Dagsorden

Miljøområdet i By- og Udviklingsforvaltningen udfører tilsyn og håndhævelse inden for en lang

række lovgivninger, primært miljøbeskyttelsesloven, husdyrbrugsloven, vandforsyningsloven og naturbeskyttelsesloven.

Plan-, Bolig- og Miljøudvalget og Teknik- og Klimaudvalget præsenteres årligt for en oversigt over tilsyn og håndhævelser.

Det fremgår af bilaget, hvordan tilsynene er fordelt på fagområder, og hvor

mange tilsyn, der er foretaget. Det fremgår desuden, hvor mange håndhævelser, det har

været nødvendigt at foretage.

Der er samlet for alle fagområder gennemført 926 tilsyn. Det er ca. 200 færre tilsyn i 2019 end i 2018. Faldet skyldes primært, at der er udført færre tilsyn med bjørnekloforekomster, da der har været afsat færre ressourcer til opgaven.

Der er givet håndhævelser i 65 tilfælde. Sammenligner man antallet af håndhævelser i perioden 2015-2019 er der fortsat en faldende tendens for alle fagområder med i alt 65 håndhævelser i 2019 mod 113 i 2018. Det er især tydeligt for bjørneklo, hvor der ud af 692 tilsyn kun er meddelt 4 påbud mod 63 påbud i 2018.

I 2019 har der været afsat færre ressourcer til opgaven og dermed gennemført færre tilsyn end tidligere. Til gengæld er der prioriteret mere tid til tæt dialog og grundig opfølgning på de varsler og påbud, der allerede er givet.

Der er i 2019 ikke indgivet politianmeldelse for overtrædelse af lovgivningen på miljøområdet, hvor der de foregående år har været indgivet 1-2 politianmeldelser årligt.

I 2018 blev Kolding by af Kystdirektoratet udpeget som risikokommune som et led i implementeringen af EU’s oversvømmelsesdirektiv. EU’s oversvømmelsesdirektiv blev vedtaget i 2007 som en konsekvens af de ekstreme oversvømmelser, der ramte Europa i årene 1998-2002.

Formålet med direktivet er, at: ”… fastlægge en ramme for vurdering og styring af oversvømmelsesrisici med henblik på at mindske de negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet som følge af oversvømmelser i Fælleskabet.”

Billede 1 - Afgrænsning af det af Kystdirektoratet udpegede risikoområde for Kolding by

Kolding Kommune har igangsat arbejdet med at udarbejde en risikostyringsplan. Deadline for endelig vedtaget risikostyringsplan er 21. oktober 2021.

Figur 1 - Tidsplan for arbejdet med planen

Risikostyringsplanens indhold

Risikostyringsplanen er tæt knyttet til Kolding Kommunes Klimatilpasningsplan, og de to planer vil indeholde mange fælles konklusioner og handlinger.

Klimatilpasningsplanen er en del af kommuneplanen, hvorimod risikostyringsplanen er overordnet Kommuneplanen, og derfor sætter rammerne og bindingerne for den øvrige kommunale planlægning. I arbejdet med risikostyringsplanen pågår en koordinering med revisionen af kommuneplanen.

Figur 2 - Plansammenhæng mellem de overordnede planer, kommuneplanen og sektorplanerne

Klimatilpasningsplanen er en del af kommuneplanen og indeholder en kortlægning af oversvømmelsesrisikoen for hele kommunen af arealer, som kan blive oversvømmet af hav, vandløb, grundvand og nedbør. Risikostyringsplanen forholder sig alene til faren for oversvømmelse i Kolding midtby inden for det af Staten udpegede område.

Risikostyringsplanen skal fastsætte mål og indeholde forslag til handlinger for styring af risikoen for oversvømmelser i Kolding by, så de mulige negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter mindskes.

Kolding Kommune arbejder pt. med 6 aktive klimatilpasningsprojekter. Disse projekter ligger alle i Kolding By, og vil derfor blive indarbejdet i risikostyringsplanen som tiltag, der vil formindske risikoen for oversvømmelser. Specielt projekterne for Kolding Å-dal (pumpe/sluse, oplandsprojektet og Hylkedalsprojektet) vil bidrage positivt.

