Dagsorden eller referat

Udvalget for Udfordrede Boligområder har drøftet, hvilke initiativer der ligger bag om parallelsamfundstiltagene og behovet for et indblik i, hvad der rører sig bl.a. på det nationale plan. Det gælder også ift. boligområder, der som Munkebo i Kolding ikke længere er på ghettolisten.

Udvalget for Udfordrede Boligområder har derfor inviteret direktør for BL, Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, til at deltage i udvalgsmødet for at få BLs perspektiv på en række emner. På mødet vil Bent Madsen komme ind på:

• Hvad rører der sig nationalt lige nu ift. parallelsamfundspakken?
• Hvad er status ift. økonomien til de fysiske udviklingsplaner?
• De fysiske udviklingsplaner og afsmitning til øvrige almene boligområder? Udvalget for Udfordrede Boligområder har en særlig opmærksomhed på, hvordan den fysiske omdannelse af Skovvejen/Skovparken påvirker det almene boligmarked i Kolding by generelt. Hvilke overvejelser gør BL sig om det generelt set?
• Med ghettolisten 2020 kom fire hårde ghettoområder både af ghettolisten og af listen over udsatte boligområder. De fire områder, heraf Munkebo i Kolding, skal stadig gennem en stor fysisk omdannelse, men har mistet adgang til en række værktøjer, som er forbeholdt hårde ghettoområder. Hvilke overvejelser gør BL sig om det?
• Andelen af unge fra den almene sektor, som bryder med social arv, er på sit højeste siden 1995. Folketinget har besluttet en besparelse på 100 mio. kr. til de boligsociale indsatser, hvilket er næsten en halvering. Der kan være bekymring for, at en så markant nedskæring kommer til at bremse en ellers positiv udvikling i boligområderne. Hvilke overvejelser og perspektiver ser BL her?

På mødet deltager Bent Madsen via Skype. Der vil være lejlighed til en fælles drøftelse og til at stille spørgsmål.

Den nationale ghettoliste er baseret på fem ghettokriterier fastsat af Folketinget. Et af de fem kriterier omhandler beboernes uddannelsesniveau. En drøftelse af uddannelseskriteriet kan pege på flere perspektiver. Dels kan der være et perspektiv ift. individet og samfundet, dels kan det være relevant at undersøge, om kriteriet kan påvirkes som en del af arbejdet med at komme af ghettolisten.

Udvalget for Udfordrede Boligområder har siden sin etablering i november 2019 haft til formål at få de to områder, Munkebo og Skovvejen/Skovparken, af ghettolisten. Dette formål har fra starten sat fokus på, hvilke indsatser der mest effektivt havde en chance for at påvirke ghettokriterierne så markant, at formålet kunne opfyldes. I det lys har udvalget særligt lagt fokus på styringsværktøjerne mht. nye beboere i områderne og på beskæftigelsesindsatsen. Ghettolisten pr. 1. december 2020 viste, at begge områder nu ligger under kriteriet for beskæftigelse. For Munkebo betød den udvikling, at området ikke længere er på hverken ghettolisten eller listen over udsatte boligområder. Skovvejen/Skovparken er stadig på listen over hårde ghettoområder, selvom området ikke opfylder beskæftigelseskriteriet.

Udvalget for Udfordrede Boligområder arbejder for, at Munkebo forbliver af ghettolisten, og for at Skovvejen/Skovparken også kommer af listen. Det leder til et fokus på, om der er andre af ghettokriterierne, vi kan gøre os håb om at påvirke. I sagen her sættes fokus på kriteriet for uddannelsesniveau.

Ghettokriteriet om uddannelsesniveau

Et alment boligområde med over 1000 beboere opfylder ghettokriteriet om uddannelsesniveau, hvis andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

Uddannelseskriteriet kan påvirkes på flere måder:

• Eksisterende beboere uddanner sig
• Nye beboere med højere uddannelsesniveau flytter ind
• Eksisterende beboere med anden etnisk herkomst får meritgodkendt medbragt uddannelse fra udlandet.

