Dagsorden eller referat

Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under politikområdet Sundhedspolitik pr. 31. marts 2020.

Det korrigerede driftsbudget incl. forventede budgetkorrektioner med overførselsadgang udgør aktuelt 113.456.000 kr. i 2020 og omfatter tandpleje, træning, vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse, døgnrehabilitering og fællesudgifter på Sundhedsområdet.

Den aktivitetsbaserede medfinansiering på Sundhedsområdet indgår ikke i opfølgningen, da bevillingen er uden overførselsadgang og henhører under tilskud og udligning under Økonomiudvalget.

Det korrigerede driftsbudget er sammensat af nedenstående budgetposter:
 

Der indstilles følgende rammekorrektioner til godkendelse for Social- og Sundhedsudvalgets bevillingsområder:

• Der flyttes 250.000 kr. i 2020 og fremefter fra Socialpolitik til Sundhedspolitik vedr. driftsbidrag fra Sundhedsplejen til Sundhedscenteret.
• Der omplaceres 63.000 kr. fra Sundhedspolitik vedr. centralisering af IT og telefoni

Forventet effekt af Corona-epidemien

Det forventes, at Corona-epidemien med tiden vil komme til at påvirke udgiftsudviklingen på Sundhedsområdet, men der er endnu i forbrugstallene pr. 31. marts 2020 kun få indikationer på, hvilken betydning epidemien vil få for udgiftsudviklingen.

Hvor meget epidemien vil påvirke udgifterne, vil naturligvis afhænge af, hvor lang tid der går førend driften er tilbage i normal tilstand.

De foreløbige indikationer tyder på, at Corona-epidemien vil sænke udgifterne på Sundhedsområdet – primært som følge af, at aktiviteten på mange af de sædvanlige driftsområder; tandpleje, træning, sundhedsfremme og døgnrehabilitering er droslet ned eller omlagt til telemedicin.

Endvidere har mange af medarbejderne siden nedlukningen gennemgået omskoling med henblik på at kunne blive sat ind på andre driftsområder, hvis epidemiudviklingen skulle gøre det nødvendigt.
 

På sigt vil der således på grund af den reducerede drift kunne forventes reducerede udgifter til eksempelvis kørsel- og patientbefordring, materiale- og aktivitetsudgifter, fødevarer og andre udgifter direkte relateret til aktiviteten.
 

Endvidere må der forventes besparelse på lønudgifterne som følge af, at stillinger, som bliver vakante/vikariater som udløber osv., ikke nødvendigvis genbesættes med det samme, såfremt aktiviteten er nedlukket eller neddroslet.

Budgetopfølgning pr. 31. marts 2020

I nedenstående tabel 1 er bevillinger og forventet forbrug under sundhedspolitikken specificeret på driftsområderne.
 

Tandplejen forventer således på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på ca. 540.000 kr., mens der forventes overført ca. 72.000 kr. vedr. tandpleje for udsatte til 2021.
 

På træningsområdet forventes et mindreforbrug på ca. 583.000 kr.  – primært som følge af sparede lønmidler.
 

For vederlagsfri fysioterapi er forventningen baseret på afregningen i januar-februar, og der er således endnu ikke indikationer på, hvilken påvirkning epidemien vil give på området. Indtil videre forventes et mindreforbrug på ca. 201.000 kr.

Døgnrehabiliteringen forventer et mindreforbrug på ca. 229.000 kr. – primært som følge af sparede lønmidler.

Fælles udgifter på Sundhedsområdet forventer et merforbrug på ca. 182.000 kr., hvilket især skyldes et forventet indtægtstab vedr. drift af køkkenet, som for en stor dels vedkommende er finansieret via indtægter fra borgere på døgnrehabilitering, kantinesalg og salg af mødeforplejning, som forventes reduceret markant på grund af epidemien.
 

Endeligt forventes et mindreforbrug inden for sundhedsfremme og forebyggelse, hvilket især kan forklares med en forventet nedgang i udgifterne til arrangementer og kampagner.
 

