Dagsorden eller referat

Birgitte Kragh er pr. 1. maj 2018 genindtrådt i Plan-, Bolig- og Miljøudvalget efter endt barsel.

Ifølge forretningsordenens § 4 kan udvalget til enhver tid omkonstituere sig ved valg af ny formand.

Valget foretages efter reglerne om flertalsvalg i § 24, stk. 1 i Lov om kommunernes styrelse.

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget har blandt andet ansvar for byggesager, godkendelser, tilsyn og håndhævelser i medfør af miljøbeskyttelsesloven på fx virksomheder og landbrug samt i medfør af jordforureningsloven. Desuden har udvalget ansvar for klagesager efter byggeloven samt miljøbeskyttelsesloven, ligesom skadedyrsbekæmpelsen også ligger i dette område.

By- og Udviklingsforvaltningen vil på mødet præsentere et overblik over de væsentligste opgaver indenfor disse områder. Det vil desuden blive præsenteret, hvilket lovgrundlag, hvilke planer, retningslinjer og andre styringsværktøjer, der ligger til grund for administrationen af områderne.

Der vil endvidere blive fremlagt en oversigt over centrale strategier, igangværende projekter og status for efterlevelse af politiske mål.

Miljøområdet i By- og Udviklingsforvaltningen udfører tilsyn og håndhævelse inden for en lang række lovgivninger. Plan-, Bolig- og Miljøudvalget og Teknik- og Klimaudvalget præsenteres for en oversigt over tilsyn og håndhævelser for 2015/16 og 2017.

Det fremgår af bilaget, hvordan hovedparten af tilsynene er fordelt på fagområder, og hvor mange tilsyn, der er foretaget. Det fremgår desuden, hvor mange håndhævelser, det har været nødvendigt at foretage.

Set samlet over de forskellige fagområder, er der gennemført 1.048 tilsyn, og der har været håndhævelser i 142 tilfælde. Der er i 2017 indgivet 2 politianmeldelser, en for overtrædelse af vandløbsloven og en for overtrædelse af § 3 i naturbeskyttelsesloven. Dette er holdt på niveau med 2015 og 2016.

Sammenligner man antallet af håndhævelser for 2015/16 med 2017, er der fortsat en faldende tendens, som især er tydelig for virksomheder og landbrug (fald fra 24 % af tilsynsbesøgene, som medførte håndhævelse i 2015, til 10 % i 2017). Det tyder på, at tilsynsindsatsen har en positiv effekt.

Den gældende indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Kolding Kommune blev vedtaget i 2011 og løber til 2020. Målet med planen er at gennemføre en koncentreret indsats på både private og kommunale arealer for at hindre spredning af Kæmpe-Bjørneklo og at udrydde planten i Kolding Kommune inden 2020.

Frem til 2011 er der sket bekæmpelse af bjørneklo på en del kommunale og private arealer, men indsatsen var ikke målrettet og effektiv, på grund af efterslæb fra kommunalreformen og fordi lovgivningen ikke gav mulighed for at håndhæve en bekæmpelse på private arealer. Denne mulighed kom først med en ny bekendtgørelse fra 2009, der gav kommunerne mulighed for at pålægge både private lodsejere og ejere af offentlige arealer at bekæmpe, såfremt der var vedtaget en kommunal indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo.

I den glædende plan er kommunen inddelt i 3 indsatsområder, hvor bekæmpelsen startede i indsatsområde 1 på kommunale arealer i 2011. Bekæmpelsen er efterfølgende udvidet i etaper til både kommunale og private arealer, og siden 2015 er der bekæmpet i hele kommunen.

Indsatsområde 1 er det område, der har været hårdest ramt af Kæmpe-Bjørneklo, og derfor er det også her bekæmpelsen er startet, da bekæmpelsen er krævende og langvarig.

På kommunens arealer er det Kolding Kommunes Driftsafdeling, der udfører bekæmpelsen. Driftsafdelingen vandt opgaven ved EU-udbud, der blev afholdt i 2014.

Hvorfor er det vigtigt at bekæmpe bjørneklo?

·         Med sin voldsomme vækst og udbredelse fortrænger Kæmpe-Bjørnekloen den naturlige vegetation og fører til en forringet og artsfattig natur.

·         Langs vandløb opstår der en risiko for erosion om vinteren, når Kæmpe-Bjørnekloen, der har fortrængt alle andre planter, visner ned og efterlader jorden helt bar.

·         Saften fra Kæmpe-Bjørneklo kan i kombination med sollys forårsage alvorlige forbrændinger på huden.

Kæmpe Bjørneklo med blomsterstand

Bekæmpelsesstatus

Der bliver stadig væsentligt færre planter af Kæmpe-Bjørneklo i alle 3 områder.

Forvaltningen kan med baggrund i tilsyn konstateres at antallet af planter bliver færre og bestandene mindre. Det vurderes at antallet er reduceret fra ca. 16 mio. planter til ca. 1 mio. planter fra 2011 til 2016 i de 3 indsatsområder.

Antallet af registrerede bestande øges dog fortsat. Dette skyldes primært en forbedret kortlægning i kraft af praj fra borgere og fund ved kommunens tilsyn. Dertil ser vi enkelte nye bestande spredt med køretøjer og nye bestande fra gamle frø, der aktiveres, når jorden bearbejdes.

Bekæmpelsesindsatsen

Lodsejerne i Kolding Kommune foretager generelt en stor indsats, der fører til en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

Forvaltningen udfører tilsyn med hvordan bekæmpelsen går på private arealer. I de tilfælde, hvor bekæmpelsen er mindre effektiv, tager forvaltningen initiativ til dialog med lodsejerne, for at opnå en mere succesfuld bekæmpelse.

Hvis en lodsejer ikke bekæmper tilstrækkeligt udstedes der påbud om bekæmpelse. Forvaltningen forventer i 2018 at udsende færre varsler om påbud og efterfølgende påbud til lodsejerne. Dette er på baggrund af, at der sjældent kommer nye lodsejere til, som ikke tidligere har haft Kæmpe-Bjørneklo på deres jord. Langt de fleste berørte lodsejere har forvaltningen været i dialog med i flere år, og lodsejerne ved efterhånden, hvad bekæmpelsen drejer sig om.

I 2017 blev en del af tilsynene udført med drone via en privat rådgivningsvirksomhed. Det er forvaltningens vurdering, at dronetilsynene i øjeblikket ikke er omkostningseffektive, og der planlægges derfor ikke brug af drone ved tilsynene i 2018. Udviklingen i teknologi er i øjeblikket meget hurtig, og forvaltningen holder derfor frem over øje med, om der åbner sig rentable muligheder for igen at inddrage droner i tilsynsopgaven.

Ny bekendtgørelse

Lovgivningsmæssigt kom der igen i juli 2017 en væsentlig ændring med den nye bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det nye er, at kommunen nu ved overtrædelse af påbud kan iværksætte bekæmpelse på lodsejers matrikel og efterfølgende sende regningen for bekæmpelsen til lodsejer.

Efter den tidligere bekendtgørelse kunne kommunerne politianmelde en lodsejer og samtidig bekæmpe på privat grund. Derved blev overtrædelsen til en straffesag, hvor lodsejeren kunne pålægges en bøde ved domstolen, mens kommunen havde udgiften til bekæmpelsen. For at hindre frøspredning er det nødvendigt med en meget kontinuerlig håndhævelse og bekæmpelse inden for en kort periode. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at anvende politianmeldelser som sidste led i håndhævelsen af bekæmpelse af bjørneklo og bekendtgørelsen blev derfor ændret.

Forvaltningen har ikke indgivet politianmeldelser på grund af manglende bekæmpelse efter den gamle bekendtgørelse og i 2017 har forvaltningen ikke iværksat bekæmpelse på private matrikler for lodsejerens regning. Før kommunen har hjemmel til eventuelt at sørge for bekæmpelse på privat grund, skal lodsejeren undlade at reagere både et varsel om påbud samt et efterfølgende påbud. Det betyder, at lodsejer reelt vil have mindst en måned til at reagere.

Forvaltningen har, med afsæt i budgetpost fra budget 2018, igangsat en proces omkring udviklingen af en bydesignmanual med formålet:

·         at flere bruger og opholder sig i Kolding Kommunes byområder

·         at kvalitetsløfte kommunens byområder i form af rammer og retningslinjer

·         at sikre sammenhæng mellem initiativer, planer, strategier og programmer

For at sikre et grundlæggende løft af byerne og sammenhæng mellem de mange initiativer og projekter, som løbende gennemføres i kommunens byområder, er der behov for at udvikle en bydesignmanual, som fordrer helhedstænkning og sikrer strategisk ophæng, således at byernes samlede æstetiske udformning er gennemtænkt, og deres identitet bevares og styrkes.

En bydesignmanual skal sætte standarder for, hvordan man tænker en rød tråd i den fysiske/æstetiske udvikling af kommunens byområder, hvad end det drejer sig om Kolding midtby, centerbyerne eller landsbysamfund i kommunen. Desuden skal manualen sætte rammerne for drift og vedligehold af disse standarder, således at kvalitetsniveauet opretholdes over tid.

