Dagsorden eller referat
Referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
02-04-2014 09:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Seniorudvalget |
Sted: |
Olivenhaven Plejecenter |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 14/4700
Resumé
Kommunale Ejendomme har udarbejdet Energiredegørelsen 2013 for årene 2011-2013.
Energiredegørelsen giver et overblik over energiforbruget i de kommunale bygninger fra 2011-2013. Disse forbrugsoversigter er vurderet i forhold til Energihandlingsplan II, hvori der er fastsat konkrete målsætninger til reduktion af el, vand og varme i 2016.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at Energiredegørelsen 2013 for Seniorpolitik tages til efterretning.
at Energiredegørelsen 2013 for Seniorpolitik tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Energiredegørelsen 2013 omhandler Kolding Kommunes forbrug af varme, el og vand i kommunens ejede og lejede ejendomme samt for selvejende institutioner.
Der er udarbejdet en samlet oversigt for Kolding Kommune for perioden 2006–2013 og en oversigt for 2011-2013 for hvert politikområde.
Redegørelsen omfatter en vurdering og fremlægning af:
- Mål og planer for energibesparelser i de kommunale ejendomme.
- Investeringer i energioptimerende tiltag.
- Kolding Kommunes samlede forbrug af energi og vand.
- Forbruget under de enkelte politikområder.
- Kolding Kommunes samlede miljøbelastning.
Redegørelsen er udarbejdet som en årlig afrapportering i forbindelse med Energihandlingsplan II, som løber fra 2008-2015 og kan derfor også betragtes som en opdatering over, hvor langt kommunens ejendomme er kommet i reducering af energiforbrug og CO2 emissioner i forhold til de opsatte mål.
Nedenstående figur viser status på Kolding Kommunes samlede energiforbrug i 2013 sammenlignet med 2006 og målsætning for 2016.
Elforbruget er faldet i 2013 og målet i 2016 forventes opnået. Vandforbruget falder fortsat. Målet fra 2016 er allerede opnået og der arbejdes fremover på at fastholde det lave forbrug og om muligt at opnå yderligere besparelser. Der er stadig et efterslæb på reduktion af varme, på trods af øget fokus på at investere på netop dette område i 2013. Tiltag indenfor varmeområdet vil have første prioritet i 2014 og 2015.
Seniorpolitik, forbrug 2011-2013 for el, vand og varme fremgår af bilag 1.
Link til Energiredegørelse for 2013: http://www.kolding.dk/images/dokumenter/Milj%C3%B8/Energiredegoerelsen2013.pdf
Beslutning Seniorudvalget den 02-04-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/4504
Resumé
Kommunale Ejendomme har foretaget tilstandsvurdering af kommunes bygninger for perioden 2015-2018.
Kommunale Ejendomme har primo 2014 registreret et samlet etageareal på ca. 31.000 m2 under seniorpolitik.
Det samlede registrerede behov for planlagt bygningsvedligeholdelse viser følgende resultat:
Konto II – Planlagt vedligehold fordelt på indvendig vedligehold, installationer, terræn og udvendig vedligehold.
I beløb 1.000 kr.
Sted | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 |
Indvendig vedligehold Installationer Terræn Udvendig vedligehold I alt | 744 791 36 953 2.524 | 505 628 324 945 2.402 | 674 603 549 399 2.225 | 620 704 50 572 1.946 |
Budgetoplægget er opgjort i 2015-prisniveau på grundlag af KL’s budgetvejledning.
Efter vedtagelse af budget 2015 fordeles midlerne til bygningsvedligeholdelse mellem politikområderne af Byrådet på baggrund af oplæg, udarbejdet af Kommunale Ejendomme.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at opgørelsen over registreret behov til planlagt bygningsvedligeholdelse for seniorpolitik 2015 - 2018 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Forudsætninger:
Kommunale Ejendomme har i de første måneder af 2014 foretaget tilstandsvurdering af kommunes bygninger, som svarer til planlagt bygningsvedligeholdelse, der omfatter følgende:
· Bevaring af klimaskærm
· Myndighedskrav
· Tekniske installationer
· Indvendige overflader
· Terrænarbejder
Konto II – Planlagt vedligehold fordelt på indvendig vedligehold,
installationer, terræn og udvendig vedligehold.
beløb i 1.000 kr.
beløb i 1.000 kr.