Risikostyringsplanen skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab.

-         Forebyggelse kan være, at eventuelle fremtidige oversvømmelsesskader undgås ved, at der ikke opføres beboelse og erhverv i områder, der kan blive udsat for oversvømmelser.
 

-         Sikring kan være foranstaltninger, både anlægsmæssigt og andre ting, der formindsker risikoen for oversvømmelser.
 

-         Beredskabet har ansvaret for at yde en forebyggende indsats i forbindelse med oversvømmelser. Det er f.eks. at oplyse borgerne om oversvømmelsesrisikoen, og om hvad de kan gøre i tilfælde af en oversvømmelse.

Området udpeget af Kystdirektoratet dækker arealet som vist i billede 1. Området udgøres hovedsagligt af havneområdet, den indre by samt områder omkring Kolding Å. Området følger overordnet Kolding Ådal ind i landet og afgrænses mod vest ved Ejstrup.

I området udpeget af Kystdirektoratet findes der flere fredede bygninger, 2 potentielt forurenende virksomheder samt 2 transformerstationer.

Planperioden løber over en seksårig periode. Denne planperiode løber fra 2016-2021. I næste planperiode revurderes og opdateres det arbejde, som er blevet gennemført i denne planperiode.

Opdatering af risikostyringsplanen skal gennemføres hvert 6. år, såfremt Kolding by fortsat udpeges som risikoområde.

Årsberetning for klageteam som håndterer naboklagesager på miljøområdet.

Forvaltningen har gennem en årrække haft et såkaldt klageteam, som håndterer en række klagesager vedr. fx røg, støj og andre miljørelaterede gener. Fokus er som udgangspunkt lagt på dialog og mægling, og der er opnået gode erfaringer med, at dette kan hjælpe med at løse problemerne parterne imellem. I langt de fleste tilfælde lykkes det på denne måde at opnå accept af en fælles løsning, uden behov for egentlig håndhævelse. Antallet af klagesager har de seneste 6 år varieret fra 29-64 sager om året. En markant tendens i fordelingen af sagstyper i 2019 var en fordobling i antallet af støjrelaterede klagesager, sammenlignet med de tre foregående år.

Klageteamet håndterer også, i samarbejde med Kattens Værn, indfangning af herreløse katte. Kattens Værn sørger for indfangningen i dialog med de lokale anmeldere, og afhængig af kattens sundhedstilstand foretages derefter formidling til ny ejer eller aflivning. Samarbejdsaftalen med Kattens Værn blev indgået i 2015. Det var dengang forventet, at der i de første år ville blive indfanget mange vildkatte, og at antallet derefter ville falde. Denne teori har vist sig at holde stik, med 189 stk. indfangede katte i 2015 og 88 stk. indfangede katte i 2018. I 2019 viste sig en svagt stigende tendens til i alt 115 indfangede katte.

En oversigt over klageteamets opgaver, tilgang og resultater findes på side 1 i bilaget.

Årsberetning for rottebekæmpelse og aktuel status for antallet af rotteanmeldelser

Der var i 2019 tredje kvartal 2-3 gange så mange anmeldelser af rotter i Kolding Kommune som i samme periode i 2017 og 2018. De mange anmeldelser gav ekstraordinær travlhed i forvaltningen og hos bekæmpelsesfirmaet Anticimex, som har opgaven med at stå for størstedelen af den udførende rottebekæmpelse i Kolding Kommune. Det høje niveau fortsatte i januar 2020. I februar 2020 faldt antallet af anmeldelser væsentligt i forhold til de foregående 3 måneder, men lå dog fortsat noget over niveauet i samme periode i 2017 og 2018.

Det ser ud til, at marts måned 2020 kommer til at ligge på niveau med de to foregående år. Der er således forhåbning om, at månederne med ekstraordinært høje antal rotteanmeldelser nu er overstået.

Tendensen med ekstra mange anmeldelser af rotter i fjerde kvartal 2019 blev også observeret i flere andre danske kommuner. Ud over at der er naturlige variationer i antallet af rotter, skyldes det øgede antal anmeldelser af rotter sandsynligvis vejrforholdene i 2018 og 2019.

