Dagsorden

Med Byrådets vedtagelse af den socialøkonomiske politik blev ambitionen om et fysisk socialøkonomisk fællesskab præsenteret, og i juni 2021 fulgte det tidligere Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalg op med beslutningen om at sætte det tidligere posthus i spil for socialøkonomiske og socialt ansvarlige virksomheder i en 3-årig periode. Udvalget vedtog samtidig en ambition for Posthuset, ambitionen er vedhæftet som bilag.

Posthuset danner med sine ca. 6000 m2 rammen for en række socialøkonomiske og socialt bæredygtige virksomheder og initiativer, og har siden opstarten 1. januar 2022 vist hvordan nye partnerskaber og ideer kan udvikle sig og være med til at understøtte både fællesskaber og vejen til arbejde.

Under en kort rundvisning introduceres der til de virksomheder, der har lejet sig ind samt de, der er på vej, og der gives en status på initiativerne knyttet til og omkring Posthuset.

Multifoods (Multifoods hjemmeside) har fremsendt ansøgning på kr. 98.750 til Puljen for udfordrede boligområder. Midlerne skal bruges til at lave en prøvehandling for potentialerne i årlige tilbagevendende lokale multietniske madmarkeder i Kolding. Prøvehandlingen kommer til at foregå i et tæt samarbejde med 5 etniske foreninger.

Prøvehandlingen skal afvikles til Maj-marked den 27. maj 2022 på Akseltorv, og såfremt den viser at der er et kommercielt og beskæftigelsesmæssigt potentiale, er det tanken, at der fremadrettet skal afvikles 2 årlige lokale madmarkeder; hhv. til Maj-marked og på Kulturnatten.

Det bliver indehaver af den socialøkonomiske virksomhed Multifoods, Annette Møller Therkelsen, der skal teste og udvikle konceptet og være træner, mentor samt produkt- og forretningsudvikler. Annette Møller Therkelsen vil desuden stå for opfølgning og evaluering af madmarkedet ift. det kommercielle og beskæftigelsesmæssige potentiale. 

Der er tale om en prøvehandling, men det er Multifoods ambition at lokale etniske madmarkeder, i et samspil med etniske foreninger, bliver en del af virksomhedens fremtidige forretningsområde.

Erfaringer fra Kulturnatten 2021

Ansøgningen om midler til at lave en prøvehandling for potentialerne i lokale etniske madmarkeder tager afsæt i erfaringerne fra Kulturnatten i 2021, hvor Multikulturelt forum, i samarbejde med Multifoods under hashtagget #eattheworld, afholdt en meget velbesøgt madbod, hvor der var smagsprøver fra 5 etniske foreninger. Rigtig mange af gæsterne i boden udtrykte ønske om en eller flere årlige tilbagevendende begivenheder, hvor det er muligt at smage mad fra andre lande.

Også deltagerne fra de etniske foreninger oplevede madboden som en stor succes, hvor Koldings borgere nød at smage anderledes, eksotisk mad, og madboden gav anledning til rigtig meget dialog, interesse og nysgerrighed på tværs af etnicitet, og meget tyder på, at mad som fællesnævner kan være med til at nedbryde barrierer og fordomme.

Indhold og potentialer

Deltagerne fra de 5 etniske foreninger vil blive trænet i madlavning, sammensætning af menu, salg samt markedsførings- og forretningsforståelse. Træningen skal styrke deltagernes interesse og kompetencer inden for fødevare- og/eller restaurationsbranchen. Dermed kan lokale etniske madmarkeder blive fødekæde til en branche med stor mangel på arbejdskraft og kan desuden bidrage til at understøtte og styrke den iværksætterkultur, som ofte findes hos etniske minoriteter. 

Med det formål at sikre en vis volumen har de deltagende foreninger forpligtet sig til at deltage med minimum 2–3 medlemmer fra deres respektive foreninger. 

Som en sidegevinst taler lokale etniske madmarkeder ind i en trend med at gøre midtbyer oplevelsesorienterede og til steder, som faciliterer mødet mellem mennesker og forskellige kulturer. 

Om Multifoods

Multifoods er en socialøkonomisk virksomhed, som tager afsæt i nydanske kvinders talent og interesse for at lave mad. Multifoods består i dag af nydanske kvinder, herunder blandt andet en souschef på fuld tid, 4 deltidsansatte og 1 i fleksjob. Herudover oplærer Multifoods kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i madlavning og 5 kvinder med anden etnisk baggrund end dansk er via Multifoods kommet i beskæftigelse i andre fødevare- og restaurations-virksomheder.

Multifoods har således stor erfaring med oplæring i madlavning, iværksætteri, events og take-away, som kan sættes i spil i prøvehandlingen.

Overskudsdeling

Et eventuelt overskud fra madboderne afregnes via Multifoods til de etniske foreningers CVR nr.

Økonomi

Der ansøges om kr. 98.750 (se ansøgningsskema) til at lave en prøvehandling for det kommercielle og beskæftigelsesmæssige potentiale i en multietnisk madbod til Maj-markedet den 27. maj 2022. Såfremt potentialerne er tilstede, er det ambitionen at lokale etniske madmarkeder, i samspil med etniske foreninger, bliver en del af Multifoods fremtidige forretningsområde. 

Sammenspil med politikker

Prøvehandlingen af potentialerne i lokale etniske madmarkeder understøtter udvalgets politik for Integration og international arbejdskraft ift. at understøtte det iværksættergen, man ofte møder i andre kulturer og fra andre traditioner med arbejdslivet.

Ansøgningen vurderes at imødekomme kriterierne for Puljen til udfordrede boligområder.

Der resterer pt. kr. 604.710 i Puljen til udfordrede boligområder.

BylivKolding har fremsendt ansøgning på kr. 60.000 til Puljen for udfordrede boligområder til en prøvehandling af potentialerne i en fysisk base, der kan være omdrejningspunkt for fællesskaber i Skovparken/Skovvejen.

Af den boligsociale helhedsplan 2022–2025 fremgår det, at områderne Skovparken/Skovvejen skal styrkes som område, og at dette blandt andet skal ske ved at etablere en base for fællesskaber i området; et Bydelshus, som skal være omdrejningspunkt for at arbejde tværfagligt i et samspil mellem Kolding Kommune, ByLivKolding, frivillige organisationer og civilsamfundsaktører. 

Udover at skabe en fysisk base i perioden frem mod etablering af et bydelshus, er det tanken at prøvehandlingen skal bidrage til at høste erfaringer og indsigter ift. et kommende bydelshus i området.

Tilbud og indsatser i den fysiske base

Der er pt. jobcafé 2 dage om ugen af 2 timer i området Skovparken/Skovvejen, ligesom Bramdrup Skole også er tilstede i området 1 gang om ugen. 