For de 3 fuldfinansierede områder (markeret med gult i tabellen) er der fortsat ingen afklaring vedr. de faktiske udgifter for 2020 og størrelsen på en eventuel efterregulering vedr. 2020. Sundhedsdatastyrelsen har således endnu til gode at løse problemerne i forhold til det nye landspatientregister og dermed fremskaffelsen af valide afregningsdata.

Tabel 1. Specifikation af bevillinger og forventet forbrug under sundhedspolitik, 2020. (Kr. P/L 2020).

Anlægsregnskaber 2019 for projekter, der er igangværende, indstilles til Social- og Sundhedsudvalgets godkendelse.

Der er ét igangværende anlægsprojekt under Sundhedsområdet, nemlig anlægsprojektet vedr. Terapihaven, som blev igangsat i 2015.

Anlægsbevilling og forbrug for perioden 2015-2019 er vist i nedenstående tabel:

Som det fremgår af ovenstående tabel, er den samlede anlægsbevilling på 3.000.000 kr., og der har i perioden 2015-2019 været afholdt nettoudgifter for 2.912.000 kr.

Rådighedsbeløb og udgifter i 2019 fremgår af nedenstående tabel:

Som det fremgår af ovenstående tabel er der i 2019 et rådighedsbeløb på 2.328.000 kr., og der har i 2019 været afholdt nettoudgifter for 1.798.000 kr. Der resterer således 530.000 kr. ved udgangen af 2019.

Beskrivelse af anlægsprojektets fortsættelse i 2020

I 2019 blev ”Skovhuset” bygget og taget i brug. Skovhuset skal understøtte aktiviteterne i Terapihaven samt bruges til ophold og samtaler i ”meget dårligt vejr”.

I 2020 optimeres adgangsforholdene til og i området med bl.a. en ny indgang, der leder uden om sceneområdet samt bedre fysisk tilgængelighed med et stisystem i det kuperede område. Derudover etableres et haveaktivitetsområde med bl.a. væksthus og frugt/bærlund.

For fortsat at kunne tilbyde naturbaseret terapi og sundhedsfremme på et kvalificeret og forskningsbaseret grundlag kompetenceudvikles i alt 14 medarbejdere fra Sundhedscentret og Jobcentret.

Alle beskrevne tiltag i 2020 er fondsfinansieret og foregår i samarbejde med Københavns Universitet.

I Sundhedsaftale 2019–2023 er den overordnede vision ”at styrke det tværsektorielle samarbejde, skabe mere lighed i sundhed og i fællesskab udvikle det nære og sammenhængende sundhedsvæsen med afsæt i de udfordringer, vi står overfor i de kommende år”.

Den overordnede vision for Sundhedsaftalen udfoldes i tre visionsområder med tilhørende målsætninger. Målsætningerne er koblet til de 8 nationale mål for sundhedsvæsenet, for at sætte fokus på dem, men i forhold til Sundhedsaftalen i Region Syddanmark er det omsat til de tre visionsområder, som kan ses i nedenstående figur.

Forebyggelse er det ene visionsområde, og der er opsat ambitiøse mål for, hvordan vi nærmer os et Røgfrit Syddanmark, færre bliver overvægtige og at den mentale trivsel øges blandt børn og unge.

Forebyggelse: Indsats 1 - Et røgfrit Syddanmark

Under visionen om forebyggelse er der opstillet tre indsatser, hvor visionen om et røgfrit Syddanmark er den første.

Jf. Sundhedsaftalen har vi forpligtet os til at:

”Vi vil arbejde for, at børn og unge ikke starter med at ryge, og vi vil styrke samarbejdet om rygestoptilbud.

Vi har sat os som mål at reducere andelen af daglige rygere og andelen af unge, der ryger, med 1,5 procentpoint pr. år. Det betyder, at andelen af daglige rygere er faldet til 13% og andelen af unge mellem 16-24 år, der dagligt ryger, er faldet til 10% i Syddanmark i 2023. Samtidig vil vi have fokus på, at unge ikke udvikler et afhængighedsforhold til andre tobaks- eller nikotinprodukter som e-cigaretter og snus” (Sundhedsaftalen s. 8).