Sted | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 |
Indvendig vedligehold Installationer Terræn Udvendig vedligehold I alt | 744 791 36 953 2.524 | 505 628 324 945 2.402 | 674 603 549 399 2.225 | 620 704 50 572 1.946 |
Af det samlede planlagte bygningsvedligehold udgør:
APV, bygninger Serviceaftaler og servicearbejder Energimærkning | 7 534 94 | 192 544 0 | 0 533 65 | 0 534 0 |
Budgetoplægget er opgjort i 2015-prisniveau på grundlag af KL’s budgetvejledning.
Byrådet vedtog i forbindelse med vedtagelse af budget 2011 at samle bygningsvedligeholdelse i en central pulje.
Den centrale pulje, der indeholder både midler til planlagt bygningsvedligeholdelse og uforudsete udgifter, administreres af Kommunale Ejendomme.
Efter vedtagelse af budget 2015 fordeles midlerne til bygningsvedligeholdelse mellem politikområderne af Byrådet på baggrund af oplæg, udarbejdet af Kommunale Ejendomme.
Særlige bemærkninger:
Det nye plejecenter Bertram Knudsens Have blev færdigt september 2013, og det nye Vonsildhave er under opførelse og forventes færdigt marts 2015. Disse to nye plejecentre betyder en væsentlig forbedring af de fysiske forhold og en markant nedbringelse af det efterslæb, der har været på bygningsvedligehold. De nye plejecentre har derfor en positiv indvirkning på vedligeholdelsestilstanden på området.
Ændringer af institutioner tilmeldt vedligeholdelsesordningen:
I 2014 er Plejecenter Vonsildhave placeret midlertidigt på Kløverhøj, og flytter tilbage til den oprindelige adresse på Hjarupvej i 2015.
Engbo flytter til Hejls gl. skole.
Følgende institutioner tilkommet:
Nyt plejecenter Vonsild – Vonsildhave.
Følgende institutioner udfaset:
Dagcenter Basagerhus – til Ejendoms- og Boligpolitik.
Beslutning Seniorudvalget den 02-04-2014
Godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/4336
Resumé
Bevillingsstatus pr. 28. februar 2014 viser et samlet forbrug på 88,5 mio. kr. Det svarer til, at der på nuværende tidspunkt er brugt 14,8% af Seniorudvalgets korrigerede budget.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (orientering).
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at orienteringen om bevillingsstatus pr. 28. februar 2014 tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Bevillingsstatus pr. 28. februar 2014 viser et samlet forbrug på 88,5 mio. kr. Det svarer til, at der på nuværende tidspunkt er brugt 14,8 % af Seniorudvalgets korrigerede budget. Til sammenligning var forbrugsprocenten pr. 28. februar 2014 15,4%.
På nuværende tidspunkt vurderes det, at den økonomiske ramme vil holde.
Forbruget fordeler sig på følgende områder:
Område | Oprindeligt budget inkl. omplaceringer | Korrigeret budget | Forbrug pr. | Gennemsnit forbrug % |
i 1.000 kr. | 2014 | 2014 | 28.02.14 | 16,7% |
Fælles udgifter og indtægter | 52.672 | 52.672 | 7.318 | 13,9 |
Myndighedsafdeling | ||||
Bestillerbudget hjemmeplejen | 131.979 | 131.979 | 11.548 | 8,8 |
Bestillerbudget sygeplejen | 33.613 | 33.613 | 3.226 | 9,6 |
Bestillerbudget plejecentre | 142.538 | 142.538 | 11.051 | 7,8 |
Øvrige udgifter | 51.706 | 51.706 | 3.927 | 7,6 |
Plejecentre og aktivitetsomr. | 73.242 | 73.242 | 24.587 | 33,6 |
Køkkener | 13.205 | 13.205 | 2.152 | 16,3 |
Hjemmeplejen | 0 | 0 | 11.025 | |
Hjemmesygeplejen | ||||
Uddelegeret sygepleje | 37.977 | 37.977 | 2.790 | 7,3 |
Sygeplejen | 25.716 | 25.716 | 5.861 | 22,8 |
Øvrige | 27.405 | 27.405 | 3.800 | 13,9 |
Serviceudgifter i alt | 590.053 | 590.053 | 87.284 | 14,8 |
Ældreboliger, lejetab | 1.961 | 1.961 | 470 | 24,0 |
Øvrige områder udenfor servicerammen i alt | 1.961 | 1.961 | 470 | 24,0 |
Personlige tillæg | 6.504 | 6.504 | 735 | 11,3 |
Overførsler i alt | 6.504 | 6.504 | 735 | 11,3 |
Total | 598.518 | 598.518 | 88.489 | 14,8 |
Beslutning Seniorudvalget den 02-04-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 13/5198
Resumé
Seniorudvalget besluttede i sit møde den 5. juni 2013 at ændre kvalitetsstandarderne vedrørende visitation til hjælp til indkøb af dagligvarer efter servicelovens § 83.