Herudover har ByLivKolding været i dialog med nedenstående aktører, som alle har givet positivt tilsagn om at indgå i prøvehandlingen af den fysiske base i Skovparken/Skovvejen:  

• Jobcenter Kolding (åben rådgivning, iværksætterikonsulent)
• Ungecenter Kolding
• UU Kolding
• Aktiv Fritid
• Sundhedshuset
• Get2Sport
• Relevante civilsamfundsaktører og frivillige

Forventet effekt I.f.t. beboerne:
 

• Udvikling af netværk udenfor boligområdet (skole, fritidsaktiviteter, job m.v.) 
• Nemmere og bedre afgang til hjælp i forhold til skole, job, sundhed, aktivt fritidsliv, iværksætteri m.v.  
• Flere kommer i job (herunder også fritidsjob)
• Styrket skole/hjem samarbejde
• Mere aktivt fritidsliv
• Øget bevidsthed omkring sundhed

Forventet effekt ift. fagprofessionelle:
 

• Øget kendskab og kontakt på tværs af fagområder
• Tættere kontakt til beboerne og familier, som der ikke i forvejen er kontakt med
• Helhedsorienteret indsats 

Om ByLivKolding

ByLivKolding er Koldings boligsociale fællessekretariatet, der ud fra en vision om at øge trivsel og tryghed i de udsatte boligområder, udfører og koordinerer det boligsociale arbejde i Kolding.

ByLivKolding vil løbende måle på følgende pejlemærker:
 

• Antal besøgende/henvendelser.
• Antal henvendelser fordelt på faggrupper/ fagområder.

Anvendelse af midlerne

Midlerne skal anvendes som tilskud til husleje, og der er pt. 2 muligheder i spil, som begge ligger centralt placeret i boligområdet og som er synlige og let tilgængelige, og hvor ByLivKolding indleder dialog med ejerne. 

Målgruppen for den fysiske base

Målgruppen er alle beboere i boligområderne Skovparken/Skovvejen, som omfatter ca. 2.400 beboere (børn og voksne)

Økonomi

Der søges om kr. 60.000 til huslejetilskud i en 2-årigperiode, svarende til kr. 2.500 om måneden.

Ansøgningen vurderes at imødekomme kriterierne for Puljen til udfordrede boligområder.

Der resterer pt. kr. 604.710 i Puljen til udfordrede boligområder.

Sammenhæng med politikker

En fysisk base understøtter Integrationspolitikken ved at skabe rammer for samarbejde mellem forældre, børn, unge og Kolding Kommune, herunder også ift. at understøtte beboerne i udsatte boligområder i at komme i uddannelse og beskæftigelse.

Som en del af introduktionen til Social og Arbejdsmarkeds nye ansvarsområde bliver der holdt tre temadrøftelser. Den første blev afholdt fredag d. 11. februar 2022 og omhandlede områderne beskæftigelse, integration og socialøkonomi. Temadrøftelsen var opbygget som en vekselvirkning af kortere oplæg med mulighed for spørgsmål efterfulgt af opsamling og forslag til det videre perspektiv på området.

Denne sag rummer et overblik over de forskellige emner, der blev nævnt på dagen. Emnerne samler og grupperer de spørgsmål og forslag, der blev nævnt ved de forskellige oplæg. Vedhæftet sagen er en mere fyldestgørende opsummering af den samlede temadrøftelse.

Temadrøftelsen omkring beskæftigelse, integration og socialøkonomi havde et dobbelt sigte, da den både skulle fungere som en introduktion til et nyt område, og synliggøre hvordan sammenhængen over til socialområdet er centralt for alle emnerne. Det var også muligt for udvalget at drøfte interesseområder, og hvor det fremtidige fokus i udvalgets arbejde skal være.

Et tilbagevendende emne i dagens drøftelser var vigtigheden af kommunikation om, hvad der sker på området og formidling af resultater og de gode historier. Det er centralt for at åbne området mod omverdenen og invitere ind til samarbejdet og for at vise de resultater og muligheder, som arbejdsmarkedet rummer. Et aspekt af dette er indgåelse af samarbejder og alliancer med andre parter på arbejdsmarkedet for at løse de aktuelle udfordringer.

• De udsatte boligområder – der er behov for et fortsat fokus på at få flest mulige ledige fra områderne i arbejde eller uddannelse, og at flere forskellige redskaber, projekter og tilgange skal tages i brug for, at det skal lykkes.
• Behovet for arbejdskraft – Jobcentret er en central leverandør til virksomhederne, og samarbejdet skal være fleksibelt og facetteret, men det kan også blive aktuelt at søge medarbejdere andre steder fra. Det er desuden vigtigt at have et stærkt fokus på opkvalificering som et fortsat redskab til at udvikle medarbejdere og sikre velkvalificerede medarbejdere.
• Et bæredygtigt arbejdsliv – Jobcentret skal satse på substitution som et redskab til at løse virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Men Kolding Kommune skal også stille krav til virksomhederne ved bl.a. at indarbejde krav om at tage et socialt ansvar i kommunens udbudsmateriale. Samarbejdet og faciliteringen med de socialøkonomiske virksomheder er også et vigtigt redskab for at sikre arbejdspladser til alle borgere, og Kolding Kommune har her en særlig styrkeposition at arbejde ud fra.
• Kolding Kommune som arbejdsgiver – kommunen har selv en vigtig rolle i forhold til at tage et medansvar for at uddanne fremtidens medarbejdere inden for bl.a. social- og sundhedsområderne, hvor der blandt andet kan gøres en forskel i forhold til ansættelse af studerende.

Social og Arbejdsmarkeds næste temadrøftelser foregår onsdag d. 23. februar 2022, og omhandler Voksenområdet, og onsdag d. 16. marts, hvor emnet er Ungeområdet. Der vil også ske en opsamling fra disse besøg og drøftelser. Samlet vil materialet indgå i udvalgets videre arbejde med bl.a. at formulere et politisk program for perioden.

Budgettet fastsætter rammerne for forvaltningen af kommunens midler.

Socialpolitik

Det korrigerede driftsbudget med overførselsadgang inkl. forventede budgetkorrektioner

udgør aktuelt 593 mio. kr. i 2022 og omfatter udgifter til forvaltningens

foranstaltninger til udsatte unge, voksne og arbejdsmarkedsområdet.

Socialpolitik, overførsler

Det korrigerede driftsbudget uden overførselsadgang inkl. forventede budgetkorrektioner

udgør aktuelt 2 mio. kr. i 2022 og omfatter udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter.

Arbejdsmarkedspolitik, overførsler

Det korrigerede driftsbudget uden overførselsadgang inkl. forventede budgetkorrektioner

udgør aktuelt 1.514 mio. kr. i 2022 og omfatter forvaltningens udgifter til ydelser der retter sig mod borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der udarbejdes løbende opfølgning på udviklingen i udgifterne, som forelægges Social og Arbejdsmarked. Opfølgningen fokuserer på områdets forbrug holdt op imod budgettet samt det skønnede års forbrug.

Sideløbende udarbejdes en bevillingsopfølgning til Økonomi og Strategi samt Byrådet for perioden. Heri forelægges der eventuelle ændringer i bevillinger til godkendelse. 

I nedenstående tabel ses budgettet for 2022.

(Beløb i 1.000 kr.)