Der er meget vægtige grunde til at arbejde med et røgfrit Syddanmark.

Jf. Sundhedsaftalen er rygning den enkeltstående faktor, der påvirker folkesundheden mest - både målt i sygelighed og dødelighed. Sundhedsprofilen fra 2017 viser, at 19% af borgerne i Syddanmark ryger. Det er lige så mange som i 2013. Samtidig viser undersøgelsen, at flere unge begynder at ryge.

De konkrete fælles mål om et røgfrit Syddanmark er, at der er et mål om at reducere andelen af unge (16-24 år), der ryger dagligt til maksimalt 10%, og at man vil reducere andelen af daglige rygere til maksimalt 13%.

Indsatser i Kolding Kommune

Indsatserne i forhold til Et røgfrit Syddanmark består i to hovedindsatser: Forebyggelse af at borgerne begynder at ryge og rygestopindsatser.
 

Forebyggelse af rygestart

I forhold til børne- og skoleområdet, ungeområdet og ungdomsuddannelserne samt de videregående uddannelser arbejdes der på forskellig måde på at støtte op om ”Et røgfrit Syddanmark”.

I princippet er alle skoler og uddannelsesinstitutioner forpligtet til at have røgfri matrikel (Jvf lov om røgfri miljøer (LOV nr. 607 af 18/06/2012) er). De fleste skoler beskriver, at de er røgfri, velvidende at eleverne kan ryge, når de ikke opholder sig på skolens matrikel.

To skoler i Kolding Kommune har rettet fokus på dette, og har arbejdet for at indføre røgfri skoletid. I arbejdet med at indføre røgfri skoletid har det været en vigtig del af processen, at italesætte rammer og regler sammen med skolens medarbejdere, elever og forældre med det slutmål, at kunne kalde sig en røgfri skole. En del af indsatsen er bygget op omkring X:IT. Det er en indsats, der forebygger, at elever i grundskolen begynder at ryge, og er sat sammen af tre elementer, der i kombination kan holde unge røgfri: Undervisning, Røgfri Skole og Røgfri aftaler.

Derudover arbejder Sundhedsplejen i deres tilstedeværelse på skolerne primært med opsporing via sundhedsprofilen i BørnUngeLiv og via dialogen med eleverne, og henviser til rygestop med de elever, som fortæller, at de er startet.

På ungdomsuddannelserne er der ikke en samlet strategi fra kommunal side. SOSU skolen, som holder til på IBC, har indført røgfri skoletid. HF og VUC arbejder på at mindske rygningen blandt eleverne i skoletiden.

Der er ikke en ensartet tilgang til forebyggelse af rygestart på skole- og uddannelsesområdet. Det vurderes af forvaltningen, at et struktureret arbejde omkring implementeringen af røgfri skoletid, vil være effektivt til at understøtte de fælles mål i Sundhedsaftalen 2019 – 2023.

Tidlig opsporing

Der samarbejdes med udvalgte boligområder, private virksomheder m.v. om indsatser, røgpolitikker m.m. samt tilbud om måling af lungefunktion. En test er første skridt til tidlig opsporing af nedsat lungefunktion og eventuelle forstadier til sygdommen KOL.

Rygestopindsatser

Det er besluttet, at Kolding Kommune er røgfri arbejdsplads pr. 1. august 2020. Frem til den 1. august 2020 vil medarbejdere, der ønsker rygestop, kunne deltage i rygestopforløb.

I Kolding Kommune arbejdes der fortløbende med rygestopindsatser, hvor borgerne tilbydes gratis hjælp til at blive røgfri på en måde, som passer til den enkelte. Status for rygestop-indsatserne pr. 1. januar 2020 i Kolding Kommune er:

De borgerrettede tilbud

Der afholdes kickstart-møder, hvor borgerne præsenteres for de forskellige muligheder for hjælp til rygestop.