Målet er at sikre stærke/tydelige rammer og en by-struktur, som kan rumme spontane initiativer og midlertidige aktiviteter uden at sætte helheden og områdets identitet over styr. Samtidig ønskes, at initiativer samtænkes og indgår i en sammenhæng.

Bydesignmanualen har derfor 2 niveauer:

1)    Retningslinjer for fysisk udformning og udfoldelse i byområder.

2)    En ramme, som sikrer sammenhæng til andre strategier, planer og programmer. Her især med et fokus på den tidligere bylivsstrategi, som i dag hører under helhedsplanen: Liv og mennesker i midtbyerne.

De afsatte midler på 500.000 kr. til udvikling af en ny bydesignmanual (jævnfør budget 2018) forslås anvendt til igangsætning og afvikling af en udviklingsproces, som afklarer behovet i forhold til manualens form, indhold og organisering.

Beløbet vil sikre mulighed for, at der kan hentes ekstern inspiration og bistand samt afvikling af interne og eksterne workshops m.v. Indsatsen kræver, at der prioriteres ressourcer i forvaltningen til arbejdet, hvorfor der er nedsat en projektgruppe med Kolding Kommunes stadsarkitekt for bordenden.

Da der er flere niveauer i denne indsats – fra designvisionen til konkrete retningslinjer for den fysiske udformning af bymiljøer – er der behov for en proces, som skaber overblik over berøringsflader til designvisionen, diverse strategier (f.eks. Arkitekturstrategien, Grøn strategi, Tilgængelighedsstrategien m.fl.), helhedsplanen, forvaltningens programmer og driften, således at Bydesignmanualen opnår forankring og sammenhæng til forvaltningens øvrige arbejde med bymiljøer.

Den 26. september 2017 afviklede By- og Udviklingsforvaltningen og Byrådet en byvandring og debat-workshop, hvor bymidtens erhvervsmæssige bygningsejere og –lejere kom med input og anbefalinger til forskønnelse og fornyelse af bymidten. Workshoppen anses som startskud til processen, hvorfor de mange input samles og medtages i det videre forløb.

Bydesignmanual 2018 udvikles med afsæt i Kolding Kommunes tidligere designmanual fra 2004, som ikke er genvedtaget efter kommunalreformen, og dermed ikke opprioriteret i forhold til ressourcer til ajourføring.

Output

Arbejdet munder ud i en generel bydesignmanual, som via analyser sætter standarder for den fysiske udformning af de enkelte byrum eller gadeforløb, herunder drift og vedligehold.

Der sikres også en sammenhæng til øvrige strategier og programmer. Manualen suppleres af datablade/operationelle vejledninger.

Bydesignmanualen skal være et dynamisk dokument. Det vil sige, at den løbende skal opdateres, så det sikres, at manualen er aktuel og operationel.

Bydesignmanualens emneområder

­      Trafik, færdsel og cykel

­      Skiltning og wayfinding

­      Tilgængelighed

­      Kunst og design

­      Studieby

­      By-inventar og belysning

­      Udeservering og butikker

­      Midlertidighed

­      Historie og identitet

­      Renovation og teknik (renhold, toiletter m.v.)

­      Drift/vedligehold (kvalitetsstrandarder)

­      Beplantning

­      Klimasikring

­      Sundhed

­      Tryghed/SSP

­      Farvepalet og grafik

­      Graffiti

­      Passager, indgange, baggårde og smutveje

Når de enkelte temaer sammenholdes, f.eks. tryghed og belysning eller tilgængelighed og belægning, vil der komme nogle klare konklusioner i forhold til, hvor der skal gøres en indsats. Det hele skal derudover passe ind i en arkitektonisk, æstetisk og funktionel kontekst.

Der vil som det første tema blive arbejdet med belysning, da Kolding Kommune står overfor en udskiftning af størstedelen af belysningen i midtbyen inden for meget kort tid.

Strategisk ophæng og sammenhæng

­      Designvisionen

­      Cirkulær økonomi

­      Borgerens centrum

­      Designmanualen for grafisk kommunikation

­      Helhedsplan for Kolding /lokalplaner

­      Bymidte-planen

­      Byens mødesteder

­      Tilgængelighedsstrategien

­      Arkitekturstrategien

­      Grøn strategi (+træstrategien)

­      Klima og bæredygtighedsstrategien

­      Budgetnoter

­      Programmet: Byens mødesteder

Borger- og interessentsamarbejde

Udvalgte interessenter med særlig interesse i udvikling af Kolding bymidte inviteres til at deltage i en følgegruppe. Følgegruppen får direkte indflydelse på det endelige indhold af manualen.

Det er samtidig tanken, at denne gruppe fremover vil blive inddraget i byens udvikling. Hvert år vil der blive afholdt et møde, hvor året evalueres og nye planer drøftes.

I uge 16 og 17 opstilles Kommunens samtalecontainer (KOMtaineren) et sted i bymidten, hvor dialogen vil blive taget direkte med borgeren. Her kommer de første skitser til diskussion, og manualens temaer vil blive taget op på forskellig vis. Resultaterne vil blive samlet og inddraget i manualen.

Tidsplan

Processen opdeles i 3 etaper af hensyn til projektets omfang:

1.    November 2017 til juli 2018 (Kolding midtby)

2.    Fra primo 2019 (centerbyerne og øvrig Kolding by)

3.    Fra medio 2019 (landsbyerne, det åbne land og industriområder)

Der skal dog findes de nødvendige ressourcer til gennemførelse af etape 2 og 3, hvorfor procesforslaget er under forudsætning af et ændringsforslag til Budget 2019.

Ifølge vedtægter for bedømmelsesudvalget for prisbelønning af god arkitektur i Kolding Kommune nedsættes bedømmelsesudvalget af Byrådet efter indstilling fra Plan-, Bolig- og Miljøudvalget med gyldighed for Byrådets funktionsperiode.

Ligeledes fremgår det af de nuværende vedtægter, at bedømmelsesudvalget består af fem medlemmer:

Formanden for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, formanden for Kulturudvalget, to fagdommere udpeget af Akademisk Arkitektforening samt by- og udviklingsdirektøren, eller en person udpeget af denne.

Ved personsammenfald udpeges i stedet en næstformænd for et af de respektive udvalg.

Med etablering af stadsarkitektfunktionen vurderer forvaltningen det relevant, at stadsarkitekten også indgår som en del af bedømmelsesudvalget. Dette kræver en ændring af vedtægterne for bedømmelsesudvalget for prisbelønning af god arkitektur i Kolding Kommune.

Forslag til nye vedtægter er vedlagt som bilag.

Det tidligere Plan- og Boligudvalg vedtog den 9. marts 2015 at oprette en stadsarkitektfunktion, hvor leder af Kommunale Ejendomme Michael Pagaard Madsen blev udnævnt som stadsarkitekt. Samtidig blev der oprettet et arkitekturteam bestående af arkitekter fra By- og Udviklingsforvaltningen med repræsentation fra Planafdeling, Vej og Park, Byggesagsafdeling og under ledelse af stadsarkitekten.

Arkitekturteamet skal årligt foretage en afrapportering til Plan-, Bolig- og Miljøudvalget i form af en arkitekturpolitisk redegørelse, som giver udvalget et indtryk af de resultater, der er opnået og de samarbejder, som arkitekturteamet har indgået i.

”Arkitekturpolitisk redegørelse 2018” er vedhæftet som bilag.

På udvalgsmødet vil stadsarkitekt Michael Pagaard Madsen deltage og give en kort gennemgang af redegørelsen.

Opprioritering af stadsarkitektens rolle

Ved godkendelsen af budget 2018 blev der under administrationspolitik afsat 300.000 kr. til opprioritering af stadsarkitektfunktionen.

Budgetposten foreslås blandt andet udmøntet at frigive flere ressourcer hos Michael Pagaard Madsen til opgaver som er direkte relateret til rollen som stadsarkitekt. Dette kan ske ved at omprioritere ressourcerne i Kommunale Ejendomme, således at en del af den daglige koordinering og planlægning af bl.a. bygningsvedligehold, vil blive placeret hos to teamledere i afdelingen (nyoprettede funktioner). Den overordnede ledelse af Kommunale Ejendomme vil stadig være placeret hos Michael Pagaard Madsen.

Det forventes, at der med ovenstående justering kan sikres mulighed for, at stadsarkitektfunktionen bliver opprioriteret og mere synlig – bl.a. i form af at øget samspil med kommunens private aktører (udviklere, investorer, rådgivere mv.)

Som led i opprioriteringen af stadsarkitektens rolle deltager stadsarkitekten i øjeblikket i et 1-årigt kompetenceudviklingsforløb ”Strategisk Byledelse for fagchefer” i de danske kommuner. Forløbet er en masterclass, et netværk og et læringsrum, som gør deltagerne i stand til at handle strategisk i forhold til de udfordringer, som kommunerne står over for. Forløbet gennemføres i regi af Dansk Arkitektur Center. Det planlægges at kompetenceudviklingen fortsættes via deltagelse i NORDMAK ”Masterprogrammet Nordisk Master i Arkitektonisk Kulturarv” i løbet af de kommende år.