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler. Der udarbejdes månedsvis opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne, som forelægges Social og Arbejdsmarked. Opfølgningen fokuserer på områdets forbrug holdt op imod budgettet samt det skønnede årsforbrug.

Sideløbende udarbejdes en bevillingskorrektion til Økonomi og Strategi samt Byrådet for perioden. Heri forelægges der eventuelle ændringer i bevillinger til godkendelse.

I nedenstående tabel er budgettet og det forventede forbrug specificeret. Opfølgningen viser, at der på Bo- og Støttetilbud for handicappede forventes et merforbrug på 0,75 mio. kr.

Specifikation af de enkelte områder fremgår af nedenstående noter.

Note 1: Merforbruget kan primært henføres til et stort forbrug af vikarbureauer på grund af rekrutteringsvanskeligheder samt indkøb af hjælpemidler og ombygning/tilpasning af værelser.

Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget godkendte på udvalgsmøderne i juni 2021 igangsættelsen af indsatsen ”En ny start for flere – sociale effektinvesteringer” med opstart i foråret 2022 og gennemførsel af en særlig beskæftigelsesrettet indsats i en 3-årig periode.

De sociale effektinvesteringer bygger på et partnerskab mellem Kolding Kommune, Den Sociale Kapitalfond Effekt, Byliv Kolding og Landsbyggefonden og har til formål – gennem sociale effektinvesteringer - at skabe langvarig beskæftigelse for gruppen af ikke jobklare beboere i de udfordrede boligområder og områderne omfattet af den boligsociale helhedsplan.

Med udgangspunkt i indsigterne fra en designproces igangsættes tværfaglige, beskæftigelsesrettede indsatser, der ligger ud over, hvad der kan tilbydes i dag. Indsatserne skal være med til, med et lokalt udgangspunkt, at understøtte vedvarende beskæftigelse for borgere, der ofte har haft vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. De beskæftigelsesrettede indsatser suppleres efter behov af indsatser på hhv. sundheds- og socialområderne samt indsatser forankret hos ByLiv Kolding og i den boligsociale helhedsplan.

Nedenfor følger en overordnet beskrivelse af, hvad sagen indeholder.
 

• Målgruppe: En ny start for flere
• Hvorfor sociale effektinvesteringer – hvilke indsatsmuligheder og effekter gives?
• Frem mod projektstart – designproces
• Konstruktionen bag sociale effektinvesteringer
• Om Den Sociale Kapitalfond Effekt - bilag
• Økonomi og effektbetalinger – sociale effektinvesteringer – bilag
   

Målgruppen - En ny start for flere

Målgruppen for sociale effektinvesteringer er gruppen af ikke-jobklare beboere i de udfordrede boligområder og områderne omfattet af den boligsociale helhedsplan, primært beboere som er forældre til børn under 18 år.

I Arbejdsmarkedsudvalgets politik ”Arbejdsliv til alle” fremhæves vigtigheden af sammen med borgeren at arbejde med det, der gør en forskel, når vejen fra ledighed til arbejde viser sig udfordringsfyldt. Ved at igangsætte koordinerede og tværfaglige indsatser og kombinere med en tættere og længerevarende støtte til borgerne, så viser erfaringer, at chancen for succes forøges væsentligt. Længerevarende, vedholdende, kombinerede indsatser kalder på særlige ressourcer, og at der tænkes nyt, både med nye samarbejdspartnere og med andre forvaltninger og fagområder. Særligt social- og sundhedsområderne kan med forskellige indsatser være med til aktivt at understøtte vejen fra ledighed til job.

Med det særlige fokus på borgere med kompleks årsag til ledighed vil målgruppen primært være aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, men også andre målgrupper herunder også borgere, der ikke har profiteret af opsvinget og dermed er i risiko for længerevarende ledighed. Udgangspunktet er beboere i de udfordrede boligområder suppleret med boligområder, der også er omfattet af den boligsociale helhedsplan.

Hvorfor sociale effektinvesteringer – hvilke indsatser og muligheder gives?

Formålet med sociale effektinvesteringer er at kunne igangsætte indsatser, der ligger ud over, hvad der kan tilbydes i dag, og derigennem skabe en langvarig effekt, der bidrager til løsningen af et socialt problem, f.eks. at hjælpe den enkelte fra kompleks ledighed til beskæftigelse. Muligheden opstår via kapital udefra og en tilbagebetaling, der skal ske i takt med, at der ses en længerevarende effekt i form af hel eller delvis selvforsørgelse hos borgerne.

Erfaringerne viser, at det pga. målgruppens komplekse udfordringer har været vanskeligt at opnå en varig beskæftigelseseffekt. Ved at supplere indsatserne fra en ekstern leverandør med bidrag fra andre fagområder og forvaltninger internt i Kolding kommune, er målet at kunne tilbyde indsatser, der hjælper målgruppen i eller tættere på job og hjælper til at fastholde jobbet over tid.

Gennem samarbejdet på tværs af fagområder og forvaltninger og med en ekstern beskæftigelsesleverandør hentes andre erfaringer i forhold til indsatserne og dermed også en organisatorisk læring, der kan forankres i organisationen.

Investeringen forventes tilbagebetalt over en treårig projektperiode, efterhånden som der opnås effekt, dvs. når borgere går fra ledighed til job eller uddannelse og efterfølgende støttes i at fastholde jobbet. Hvis de aftalte målsætninger ikke opnås, så betales investor ikke. Dermed har alle parter interesse i, at de aftalte effektmål opnås.

Frem mod projektstart - designproces

Tæt knyttet til værdierne i ”Selvværd og Sammenhæng”, Borgerens Centrum og målene i politikken ”Arbejdsliv til alle”, indledes indsatsen med en designproces, der sikrer en tæt dialog og involvering af 90 borgere, der er i målgruppen til projektet. Designprocessen er med til at sikre en forståelse af, hvilke udfordringer der er, og hvad der kan hjælpe den enkelte fra ledighed til job.

Designprocessen gennemføres af Dansk Design Center og Socialt Udviklingscenter i partnerskab og løber over 8 uger. I designprocessen bidrager desuden fagpersoner fra fagområder i Kolding Kommune, ByLiv Kolding og beskæftigelsesleverandøren. Dermed kan indsatserne styrke det tværfaglige samarbejde og hente ny viden fra eksterne samarbejdspartnere.

Boligforeningerne, ByLiv Kolding og Landsbyggefonden dækker 75% af omkostningerne til hhv. designprocessen og en deltidsansat projektmedarbejder i den forberedende fase.

Derudover har Landsbyggefonden foreslået en evaluering af sociale effektinvesteringer med et særligt fokus på læringsperspektivet i og mellem projektets parter og bidrager på samme måde til finansieringen af denne.

Designprocessen afløses af en beskæftigelsesindsats for forventeligt 70 af de 90 borgere, hvoraf 22 med en ekstraordinær indsats igennem sociale effektinvesteringer forventes at blive helt eller delvis selvforsørgende.