Rygestopforløbene vil primært blive afviklet som holdforløb, baseret på tanken om at livsstilsændringer gennemføres bedst i fællesskab med andre i samme situation, som en selv,

idet forskning viser, at fællesskab er en væsentlig faktor i motivationen og succes med rygestop. Der er en kapacitet på 170 deltagere på hold med professionel rygestopinstruktør i 2020.

Særlige målgrupper

Tilbuddet ”Slå Tobakken” lukker i sin nuværende form fra årsskiftet. Der igangsættes et nyt projekt for målgruppen i form af projekt ”Få styr på røgen”. Projektet har fokus på at hjælpe socialt udsatte og sårbare til et røgfrit liv og fremme lighed i sundhed. Fundamentet er at uddanne rygestopinstruktører blandt medarbejdere, der har daglig kontakt til målgruppen. På nuværende tidspunkt er 10 medarbejdere fra hhv. Kulturhuset, Vækststedet, Cafe Paraplyen, Overmarksgården, Misbrugscentret, Bo- og Støttetilbud for handicappede, Nordhøj og Somalisk Sundhedsforum tilmeldt kurset.

Individuelle forløb
Andre særlige målgrupper, som tilbydes individuel vejleding;
 

• Borgere, der står overfor en operation, hvor rygestop er påkrævet, eksempelvis henvist fra Rygcenteret i Middelfart
• Borgere, der indgår i behandlingsforløb, hvor deltagelse på hold er udelukket af helbredsmæssige årsager
• Borgere, som i forvejen har deres daglige gang i Sundhedscenteret (f.eks. borgere på Døgnrehabilitering Kolding og borgere, som er i genoptræningsforløb grundet eksempelvis hjertesygdom, cancer, KOL m.m.)
• Gravide
   

Disse indsatser evalueres medio maj 2020.

Medlem af Social- og Sundhedsudvalget Trille Nikolajsen (V) anmoder om at få en sag på dagsordenen.

Der ønskes en redegørelse for tilbud til voksne med angst.

Redegørelse:

Hvis man får brug for hjælp i Kolding Kommune vil den almindelige indsats igennem Selvværd og Sammenhæng arbejde med angstproblematikken som en del af det, som det enkelte menneske har brug for hjælp til.

Derudover har Kolding Kommune en række særlige tilbud til voksne med angst: 

Bostøtte og Team for spiseforstyrrelser

Det er eksempelvis tilfældet, hvis borgere med angst får brug for hjælp fra Kolding Kommunes bostøtte (servicelovens §85) eller i Team for spiseforstyrrelser. Ud fra borgerens behov og ønsker støttes borgerne i arbejdet med deres udfordringer, og hvis angst er en del af billedet, arbejdes der også med det.

Som redskaber anvendes primært samtaler med psykoedukation og eksponering. Der er også en klatregruppe, hvor borgerne kan træne deres socialangst.

Hvis borgerne er tilknyttet en behandler i Psykiatri, samarbejder Kolding Kommune også med dem.

I bostøttetilbuddet på Socialpsykiatriområdet er de lige nu ved at afprøve virtual reality-briller (VR-briller) til borgere med angst. Der skal bl.a. afprøves film, som kan berolige, og film hvor borgerne kan træne de situationer, der giver angst.

Borger til borger

I Borger til Borger sættes man sammen med en mentor, som er et menneske, der selv har stået med nogle af de samme udfordringer og derfor kan genkende det, man står med. For mange både borgere og mentorer er angst en del af det, de oplever eller har oplevet.

Sammen med mentor kan man derfor arbejde med, hvordan man håndterer angsten og hvad man kan gøre, for at det ikke bliver for svært at leve med.

Væresteder

Vækststedet, Savværket og Pusterummet er væresteder for mennesker med psykiske problemstillinger, herunder angst. På Vækststedet er der eksempelvis et gruppeforløb, som hedder ”hverdagsmestreringsgruppen”, hvor de snakker med hinanden om, hvordan de tackler udfordringer i hverdagslivet, bl.a. de udfordringer, der relaterer sig til angst. Særligt i ungegruppen fylder angst meget.

