et internationalt niveau. Formålet med forslaget bygger på en overordnet tanke om at udviske grænsen mellem handicap- og normalområdet, og med fokus på, at en kunstskole med tiden kan udvikle sig til at åbne op for helt nye perspektiver. Det kunne betyde, at man på længere sigt kunne åbne op for andre målgrupper, som kunne have gavn af et seriøst kunstnerisk indspark enten som talentudviklende eller fx i forhold til langtidssyge og andre grupper. En hovedpointe er, at det kunne give god mening at udvikle en kunstskole på de talenttanker som allerede gøres i Kolding Kommune. Kunstnerisk udvikling er kunstnerisk udvikling -uanset handicap eller ej. Et andet perspektiv i flytningen til kulturområdet kunne være at samle den kunstneriske ungdom i Kolding, og opnå synergieffekter af det. Et alternativt perspektiv kunne være at placere skolen i relation til enten Trapholt eller Designskolen”.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at sagen drøftes.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 20-02-2019
Udvalget besluttede, at det pålægges Senior- og Socialdirektøren, i samarbejde med By- og Udviklingsdirektøren, til næste møde at udarbejde et konkret beslutningsforslag til godkendelse i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget samt i Kulturudvalget.
Sagsnr.: 19/2236
Resumé
Primo 2019 igangsættes eksterne analyser af hhv. det specialiserede socialområde og arbejdsmarkedsområdet. Disse analyser indgår i realiseringen af reduktioner vedtaget med budget 2019.
Sagen behandles i
Økonomiudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget.
Forslag
Kommunaldirektøren foreslår, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 20-02-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 20-02-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Med vedtagelsen af budget 2019 indgik en beslutning om, at der skal udarbejdes en række analyser af kommunens store velfærdsområder. Der er i foråret 2018 gennemført en ekstern analyse af Seniorområdet, og primo 2019 igangsættes eksterne analyser af hhv. det specialiserede socialområde og arbejdsmarkedsområdet. Der planlægges yderligere analyser igangsat i efteråret 2019.
Fælles for analyserne er, at de med udgangspunkt i et godt samarbejde med det kommunale fagområde skal pege på muligheder for effektivisering og bedre styring af områderne. De analyser, der igangsættes efter vedtagelsen af budget 2019, skal pege på forslag til nye eller reviderede indsatser, som kan medføre besparelser på tværs af områderne på 3 mio. kr. i 2019, 6,5 mio. kr. i 2020 og 11 mio. kr. fra 2021.
Der er udarbejdet kommissorier for analyserne af hhv. det specialiserede socialområde og arbejdsmarkedsområdet. Disse er vedhæftet. Der er endvidere nedsat projektorganisering for de to analyser. I de to styregrupper for analyserne sidder kommunaldirektøren, forvaltningsdirektøren, repræsentanter fra det pågældende fagområde samt repræsentanter fra Centralforvaltningen.
Implement Consulting Group er bestilt til at gennemføre de to analyser og forventes at afrapportere til Økonomiudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget i juni 2019
Efterfølgende skal det i forbindelse med budgetforhandlingerne drøftes, hvordan de besluttede besparelser skal realiseres, og hvilke konkrete indsatser, der iværksættes.
Bilag
Sagsnr.: 18/28423
Resumé
I forbindelse med budget 2019 besluttede Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 29. august 2018, at den pålagte reduktion af serviceudgifter realiseres under Selvværd og Sammenhæng.
Udvalget besluttede, at udvalget månedsvis drøfter status på reduktionen af serviceudgifter
under Selvværd- og Sammenhæng.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at status drøftes.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 20-02-2019
Status på effekt Selvværd og Sammenhæng februar 2019 blev drøftet, og udvalget besluttede, at der til næste møde udarbejdes en ny afrapporteringsmodel af effekt Selvværd og Sammenhæng, der ikke indeholder personhenførbare oplysninger.
Sagsfremstilling
I forbindelse med budget 2019 besluttede Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 29. august 2018, at den pålagte reduktion af serviceudgifter realiseres under Selvværd og Sammenhæng.
Udvalget besluttede, at udvalget månedsvis drøfter status på reduktionen af serviceudgifter
under Selvværd- og Sammenhæng.
På den baggrund har forvaltningen udarbejdet et skema, som viser en afrapportering af
budgetreduktioner ud fra Selvværd og Sammenhæng. Skemaet er vedhæftet som et lukket
bilag, da det kan indeholde personhenførbar oplysninger.
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Deltagelse i kommunale aktiviteter, medlemmer af Socialøkonomi-, Handicap- og
Hjælpemiddeludvalget.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget drøfter om der er behov for,
at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale erhverv.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 20-02-2019
Sagen udsættes til næste møde.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,
punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for
varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter.
Bilag
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 20-02-2019
Sagen udsættes til næste møde.
Sagsnr.: 17/21633
Resumé
Orientering fra Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelområdet.
Sagen behandles i
Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelområdet
Forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 20-02-2019
Sagen udsættes til næste møde.