Den tørre sommer i 2018 gav antageligt stor ynglesucces hos rotterne og medførte samtidig flere rør- og kloakbrud grundet sætninger i jorden. Den store vandmængde i sommer, efterår og vinter 2019 har endvidere presset mange rotter ud af kloakkerne og op på jordoverfladen.

Forvaltningen har løbende dialog med bekæmpelsesfirmaet Anticimex omkring antallet af rotteanmeldelser, og hvilke tiltag der kan iværksættes for at nedbringe og fremover fastholde antallet af rotteanmeldelser til et mere normalt niveau sammenlignet med de foregående år.

Der er fortsat i 2019 holdt et gennemsnitligt lavt giftforbrug pr. rotteanmeldelse. Dette er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger, samtidig med at det nedsætter resistensrisiko og skåner miljøet og rovdyrene i naturen. Forvaltningen vurderer, at et lavt gennemsnitligt giftforbrug kan fastholdes uden samtidig at medføre flere årlige anmeldelser af rotter, hvis der laves de rette strategisk tiltag i rottebekæmpelsen af kommunen, bekæmperne og borgerne. Vejledning af borgere, institutioner, virksomheder og bekæmperne er derfor fortsat et vigtigt indsatsområde for forvaltningen.

I løbet af 2020 forestår en større opgave med at implementere ny lovgivning på området, som bl.a. betyder, at der også stilles krav om rottespærrer på de ca. 25 omfattede private institutioner i kommunen. I 2016 blev et lignende krav implementeret på kommunens offentlige institutioner.

Rottebekæmpelsen finansieres via et gebyr, som pt. er på 0,08 promille af ejendomsskatten, svarende til ca. 6,2 mio. kr. om året. Selve bekæmpelsen er udliciteret til et privat rottebekæmpelsesfirma (Anticimex).

En oversigt over tiltag vedr. den strategiske rottebekæmpelse i 2019 findes på side 2 i bilaget.

Kolding Kommune indtrådte i 2016 som partner af Miljøstyrelsens Partnerskab for Offentlige Grønne indkøb (POGI). Som partner i POGI er man forpligtet til at overholde de indkøbsmål, der er fastsat af partnerskabet. Partnerskabet har fastsat indkøbsmål for en række områder, eksempelvis på transport, byggeri, tekstiler, fødevarer, belysning, papir og beskæftigelsesmaterialer. Indkøbsmålene bliver løbende revideret og nye bliver udviklet.

Som partner i POGI er man forpligtet i at deltage i revisions- og udviklingsarbejdet med efterfølgende intern høring og vedtagelse af de for partnerskabet udviklede indkøbsmål. Som partner har man tillige forpligtet sig i at deltage i styregruppen for partnerskabet og desuden være ambassadør for partnerskabet.

Deltagelse i arbejdsgrupper og styregrupper har vist sig at være tidskrævende. Forvaltningen har måttet erkende, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer i organisationen til at leve op til partnerskabets forpligtigelser. Som en konsekvens heraf har forvaltningen meddelt Miljøstyrelsen, at Kolding Kommune træder ud af partnerskabet.

Udtræden af partnerskabet skal ikke ses som en slækkelse af Kolding Kommunes ambitioner for arbejdet med at sikre grønne og bæredygtige indkøb. Kolding Kommunes mange års erfaringer med grønne og bæredygtige indkøb og samarbejde mellem miljø og indkøb fortsætter og videreudvikles. Således besluttede økonomiudvalget d. 18/6 2019, at der skal igangsættes en proces med at revurdere og transformere den nuværende indkøbspolitik til en cirkulær indkøbs- og ressourcepolitik. Det er forvaltningens vurdering, at dette arbejde vil give Kolding Kommune større værdi på indkøbsområdet end deltagelse i POGI.

Kolding Kommune har gennem årene investeret mange penge i enkeltstående træer. Træer i parker og grønne områder, træer langs veje og stier og træer på pladser og i byrum.