På værestederne og i grupperne hjælper de hinanden. De bliver en del af fællesskaber med andre, der også har prøvet at stå med lignende udfordringer, og sammen kan de derfor øve sig i trygge omgivelser. Der er ikke fokus på diagnoser, men fokus på, hvad det betyder af udfordringer i hverdagen, og hvordan de kan arbejde med det.

CSV – Center for Specialundervisning og rådgivning for unge og voksne

CSV, Center for Specialundervisning og rådgivning for unge og voksne, har tilbud om psykologisk bistand for de borgere, som er tilknyttet CSV. Det er tilbud til borgere med f.eks. stressrelaterede symptomer, angsttilstande, depression eller selvværdsproblematikker. Jobcentret kan også tilkøbe forløb til borgere i beskæftigelsesforløb ved psykologerne hos CSV. CSV har psykologiske samtaleforløb, forløb for STU-elever og forløb for psykisk sårbare.

PPR

Pædagogisk psykologisk rådgivning har en psykologordning til frafaldstruede unge i ungdomsuddannelse, som kan bringes i spil, hvis en ung er frafaldstruet pga. angst.

Revanche

Revanche er et socialt behandlingstilbud til borgere, som har svært ved at komme videre med deres livssituation i forhold til uddannelse og job, bl.a. pga. angst. Tilbuddet støtter borgerne i at finde og udvikle kompetencer og ressourcer med henblik på at opnå et aktivt arbejdsliv. Man bliver henvist til tilbuddet fra Jobcentret, og det er derfor for borgere, som modtager kontanthjælp, sygedagpenge eller lignende.

Veterankoordinator

Kolding Kommune har en veterankoordinator, som vejleder tidligere udsendte i hvilke tilbud, der findes, og hvordan de kan få hjælp. PTSD, depression og angst er blandt de udfordringer, der kan opstå efter udsendelse.

Sundhedssamtaler

Sundhedssamtaler er et gratis tilbud om samtaler til voksne, hvor der er fokus på der, hvor man som menneske er lige nu, og de ønsker man har til forandringer i hverdagen. Hvis angst er en del af ens udfordringer, så kan samtalerne handle om det. Der er en psykolog og forskellige andre sundhedsfaglige medarbejdere tilknyttet tilbuddet.

Ligevægt

Ligevægt er et holdforløb for mennesker, der bøvler med deres forhold til krop, vægt og mad.

I Ligevægt arbejdes der med det, der er meningsfuldt for den enkelte deltager. Mange af deltagerne lider af social angst eller forskellige fobier, og derfor bliver det ofte en del af Ligevægtsforløbene at arbejde med at håndtere tanker og følelser i forbindelse med angst.

Der er også sparring til deltagerne i individuelle samtaler, og her kan der også arbejdes med angstrelaterede problematikker.

Tilbud i civilsamfundet

Der er også en række tilbud i civilsamfundet til borgere med angst. Det er ikke en udtømmende liste, men to lokale eksempler på tilbud i civilsamfundet er Kolding Selvhjælp og Sind Ungdom.

Kolding Selvhjælp yder gratis anonym hjælp til mennesker i krise og med udfordringer. Det kan eksempelvis være pga. angst. Det bygger på troen på, at mennesker i krise kan bearbejde deres problemer ved at møde andre, som står i samme livssituation eller har været igennem identiske oplevelser. Der er f.eks. selvhjælpsgrupper, individuelle samtaler, motionsvenner og aflastning til pårørende.

Sind Ungdom har for nyligt oprettet en lokalklub i Kolding, som tilbyder aktiviteter, frirum og stærke fællesskaber, hvor unge sårbare kan møde andre sårbare unge, bryde den negative ring af ensomhed og afmagt og genvinde styrken til at håndtere deres egen livssituation.