Desuden er det planlagt, at Arkitekturteamet igangsætter/videreudvikler udarbejdelsen af et screenings- og vurderingsværktøj, som vil kunne bringe arkitekturstrategien bedre og mere direkte i spil. Målet er at udarbejde et visuelt vurderingsværktøj, som er let tilgængelig for både medarbejderne i By- og Udviklingsforvaltningen men også for eksterne samarbejdspartnere. Værktøjet skal kunne anvendes som dialogværktøj i samtaler med blandt andet bygherrer. Det forventes at der i forbindelse med udviklingen af værktøjet vil være behov for eksterne ressourcer i mindre omfang.

I løbet af 2018 planlægger arkitekturteamet at sætte fokus på begrebet ”Værdiskabelse i Arkitekturen” under involvering af relevante interessenter, herunder Kolding Kommunes byråd samt professionelle aktører som til dagligt beskæftiger sig med arkitektur.

Arkitekturteamet vil ligeledes opprioritere samarbejdet med skoleområdet vedrørende skoleelevernes tilgang til og forståelse af arkitekturens værdier.

Endelig foreslås det, at der ud af de afsatte budgetmidler reserveres midler til afholdelse af relevante eksterne inspirationsoplæg, som kan sætte fokus på og skabe debat om arkitektur, æstetik mv.

Baggrund

Bovia anmoder på vegne af Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB) om kommunens godkendelse af etape 1 i renoveringsstøttesagen for AAB´s afdeling 24 ”Rosenhaven”, beliggende Ørebrovej 2-28 og 1-7, Suomivej 2-12, Drammenvej 1-7 og 2-14, Møllegården 2-24, Drammenvej 1-7 og 2-14.

Afdeling 24 blev taget i brug i 1958 og bebyggelsen består af 13 blokke i tre etager og med en parklignende bebyggelsesplan. Afdelingen dækker over 236 lejemål fordelt på 1-, 2-, 3-, 4-, og 5-rumsboliger samt fælleshus, garageanlæg og erhvervslejemål. Bebyggelsen er beliggende i bymæssig sammenhæng ca. 1 km fra Kolding centrum.

Plan- og Boligudvalget prækvalificerede den 13. november 2017 helhedsplanen/renoveringsstøttesagen, som hovedsageligt dækker over en byggeteknisk renovering og fremtidssikring af bebyggelsens boligmæssige kvaliteter, herunder nedlæggelse af 14 stk. 1-værelsesboliger, men også renovering/genopførelse af en delvist nedbrændt bygning indeholdende et erhvervslejemål/kiosklejemål og fælleshus.

AAB har brug for et servicecenter i området og den samlede helhedsplan kan ikke realiseres før projektet vedrørende servicecenteret er på plads. Det forhold at AAB´s servicecenter, kiosklejemålet og fælleshuset skal opføres i et integreret byggeri har bevirket, at Bovia/AAB og Landsbyggefonden er blevet enige om at opdele helhedsplanen i to etaper/renoveringsstøttesager for at muliggøre en hurtig opførelse af det nye servicecenter, kiosklejemål og fælleshus. Teknisk set er der således oprettet to renoveringsstøttesager hos Landsbyggefonden - nemlig en sag vedrørende den byggetekniske renovering af boligerne og en anden sag vedrørende renovering/genopførelse af fælleshuset.

I praksis indgår de to renoveringssager reelt som en del af den samme helhedsplan hos Landsbyggefonden, hvor der ligeledes er oprettet en huslejestøttesag, en kapitaltilførselssag og en sag om boligsocial indsats i området.

Skema A

Nærværende renoveringsstøttesag vedrører principielt udelukkende renoveringen/genopførelsen af fælleshusdelen (etape 1), men sagen indgår som en del af den samlede helhedsplan, som endnu ikke er endeligt godkendt af beboerdemokratiet, Landsbyggefonden og kommunen. Dette forhold udfordrer den godkendelsesprocedure der sædvanligvis praktiseres i Kolding Kommune, hvor helhedsplanen og kapitaltilførselssagen godkendes samtidig med renoveringsstøttesagen for at sikre den samlede finansiering af projektet i forbindelse med tilsagnet.

I helhedsplanen der ikke er endeligt godkendt indgår der en kapitaltilførselssag, hvor Landsbyggefonden pr. 31 december 2017 foreløbigt har beregnet kommunens bidrag til 1/5-dels ordningen til at udgøre cirka 825.000 kr. Betinget kommunens senere godkendelse af helhedsplanen, herunder renoveringsstøttesagens etape 2 og kapitaltilførselssagen, forventes kommunes bidrag til 1/5-dels ordningen tidligst at forfalde til betaling i 2021.

I forhold til renoveringsstøttesagens etape 1 har Bovia oplyst, at servicehuset og kiosklejemålet finansieres af AAB med ustøttede 30 årige realkreditlån mens fælleshuset finansieres med støttede lån fra helhedsplanen. For at imødekomme den teoretiske usikkerhed der knytter sig til beboerdemokratiets og kommunens senere godkendelse af renoveringsstøttesagens etape 2 og dermed den samlede helhedsplan, har Bovia meddelt, at skulle det utænkelige ske at den endelige helhedsplan ikke godkendes, finansierer AAB fælleshuset på samme vis som servicehuset samt kiosklejemålet, og fælleshuset bliver en del af servicehuset. Med udgangspunkt i dialogen mellem Landsbyggefonden og Bovia forudsættes Landsbyggefonden at være indforstået med den samlede plans gennemførelse. Den foreløbige helhedsplan er godkendt og risikoen for at den endelige helhedsplan nedstemmes af beboerdemokratiet vurderes af Bovia for værende minimal/ikke tilstede, da man i så fald agter at tilrette planen i nødvendigt omfang for at gennemføre projektet.

Landsbyggefonden kan give tilsagn om ydelsesstøtte i henhold til almenboliglovens § 91 samt fondens regulativ om denne støtteordning. Det er en forudsætning for støtten, at der udarbejdes en helhedsplan, og at beliggenhedskommunen garanterer for de optagne lån. Efter kommunens behandling af skema A videresendes Byrådets indstilling til Landsbyggefonden, og det er således fonden, der giver tilsagn og ikke kommunen. Efter fondens tilsagn indhenter boligorganisationen tilbud på byggearbejderne, og der udarbejdes derefter skema B-ansøgning. Hvis skema B ikke eller kun på uvæsentlige punkter afviger fra det materiale, der har dannet grundlag for fondens tilsagn, kan kommunen godkende det fremsendte projekt med bindende virkning for Landsbyggefonden. Forvaltningen kan bemyndiges til at godkende skema B og C, hvis der ikke forekommer ændringer, eller hvis der kun forekommer mindre ændringer, f.eks. under nogle få procents stigning i forhold til det godkendte skema A. Væsentlige ændringer eller overskridelser af budgettet skal forelægges Landsbyggefonden til endelig afgørelse, og det vil være fonden, der endeligt afgør, om en sag skal godkendes.

Det nye servicehus, kiosklejemålet og fælleshuset er budgetteret til ca. 14 mio. kr., og der er udarbejdet et samlet anlægsbudget for renoveringen/genopførelsen af fælleshusdelen (etape 1 i renoveringsstøttesagen) på ca. 5,7 mio. kr., der finansieres med støttede lån på betingelse af den endelige helhedsplans godkendelse.

Garanti for støttede lån

For de støttede lån gælder det, at kommunen skal påtage sig en garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi. Landsbyggefonden påtager sig en forpligtigelse til at godtgøre kommunen halvdelen af et eventuelt tab som følge af garantien (regaranti). Kommunegarantien fastlægges endeligt af den långivende kreditforening, når projektet er afsluttet og garantien påvirker ikke kommunens låneramme.

Det bemærkes, at det er en forudsætning for gennemførelsen af renoveringsstøttesagens etape 1, at Kolding Kommune stiller garanti som beskrevet ovenfor, og at kommunen senere godkender den samlede helhedsplan, herunder renoveringsstøttesagens etape 2 samt at kommune bidrager i 1/5-delsordningen til kapitaltilførsel.

Når den endelige helhedsplan er færdigbehandlet, vil der blive forelagt en sag til Byrådets godkendelse vedrørende godkendelse af helhedsplanen, renoveringsstøttesagens etape 2 og kapitaltilførselssagen.  

I 2007 ændredes Planloven, således at der i fremtidige lokalplaner kunne stilles krav om, at nyt byggeri skulle opføres som lavenergibebyggelse. Det blev samtidig i lovens § 21 a præciseret, at der ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibebyggelse, der er fastsat i bygningsreglementet.

På Plan- og Miljøudvalgsmøde den 9. september 2008 blev det besluttet, at der som udgangspunkt i alle lokalplaner fremover skulle stilles krav til mindst energiklasse 1 for al ny bebyggelse. Dagsordenspunktet fra den 24. juni 2008, med beslutning den 9. september 2008 er vedlagt som bilag.

Det gældende bygningsreglement, på daværende tidspunkt BR08, opererede med to kategorier, energiklasse 1 og energiklasse 2.

Energien er et udtryk for bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand.

Definitionen på de to energiklasser er:

Energiklasse 1 må maksimalt bruge halvt så meget energi, som et almindeligt enfamiliehus. Energirammen er (35+1100/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.

Energiklasse 2 må maksimalt bruge trefjerdedele af den energi, som må bruges i et almindeligt enfamiliehus. Energirammen er(50+1600/A) kWh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal.