Arbejdsmarkedsområdet er lige nu i markedsdialog med en potentiel beskæftigelsesleverandør, der har budt ind på det særlige fokus i indsatsen og på indgåelse af partnerskaber med projektets parter. Da leverandøren endnu ikke er valgt og designprocessen ikke er gennemført kendes indholdet i den beskæftigelsesrettede indsats endnu ikke. Dog vægtes en langvarig, jobrettet indsats, herunder fokus på jobsupport, der tager udgangspunkt i indsigterne fra designprocessen. Samtidig er læringsperspektivet og forankring af viden i og mellem organisationer væsentligt.

Konstruktionen bag sociale effektinvesteringer

Kernen i sociale effektinvesteringer er et partnerskab mellem
 

• en udbyder – i dette tilfælde Kolding Kommune,
• en leverandør der her leverer en beskæftigelsesindsats og over tid understøtter en beskæftigelseseffekt og
• en investor – her Den Sociale Kapitalfond, der investerer i indsatser, der skaber en forandring.

I Kolding Kommune vil projektet konkret udbyde en beskæftigelsesindsats bredt i markedet og indgå en resultatkontrakt med den leverandør, der lever op til ønsker og kriterier. Resultatkontrakten definerer bl.a. målsætninger, indsatser og betalingsmekanismer, der her foreslås bundet op på borgere, der går i job eller uddannelse og hjælpes til at fastholde dette over tid.

Investeringen vil primært ligge i den første del af projektperioden, hvor borgerne deltager i beskæftigelsesrettede indsatser hos leverandøren. Efterhånden som den enkelte borger opnår hel eller delvis beskæftigelse, udløser resultatkontrakten en delbetaling. Dermed sker tilbagebetalingen fra Kolding Kommune ikke i takt med leverandørens udgifter, men først efter effekten er opnået, og er dermed sikret en effekt, før der er en økonomisk forpligtelse.

Formålet er dermed at balancere en aftale, der gør det attraktivt for leverandøren at sikre en langvarig effekt. Med Den Sociale Kapitalfond Effekt som investor fordeles risikoen og perspektivet kan rettes mod varige effekter.

Om Den Sociale Kapitalfond Effekt

Den Sociale Kapitalfond Effekt har etableret en fond, hvor investorernes potentielle afkast knyttes tæt til opnåelsen af positive effekter for udsatte borgere. Fondens kapitalbase er op til 120 mio. kr. og investorerne omfatter bl.a. Vækstfonden, PKA og Lind Invest. Den Sociale Kapitalfond fortæller mere om fonden her.

Fonden fokuserer på forskellige indsatsområder og målgrupper i Danmark, som adresserer betydelige udfordringer og samtidigt har et væsentligt samfundsøkonomisk potentiale, herunder borgere med komplekse udfordringer med behov for indsatser, der går på tværs af forvaltninger og indsatser i geografisk afgrænsede områder, hvor der er behov for f.eks. boligsociale indsatser.

Konstruktionen bag sociale effektinvesteringer og Den Sociale Kapitalfond Effekt uddybes i vedhæftede notat.

Økonomi og effektbetaling – sociale effektinvesteringer

I den forberedende fase har forskellige betalingsmodeller været drøftet. Med udgangspunkt i en målgruppe, som beskrevet, har Den Sociale Kapitalfond Effekt i dialog med en beskæftigelsesleverandør vurderet, at en indsats, der kan skabe den skitserede effekt, kræver en investering på 3-4 mio. kr. i målgruppen. I den videre beregning, og i det uddybende notat, tages udgangspunkt i en investering på 3 mio. kr.

Investeringen fra fonden vil dels målrettes en indledende, forholdsvis intensiv indsats for de ledige borgere, og dels en løbende opfølgning i resten af projektforløbet. Kolding Kommunes indsatser har til formål at understøtte den beskæftigelsesrettede udvikling og supplerer indsatserne i den sociale effektinvestering.

Der er aftalt en rammemodel med Den Sociale Kapitalfond Effekt, hvor tilbagebetalingen opgøres ud fra den faktiske besparelse kommunen opnår, når borgerne opnår hel eller delvis selvforsørgelse. De endelige beløb skal fastlægges i den kommende designproces i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond Effekt, men det er forudsætningen, at beløbet ikke kan overstige den direkte gevinst, kommunen opnår på sparede ydelser, og at der fortsat vil være en økonomisk gevinst for Kolding Kommune, efter effektbetalingen er gennemført.

I forhold til den samlede ydelsesøkonomi forudsætter en tilbagebetaling til fonden, at der er luft i kommunens ydelsesbudget til det. Dette vil som skitseret ovenfor være tilfældet i en alt andet lige betragtning, da der kun sker betaling som andel af den sparede ydelsesudgift ved at antallet af ledige falder.

Da ydelsesøkonomien ud i tid fastsættes som en fremskrivning af det eksisterende niveau ud fra økonomiaftalen mellem regeringen og KL, har Økonomiudvalget i juni 2021 godkendt, at de sparede midler fra projektet kan fastholdes i ydelsesbudgettet i projektperioden. Konkret vil besparelseseffekten af de borgere, der kommer i arbejde som følge af projektet blive nulstillet i de første to år, hvorefter den bliver indregnet med fuld effekt. Øvrige reguleringer som følge af konjunkturudvikling m.v. på landsplan vil fortsat blive indregnet med fuld effekt. 

Servicekald til virksomheder forår 2022

Siden marts måned 2020, hvor Danmark blev delvist nedlukket grundet situationen med corona, har Jobcentret prioriteret en styrket indsats over for virksomhederne i Kolding Kommune. Én af indsatserne er udvikling af servicekald til virksomhederne.

I maj måned 2020 foretog Jobcentret de første servicekald til ca. 2.500 virksomheder i Kolding Kommune. Formålet med henvendelsen var at høre, hvordan de klarede sig under krisen og at tilbyde hjælp med de udfordringer, de måtte have. Virksomhedernes positive modtagelse og de gode erfaringer med servicekaldet har betydet en fortsat prioritering af indsatsen. Konkret foretages servicekald to gange årligt - forår og efterår.

Registrerede resultater af servicekald efterår 2021:
 

• Rekruttering: 80
• Småjob: 41
• Fleksjob: 35
• Uddannelse & opkvalificering: 8
• Virksomhedspraktik: 38

De gode erfaringer med servicekaldet består ydermere i, at der opretholdes en god kontakt og relation til virksomhederne. Den gode relation er afgørende for det videre samarbejde, både når det gælder ordinær rekruttering, men også når det gælder social ansvarlighed i form af udvikling og træning af arbejdskraftreserven. Virksomhederne kvitterer positivt for opkaldene, idet henvendelserne fra Jobcentret tager afsæt i deres individuelle behov, og at temaet er aktuelt for tiden – nemlig den store mangel på arbejdskraft.

I forbindelse med det seneste servicekald blev det besluttet, at Kolding Kommune 2022 desuden deltager i KL’s virksomhedstilfredshedsmåling, som foretages på tværs af kommuner. Målingen er et vigtigt skridt til at kvalificere servicekaldene yderligere, fordi der herved indsamles specifik viden omkring virksomhedernes oplevelse af opkaldene og det generelle samarbejde. Denne måling forventes afviklet i løbet af foråret, og resultatet af måling forelægges Social og Arbejdsmarked.