Meritgodkendelse af udenlandsk uddannelse sker via Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet. I vurderingen af udenlandsk uddannelse sker en sammenligning til en tilsvarende dansk uddannelse med et fokus på at fastholde det niveau, en given uddannelse har i Danmark. En uddannelse som f.eks. jurist eller tømrer fra udlandet meritgodkendes derfor ikke automatisk som en dansk jurist- eller tømreruddannelse.

BL analyse om medbragt uddannelse

Den aktuelle sag har sit afsæt i en ny analyse fra BL, Danmarks Almene Boliger, der udkom i november 2020 ”Betydning af medbragt uddannelse for almene beboeres profil”. Analysens hovedkonklusion er, at rigtig mange beboere med anden etnisk herkomst i de almene boligområder i Danmark ikke har fået meritgodkendt deres medbragte uddannelse. Analysen påpeger i det lys, at ”Hvis man medtager den medbragte uddannelse, vil ingen af områderne på 2019-ghettolisten opfylde kravet på 60 % lavtuddannede, og 20 områder vil udgå af ghettolisten”.

Både Munkebo og Skovvejen/Skovparken ville jf. BLs beregninger udgå af ghettolisten, som det ses af tabellen nedenfor.

Status i Kolding

Kolding Kommune og sprogskolen arbejder kontinuerligt med meritgodkendelse af flygtninges medbragte uddannelse og har gjort det gennem en årrække. På sprogskolen sker denne registrering som en automatisk del af indsatsen, når nye flygtninge kommer til kommunen og også i forhold til øvrige elever.

På beskæftigelsesområdet har meritgodkendelse været i fokus på integrationsområdet, der samarbejder tæt med Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har en rådgivende hotline, der varetager rådgivning om medbragt uddannelse og meritgodkendelse. Det er et krav, at uddannelsen kan skriftligt dokumenteres. Samtlige borgere, som er under Integrationsloven og som har bopæl i Skovvejen/Skovparken eller i Munkebo, er blevet kontaktet, men indsatsen gav ikke anledning til meritgodkendelse af medbragt uddannelse – det var allerede på plads, viste det sig.

På dagpengeområdet er der også fokus på, at borgerne får godkendt/ækvivaleret deres uddannelser i forhold til danske uddannelser. Det er dog sjældne sager, da gruppen af dagpengeberettigede har meritgodkendelsen af deres uddannelse på plads, inden de får en sag i jobcentret.

Kompetencevurdering og uddannelsesniveau vil også være i fokus i den ekstraordinære beskæftigelsesindsats i områderne, der blev vedtaget af Arbejdsmarkedsudvalget d. 3. december 2020.

Det er en vigtig pointe, at en del af de beboere i Skovvejen/Skovparken og i Munkebo, som jf. BLs rapport ikke har fået meritgodkendt deres uddannelse fra hjemlandet, ikke har kontakt til det kommunale beskæftigelsessystemet. Blandt andet vil en stor del af gruppen være i beskæftigelse.

Fokus på meritgodkendelse i andre områder – hvad har det flyttet?

Andre almene boligområder i Danmark har sat massivt ind for at påvirke uddannelseskriteriet. Det gælder Bispeparken i København, hvor boligorganisationen FSB har stemt samtlige dørklokker i hele boligområdet for at spørge beboerne, om de havde en uddannelse fra hjemlandet, der ikke var vurderet og registreret i Danmark. Boligorganisationens formål var at undgå, at området, der havde været på ghettolisten i flere år, fik status som et hårdt ghettoområde og dermed blev underlagt kravet om en nedbringelse af andelen af almene familieboliger til 40 %.

Det lykkedes Bispeparken at flytte tallene og dermed at undgå at blive klassificeret som en hård ghetto. Med hjælp fra boligselskabet har 22 beboere i Bispeparken fået godkendt en udenlandsk uddannelse over grundskoleniveau.

Til sammenligning viser ghettolisten 2020, at Koldings to områder samlet set har 142 beboere, hvis medbragte uddannelse skal meritgodkendes, hvis områderne ikke længere skal opfylde kriteriet for uddannelsesniveau.

På mødet deltager arbejdsmarkedschef Mette Byskov med et kort oplæg, og udvalget drøfter perspektiverne i uddannelseskriteriet og mulighederne for at påvirke det.

[1] Kilde: ”Betydning af medbragt uddannelse for almene beboeres profil”, BL Analyse, november 2020.