Den 1. januar 2011 trådte et nyt bygningsreglement, BR 10, i kraft. BR 10 fastsatte nye krav til lavenergibebyggelse med benævnelsen lavenergiklasse 2015.

Baggrunden for disse nye krav var blandt andet, at ministeriet vurderede, at det var uhensigtsmæssigt, at lavenergibebyggelse medførte færre tilslutninger til kollektiv varmeforsyning. I den nye ordning blev derfor indført ”rabat”, hvis bebyggelsen tilsluttedes kollektiv varmeforsyning.

Samtidig var det intentionen at se mere helhedsorienteret på kravet til lavenergi. Det blev derfor ved nybyggeri muligt at opfylde kravene til lavenergibebyggelse ved at etablere, eller udelukkende aftage energi fra VE-anlæg (vedvarende energianlæg) som for eksempel solcelleanlæg eller vindmølle.

Energirammerne i BR10 for nye almindelige bygninger svarede tilnærmelsesvis til BR08’s lavenergiklasse 2. Ud over de obligatoriske energirammer i BR10 blev der indført en frivillig lavenergiklasse 2015. Denne energiklasse blev obligatorisk fra 2015.

Kapitel 7.2.4 i BR10 angiver, hvornår en bygning kan klassificeres som en lavenergiklasse 2015.

Ved lov nr. 1529 af 27. december 2014 (ændring af Planloven) blev bestemt, at der fremadrettet ikke kan stilles krav i lokalplaner om, at byggeri skal udføres som lavenergibebyggelse.

Vedtagne lokalplaner samt lokalplaner udsendt i høring på daværende tidspunkt, der allerede indeholdt bestemmelser med hjemmel i lovens § 15 stk. 2, nr. 22, ville fortsat være gældende, uanset om planlægningen for ny lavenergibebyggelse endnu ikke var realiseret ved en byggetilladelse.

Lovændringen indebar, at Kolding Kommune fremover i nye lokalplaner ikke kan stille krav om energistandarder og dermed heller ikke kan stille energistandarder, der ligger ud over bygningsreglementets almindelige krav. Det vil være op til bygherren at gøre brug af de frivillige klassificeringer som lavenergibygning klasse 2015, jævnfør kapitel 7.2.4 i BR10 eller bygningsklasse 2020, jævnfør kapitel 7.2.5 i BR10.

Den 1. januar 2016 blev bygningsreglement BR10 erstattet af en nyt bygningsreglement BR15, hvori lavenergibygning klasse 2015 fra BR10 nu blev niveauet svarende til en almindelig bygning. Lavenergibyggeri var nu bygningsklasse 2020, jævnfør kapitel 7.2.4 i BR15.

Derfor krævede Forvaltningen herefter, at byggeri i områder hvor der i lokalplanens formål var stillet krav om lavenergibebyggelse skulle leve op til kravene for bygningsklasse 2020.

Flere bygherrer stillede dog spørgsmålstegn ved forvaltningens administration.

Forvaltningen rettede derfor i starten af 2017 henvendelse til Trafik-Bolig- og Byggestyrelsen og til Erhvervsstyrelsen, og forespurgte om kommunen administrerede reglerne korrekt.

Erhvervsstyrelsen har svaret, at det forhold, at visse lokalplaner fortsat indeholder krav om lavenergibebyggelse, indebærer i lyset af § 21a i planloven efter deres opfattelse, at disse lokalplaner indeholder krav om et byggeris energiramme, der ligger ud over bygningsreglementets almindelige krav. Da der således i bygningsreglementet er krav til lavenergibebyggelse, der rækker ud over de almindelige krav, er det deres opfattelse, at lavenergibebyggelse skal opfylde kravene til bygningsklasse 2020, hvis en lokalplan stiller krav om lavenergibyggeri.

Erhvervsstyrelsen oplyste d. 23. juni, at bygningsklasse 2020 forventes at blive et obligatorisk krav for opførelse af offentlige nybyggerier ved udgangen af 2018 og opførelse af andre nybyggerier ved udgangen af 2020. 

Den 1. januar 2018 trådte et nyt bygningsreglement, BR18, i kraft. Heri er bygningsklasse 2020 beskrevet i kapitel 25.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udsendte den 8. november 2017 et fakta ark om revision af bygningsklasse 2020, vedlagt som bilag.

Det anføres heri, at ved lanceringen af de frivillige 2020-krav blev der i 2011 udmeldt til branchen, at kravene ville blive evalueret inden 2020 med henblik på en eventuel revision. Evalueringen skulle ske på et tidspunkt, hvor der var opnået flere erfaringer med opførelse af 2020-byggeri.

Evalueringen viste, at bygningsklasse 2020:

-      ikke bliver privatøkonomisk rentabel, som det ellers var ventet ved lanceringen i 2011

-      er langt fra at være samfundsøkonomisk rentabel

-      medfører et de facto-krav om etablering af solceller eller anden vedvarende energi

-      kan medføre begrænsninger for, hvilken variation i bygningsløsninger der kan anvendes

Derfor vil der blive gennemført en ændring af bygningsreglementet BR18, der medfører følgende ændringer af energikravene fra 2020:

-      energirammen, som er det overordnede energikrav til bygningens samlede behov for tilført energi, videreføres på det niveau, som i øjeblikket er gældende i bygningsreglement BR15. Den udmeldte stramning fra 2020 fastholdes derfor alene som en frivillig lavenergiklasse i bygningsreglementet

-      energifaktorerne, der benyttes til at omregne bygningens forskellige energibehov til primærenergi, justeres til de faktiske forventede niveauer i 2020

-      de allerede udmeldte energikrav til industriproducerede byggekomponenter som ventilation, vinduer, døre og så videre gøres obligatoriske på det udmeldte niveau i 2020, da byggematerialeindustrien allerede i stort omfang har forberedt deres produktion på de udmeldte krav

-      kravet til varmetab gennem klimaskærmen (tage, ydervægge, terrændæk og så videre) videreføres på det niveau, som er gælden i bygningsreglement BR15

-      den frivillige bygningsklasse 2020 videreføres i bygningsreglementet under nyt navn (lavenergi) og vil fortsat være frivillig efter 2020. Klassen gøres dermed IKKE obligatorisk.

På baggrund af dette faktaark har forvaltningen den 25. januar 2018 forespurgt Erhvervsstyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, om det fortsat var deres vurdering, at lavenergibebyggelse skal opfylde bygningsklasse 2020, hvis en lokalplan stiller krav om lavenergibebyggelse, specielt når man ser på evalueringen af bygningsklasse 2020 og den manglende rentabilitet.

Styrelsen har svaret, at deres opfattelse fortsat er den samme. Men at det jo står kommunen frit for at ændre lokalplanerne.

Trafik-Bolig og Byggestyrelsen har oplyst, at man fra deres side henholder sig til Erhvervsstyrelsens svar.

Forvaltningens indstilling

Da kravene til bygningsklasse 2020 er gjort frivillige, og da Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har oplyst, at bygningsklasse 2020 ikke bliver hverken privatøkonomisk eller samfundsøkonomisk rentabel er Forvaltningens indstilling, at arbejdet med at ændre lokalplanerne på dette område igangsættes.

Det er samtidig forvaltningens indstilling, at kravet om bygningsklasse 2020 ikke håndhæves, selv om det måtte være anført i en planen formålsbestemmelse.

Det vil i stedet alene være energikravene i det gældende bygningsreglement der håndhæves. Det vil på nuværende tidspunkt sige de krav der er angivet i BR18. Dette vil svare til det der gælder andre steder, hvor kravet om lavenergi ikke er angivet i en plans formål.

Det er forvaltningens vurdering, at det kan give anledning til bemærkninger, når de nye planer sendes i høring. De byggerier, der er opført, hvor forvaltningen har administreret i henhold til Erhvervsstyrelsens anbefaling og fastholdt krav om bygningsklasse 2020, kan således føle sig uretfærdigt behandlet, når kravet nu ikke fastholdes over for nye ansøgere.

Det er dog Forvaltningens vurdering, at der er administreret i henhold til reglerne og til oplysninger fra Erhvervsstyrelsen og Trafik, Bolig- og Byggestyrelsen, og at der først ved udsendelse af faktaarket i november 2017 er foretaget en evaluering der har givet anledning til at foretage en ny vurdering af administrationen af lokalplanerne.

Lokalplanen er kategoriseret som en B-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, der har kompetence til at træffe beslutning om, at planforslaget sendes i offentlig høring.

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget vedtog den 31. januar 2018 synopsis for udarbejdelsen af lokalplanen. Det foreliggende forslag til lokalplan er udarbejdet ud fra de principper, der fremgår af synopsis.

Lokalplanområdets afgrænsning

Politiske fokusområder m.m.

Lokalplanen understøtter det politiske fokusområde i forhold til at styrke bosætningsmulighederne i kommunen og sikre mangfoldighed i udbuddet af boligtyper i Kolding by.

Lokalplanen understøtter arkitekturstrategien ved at have fokus på bebyggelsens indpasning til stedets karakter i et blandet boligområde hvor grønne friarealer giver mulighed for socialt liv og rekreativt ophold.