Mangel på arbejdskraft – Det bæredygtige arbejdsliv

I 2021 afviklede Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Socialøkonomi-, Handicap-, og Hjælpemiddeludvalget en konference om det bæredygtige arbejdsliv, hvor også Koldings Arbejdsmarkedsråd deltog. Konferencen bød på flere konkrete bud på tiltag, som er vigtige at sætte fokus på for arbejdsmarkedet i fremtiden.

Det bæredygtige arbejdsliv som tema for forårets servicekald

Hidtil har servicekaldene haft et meget konkret tema for sig – eksempelvis juleassistance eller hjælpepakker under corona. Denne gang foreslås temaet at være ”Det bæredygtige arbejdsliv”, som er et mere omfattende og mere komplekst tema, der ikke alene består af en hurtig og konkret handling, men også kalder på en holdning, en tilgang og mere sparring og støtte fra Jobcenterets side. Desuden er det et emne, hvor det kan falde forskelligt ud i handlinger fra virksomhed til virksomhed, så det er vurderingen, at der vil være brug for en tættere dialog omkring temaet, der skønnes at være aktuelt for mere eller mindre alle virksomheder i en tid med stor mangel på arbejdskraft.

Et bæredygtigt arbejdsliv er overskriften for dem, som allerede har et arbejde, hvor arbejdspresset er stort pga. manglende fagligt kompetente kolleger og også for de borgere, der står uden for arbejdsmarkedet og gerne vil ind og bidrage. Der er brug for at både offentlige og private virksomheder rækker ud imod den arbejdskraftreserve, vi har i form af langtidsledige medborgere på dagpenge, kontanthjælp, ledige fleksjobbere osv.

Det er Jobcenter Koldings fornemmeste opgave at facilitere, at arbejdsgivere og ledige medborgere møder hinanden i en ny forståelse af, at der kan være delopgaver, som kan løses af personer, som har fået en let opkvalificering – ofte ser vi, at borgere som får den rette modtagelse og støtte bliver nogen af de mest loyale medarbejdere virksomheden har. 

Ikke en løsning på alting – men dog en del af løsningen

Jobcenteret er ikke svaret på alle udfordringer med mangel på arbejdskraft, men kan hjælpe med en del af den. Løsningen kan f.eks. være, når det i et samarbejde med virksomheden og ledige lykkes at finde en aftale omkring substitution. Kan en virksomhed ikke få eksempelvis den elektriker, som de mangler, er det så muligt at ændre på opgavefordelingen, således at en nu ledig person kan tage over på dele af opgaven og dermed frisætte den faglærte og/eller specialiserede medarbejder.

Virksomhederne skal i denne sammenhæng være klar og indstillet på, at kunne rumme at træne andre profiler end de vante i at deltage i opgaveløsningen. Da modtagelsen og støtten i starten kræver noget særligt af virksomhedens medarbejdere og af virksomhedens ledelse, er der behov for en god afklaring af viljen, kompetencen, mulighederne for at kunne give sådan en ændret tilgang til rekruttering det følgeskab, som er nødvendigt.

Med baggrund i de gode erfaringer med servicekaldet og konferencens bud på handling for fremtiden, foreslås det, at forårets servicekald tilrettelægges i en ny form, som har til hensigt at igangsætte en bevægelse for ”Det bæredygtige arbejdsliv” i Kolding. Tilgangen er, at gøre det sammen, fordi det er en nødvendighed, og fordi der er brug for alle på arbejdsmarkedet – men ikke fordi det er synd for nogen. Der er med andre ord brug for at starte en ny bølge, en ny måde at tale om rekruttering på.

Fra inspiration over dialog og moden overvejelse til konkret handling og initiativ

Inspiration vil både offentlige og private virksomheder få gennem en række korte morgenwebinarer med eksempler og inspirationsoplæg.

Overvejelser og indledende dialog og diskussion vil blive rammesat med en konference for udvalgte virksomheder fra Kolding, der både kommer med et socialøkonomisk afsæt, et afsæt som nuværende virksomhedscenter og som helt ordinær og kommercielle virksomheder. Temaet for konference vil være oplæg om det bæredygtige arbejdsliv og mulighed for at debattere fordele og ulemper med hinanden og med gæster udefra.

Opfølgning og konkrete handlinger skal komme i stand ved det efterfølgende servicekald til udvalgte virksomheder. Et opkald som tager afsæt i konferencen og som skal munde ud i et konkret møde hos den enkelte virksomhed, der skal sætte spot på mulighederne og potentialerne hos dem hver især.

Kommunikation af den gode historie

Der skal følges op med en løbende fortælling om den bevægelse, der igangsættes med gode historier – måske en fortællerstafet, som kan vandre fra virksomhed til virksomhed. På den måde skal historien vokse, og virksomhederne opleve, at de ikke er alene men sammen om at gøre noget nyt og anderledes til gavn for samfundet, til gavn for mennesker og til gavn for deres bundlinje.

Indsatsen på beskæftigelsesområdet og herunder særligt jobcentrene er jævnligt under debat. Debatten er højaktuel på såvel Christiansborg, i pressen og ikke mindst på de sociale medier. Ministeren for området, Peter Hummelgaard, har i den seneste tid startet offentlige debatter omkring formen, indholdet og værdien af indsatsen, og hvordan opgaverne med at få de ledige i arbejde varetages af de kommunale jobcentre.

Med denne sag orienteres Social og Arbejdsmarked om, at de syddanske arbejdsmarkedschefer tidligere har rettet henvendelse til Beskæftigelsesministeren med henblik på at få nuanceret debatten. En henvendelse Beskæftigelsesministeren fulgte op med en invitation til dialog og afholdelse af et møde ultimo januar 2022.

Den aktuelle debat har sit afsæt i Regeringens udspil ’Danmark kan mere 1’ og finansiering af den tidlige pension - i daglig tale kaldet for ”Arne-pensionen”. Her lægges op til et opgør med det enstrengede beskæftigelsessystem og en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Debatten har imidlertid haft et præg og en toning af, at den aktuelle indsats er uden effekt og at indsatsen opleves tung mv., og det fik de syddanske arbejdsmarkedschefer til at sætte pen til papir, da Beskæftigelsesministeren sås bidrage til denne vinkling af debatten.

En indsats præget af fortsat flere proceskrav

Der arbejdes hver eneste dag på at gøre den samlede indsats meningsfuld for borgere og virksomheder. Det ændrer dog ikke på, at der stadig er proceskrav i lovgivningen, som kan opleves modsat af såvel borgere som virksomheder. Det er dog oplevelsen, at jobcentrenes indsats har en positiv effekt og betydning for både borgere og virksomheder.

Brev til Beskæftigelsesministeren

I september 2021 forfattede de syddanske arbejdsmarkedschefer et kort brev til Beskæftigelsesministeren for at gøre opmærksom på hvilken indsats, der konkret gøres i forhold til borgere og i forhold til virksomheder. Brevet ledte til et dialogmøde med ministeren, som blev afviklet online med deltagelse af to kommuner – Fredericia og Sønderborg kommuner – som var repræsenteret af deres arbejdsmarkedschefer.