Sundhedsområdet varetager de indsatser, der er mest nødvendige, og giver de borgere, der har brug for indsatser, det der er muligt under karantænen. Sundhedsstyrelsen har udsendt bekendtgørelser for, hvad der skal opretholdes under nødberedskaberne, og der tages udgang i disse.
 

Indsatserne under nødberedskabet i Kolding Kommune er organiseret således:
 

Henvisninger og genoptræningsplaner

Træningsområdet gennemgår dagligt de henvisninger og genoptræningsplaner, der kommer til Sundhedsområdet.

De opdeles i:
 

• Kritiske funktioner: omhandler indsatser som ydes under nødberedskabet. Det er indsatser til borgere, hvor der er behov for en aktivitet, der er nødvendig for i betydelig grad at styrke, opretholde eller hindre forværring af en borgeres sundhed, funktionsniveau, livskvalitet eller arbejdsevne ved aktiviteter forbundet med genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme.

• Borgere som ikke vurderes som kritiske, men som skal ses så hurtigt det er muligt, når vi ikke længere er i nødberedskab.

• Borgere med formodede langstrakte forløb, der nu mobiliserer sig på egen hånd. Prioriteres efter ovenstående, når der ikke længere er nødberedskab.

Tidlig indsats

Herudover er det en del af indsatserne, at der arbejdes med ”tidlig indsats” i forhold til borgere, der udskrives fra sygehuset. Den tidlige indsats omhandler relativt ressourcestærke borgere. Kommunens medarbejdere planlægger sammen med sygehusets personale forløbene omkring udskrivelser således, at udskrevne borgere hjælpes hurtigt og dermed blive selvhjulpne. Herved er der ikke behov for hjemmehjælp, hvorved smittespredning minimeres.
 

Videoer med grundlæggende træningsøvelser

I træningsafdelingerne har medarbejderne desuden fremstillet videoer med grundlæggende træningsøvelser i såvel siddende som stående, ligesom der er video med inspiration til udendørs styrkeøvelser. Alle videoer er tilgængelige på Sundhedscenterets facebookside
 

Telefoniske revurderinger

I forhold til de borgere, der ikke ses under nødberedskabet, foretages telefoniske revurderinger med igangværende- og nye borgere. Der arbejdes målrettet med at sikre, at borgere, der pga. manglende træning, ikke kommer til at opleve funktionstab og nærme sig kritisk niveau. Dette gøres ved at borgerne modtager råd og vejledning ud fra deres nuværende funktionsniveau, og terapeuterne udarbejder løbende tilpassede træningsprogrammer, således at borgerne har mulighed for at træne så meget som muligt med den nuværende højeste mulige kvalitet. Er der usikkerhed omkring kvaliteten af udførelsen af øvelserne tilbydes borgerne Skype-opfølgning.
 

Sundhedsfremme og forebyggelse

Medarbejderne i sundhedsfremme og forebyggelse arbejder med eksisterende indsatser og håndterer henvendelser fra bekymrede borgere.
 

• I Ligevægt foretages løbende telefoniske opfølgninger – eksempelvis har medarbejderne fra ligevægtsforløbende foretaget deres 16 ugers evalueringer telefonisk.
   
• Ungdomsuddannelserne har kontaktet sundhedsfremme og forebyggelse, da de oplever flere unge, der ligger søvnløse grundet bekymringer omkring Coronasituationen og deres fremtid. Der foretages telefonisk vejledning/støtte til de unge, der har behov for det.

Tilbagemeldingerne fra borgerne i alle 3 afdelinger er meget positive. Borgerne er meget taknemlige, når de kontaktes og arbejder selv videre på bedste vis.
 

Tandplejen

Indenfor tandplejen udføres kritisk behandling. Der er tale om akut behandling, men også planlagte behandlinger, hvor det skønnes, at der indenfor den nedlukkede periode vil opstå problemer, hvis ikke der gøres noget. Følgende funktioner er i drift:

• Call Centeret er åbent alle hverdage.