Arkitekturstrategien har været anvendt som dialogværktøj i forhold til at sikre sammenhæng i bebyggelsens disponering og udtryk og på den baggrund, er projektet tilpasset, så det nu fremstår harmonisk og med forbedrede muligheder for ophold, færdsel og parkering.

Baggrund og formål

Lokalplanarbejdet sker på initiativ af en privat investor, der ønsker at udvikle området med boligbebyggelse i form af rækkehuse til udlejning.

Lokalplanen har til formål at muliggøre boligbyggeri som tæt-lav bebyggelse og sikre at byggeriet indpasses i forhold til omgivelserne. Lokalplanen skal endvidere sikre gode trafikale forhold samt tilstrækkelige og gode opholdsmuligheder i tilknytning til boligerne.

Planforhold

Området er rammelagt i kommuneplan 2017-2029 som boligområde (ramme 1012.B1) og er ikke lokalplanlagt. Projektet er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Lokalplanens indhold

Anvendelse

Lokalplanområdet må kun anvendes til boligformål som tæt-lav bebyggelse.

Zonestatus

Lokalplanens område er beliggende i byzone.

Eksisterende forhold

Lokalplanområdet udgør et areal på 5.206 m² og er beliggende ved Agtrupvej i bydelen Brændkjær i Kolding by.

Lokalplanområdet er i dag bebygget med en fabriksbygning, hvor virksomheden Diesella tidligere havde administration og produktion. Bygningen har ikke været i brug i mange år og området står derfor hen uden aktivitet. De eksisterende bygninger forudsættes nedrevet før realisering af det projekt som lokalplanen skal muliggøre.

Eksisterende bebyggelse, Diesellas tidligere administrationsbygning.

Arkitektur

Lokalplanområdet disponeres med en gennemgående adgangsvej hvor omkring der disponeres med boligbebyggelse og opholdsarealer vest for vejen og fælles parkering øst for og langs med vejen.

Princip for lokalplanområdets disponering og bebyggelse.

Boligbebyggelsen disponeres med 4 parallelt beliggende byggefelter med mulighed for opførelse af rækkehuse i to plan med tilhørende udhuse. Til hver bolig knyttes et mindre sydvendt have areal.

Byggeriet skal fremstå med ydervægge i tegl, dog skal mindre bygninger som udhuse og carporte fremstå med ydervægge i træ eller kompositmaterialer. Bestemmelser i lokalplanen afgrænser desuden hvilke farver der kan anvendes på byggeri i området samt hvordan tagene skal fremstå.

Illustration af byggeriets mulige udformning.

Trafik og parkering

Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Agtrupvej med en overkørsel længst mod øst i området. Langs vejen mod vest udlægges parkeringsarealer samt en gennemgående sti. Øst for adgangsvejen udlægges arealer til overdækket parkering og miljøstation.

Fra den gennemgående stiforbindelse udlægges stier med adgang til hver bolig og til de fælles opholdsarealer.

Lokalplanområdets disponering.

Grønne områder

Lokalplanen har bestemmelser om beplantning af de fælles opholdsarealer så de fremstår grønne. Afgrænsningen af lokalplanområdet skal ligeledes give et grønt udtryk og beplantes med hæk, buske og træer. Langs adgangsvejens vestlige side skal desuden plantes vejtræer.

Klimatilpasning

Lokalplanen regulerer omfanget af befæstelse i området for at begrænse afledningen af overfladevand til kloaksystemet og derved minimere risikoen for oversvømmelser. Hvis der befæstes ud over den maksimalt tilladte befæstelsesgrad, skal regnvand håndteres lokalt på grunden, så afledningen til kloaksystemet svarer til den maksimalt tilladte befæstelsesgrad.

Støj

Bygherre har ladet udarbejde beregninger for vejstøj samt vurderinger af de indendørs støjniveauer, som samlet set redegør for, at de kommende boliger og opholdsarealer ikke belastes af et støjniveau over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening, der viser, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering.

Tidsplan

Lokalplanforslaget skal i offentlig høring.

Forvaltningen anbefaler, at planforslaget fremlægges i høring i 4 uger i perioden 7. maj 2018 til den 4. juni 2018. Denne høringsperiode anses for tilstrækkelig, fordi:

• planforslaget vurderes ikke at være særlig omfangsrigt,
• høringsperioden ligger uden for sædvanlige ferieperioder.

Endelige vedtagelse af lokalplanen sker administrativt umiddelbart efter høringsperiodens slut, med mindre der i høringsperioden indkommer indsigelser. Hvis der indkommer indsigelser, forventes Plan-, Bolig- og Miljøudvalget at kunne få forelagt lokalplan til endelig vedtagelse den 15. august 2018.

Lokalplanen (med tilhørende kommuneplantillæg) er kategoriseret som en B-lokalplan jævnfør A, B, C kategoriseringen, hvilket betyder, at det er Plan-, Bolig- og Miljøudvalget, der har kompetence til at træffe beslutning om, at planforslaget (med tilhørende kommuneplantillæg) sendes i offentlig høring.

Plan- og Boligudvalget vedtog 14. august 2017 synopsis for udarbejdelsen af lokalplanen (med tilhørende kommuneplantillæg). Det foreliggende forslag til lokalplan er udarbejdet ud fra de principper, der fremgår af synopsis.

Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning.

Politiske fokusområder m.m.

Lokalplanen understøtter det politiske fokusområde i forhold til at styrke udviklingen i centerbyer og landsbyer igennem udnyttelse af det lokale engagement og ved at muliggøre etablering af faciliteter der styrker fritids- og foreningslivet i lokalsamfundet.

Lokalplanen understøtter arkitekturstrategien ved at have fokus på hvordan byggeriet, som lokalplanen muliggør, kan bidrage til stedets identitet og skabe gode rammer for livet ved at udbygge mulighederne for fritidsaktiviteter. Lokalplanen har især fokus på hvordan byggeriet indpasses i omgivelserne ved sin placering, udformning og valg af farver og materialer med særligt hensyn til placeringen i et område med kulturhistorisk interesse omkring Vester Nebel kirke.

Baggrund og formål

Et byggeudvalg forankret i Øster Starup-Vester Nebel Idrætsforening (ØSVN IF) ønsker at opføre et multihus i tilknytning til eksisterende idrætsanlæg i Vester Nebel, hvor Kolding Kommune er grundejer.

ØSVN IF i Vester Nebel har i dag kun udendørs faciliteter foruden et klubhus og ønsker at udvide sine muligheder for aktiviteter med en sportshal samt indendørs trænings- og forsamlingslokaler.

Multihuset tænkes placeret, hvor der i dag findes et kommunalt aktivitetshus for områdets ældre beboere, Oasen. Oasens bygning er i dårlig stand og forudsættes nedrevet for at byggeriet af multihuset kan realiseres. Oasens aktiviteter tænkes i stedet at få plads i nye lokaler som en del af multihuset.

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for opførelse af et multihus og sikre at byggeriet indpasses omgivelserne med særligt hensyn til Vester Nebel kirkes næromgivelser.

Kolding Byråd har i Budget 2018 afsat 5 mio. kr. i hvert af årene 2018-2020 til halfaciliteter i henholdsvis Vester Nebel, Lunderskov og Kolding (Brændkjær/IBC). I 2020 er der afsat 2 mio. kr. til Oasen og lokalhistorisk arkiv i Vester Nebel Multicenter.

Planforhold

Området er i dag omfattet af lokalplan nr. 5.02 for et område til offentlige formål i Vester Nebels sydøstlige bydel. Gældende lokalplan tillader max. 600 m² bebyggelse. Med en ny lokalplan ønskes muliggjort op til 3.000 m² samlet bebyggelse. Den gældende lokalplan ophæves, ved vedtagelse af en ny lokalplan for området.

Kommuneplanrammen 0642.O1 tillader byggeri i 1,5 etage med en samlet højde på 8,5 meter. Da det påtænkte projekt forventes disponeret med 2 etager i dele af byggeriet, dog stadig maksimalt 8,5 meter højt, er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg i forbindelse med lokalplanen.

Lokalplanens indhold

Anvendelse

Lokalplanen udlægger området til offentlige formål i form af inden- og udendørs idrætsaktiviteter, medborgerhus, aktivitetscenter og lign. med tilhørende faciliteter, cafeteria og parkering.

Bebyggelsens omfang og placering

Der påtænkes opført ca. 2.300 m² ny bebyggelse som multihus. Eksisterende klubhus samt øvrig mindre bebyggelse som skur og udhuse udgør ca. 255 m². Lokalplanen giver mulighed for max. 3.000 m² samlet bebyggelse.

Der udlægges et byggefelt, hvor multihuset kan opføres, i området hvor Oasen i dag er beliggende. Det eksisterende klubhus omfattes af et byggefelt længst mod nordvest, som evt. kan udnyttes til ny bebyggelse eller omdannes til parkeringsplads.

Lokalplanområdets disponering.

I området er anlagt flere udendørs boldbaner, hvoraf den største er med belysning, foruden multibane, parkourområde, petanque, stier til mountainbike m.m. Disse anlæg og aktivitetsområder ændres ikke med lokalplanen.

Zonestatus

Området er beliggende i byzone.