I 2017 har By- og Udviklingsforvaltningen gennemført en omfattende registrering af enkeltstående træer ved veje, stier, byrum, parker og i grønne områder. Registreringen omfatter alle de træer, By- og Udviklingsforvaltningen drifter, dog undtaget træer i skove og beplantningsbælter. Registreringen viser, at det drejer sig om ca. 11.200 træer. Træer, der alle er plantet med det formål at forskønne og begrønne kommunen.

Træerne udgør en stor værdi, ikke bare økonomisk, men også æstetisk, klimamæssigt og biologisk. Den samlede værdi kaldes også ’trækapitalen’.

Borgerne interesserer sig også for træer. Således viste en spørgeundersøgelse, udført i forbindelse med udarbejdelsen af bydesign-guiden, at mange borgere ønsker en grønnere bymidte.

Det er derfor vigtigt, at træerne forvaltes rigtigt. Dels for at sikre værdierne og dermed trækapitalen, men også for, at vi og fremtidige generationer kan glæde os over at være bosat i en grøn kommune med mange smukke træer.

På denne baggrund har forvaltningen udarbejdet træstrategien med det formål at sikre en ensartet og professionel forvaltning af træerne, således at trækapitalen bevares.

Træstrategien er afgrænset til træer, som forvaltes af By- og Udviklingsforvaltningen. Den omfatter således hverken private træer eller træer, der står ved institutioner, og som ikke passes af By- og Udviklingsforvaltningen.

I strategien arbejdes der med 3 indsatsområder, som er det bærende i strategien.

Indsatsområderne er:

• Vi passer på træerne samt anerkender deres værdi for mennesker og natur.
• Vi øger trækapitalen ved at højne kvalitet og variation i drift og anlæg af træplantningerne.
• Vi inddrager borgerne og øger deres kendskab til træernes værdier.  

For at disse 3 hovedindsatser skal lykkes, er der for hver indsats oplistet en række handlinger, som forvaltningen ønsker at arbejde med. Ved vedtagelse og implementering af retningslinjer, tjeklister og bilag, som nævnt på skemaet i bilag 2, vil disse handlinger blive fuldført.

Træstrategien er udarbejdet, så den er kortfattet og letlæselig. Den sætter retningen og udstikker rammerne for By- og Udviklingsforvaltningens langsigtede forvaltning af træer.

Strategien skal i løbet af de næste år underbygges af en række retningslinjer, tjeklister og bilag, der tilsammen skal udgøre administrationsgrundlaget for forvaltning af træer.

Nogle af disse bilag er allerede udarbejdet og skal bare rettes til. Andre skal laves helt fra ny. En del af retningslinjerne skal vedtages politisk, andre udarbejdes blot administrativt af forvaltningen. Skemaet på bilag 2 viser, hvilke dokumenter, der skal udarbejdes, hvilke der skal vedtages politisk samt en tidsplan for udarbejdelsen.

Retningslinjer m.v. udarbejdes i et format, så de bliver tilgængelige for borgere, virksomheder, andre kommunale forvaltninger og hvem, der ellers arbejder med træer.

Et eksempel på dette er de opdaterede ”Retningslinjer for fældning og beskæring af træer på offentlige arealer” (bilag 4). Retningslinjerne blev oprindeligt vedtaget af Teknikudvalget i 2010, men er nu blevet opdateret.

Træer skal ikke plantes tilfældigt, for derefter at skulle klare sig selv. Der skal planlægges både før, under og efter plantningen, for at træer kan blive en succes.

Træstrategien er udarbejdet som et tværfagligt projekt mellem relevante afdelinger i forvaltningen. Dette for at sikre, at så mange aspekter som muligt er medtaget i strategien.

Træstrategien skal opfattes som en delstrategi under Blå/grøn strategien i Kommuneplanen.

Et udkast til træstrategien er fremsendt til ”Grønt Råd Kolding” til kommentering.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har som de eneste sendt høringssvar (bilag 3 og 4). DN støtter op om strategien - de synes, den er god, men har nogle bemærkninger til to afsnit. Forvaltningens forslag til svar på høringssvaret er vedlagt i bilag 5.

