På grund af coronasituationen har processen for fordeling af Landsbypuljen 2021 været anderledes end de øvrige år.
Landsbyforums forretningsudvalg har på et møde den 28. januar 2021 sammen med forvaltningens repræsentanter udarbejdet et forslag til fordeling af Landsbypuljen, som efterfølgende har været sendt til Landsbyforums repræsentanter til godkendelse/bemærkninger.
De indkomne bemærkninger er efterfølgende behandlet i Landsbyforums forretningsudvalg på skype den 8. februar 2021, som har resulteret i vedhæftede forslag til fordeling af Landsbypuljen 2021.
Det har på grund af coronasituationen ikke været muligt for Landsbyforum at samles. Dette har flere landsbyrepræsentanter beklaget, men samtidig også erkendt, at det jo måtte være sådan denne gang, og at de derudover bare glæder sig til igen fysisk at kunne samles i Landsbyforum.
Fordelingen i Landsbyforum er sket i henhold til de af Lokaldemokratiudvalget vedtagne formålsbestemmelser. Desuden er Landsbyforums formulerede kriterier igen anvendt til at prioritere hvilke projekter, forvaltningen anbefaler at støtte.
1) Forskønnelse af landsbyerne
Skitseprojekter, der understøtter lokal udvikling, beplantninger, vejtræer. Anlæg af torve, pladser og fællesarealer og stier. Desuden bygningsvedligeholdelse af forsamlingshuse.
2) Inventar og materialer
Bålhytter, borde/bænke, broer, legeredskaber, infotavler, belysning.
3) Diverse foreninger og klubber, inventar til forsamlingshuse, informationsmateriale og brochurer samt mindre redskab og maskinindkøb.
Andet)
Indhentning af fondsmidler på minimum 80 % ved projekter over 0,5 mio. kr.
Forhåndsreserveret beløb til fundraising
I henhold til Landsbypuljens formålsbestemmelser, som blev vedtaget på Lokaldemokratiudvalgets møde i december 2018, er det muligt at ansøge om forhåndsreservering af midler fra puljen det efterfølgende år (under forudsætning af budgettets politiske godkendelse) til brug for egenfinansiering/kommunal medfinansiering ved fundraising af større projekter. Dog maksimalt 25% af den årlige pulje.
En landsby ansøgte om denne mulighed til 2022.
Ét projekt vurderer, at de først har behov for støttebeløbet i 2022, og beder om overførsel.
Fælles projekter
Kolding Kommunes Landsbyforum har igen foreslået, at der bruges midler til landsbyernes abonnement på hjemmesideportalen Infoland. I 2020 var der desuden indstillet midler til afholdelse af to workshops/kursusaftener for landsbyernes webmastere. Grundet corona blev workshop nr. 2 desværre aflyst, så denne forventes afholdt i 2021.
På mødet den 25. februar 2021 vil de anbefalede projekter kort blive gennemgået af landsbykoordinatoren, eventuelt suppleret af landsbyrepræsentanterne.
Desuden præsenteres 3 udvalgte projekter mere indgående:
- Havnesauna Hejlsminde

| 
|
Hejlsminde havnesauna. | Udkast til budget for Hejlsminde havnesauna. |
Foreningen Hejlsminde Havnebad ønsker at erhverve saunafaciliteter med placering i eller
omkring Hejlsminde Havn. Førsteprioriteten er en flydende pontonflåde på ca. 30 m2. Den
skal bestå af en sauna, et lille omklædningsrum, en badetrappe ned i vandet og mulighed
for udspring for de mest modige. Placeringen er ikke endelig vedtaget. Beløbet, der ansøges om, er til skitseprojekt og diverse tegninger.
Der skal arbejdes for ekstern finansiering via fondsansøgninger - f.eks. fra Friluftsrådet.
Den øvrige finansiering påtænkes via:
- Indskud fra medlemmerne (indbetaling af flere års kontingent m.m.).
- Driftsudgifter til saunaen og pladsleje i havnen skal finansieres gennem medlemmernes kontingent og udlejning til grupper og foreninger.
Ansøgt beløb 35.000 kr. til skitseprojekt og tegninger - indstilles til 35.000 kr.
- Vester Nebel ny natursti - langs Vester Nebel å