• Der er nødberedskab på to klinikker fra mandag til fredag hhv. på Riis Toft klinikken og klinikken på Sundhedscenter Kolding. Her foretages akut tandbehandling og akut tandregulering.

• Omsorgstandplejen og Specialtandplejen varetager opgaver efter behov i lokalerne på Sundhedscenteret.

Socialforvaltningen har på baggrund af anbefalingerne fra de statslige myndigheder, KL og samarbejdet med politiet og regionerne omlagt den daglige opgaveløsning på forskellige måder.
 

Det er bl.a. fordi Socialforvaltningen varetager det, Sundhedsstyrelsen betegner som kritiske funktioner:
 

”En kritisk funktion defineres ved i betydelig grad at styrke, opretholde eller hindre

forværring af et konkret individs sundhed, funktionsniveau, livskvalitet eller arbejdsevne. Funktionen kan omfatte undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme” (Sundhedsstyrelsen, Håndtering af COVID-19: Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet under COVID-19. Udgivet 17. marts 2020).

Både sagsbehandlingen og indsatserne tilrettelægges ud fra individuelle vurderinger af, hvad der fagligt er mest hensigtsmæssigt, og hvad der giver mening for den enkelte borger ud fra Selvværd og Sammenhæng. Denne vurdering foretages løbende. Derudover gennemgås et overblik over samtlige indsatser og individuelle vurderinger fast hver anden uge. Der tilstræbes i den forbindelse en balance mellem hensynet til borgerens behov og vurderingen af nødberedskab og smitterisiko.
 

Social- og Sundhedsudvalget får på mødet en orientering om status på omlægningen af den daglige drift og af indsatser til borgerne i Socialforvaltningen under COVID-19.

Budgetopfølgning:

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne i fagforvaltningerne, som forelægges Social- og Sundhedsudvalget.

Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalg og Byråd i henholdsvis april, august og november måned.

I forbindelse med budgetforlig 2020 blev området under Socialområdet tilført 13,3 mio. kr. som forhåndsjustering af budgetrammen samt pålagt en samlet besparelse på 5,8 mio. kr. som generel reduktion.

På baggrund af en forventet ubalance mellem budget og forventede udgifter for 2020 ved budgetforliget på kr. 15,6 mio. udmøntede Social- og Sundhedsudvalget reduktioner for 15,6 mio. kr., som er delvist udmøntet på området i 2020.

Der foretages tæt opfølgning på områder, hvor reduktionerne ikke er fuldt opnået ved budgetudmøntningen.

Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialforvaltningens område forventes et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. i 2020, som hovedsagelig kan henføres til ekstraordinært dyre børnehandicapsager, der er flyttet til voksenområdet.

På den baggrund foreslås der overført 5,0 mio. kr. via budgetkorrektioner for 2020 og fremover til Socialøkonomi-, Handicap, og Hjælpemiddeludvalgets budget med henblik på inddækning af merudgifter på voksenhandicapområdet.

I bilag fremgår yderligere beskrivelse af bevillinger og forventet forbrug under Socialforvaltningen specificeret på driftsområderne. Yderligere beskrivelse fremgår af notat om udgifts- og aktivitetsstyring.

Budgetkorrektioner:

Som følge af udmøntning af reduktioner, ændret konteringspraksis samt øvrige justeringer på området indstilles til følgende rammekorrektioner under Socialpolitik:

Begrundet i reduktioner:

• 1.365.000 kr. i 2020 og 2.115.000 kr. i 2021 og fremefter flyttes fra socialpolitik til administrationspolitik vedr. den administrative besparelse fra budgetvedtagelsen for 2020 på Socialforvaltningens områder. Besparelsen blev konkret udmøntet på administrationspolitik, men er tillige udmøntet på områder under socialpolitik, hvorfor der flyttes den aktuelle andel.

• 116.000 kr. i 2020 og 154.000 kr. i 2021 og fremefter flyttes fra socialpolitik til administrationspolitik. Reduktion vedr. omkostningsoptimering for manuelle udbetalinger er fejlagtigt blevet reduceret på administrationspolitik, hvorfor andelen skal flyttes. 