I forbindelse med ansøgning om opførelse af det nye boligbyggeri, Fjordbrynet/Skamlingvejen, har bygherre ønsket at lave en forsøgsordning med delebiler og derved reducere antallet af de parkeringspladser, der er krævet i den for byggeriet gældende lokalplan.

Entreprenør Adsbøll, har på vegne af bygherren PFA-pension, udarbejdet materiale til beskrivelse af og baggrunden for forsøgsordningen samt baggrunden for ønsket om forsøget.

Heraf fremgår:

”Formål med delebilsordning:

Delebilsordning ønskes hovedsageligt af 3 grunde:

For det første er det for at forfølge den grønne tanke om, at ikke alle mennesker/familier behøver have egen bil, og det deraf skabte ressourceforbrug.

Dertil kommer, at ved en lokal delebilsordning på matriklen, giver det de familier der umiddelbart ikke har økonomi til at have egen bil, den mulighed og de fordele der er ved at have nem adgang til at låne/leje bil, de gange hvor det er nødvendigt, til meget overkommelig økonomi.

For bebyggelsen vil de færre anlagte p-pladser betyde en mere luftig fornemmelse rundt om fodaftrykket på blokkene, specielt i det nære område ved stueplans terrasserne.

Hvordan delebilsordning skal drives:

Delebilsordningen bliver en løsning, hvor beboerne i ejendommen kan tegne abonnement og herefter har fri adgang til delebilen efter forudgående tidsbestilling via en app eller lignende. Ejendommen stiller P-plads og evt. el-stander til rådighed i nærheden af indgangen til boligblokken. Leverandøren af delebilen står for service og drift af bookingsystemet og bilen. Hvis der i perioder ikke er nok abonnenter til at dække driften af delebilsordningen, dækkes restudgiften af ejendommen. Leverandører til delebilskonceptet på abonnement er endnu ikke fastlagt.”

Forsøget er indrettet således, at 5 faste p-pladser konverteres til én delebil-plads.

I denne byggesag giver det en reducering på 16 p-pladser og indretning af 4 delebil-pladser.

I forbindelse med byggesagsbehandlingen er der udlagt tilstrækkeligt areal til indretningen af alle parkeringspladser.

Ved afslutningen af byggesagen vil ordningen blive tinglyst på ejendommen, således at de nedlagte parkeringspladser altid ville kunne kræves etableret, såfremt forsøget med delebil-ordning ophører. Kolding Kommune er påtaleberettiget på den tinglyste servitut.

Baggrund for biblioteksparken

I 2016 udarbejdede Kolding Kommune en helhedsplan for bymidten. Her blev der blandt andet peget på Banegårdspladsen som et af de byrum, der kunne aktiveres. Ved vedtagelse af helhedsplanen etablerede Kolding Kommune derfor en midlertidig bibliotekspark som eksempelprojekt. Byrådet afsatte efterfølgende i Budget 2017 midler af til at etablere den midlertidige park i 2017, 2018 og 2019.

De 4 projekter år for år er beskrevet i vedhæftede bilag. Nedenstående evalueres der kort på parken i 2019, og efterfølgende beskrives nogle af de erfaringer, som det samlede 4-årige forløb har givet.

Bibliotekspark 2019

I 2019 var oplevelsen, at Koldings borgere i langt højere grad end de forudgående år havde taget parken til sig. Efter 3 år var folk blevet opmærksomme på den, og den blev tænkt som en del af byens faste årlige muligheder. Der var mange besøgende i parken, også når der ikke var aktiviteter på programmet. De dage, hvor der var program, var der flere besøgende end nogensinde tidligere. Eksempelvis kan Kulturnatten og Jazz i Trekantens søndagsprogram fremhæves som særligt succesfulde i forhold til besøgstal.

Der var i 2019 lagt vægt på at indrettet opholdssteder i den del parken, der strækker sig op mod Slotssøen og Fredericiagade. Det betød, at der blev skabt en velfungerende park, hvor afskærmning og lounge-zoner definerede afgrænsede hyggekroge, mens det overdækkede sceneområde mod Slotsallé fungerede godt som base for aktiviteter. Dét, at parken blev delt ind i flere mindre zoner, skabte mere intime rum i parken, som inviterede folk til at slå sig ned.