Arkitektur

Multihuset tænkes opført som en bygning med fladt tag i 8,5 meters højde primært indeholdende en sportshal, delvist omkranset af en lavere bygningsdel med omklædning, forsamlings- og træningsrum, café og lign. Eventuelt vil nogle funktioner blive placeret på 1. sal, dog uden at bygningshøjden overstiger 8,5 meter.

Illustration af mulig facadeudformning for multihuset set fra vest.

Illustration af mulig facadeudformning for multihuset set fra nord.

Lokalplanområdet er beliggende indenfor Vester Nebel kirkes næromgivelser og den nordvestligste del af området, hvor multihallen påtænkes opført, desuden indenfor kirkebyggelinjen. Derfor er der særlig opmærksomhed på dette hensyn i bestemmelserne omkring byggeriets udformning og fremtræden.

Trafik og Parkering

Vejadgang til området skal ske fra Bavnehøj med mulighed for op til to overkørsler. For at sikre gode færdselsforhold for bløde trafikanter stilles krav om etablering af en stiforbindelse fra Bavnehøj med ubrudt adgang til multihuset samt krav til antal og placering af parkeringspladser til biler og cykler.

Grønne områder og beplantning

Lokalplanen sikrer at de eksisterende plantebælter der afgrænser området bevares, så området fremstår grønt ud mod omgivende veje og boligområder og desuden afskærmer området i forhold til oplevelsen af kirken.

Desuden stiller lokalplanen krav om bevaring af et markant egetræ, der står solitært inden for området.

Miljøscreening

Der er foretaget en miljøscreening, der viser, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering.

I forbindelse med miljøscreeningen er Haderslev Stift, som berørt myndighed, blevet hørt og de bemærkninger der er fremkommet, er søgt imødekommet i lokalplanen.

Det drejer sig især om, at beplantningsbæltet mod nord bevares og sikres igennem bestemmelser om drift og pleje af hensyn til udsynet til og fra kirken.

Haderslev Stift understreger desuden, at landbrugsarealet nord for lokalplanområdet som udgør en vigtig landskabelig kile i sammenhæng med kirken, fortsat skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som en forudsætning for større bebyggelse inden for lokalplanområdet. Denne lokalplan regulerer dog ikke dette areal, da det er uden for lokalplanområdets afgrænsning.

Tidsplan

Lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg skal i offentlig høring.

Forvaltningen anbefaler, at planforslagene fremlægges i høring i 4 uger i perioden 7. maj 2018 – 4. juni 2018. Denne høringsperiode anses for tilstrækkelig, fordi:

• kommuneplantillægget vurderes ikke at have principiel karakter,
• planforslagene vurderes ikke at være særlig omfangsrige,
• høringsperioden ligger uden for sædvanlige ferieperioder.

Endelige vedtagelse af lokalplanen sker administrativt umiddelbart efter høringsperiodens slut, med mindre der i høringsperioden indkommer indsigelser. Hvis der indkommer indsigelser, forventes Plan-, Bolig- og Miljøudvalget at kunne få forelagt lokalplan og kommuneplantillæg til endelig vedtagelse den 15. august 2018.

Forvaltningen har vurderet på mulighederne for at udarbejde en udviklingsplan for Banegårdspladsen. Afsættet er budgetnote fra budget 2018 - Det pålægges by- og udviklingsdirektøren at udarbejde en udviklingsplan for området ved Banegårdspladsen med afsæt i helhedsplanen for Kolding Bymidte. Planen skal afdække de potentialer, der er for at gøre området til et attraktivt ankomststed til Kolding og skitsere muligheder for omdannelse og nybyggeri – herunder i forhold til Posthuset. Planen skal samtidig indeholde et forslag til, hvordan Sneglen kan omdannes til en permanent park, som sikrer synergier og sammenhænge til Slotssøen, biblioteket, bymidten m.v. Det skal desuden skitseres, hvordan der kan skabes sammenhænge på tværs af jernbanen til inderhavnsområdet og Campusområdet, ligesom mulighederne for en sænkning af Fredericiagade undersøges i forhold til at skabe yderligere udsigt til Slotssøen.

Beskrivelsen skal også indeholde et forslag til en procesplan og eventuel projektkonkurrence for parken. Udviklingsplanen forelægges til politisk behandling senest i juni 2018.

Forvaltningens vurdering

I helhedsplanen for bymidten er Banegårdspladsen, og en del af området omkring denne, et af 6 fokusområder.

Helhedsplanen adresserer følgende opmærksomhedspunkter for området

1. Banegårdspladsen er mange gæsters første indtryk af Kolding og derfor skal pladsen være nem at orientere sig på. Pladsen skal lede vej til butikker og servicetilbud i gågaderne samt Koldinghus. Pladsen skal også lede vej til transportmulighederne bus, taxa og korttidsparkeringen/af- og pålæsning. Banegårdspladsen har en central og god beliggenhed i Kolding. Pladsen er dog udfordret ved, at det som fodgænger og gæst i byen er svært at orientere sig om, hvor tæt man er på byens faciliteter.
2. Posthusbygningen nord for banegården er på vej til at blive overflødig, idet postfunktionerne efterhånden håndteres centralt. Bygningen er ikke bevaringsværdig og her kunne bygges noget andet i stedet.
3. Parkeringsarealet ved Slotssøen har en attraktiv placering i forhold til bymidten og Koldinghus. Arealet kunne dog bringes i spil til park, nyt byggeri eller tilbageførelse af søens tidligere afgrænsning. Nyt byggeri samt ændringer på Banegårdspladsen, veje, stier og kryds skal understøtte et logisk og sikkert flow for både gående, cyklister og kørende, således både hjemmevante og gæster kan komme nemt rundt i attraktive omgivelser.
4. En ny cykel- og gangforbindelse over banearealet vil give bedre sammenhæng mellem bydelen syd for jernbaneskinnerne og den ældre by nord for skinnerne. Ligeledes vil tilgængeligheden blive optimeret.

Frem mod juni 2018 vil forvaltningen arbejde på at kvalificere og adressere de opmærksomhedspunkter, som er centrale for den fremtidige udvikling af Banegårdspladsen, herunder de ønsker og ideer, som nævnes i budgetnoten.

Ud fra dette vil forvaltningen udarbejde et program, som skaber udgangspunktet for udarbejdelse af en egentlig udviklingsplan.

Forvaltningen vurderer ikke, at der er mulighed for at færdiggøre en egentlig udviklingsplan til juni 2018 jf. budgetnoten, da udarbejdelse af en helhedsorienteret og robust udviklingsplan, som er fremtidssikret, vil kræve mange ressourcer, herunder vurderes det, at der vil være behov for ekstern bistand til analyser og skitsering.

Forvaltningen foreslår i stedet, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2019 fremlægges et budgetforslag, hvor der afsættes midler til analyse og skitsering ved en ekstern rådgiver. Dette skal indgå i en udviklingsplan for fremtidens banegårdsplads inklusive de omkringliggende arealer.

I dette arbejde skal indgå optimering af service og funktionen for pladsen som knudepunkt for kollektiv trafik og ankomstareal til Kolding.

I 2018 gennemføres det første projekt med bybusser henover Banegårdspladsen.

Det er besluttet, at der startes med én buslinje (linje 3) af hensyn til projektøkonomi og for at vurdere konsekvenserne for fodgængere i området, buschaufførernes forhold, trafiksikkerheden og belægningen på pladsen. Vurdering af konsekvenserne og videreudvikling af denne del skal indgå i arbejdet med en udviklingsplan for hele Banegårdspladsen.

Derudover vil det være et centralt element at få vurderet på den fremtidige parkeringsløsning, som omfatter Banegårdspladsen, Sneglen samt parkering i Jernbanegade. Endvidere vil Ejlersvej også være en del af den samlede kontekst.

Det anbefales, at udviklingsplanen udarbejdes gennem en designproces.

Som en del af en designproces vil det være naturligt, at den årlige indretning af Sneglen som bypark inddrages, som en del af dialogen med interessenter og brugere af området. Forvaltningen vil derfor i de kommende måneder afdække, hvordan den midlertidige indretning af Sneglen kan give inspiration til den permanente indretning af Banegårdspladsen.

Forvaltningen har arbejdet med udvikling af Borchs Gård, hvor afsættet er budgetnoten i Budget 2018 - Det pålægges by- og udviklingsdirektøren at fremkomme med et oplæg vedrørende omdannelse af Borchs Gård til en ny grøn bynær oase. Det afklares, om Borchs Gård kan være en grøn ramme for aktiviteter som torve- og markedsdage, koncerter, foreningsaktiviteter og fritidsliv. Ligeledes afklares, om parkeringspladserne kan flyttes til andre bynære områder, for eksempel undersøges muligheden for via p-fondsmidler at bygge på Føtex-parkeringshus eller i nyt p-hus - eventuelt som OPP. Samlet set skal der ikke skæres ned på antallet af p-pladser i centrum.

Et samlet projekt skal beskrives - eventuelt med inspiration fra tidligere projekter og forelægges byrådet i forbindelse med temamøde op til budgetforberedelserne for 2019 og sådan, at det rettidigt kan indgå som budgetændringsforslag i forhandlingerne.

På baggrund af ovenstående budgetnote har forvaltningen udarbejdet dette notat. Notatet redegør indledningsvis for parkeringssituationen i Borchs Gård i dag. Derefter redegøres der for 3 scenarier for udvikling af området.