Dialogmødet med Beskæftigelsesministeren

Dialogmødet havde emnerne jobformidling og virksomhedssamarbejde, opkvalificering, det virtuelle jobcenter(digitalisering) og samarbejdet med A-kasserne på dagsordenen. Mødet afsluttede med en opsamling på input til mulige afbureaukratiseringstiltag og herunder en yderligere supplerende opfølgning med tilbagemelding til ministeren.

Social og Arbejdsmarked orienteres hermed om henvendelse og det efterfølgende dialogmøde. Brevet til ministeren og referatet af dialogmødet er vedhæftet sagen som bilag.

Social og Arbejdsmarked bad på seneste møde den 8. februar 2022 forvaltningen om at redegøre for planerne for etablering af et opgangsfællesskab for unge voksne med handicap.

Det blev muligt at oprette og visitere borgere til opgangsfællesskaber med det daværende Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgs beslutning på deres møde den 23. november 2021. Det skete på baggrund af dialog med unge voksne med handicap og deres pårørende i løbet af 2021. Her viste det sig bl.a., at nogle unge i målgruppen har behov for at bo i et fællesskab med ligesidede. De unge og deres forældres behov er nærmere beskrevet i dagsordenspunktet fra mødet i Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalg den 23. november 2021 (vedhæftet som bilag).

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er nu i gang med planlægningen af et nyt opgangsfællesskab for unge voksne med handicap.

Planlægningen sker med udgangspunkt i de behov, som forældrene og de unge selv har givet udtryk for, samtidig med at ledere og medarbejdere på området har bidraget med deres faglige viden. Derudover har forvaltningen inddraget prognoser over fremtidigt kapacitetsbehov på området.

Der er udarbejdet et notat, som beskriver de nuværende planer for etableringen af et opgangsfællesskab (vedhæftet som bilag).

Som det fremgår af notatet, arbejdes der med planer om at bygge et nyt opgangsfællesskab på den såkaldte Opelgrund ved Fynsvej, som ligger i forbindelse med det trygge miljø omkring de nuværende botilbud Levisonsvej og Kameliahuset samt aktivitets- og samværstilbuddet Kulturhuset. Samtidig indeholder notatet også et forslag om, at det nye byggeri skal huse yderligere pladser tilknyttet Levisonsvej og Kameliahuset. Der er bl.a. tale om boliger, som er egnede til særligt plejekrævende borgere med handicap, så borgerne kan blive boende i vante omgivelser, også når de bliver ældre.

I initiativkataloget er der skitseret 19 initiativer, som hver især har til mål at arbejde med en eller flere af de problemstillinger, som blev identificeret gennem designprocessen.

Af hensyn til andre processer, projekter, den daglige drift og økonomien, er det ikke muligt at gå i gang med alle 19 initiativer på samme tid. Der er derfor udarbejdet en handleplan, som tager højde for at:
 

-         alle ti fokusområder bliver tilgodeset jævnt fordelt over den kommende årrække

-         ressourcetrækket ikke bliver for stort på det enkelte center, men at vi samtidig sikrer, at hvert center påbegynder arbejdet med et eller flere relevante initiativer inden for det først år

-         arbejdet med de initiativer, som passer sammen med andre tiltag, sættes først i gang

-         der planlægges en god proces for de initiativer, som er omfattende i forhold til personale, ressourcer og økonomi

Nogle initiativer kan løses inden for de eksisterende økonomiske rammer, mens andre kræver ekstra tilførsel af midler, hvorfor enkelte af disse vil indgå i de kommende budgetforhand-linger.
 

Handleplanen fremlægges på mødet.

Formålet med projektet er at hjælpe mennesker inden for socialpsykiatrien med muligheden for at være en del af forskellige fællesskaber, som kan reducere oplevelsen af stigmatisering samt hjælpe og styrke dem som mennesker frem mod at indfri nogle af de ønsker og drømme, de har for deres liv.

I dette projekt vil forvaltningen koncentrere de konkrete indsatser på Marielund - døgncenter for socialpsykiatri for voksne mennesker med svære psykiske udfordringer under §107 og §108.

Målene med projektet er:

• At beboerne på Marielund oplever øget trivsel og livskvalitet ved at være en del af forskellige fællesskaber og aktiviteter på deres præmisser.
• At bidrage til afstigmatisering og nedbrydning af tabuer omkring svær psykisk sårbarhed - gennem deltagelse og formidling lokalt og nationalt gennem podcast, udstillingsvirksomhed og evt. andet. Dette gælder ikke blot beboerne på Marielund men også aktørerne i netværket, lokale borgere.

Omdrejningspunktet for projektet er at metodeudvikle gennem co-design og samskabelse af struktur, organisering og aktiviteter for og med psykisk udfordrende mennesker. Forvaltningen ønsker, i fællesskab med civilsamfundet, foreninger, uddannelsesinstitutioner og det private erhvervsliv, at etablere og drive det, vi vil kalde Nærmiljøfællesskaber.

Nærmiljøfællesskaber initieres, drives og ”ejes” i et fællesskab mellem følgende aktører: 
 

• Private virksomheder.
• Designskolen Kolding
• Kolding Selvhjælp - frivilligcenter, Kolding
• Lokale foreninger, herunder idrætsforeningen for sindslidende i Kolding.
• Sind
• Bedre psykiatri
• Marielund - center for socialpsykiatri og botilbud under Kolding Kommune.
• Værestederne

Projektet vil involvere mange forskellige aktører, hvorfor interesser og mål kan variere, men fælles for aktørkredsen er følgende mål:
 

• At lave en detaljeret beskrivelse af en eksemplarisk Nærmiljøfællesskabsmodel til inspiration for andre, og dette på et detaljeringsniveau så ledelsesform, metoder og værktøjer kan omsættes i praksis til det øvrige psykiatriområde eller andre områder.
   
• At Nærmiljøfællesskaberne inkluderer en række forskellige former for åbne fællesskaber, der tilbydes indenfor eller uden for botilbuddet på Marielund (både i forhold til indhold og deltagelsesformer).

Behov for projektet

Indsigterne fra Strategien for Socialpsykiatrien kalder på et tydeligt behov for konkret at anvende konstruktive fællesskaber som en del af den hjælp, vi som samfund tilbyder mennesker med psykisk sårbarheder og udfordringer. Indsigter fra menneskene i undersøgelsen fortæller f.eks., at: 
 

• Mange ønsker, at der sker en afstigmatisering af psykisk sårbarhed, hvor der i stedet kommer fokus på mennesket bag og det normale i at have en diagnose eller en psykisk sårbarhed. 
• Mennesker med psykisk sårbarhed ønsker at indgå i relationer og fællesskaber med mennesker, som ikke nødvendigvis er psykisk sårbare.
• De ønsker at bidrage til samfundet på deres egne præmisser. 
• Mennesker med psykiske sårbarheder kan have brug for hjælp på alle tider af døgnet og alle dage i ugen, og de kan ikke nødvendigvis nøjes med hjælp og støtte inden for kommunens almindelige åbningstider.