Planlægningen af aktiviteter var i 2019 mere centraliseret end tidligere. Ugerne blev tematiseret uge for uge. Det betød, at biblioteket målrettet opsøgte og koordinerede aktiviteter i weekenderne, mens parken i hverdagene stod som et grønt og åbent byrum til fri afbenyttelse. Det var en god balance.

Erfaringer fra det 4-årige projektforløb

Det er projektgruppens konklusion på forløbet, at der skal et vist initiativ og koordinering til at få en park som denne til at leve med kulturelle og sociale aktiviteter. Derfor giver det god mening, at parken ligger i forlængelse af biblioteket, der har en tilknytning til pladsen, som er en naturlig forlængelse af bibliotekets vanlige virkerum.

Det har gennem hele perioden været en ambition, at borgerne skulle engagere sig i parken, ’lege med’ og selv lave events i parken. Det har måttet konstateres, at sådanne initiativer ikke kommer af sig selv, men derimod kræver en indsats i form af invitationer, koordinering og rådgivning. I 2018 blev organiseringen sat i rammer med en ambassadørgruppe. Trods nogen usikkerhed i forhold til hvad ambassadørrollen indebar, var det en velfungerende måde at arbejde på. Det blev videreført i 2019 – dog med mere koordinering og opsøgende virksomhed fra biblioteket. I begge tilfælde er det et forløb, der trækker en del ressourcer fra biblioteket.

Omkring parkens udformning, materialevalg og udstrækning har der været prøvet forskellige muligheder.

-         Udstrækning af parkområdet. Udgangspunktet for 3 af projekterne var Sneglen. I 2018 blev park-arealet trukket ned mod Banegården og busstoppestedet. Sammenfattende er konklusionen, at det mest velfungerende rum opstår, når det grønne areals udstrækning omfatter selve Sneglen (p-pladsen) med den højtliggende Fredericiagade og tragten formet af biblioteks facade og Slotsallés facadelinje ned til det mere trafikerede og åbne areal foran banegårdsbygningen, hvor den hårde torvemæssige belægning tager over.

-         Markante sigtelinjer og stiforløb. Alle projekterne byggede på væsentlige sigtelinjer – specielt i 2017 og 2018. Centrale linjer har været sigtelinjerne langs Slotsgade mod Koldinghus og langs biblioteksfacaden mod Slotssøen via fodgængerovergangen på Fredericiagade. I 2017 indgik en trærække for at markere en linje fra Berg-statuen mod Koldinghus. Resultatet blev dog diffust og svært at opfatte. I 2018 var resultatet til gengæld markant for forløbet og sigtelinjen fra Banegårdens udgang mod Koldinghus. Sigtelinjen blev meget synlig med den markante sti hen over sneglen – udført i genbrugt, nedbrudt beton.

-         Eksperimenterende og bæredygtigt materialevalg. Specielt i 2018 var der fokus på genbrug af byggematerialer. Siddepuder i loungeområde foran biblioteket samt overdækning af et torveareal var udført i genbrugs-sejldug. Stierne blev udført i nedbrudt beton. Specielt markant var underlaget på loungearealet, som bestod af nedbrudt glas og med borde bygget op med kugler af genbrugt glas og belyst nedfra om aftenen. Det gav en speciel aftenstemning.

-         Udformning af opholdsarealer. I de 3 første år var de centrale aktivitets- og opholdssteder koncentreret omkring den sydlige del af Sneglen. I 2017 blev der som del af projektet etableret en scene, som nu står der permanent. I 2019 blev aktiviteternes centrum og opholdsarealerne koncentreret op mod Fredericiagade med scene, overdækning og afgrænsede loungeområder. Afgrænsningen med højbede op mod skråningen til Fredericiagade medvirkede til at skabe yderligere rumfølelse og et afgrænset parkområde. Samtidig blev sigtelinjerne over Fredericiavej i siderne langs biblioteket mod Slotsøen og langs Slotsgade mod Koldinghus bevaret.