1. Udvidelse af Føtex’s parkeringshus, som frigør Borchs Gård til nyt byrum.
2. Nyt parkeringshus, som frigør Borchs Gård til nyt byrum.
3. Fastholdelse af parkering i Borchs Gård kombineret med en begrønning, renovering m.v. (multifunktionelt byrum).

Borchs Gård i dag

Borchs Gård er en parkeringsplads i centrum af Kolding med direkte adgang til gågadesystemet, se figur 1 i bilaget.

Borchs Gård er omkranset af bygninger og baggårde med private parkeringspladser. Der er 3 passager fra Borchs Gård til gågaderne mellem bygningerne. Parkeringspladsen består af ca. 100 betalingsparkeringspladser.

Borchs Gård er den mest benyttede parkeringsplads i centrum af Kolding.

Der er stor udskiftning på pladserne og udnyttelsesprocenten er i store dele af dagtimerne omkring 100 %, se tabel 1 i bilaget.

I enkelte tidsrum er der mere end 100 % udnyttelse, hvilket indikerer, at der her er parkeringssøgende trafik, varekørsel eller lignende, som kører ind i området på trods af, at henvisningsskiltet viser 0 ledige pladser. Der er flest udskiftninger i tidsrummet kl. 11-17 på hverdage.

I 2017 var den årlige omsætning på p-pladsen i Borchs Gård over 2 mio. kr.

De omkransende bygninger har adgangsvej via Borchs Gård og butiksfacader ud til gågaderne.

Flere af bygningerne har privat parkering med adgang fra Borchs Gård, hvilket fremgår af figur 2 i bilaget.

Vareindlevering og afhentning af renovation foregår ligeledes via Borchs Gård.

Scenarie 1 - Udvidelse af parkeringshuset ved Føtex

Parkeringshuset ved Føtex har ca. 215 parkeringspladser.

Parkeringshuset er placeret centralt i midtbyen og tæt på gågaden ligesom Borchs Gård, se figur 3 i bilaget. Der er gratis tidsbegrænset parkering på 2 timer. 

På trods af den korte afstand til gågaden og gratis parkering, bliver parkeringshuset ikke udnyttet i så stor grad, som de øvrige parkeringspladser i midtbyen.

Der er en udnyttelsesprocent på mindre end 50 i hverdagen i de timer, der er størst udnyttelse, jf. nedenstående tabel 2 i bilaget. Der vil her være et potentiale for at finde ca. 100 parkeringspladser.

Parkeringshuset er privatejet og Kommunen har ingen muligheder for at lave restriktioner eller tiltag vedrørende parkeringshuset. Kommunen kan derfor ikke sikre sig, at der fortsat vil være det samme antal parkeringspladser i parkeringshuset, eller sikre sig mod, at tidsbegrænsningen indsnævres eller mod, at der indføres betalingsparkering.

Årsager til, at p-huset ikke benyttes kan være mange. Det kan handle om utryghed i form af manglende belysning, frygt for indbrud, buler eller for trang plads. Det kan også være et manglende kendskab til p-huset.

Kendskabet til p-huset er blevet styrket af det nye parkeringshenvisningssystem, som skaber mere opmærksomhed omkring dets tilstedeværelse. Der kunne måske arbejdes yderligere på udbredelsen af kendskabet til p-huset, f.eks. ved at udbygge parkeringssystemet, så der samme sted henvises til de få pladser, der er længere fremme i Borchs Gård, Midtgården samt Ny Vestergade.

Scenarie 2 - Nyt parkeringshus

Etablering af et nyt parkeringshus i midtbyen vil kunne løse parkeringsbehovet. Placeringen vil dog være en udfordring, da det skal placeres tæt ved gågaden for at blive benyttet.

På nuværende tidspunkt er der ikke kommunale arealer inden for 5 minutters gang fra gågaden. Ca. 7 minutters gang fra gågaderne ved Ålegården ud mod Vestre Ringgade kunne der være mulighed for at placere et parkeringshus.

Parkeringshuse er dyre i opførelse, og har en lang tilbagebetalingstid. En mulighed er at etablere et parkeringshus ved OPP (offentligt privat partnerskab).

Et OPP-projekt foregår ved, at Kommunen gennemfører et udbud, hvor den vindende entreprenør skal stå for at designe, projektere, anlægge og varetage driften af anlægget over en længere periode, f.eks. 15-25 år. I forbindelse med udbuddet udarbejdes en detaljeret kravsspecifikation, som er grundlaget for det arbejde, den private leverandør skal udføre, både under anlægsfasen og den efterfølgende drift og vedligeholdelsesfase. Der er tre umiddelbare muligheder for OPP, se nedenstående tabel.

Ved mulighed 1 og 2 finansierer den vindende leverandør både anlægs- og driftsfasen, så den private part varetager hele investeringen. Kommunen betaler den private part enten gennem løbende driftsbetalinger eller de modtager betaling via brugerbetaling fra f.eks. betalingsparkering. Ved mulighed 3 betaler Kommunen den private part ved ibrugtagning. Herefter betaler Kommunen løbende driftsbetalinger til den private part, som fortsat står for drift og vedligehold.

Gennem et OPP-projekt vil risici i projektet fordeles systematisk mellem den private part og den offentlige ordregiver, så en given risiko placeres hos den part, som bedst og billigst kan håndtere den.  Ligeledes sikrer organisationsformen en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne, da der gøres brug af de kompetencer og erfaringer, der er i private firmaer. Der skabes en mere helhedsorienteret løsning, hvor der er fokus på tidsplanen og totaløkonomien i projektet. I et OPP-projekt vil ”nu og her”-investeringen være højere end ved totalentrepriser, men den efterfølgende driftsomkostning vil være lavere.

Scenarie 3 - Opretholdelse af parkeringspladserne kombineret med begrønning, renovering m.v.

Scenarie 3 består i at bevare Borchs Gård med parkering og samtidig arbejde med en renovering og begrønning af pladsen.

Borchs Gård er en af byens centrale pladser, og den er meget vanskelig at se bort fra som parkeringsmulighed for gågaderne. Der har dog i mange år været et ønske at omdanne pladsen, så den ud over parkering kan anvendes til forskellige events - herunder koncerter, markeder og kulturelle arrangementer.

Området fremtræder meget rodet og uskønt og bør søges omdannet på en måde, hvor belægningen i højere grad signalerer en sammenhæng i byrummet. Byrummet kan i hverdagen anvendes til parkering og ved særlige anledninger og uden for spidsbelastningstidspunkterne anvendes til andre funktioner.

Der var i 2017/2018 prioriteret 500.000 kr. fra Vej- og Parkpolitikområdets budget til en nødtørftig udbedring af belægningerne i Borchs Gård, der trænger til at blive fornyet, men dette blev udsat, da budgetnoten omkring Borchs Gård blev vedtaget i Budget 2018.

Forvaltningen vurderer, at der med en anden disponering kan opnås en bedre indretning af gården, og der kan arbejdes med at give pladsen en grøn rand i stedet for at placere træerne midt på pladsen. Det giver også bedre muligheder for alternativ udnyttelse.

I dette scenarie kan pladsen samtidig indrettes, så den ved arrangementer naturligt kan lukkes af og bruges som et byrum, f.eks. til torve- og markedsdage, koncerter, foreningsaktiviteter og foreningsliv.

I Helhedsplanen for bymidten er Borchs Gård udpeget som et af de fremtidige multifunktionelle byrum. Det betyder, at den skal kunne anvendes til mange forskellige formål. Det vurderes, at byrummet med fordel kan anvendes til en kombination af parkering og lejlighedsvis til særlige arrangementer.

Forvaltningens anbefaling

Det er forvaltningens anbefaling med afsæt i ovenstående, at der arbejdes videre med afsæt i Helhedsplanens tanker om, at Borchs Gård skal være et multifunktionelt byrum, hvor en central del stadig vil være parkering.

Det vurderes, at det ikke vil være nødvendigt at have et så stort permanent byrum. Derudover vil det medføre, at der vil være færre centralt beliggende parkeringspladser.

Generelt er der pres på parkeringsarealerne i midtbyen. I henhold til kommunens mobilitetsplan er der et underskud på ca. 300 parkeringspladser i midtbyen. Det vil blive øget til ca. 400 pladser ved en ændring af Borchs Gård til parkeringsfrit område. Yderligere medfører stigningen i trafikken, sammenholdt med fremgang i erhvervslivet, et øget behov for parkering i midtbyen.

Ved omdannelse af Borchs Gård fra parkeringsplads til et parkeringsfrit område, med plads til forskellige aktiviteter som f.eks. torvedage, koncerter og fritidsliv, skal det sikres, at omkringliggende bygninger stadig har vejadgang til private parkeringsarealer i baggårde ud til Borchs Gård, kan modtage varer eller få afhentet renovation. Ligeledes skal bygningerne have stillet parkeringsmuligheder til rådighed afhængigt af, hvad der er tinglyst eller opgivet for den enkelte ejendom.

I midtbyen er de fleste parkeringspladser godt fyldte i hverdagen og det vil ikke umiddelbart være muligt at finde de 100 parkeringspladser her.