I samme møde - og som forudsætning for at ændre kvalitetsstandarden - besluttede udvalget at oprette et tilbud efter servicelovens § 79 om ledsagelse til indkøb.
Aktivitetstilbud om ledsagelse til indkøb kan ikke oprettes på de forudsatte vilkår i forbindelse med beslutningen den 5. juni 2013.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (høring), Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at aktivitetstilbud om ledsagelse til indkøb samt ændring af kvalitetsstandard vedrørende visitation til hjælp til indkøb foreløbigt stilles i bero.
Sagsfremstilling
Seniorudvalget besluttede i sit møde den 5. juni 2013 at ændre kriterierne vedrørende visitation til hjælp til indkøb af dagligvarer og i samme forbindelse at oprette et tilbud efter servicelovens § 79 om ledsagelse til indkøb.
Ændringen af kvalitetsstandarderne skulle bestå i, at ældre, der selv var i stand til at bestille varerne over internettet, fremadrettet ikke skulle have hjælp til selve indkøbet af dagligvarer, herunder skulle den ældre også selv afholde udgiften til levering af dagligvarer.
Samtidig med - og som forudsætning for stramningen af kvalitetsstandarden - besluttede udvalget, at der skulle oprettes et aktivitetstilbud om ledsagelse, til bl.a. de borgere, der ikke længere var berettiget til visiteret hjælp til indkøb, men var mobile nok til at kunne gøre brug af aktivitetstilbuddet. Tilbuddet skulle dog rettes generelt til kommunens ældre uafhængigt af, om de tidligere havde fået hjælp til indkøb. Aktivitetstilbuddet skulle varetages af seniorjobbere og forudsattes således at være uden udgift for forvaltningen.
Siden udvalgets beslutning har kommunen modtaget meget få ansøgere om seniorjob som følge af beskæftigelsesministerens dagpengereform i maj 2013. Pr. 1. januar 2014 modtager den gruppe af ledige, der tidligere havde mulighed for at få et seniorjob, desuden i stedet arbejdsmarkedsydelse i 15 måneder, inden de igen kan søge et seniorjob.
Der er ikke andre grupper af ledige, som vil kunne varetage tilbuddet om ledsagelse på en hensigtsmæssig måde uden lønmæssig udgift for forvaltningen. Det tilføjes i den sammenhæng, at det forventes, at mange ældre vil bruge aktivitetstilbuddet. Forvaltningen vurderer, at det vil være væsentligt for de ældre, der vælger tilbuddet, at det er få forskellige personer, der ledsager den enkelte til indkøbet, så der kan opnås en relation mellem den ældre og ledsageren. Hvis man f.eks. skulle rekruttere blandt de nye grupper af microflexjobbere eller nyttejobbere, vil man skulle rekruttere et meget stort antal, hvilket vil medføre en stor administration og skiftende ledsagere, herunder i forbindelse med sygdom eller afbud fra ledsagerne.
Som konsekvens heraf henlægges aktivitetstilbuddet foreløbigt.
Da ændringen af kvalitetsstandarden ifølge udvalgets beslutning var afhængig af oprettelsen af aktivitetstilbuddet, henlægges denne stramning ligeledes.
Beslutning Seniorudvalget den 05-03-2014
Sagen sendes til høring i Ældrerådet.