Behovet og motivationen for dette projekt er forstærket ved at Sundhedsstyrelsen i januar 2022 har udsendt et fagligt oplæg, initieret af aftalen om Finansloven for 2020, hvor det blev besluttet at igangsætte arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien. En af de mest grundlæggende udfordringer handler om stigmatisering.

Samarbejde om ansøgningen

Laboratoriet for Social Design på Designskolen Kolding, Marielund og forvaltningens konsulenter samarbejder om udformningen af ansøgningen. Der er ansøgningsfrist den 4. april 2022.

Kommunerne har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for tilbud til borgere med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet, og de er samtidig ansvarlige for at sætte retningen og sikre, at der er de rette tilbud på et højt niveau til borgere inden for det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Et centralt redskab i dette arbejde er den rammeaftale, som kommunerne i Syddanmark og Region Syddanmark indgår hvert andet år om samarbejdet på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

Det er Socialdirektørforum, der har ansvaret for rammeaftalen. Det er et forum, som de 22 kommuner i Region Syddanmark har nedsat, hvor kommunernes socialdirektører følger udviklingen på det specialiserede socialområde, tager udviklingsinitiativer og arbejder med for rammeaftalen.

Rammeaftalen for 2023-2024 bliver udarbejdet i løbet af i år, og arbejdet er nu der i processen, hvor kommunernes politiske udvalg har mulighed for at bidrage med perspektiver og temaer til den kommende rammeaftale. Drøftelsen indledes i Social og Arbejdsmarked samt Børn og Uddannelse på møderne i marts, hvorefter Kolding Kommunes tilbagemelding behandles og godkendes på udvalgsmøderne i april. 

I den nuværende Rammeaftale 2021-2022 er der lagt fokus på tre områder:

• Fokus på tværsektoriel kobling til andre sektorområder
• Øget fokus på styring og kapacitet
• Øget fokus på kvalitet i indsatserne.

Arbejdet med fokusområderne har været udfordret af Covid-19-pandemiens udbredelse i Danmark. Mange ressourcer har været allokeret til Covid-19-håndtering, og omfattende nationale nedlukninger og skærpede retningslinjer for socialt samvær har vanskeliggjort arbejdet med rammeaftalens indsatser.

Det er forvaltningens vurdering, at man på den baggrund ikke er kommet tilstrækkeligt i mål med fokuspunkterne fra Rammeaftalen 2021-2022, og det er derfor forvaltningens anbefaling, at man bør lade fokuspunkterne gå igen i Rammeaftalen 2023-2024. Fokuspunkterne uddybes herunder:

Fokuspunkt 1: tværsektoriel kobling til andre sektorområder

Der opleves på det specialiserede socialområde et behov for en mere koordineret og sammenhængende indsats på tværs af sektorområder. Borgere har ofte komplekse behov, der ikke begrænser sig til én sektor. Der er i flere tilfælde brug for, at indsatserne på det specialiserede socialområde knyttes til eksempelvis sundheds-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Socialdirektørforum forpligter sig til at udvikle det gode samarbejde med de øvrige sektorområde for at gøre overgangene så gnidningsfrie som muligt for borgerne.

Fokuspunkt 2: styring og kapacitet

Der skal fortsat være et fokus på styring af udgifter og kapacitet på det specialiserede socialområde. Der ønskes et særligt fokus på vidensdeling i forhold til best practice og opnåelse af synergieffekter. Herudover skal der udvikles nye datamodeller, der kan lette styring, sikre den rette kapacitet og holde udgifterne nede.

Fokuspunkt 3: kvalitet i indsatserne

Socialdirektørforum vil løbende følge og evaluere igangsatte initiativer, som kan være med til at højne kvaliteten i indsatserne på det specialiserede socialområde.

Socialdirektørforum besluttede under udarbejdelsen af Rammeaftalen 2020-2021 at etablere et fagligt netværk for ledere af botilbud og centre i Syddanmark. Der har indtil videre været afholdt tre sådanne møder. Formålet med det faglige netværk er blandt andet at bidrage til udvikling og øget kvalitet i indsatserne, og sikre at Socialdirektørforum får praksisperspektiver på dagsordenen.

Socialdirektørforum har herudover et særligt fokus på effekt og progression. Socialdirektørforum vil afsøge muligheder for at arbejde mere systematisk med effekt og progression på tværs af de syddanske kommuner og regionen.

Den lovgivningsmæssige ramme for arbejdet med rammeaftalen er beskrevet i Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (Bekendtgørelse nr. 1156 af 29/10/2014).

Rammeaftalen for 2021-2022 er vedlagt til orientering.

Kolding Uddannelsesråd er et rådgivnings- og høringsorgan for Kolding Kommune i alle sager vedrørende planlægningen af og kommunal bistand til uddannelsesinstitutionernes etablering, drift og udvikling i Kolding Kommune. Rådet består bl.a. af medlemmer fra Byrådet, formanden for Social og Arbejdsmarked, formanden for Børn og Uddannelse, repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner/samarbejdspartnere ligesom Business Kolding og studiebyskoordinatoren er repræsenteret i rådet.

I slutningen af 2020 blev der gennemført en større strategiproces med rådet. I forlængelse heraf blev der udarbejdet en strategi for rådet samt en række anbefalinger til rådets formelle rammer og sammensætning. De nye rammer og anbefalinger for rådet blev godkendt af Børne- og Uddannelsesforvaltningen d. 11. november 2020 og af Byrådet d. 24. november 2020. Forvaltningen har på baggrund af den nye politiske udvalgsstruktur lavet en opdateret udgave af rammerne for Kolding Uddannelsesråd, der indebærer, at det er formanden for Social og Arbejdsmarked, der er formand for Uddannelsesrådet.

Ifølge anbefalinger skal Uddannelsesrådet have et større strategisk fokus og vil fremadrettet i højere grad fungere som et Advisory Board på uddannelsesområdet.

På den baggrund anbefaler Social og Arbejdsmarked, at Byrådet nedsætter et Uddannelsesråd som et § 17 stk. 4 udvalg, som kan rådgive Kolding Kommune i sager vedrørende planlægningen af og kommunal bistand til uddannelsesinstitutionernes etablering, drift og udvikling i Kolding Kommune.

Ifølge aftale om ”Politisk organisering og styring 2022-2025”, som Økonomi og Strategi vedtog d. 17. januar 2022 har de stående udvalg mulighed for at nedsætte fagspecifikke råd og nævn under deres ansvarsområde

Formål og styringsmæssig ramme for Uddannelsesrådet

Uddannelsesrådet vil fremadrettet få en rolle som en central aktør, der skal være med til at sætte en strategisk retning for udviklingen af Kolding som Uddannelsesby.

Kolding Uddannelsesråd vil:

• Fungere som Advisory Board på den uddannelsespolitiske arena
• Understøtte Kolding som Uddannelsesby
• Skabe et mere strategisk og udviklingsorienteret fokus
• Have flere tematiseringer af uddannelsesmæssige udfordringer i Kolding Kommune
• Bidrage til en samlet strategi for Kolding som Uddannelsesby
• Aktivt søge inspiration og sparring uden for Kolding Kommune

Rådet er et rådgivende organ med reference til Social og Arbejdsmarked. Rådet har ikke selvstændig beslutningskompetence og heller ikke bestillingskompetence hos øvrige fagudvalg.