I mobilitetsplanen fremgår det, at det kun er muligt at udvide parkeringskapaciteten ved at bygge p-huse, p-kældre eller automatiske p-anlæg samt ved bedre udnyttelse af de eksisterende parkeringsarealer.

I figur 4 i bilaget fremgår de offentlige parkeringspladser henholdsvis 200, 400 og 600 meter fra Borchs Gård.

I den videre proces kan der med fordel optages dialog med ejendomsejere og interessenter i bymidten om fremtidig indretning og begrønning af Borchs Gård, herunder sikring af hensigtsmæssig affaldsløsning.

Regnskabet for Miljøpolitik (eks. Klima) forventes at være 0,5 mio. kr. mindre end budgettet.

Regnskabet pr. 31.3.2018 ser således ud:

Note
1: Udgifterne vedr. vandløbsvedligeholdelse, myndigheds- og projektopgaver i tilknytning til natur, kyster og vandløb, driftsudgifter til Skamlingsbankeprojektet og Naturpark Lillebælt samt vedligehold af outdoorfaciliteter.

2: Budgettet for Industri, jord & grundvand anvendes typisk til konsulenthjælp og indkøb af udstyr til tilsyn, IT-programmer, licenser og kampagnemateriale i forbindelse med tilsyn og miljøgodkendelse på virksomheder. Budgettet kan herudover indgå som en buffer i forhold til de budgetterede indtægter fra brugerbetaling på tilsyn og miljøgodkendelser, som kan variere betydeligt fra år til år.

Brugerbetalingsindtægterne fra virksomhedsopgaver skal jf. bekendtgørelsen opgøres for opgaver udført i perioden fra den 1/11-2017-1/11-2018, og vil først fremgå af budgettet i forbindelse med udsendelse af regningerne efter den 1/11-2018. Der er budgetteret med brugerbetalingsindtægter på 500.000 kr.

Forbrugsprocenterne for Industri, jord & grundvand forventes at ende på 100 % ved årets udgang.

3: Udgifterne vedrører projektarbejde. Udgifterne kommer løbende i løbet af året, mens indtægterne kommer sidst på året.

4: Budgettet på 101.000 kr. anvendes typisk til konsulenthjælp og indkøb af udstyr til tilsyn, IT-programmer, licenser og kampagnemateriale i forbindelse med tilsyn og miljøgodkendelse på landbrugsejendomme. Budgettet kan herudover indgå som en buffer i forhold til de budgetterede indtægter fra brugerbetaling på tilsyn og miljøgodkendelser, som kan variere betydeligt fra år til år.

Brugerbetalingsindtægterne fra landbrugsopgaver skal jf. bekendtgørelsen opgøres for opgaver udført i perioden fra den 1/11-2017-1/11-2018, og vil først fremgå af budgettet i forbindelse med udsendelse af regningerne efter den 1/11-2018. Der er budgetteret med brugerbetalingsindtægter på 250.000 kr.

Forbrugsprocenterne på landbrugsopgaver forventes at ende på 100 % ved årets udgang.

5: De ca. 6 mill. kr. til skadedyrsbekæmpelsen opkræves via ejendomsskatten (0,08 promille af ejendomsværdien). Udgifterne går til entreprenør, som står for den kommunale rottebekæmpelse, administrative omkostninger, etablering af spær i institutioner (samt drift og vedligehold heraf) og til forskellige tiltag til rottebekæmpelse. Der indgås ny kontrakt, som træder i kraft 1. juli 2018.

6: Udgifterne vedrører bæredygtigheds projekter, som eksempelvis Grøn by, Troldhedesti og bæredygtig by.

7: Renovationsudgifter til håndtering af batterier. Den samlede årlige udgift forventes at kunne holdes inden for det budgetterede beløb. En del af de samlede udgifter vil først blive konteret i forbindelse med regnskabsafslutningen.

Regnskaber for Ejendoms- og Boligpolitik forventes at være 1 mio. kr. over budgettet pga. en ikke-realiseret effektivisering på rengøring.

Regnskabet pr. 31.3.2018 ser således ud:

 
Note
8: Rengøringsafdelingen er indtægtsdækket virksomhed og budgettet bør derfor være 0. Budgettet er en ikke realiseret effektivisering. Der arbejdes på en udmøntning af effektiviseringen.

9: Største post er byfornyelse som betales to gange årligt i juni og december. Derudover er der indtægter/udgifter på jorder, udlejningsejendomme samt ejendomme til salg. Budgettet forventes brugt

10: Primært budget til design manual.

Regnskabet for Ældreboliger forventes at være 4 mio. kr. over budgettet. Dette skyldes, at ved en fejl er udgiften til planlagt vedligehold ikke blevet indarbejdet i budgettet. Ældreboliger er omfattet af balanceleje, som betyder, at et overskud eller underskud vil blive reguleret i det efterfølgende års husleje eller i de hensættelser, som er på den pågældende ejendom. Hovedparten af udfordringen løses gennem bevillingskontrollen var der overføres 2,7 mio. kr.

Regnskabet pr. 31.3.2018 ser således ud:

Note
11: Lejeindtægter for ældreboliger.

Bemærkning til Økonomiudvalget

Der er uafklarede udfordringer på Ejendoms- og Boligpolitik vedr. effektivisering af rengøring på 2 mio. kr., som forvaltningen arbejder med at realisere, samt der mangler et udgiftsbudget på Ældreboliger på 4 mio. kr. – som dog ikke påvirker kommunens regnskab. I bevillingskontrollen overføres 2,7 mio. kr. til ældreboliger

Der følges løbende op på budgetnoterne ved de administrative budgetopfølgninger. Når noterne er gennemført vil de fremgå af denne sag samt på kommunens hjemmeside.

Økonomiudvalget besluttede i sag nr. 2 den 13. marts 2018, at udvalgene skal udarbejde en redegørelse for, hvordan udvalgene vil realisere deres 2018-budget. Her forstås hvordan tidligere ikke realiserede reduktioner skal realiseres, samt realisering af yderligere reduktioner på 3 mio.kr. i 2018 og 5 mio.kr. i 2019, der nu fordeles forholdsmæssigt på politikområder.

For Miljøpolitik udgør de ikke realiserede reduktioner andelen af henholdsvis 3 mio.kr. og 5 mio.kr., svarende til 8.000 kr. i 2018 og 14.000 kr. i 2019 og for Ejendoms- og Boligpolitik 2.000 kr. i 2018 og 3.000 kr. i 2019. For begge politikområder indarbejdes reduktionen under fællesudgifter.

Der gennemføres bevillingskontrol primo 2018.

Bevillingskontrollen skal indeholde budgetmæssige tilpasninger og skal være udgiftsneutral i forhold til forbrug af likvide aktiver.

Miljøpolitik, drift

Ejendoms- og boligpolitik, drift

Ældreboliger, drift

Note 1: IT og telefoni

Budgetoverførsler på IT og telefoni. Ansøgningen indeholder en overførsel fra Miljøpolitik og Ejendoms- og boligpolitik til Administrationspolitik. Overførslen skyldes udvidelser i brugen af IT og telefoni.

Note 2: Strategiske projekter

Forholdsvis fordeling af de strategiske projekter.

Note 3: Fritvalgspriser, madservice

Iht. Byrådets beslutning den 20. marts 2018 finansieres merudgiften vedrørende fritvalgspriser på madservice via en forøgelse af sparemålet vedr. strategiske indsatser. Da det ikke forventes at de nuværende indsatser kan dække den øgede besparelse fordeles besparelsen forholdsmæssigt til udmøntning på de forskellige politikområder.

Note 4: Elbokøkkenet, regnskab 2016

Iht. Økonomiudvalgets beslutning den 13. marts 2018 finansieres merudgiften vedrørende Elbokøkkenet, regnskab 2016 via en forøgelse af sparemålet vedr. strategiske indsatser. Da det ikke forventes at de nuværende indsatser kan dække den øgede besparelse fordeles besparelsen forholdsmæssigt til udmøntning på de forskellige politikområder.

Note 5: Lønudgift til Administrationspolitik

Overførsel vedr. lønbudget på 3 medarbejdere på Miljøområdet, som tidligere har været projektansatte, men nu er fastansatte. Finansieres af projektmidler.

Note 6: Jordrup forsamlingshus

Ved vedtagelsen af budget 2018 blev der under Vej- og Parkpolitik afsat 100.000 kr. til Jordrup forsamlingshus. Budgettet overføres til byfornyelse, idet projektet kan komme ind under ordningen for landsbybygningsfornyelse. Beløbet modsvares således af tilsvarende merudgift under Ejendoms- og Boligpolitik.

Note 7: Ældreboliger fra almene boliger

Overskud fra 2017 for almene boliger vedrørende ældreboligerne overføres til ældreboliger.

Byrådet godkendte den 24. april 2018 budgetproceduren for budget 2019.

Ud fra budgetproceduren er der udarbejdet nedenstående tidsplan for budgetlægning 2018 for Plan-, Bolig og Miljøudvalget:

Efter behandlingen den 15. august af budget 2019 i Plan-, Bolig- og Miljøudvalget følges den overordnede tidsplan for budgetlægning for Kolding Kommune.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, punkt 2, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller et af Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.

Aktivitet:

·         Ingen.

Der kan ikke træffes beslutning under punktet, fordi det kun er et orienteringspunkt.