Beslutning Ældrerådet den 13-03-2014
Taget til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 02-04-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 14/1903
Resumé
Kvalitetsstandarden for varmholdt mad er udarbejdet, da arbejdsgangen vedrørende varmholdt mad adskiller sig markant fra arbejdsgangen for den eksisterende ordning med vakuumpakket mad.
Der er samtidig udarbejdet kontrakt til brug ved indgåelse af aftaler med madserviceleverandører om varmholdt mad efter godkendelsesordningen.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (høring), Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at forslag til kvalitetsstandard og kontrakt for varmholdt mad sendes i høring i Ældrerådet.
Nyt forslag
Senior- og Socialdirektøren foreslår,
at tidspunkt for levering udvides fra kl. 11.00 – 13.00 med tidspunkt fra kl. 16.00 – 18.00.
Sagsfremstilling
Den eksisterende kvalitetsstandard for madservice omhandler udelukkende vakuumpakket kolde færdigretter en gang om ugen.
Seniorforvaltningen har udarbejdet separat kvalitetsstandard for håndteringen af varmholdt mad, samt kontrakt til brug ved indgåelse af aftaler med madserviceleverandører om varmholdt mad.
Seniorforvaltningen har valgt at udarbejde en separat kvalitetsstandard, da arbejdsgangen vedrørende varmholdt mad adskiller sig markant fra arbejdsgangen vedrørende vakuumpakket mad. Varmholdt mad skal f.eks leve op til nedenstående krav:
- Maden skal leveres dagligt, året rundt, i hele kommunen.
- Maden skal leveres indenfor tidsrummet 11-13 alle dage.
- Chaufførerne skal opfordre borgerne til at spise maden straks ved levering.
- Chaufførerne skal tage maden med retur til destruktion, hvis borgeren mod forventning ikke er hjemme ved levering på det aftalte tidspunkt.
- Borgeren betaler alligevel for maden og leveringen, hvis maden må tages med retur.
- Borgeren skal afmelde levering af maden dagen før inden kl 12.
Ovenstående betingelser indgår også i kontraktgrundlaget.
Afregningsprisen for maden og leveringen vil være identisk med den eksisterende frit valgs baserede afregningspris på vakuumpakket mad.
Kvalitetsstandarden og kontrakten for varmholdt mad fremgår af bilaget.
Beslutning Seniorudvalget den 05-03-2014
Sagen sendes til høring i Ældrerådet.
Beslutning Ældrerådet den 13-03-2014
Ældrerådet foreslår, at tidspunkt for levering udvides fra kl. 11.00 – 13.00 med tidspunkter fra kl. 16.00 – 18.00 for at lette fleksibiliteten for de ældre.
Beslutning Seniorudvalget den 02-04-2014
Godkendt med bemærkning, at tidpunktet for levering udvides til også at omfatte fra kl. 16.00 – 18.00.
Bilag
Sagsnr.: 14/3158
Resumé
Seniorudvalget besluttede den 3. februar 2014, at ansøge puljen til løft af ældreområdet om midler til at etablere en visiteret ydelse - følgeskab.
Målgruppen er borgere som midlertidigt eller varigt er ude af stand til, eller har vanskeligt ved selv, at overskue, overkomme eller tage initiativ til at planlægge og/eller komme afsted til sociale aktiviteter eller spisning i kommunalt cafeteria.
Borgere, der ønsker ydelsen, skal ansøge Myndighedsafdelingen herom.
Sagen behandles i
Seniorudvalget, Ældrerådet (høring), Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at forslag til kvalitetsstandard for Følgeskab sendes i høring i Ældrerådet.
Sagsfremstilling
Ydelsen følgeskab blev i forbindelse med budgetforhandlingerne 2014 sparet væk. I følgeskabsydelsen, der fungerede frem til 31. december 2013, var ydelsen målrettet borgere som boede i ældreboliger i tilknytning til et aktivitetscenter eller et cafeteria.
I puljen til løft af ældreområdet er der ansøgt om midler til at indføre en ny form for følgeskab der, under forudsætning af imødekommet ansøgning, påtænkes indført fra april 2014.
Følgeskabsydelsen der påtænkes indført er beskrevet i kvalitetsstandarden, der fremgår af bilaget. Den påtænkte følgeskabsydelse udvides så den ikke er begrænset til borgere, der bor i ældreboliger. Samtidig afgrænses målgruppen til ældre borgere, der er socialt isolerede. Følgeskab kan bevilges 1 gang ugentlig.