Medlemmer

Medlemmerne udpeges for fire år ad gangen af Byrådet, som har delegeret kompetencen til at udpege medlemmerne fra uddannelsesinstitutionerne og øvrige samarbejdspartnere til rådet.

Byrådet

• Formanden for Social og Arbejdsmarked er også formand for Kolding Uddannelsesråd
• Formanden for Børn og Uddannelse
• Byrådsmedlem

Uddannelsesinstitutioner og andre samarbejdspartnere (en repræsentant fra hver)

• Per Møller, Munkensdam Gymnasium
• Sune Hother Petersen, Kolding Gymnasium
• Lotte Nyboe, Kolding HF og VUC
• Jesper Kjølhede, IBC
• Carsten Schmidt, Hansenberg
• Marianne Wolff Lundholt, Syddansk Universitet
• Lone Dalsgaard André, Designskolen
• Jesper Wiese, UC-Syd
• Niels Egelund, IBA
• Tove Lykke Gæmelke, Business Kolding
• Jesper Elkjær, Sprogskolen Kolding
• Brian Vittrup, FGU Kolding Vejen
• Heino Svenningsen, AMU SYD
• Steen Kjeldsen, Social- og Sundhedsskolen
• Iben Østergaard Fog, Studiebykoordinator
• Vakant, Fælleselevrådet
• Adam Josef Schmidt, Kolding Ungdomsråd
• Vakant, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser (en studerende fra hver).  

Kolding Kommune

• Thomas Reintoft, Social- og Arbejdsmarkedsdirektør 
• Ole Graversen, Ungechef
• Karen Mortensen, Skolechef
• Vakant, medarbejder fra Strategisk Vækst. 

Mødevirksomhed

Rådet mødes fire gange om året og sekretariatsbetjenes af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Rådet fastsætter selv deres forretningsorden, som godkendes på det konstituerende møde.

Kolding Kommune har i en årrække haft aftale med KFUM’s sociale arbejde om drift af 2 væresteder i Kolding:

Folkekøkkenet, hvis målgruppe er mennesker i misbrug eller tidligere misbrugere samt mennesker, som oplever sig udstødt andre steder.

Café Paraplyen, som er en åben social café, der særligt retter sig mod svage og udsatte grupper.
 

Begge væresteder modtager tilskud fra § 18 midlerne – tilskud til frivilligt socialt arbejde.

I 2021 blev samarbejdsaftalerne mellem Kolding Kommune og de 2 væresteder revideret og tilrettet.

Af samarbejdsaftalerne fremgår, at der skal afholdes et årligt dialogmøde mellem Kolding Kommune, repræsentanter fra Social og Arbejdsmarked og ledelsen for KFUM’s sociale arbejde.

KFUM´s Sociale Arbejde udpeger en fast kontaktperson, der dækker begge institutioner, som Kolding Kommune har indgået en aftale med.
 

Kolding Kommune udpeger en kontaktpersoner fra Social og Arbejdsmarked til Folkekøkkenet.

Da Café Paraplyen er en selvejende institution, udpeges i stedet en repræsentant til bestyrelsen.

Byrådet godkendte på et møde d. 1 marts 2022 at følge Social og Arbejdsmarkeds indstilling om at nedsætte et Arbejdsmarkedsråd som et § 17 stk. 4 udvalg. Desuden godkendte Byrådet at Social og Arbejdsmarked har kompetencen til at udpege medlemmerne fra de lokale virksomheder og de øvrige organisationer. Endelig besluttede Byrådet, at der indstilles yderligere et medlem fra Social og Arbejdsmarked til Kolding Arbejdsmarkedsråd, og det blev Trille Nikolajsen (V).

Omfordeling af en enkelt plads i arbejdsmarkedsrådet

Igennem de to sidste perioder har pladsen til AC organisationen været vakant. I forbindelse med udvidelsen af medlemsantallet efter evalueringen af rådsarbejdet i 2021 er der nu fire repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner, herunder IBA og SDU. Der er derfor en bredere dækning og repræsentativitet af de mellemlange og videregående uddannelser og derfor også fokus på gruppen af dimittender, der skal ind på arbejdsmarkedet. Det foreslås derfor, at den vakante plads i stedet bruges til at give en plads mere til en virksomhed, så bredden i de lokale brancher sikres.

§ 3 Funktionsperiode og sammensætning

Rådet består, i henhold til Byrådets beslutning fra d. 1. marts 2022, af følgende medlemmer:

• Formanden for Social og Arbejdsmarked
• Næstformanden for Social og Arbejdsmarked
• Et medlem af Social og Arbejdsmarked
• Op til fire repræsentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
• Op til seks repræsentanter fra lokale virksomheder inden for forskellige brancher
• Op til to repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer (DH)
• Op til en repræsentant fra Business Kolding
• Op til fire repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner.

Medlemmerne og suppleanterne udpeges for fire år ad gangen og følger den kommunale valgperiode. Hvis et medlem eller suppleant forlader Kolding Arbejdsmarkedsråd i rådets funktionsperiode, udpeger Social og Arbejdsmarked nye repræsentanter.

Det foreslås, at følgende personer udpeges til Kolding Arbejdsmarkedsråd:

• Villy Søvndal, formand for Social og Arbejdsmarked (SF)
• Birgitte Munk Grunnet, næstformand for Social og Arbejdsmarked (A)
• Trille Nikolajsen, medlem af Social og Arbejdsmarked (V)
• Jens Lund, FOA Kolding (Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH)
• Jakob Højbjerg Holm, Metal Kolding – Vejen – Vojens (Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH)
• Peter Thuesen Andersen, 3F (Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH)
• Ravi Willesen, Danmarks Lærerforening (Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH)
• Annette Vittrup, Salling Group
• Per Lynnerup, Teccluster
• Henrik Sig, Handy Transportvogne
• Brian Dall, Hustømrene
• Peder Madsen, Hotel Koldingfjord 
• Frank Eisby, Vetaphone
• Morten Kaj Hansen, Hansenberg
• Heino Svenningsen, AMU SYD
• Søren Frandsen, SDU, Odense
• Niels Egelund, IBA Erhvervsakademi Kolding
• Morten Bjørn Hansen, Business Kolding
• Rasmus Lund-Sørensen, Spastikerforeningen, (Danske Handicaporganisationer DH)
• Vakant, (Danske Handicaporganisationer, DH).

For medlemmerne af FH er følgende suppleanter:

• Tina Volkmann Kristensen, Malerne Fyn-Jylland Syd
• Ole Kjær, HK Sydjylland
• Mogens Lassen, 3F Kongedalen
• Helle Kruse Hansen, DSR.

Kolding Arbejdsmarkedsråd godkender selv sin forretningsorden på det første møde, og den er vedlagt denne sag til orientering.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.