Når borgerne ansøger om følgeskab foretager visitationen altid en samlet vurdering af borgerens behov. Borgere der ansøger om følgeskab kan derfor eventuelt blive visiteret til en anden ydelse, f.eks et visiteret aktivitetstilbud, kørsel til et uvisiteret aktivitetstilbud eller madservice.
Der er frit valg af leverandør til at udføre følgeskabet.
Kvalitetsstandarden for følgeskab fremgår af bilaget.
Beslutning Seniorudvalget den 05-03-2014
Sagen sendes til høring i Ældrerådet med følgende ændring i beskrivelsen af tilbuddets indhold:
”Følgeskab bevilges som udgangspunkt til borgere, der bor i gåafstand til den ønskede aktivitet/det nærliggende cafeteria” slettes og erstattes af ”Følgeskab kan bevilges til en aktivitet i nærmiljøet”.
Beslutning Ældrerådet den 13-03-2014
Ældrerådet kan under ingen omstændigheder anbefale indstillingen om kvalitetsstandard for følgeskab og henviser til Ældrerådets åbne brev til Byrådet af 13. marts 2014.
Beslutning Seniorudvalget den 02-04-2014
Kvalitetsstandarden for Følgeskab godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 14/2942
Resumé
Seniorudvalget besluttede den 3. februar 2014, at ansøge puljen til løft af ældreområdet om 430.000 kroner i 2014 og 2015 til en årlig hovedrengøring af 2 timer.
Målgruppen er de borgere i hjemmeplejen, der har behov for mest hjælp til rengøring. Det vil sige borgere, der er visiteret til en A3 + A0 rengøring.
Borgere, der ønsker ydelsen, skal ansøge Myndighedsafdelingen herom.
Sagen behandles i
Seniorudvalg, Ældreråd (høring), Seniorudvalg.
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at forslag til kvalitetsstandard for Hovedrengøring sendes i høring i Ældrerådet.
Sagsfremstilling
Den årlige hovedrengøring af 2 timer, skal løse rengøringsopgaver, der ikke naturligt løses i forbindelse med praktisk hjælp eller hjemmetræning i borgerens hjem. Dette kan f.eks være grundig aftørring af støv på alle flader, ekstra rengøring af kummer på badeværelse eller støvsugning af møbler.
Borgeren sammensætter sammen med hjemmehjælperen indholdet af hovedrengøringen. Indholdets omfang begrænses af den afsatte tid på 2 timer. Hovedrengøringen leveres på én gang, dvs i 2 sammenhængende timer.
Det er den eksisterende leverandør af praktisk hjælp der udfører hovedrengøringen.
Hovedrengøringen skal ligge indenfor de almindelige APV hensyn og hjemmehjælperens faglighed. Der er derfor en række rengøringsopgaver, der som udgangspunkt ikke kan ydes, f.eks udvendig trappevask, rengøring efter håndværkere eller udendørs opgaver.
Etablering af ydelsen hovedrengøring forudsætter, at ansøgt beløb i puljen til bedre ældrepleje imødekommes.
Kvalitetsstandarden for Hovedrengøring fremgår af bilaget.
Beslutning Seniorudvalget den 05-03-2014
Sagen sendes til høring i Ældrerådet.
Beslutning Ældrerådet den 13-03-2014
Ældrerådet mener, at man bør kalde bevillingen til hovedrengøring for supplerende rengøring og at man bør fortsat se på at udvide tidsperspektivet.
Beslutning Seniorudvalget den 02-04-2014
Kvalitetsstandarden godkendes med den ændring, at ydelsen kaldes ”supplerende rengøring”.
Bilag
Sagsnr.: 12/27538
Resumé
Senior- og socialdirektøren giver på mødet en orientering om udvalgt nyt fra seniorområdet.
- Status på fordeling af borgere på frit valgs området
- Orientering om Kirsebærhavens udflytning
- Orientering om det foreløbige regnskabsresultat.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Forslag
Senior- og socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Seniorudvalget den 02-04-2014
Godkendt.
Sagsnr.: 13/12340
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Seniorudvalget.
Beslutning Seniorudvalget den 02-04-2014
Orienteringen taget til efterretning.