Begrundet i ændret konteringspraksis:

• 450.000 kr. fra socialpolitik til administrationspolitik i 2020 og fremefter flyttes vedr. afregning for IT-systemerne Sensum/Incorp.

• 900.000 kr. i 2020 og 2.250.000 kr. fremover fra socialpolitik til administrationspolitik vedr. udvidelsesforslag fra budgetvedtagelsen 2020 for skole- og dagtilbudssocialrådgivere.

Begrundet i øvrige forhold:

• 2.544.000 kr. i 2020 og 3.354.000 kr. i 2021 og fremefter flyttes fra administrationspolitik til socialpolitik vedr. organisatorisk ændring af Skole- og dagtilbudssocialrådgiveren fra Familierådgivningen til Ungekontakten.

• Der afventer en endelig opgørelse af merudgifter til IT og telefoni. Korrektionen vil blive medtaget i den samlede sag, der udarbejdes til Økonomiudvalget og Byrådet.

• 230.000 kr. i 2020 og fremefter flyttes fra socialpolitik til administrationspolitik vedr. lønbudget fra Sundhedsplejen til Familierådgivningen.

• 250.000 kr. i 2020 og fremefter flyttes fra socialpolitik til sundhedspolitik vedr. betaling af husleje for Sundhedsplejen på Sundhedscentret.

• 5.000.000 kr. i 2020 og fremover flyttes til Socialøkonomi-, Handicap, og Hjælpemiddeludvalgets budget med henblik på inddækning af merudgifter på voksenhandicapområdet.

Anlægsregnskaber 2019 under Social- og Sundhedsudvalget – afsluttende anlægsregnskaber over 2 mio. kr.

Projekt 4815 Låsbyhøj, etablering af lokal/socialpsykiatri. Det samlede forbrug er
21.210.000 kr. mod en bevilling på 18.002.000 kr.  

Anlægsregnskaber 2019 under Social- og Sundhedsudvalget – igangværende anlægsregnskaber over 2 mio. kr.

Projekt 4929 Socialpolitik – planlagt bygningsvedligehold 2018-2021. Det samlede forbrug er 4.636.000 kr. mod en bevilling på 6.241.000 kr.

Social- og Sundhedsudvalget har bedt forvaltningen om en løbende status på sygefraværstallene og arbejdet for at styrke arbejdsmiljøet i Familierådgivningens Afsnit for børn. Udvalget besluttede desuden på udvalgsmødet den 19. februar 2020, at denne status fremadrettet skal ske kvartalsvist.

I denne udvalgssag gives status for første kvartal, januar-marts 2020. Status er vedhæftet som bilag.

Folketinget vedtog den 8. juni 2017 loven om de særlige psykiatriske pladser. I Region Syddanmark oprettedes 15 pladser i Vejle pr. 1. marts 2018. Senere på året blev der oprettet 17 pladser i Esbjerg.

Det er kommunerne, der henviser til pladserne. Lovbekendtgørelse nr. 1160 af 29. september 2015 som ændret ved § 1 lov nr. 691 af 8. juni 2016.

Det blev i Folketinget besluttet at ændre i loven om de særlige psykiatriske pladser med virkning fra den 1. april 2019 jf. lov nr. 274 af 26. marts 2019, så visitationskriterierne blev blødt op med henblik på, at der ville blive visiteret flere til pladserne.

Konsekvenserne af ændringerne har blandt andet været, at 3 af visitationskriterierne er lempede.

De 3 kriterier, der er lempede, er farlighedskriteriet, så det efter ændringen er tilstrækkeligt, at patienten vurderes at være farlig eller i risiko for at blive farlig for andre. Det er heller ikke længere nødvendigt at have en psykiatrisk diagnose, og endelig skal opholdet vurderes at være det bedst egnede for at imødekomme patientens særlige behov.

Ændringen medførte endvidere, at blot 4 ud af de 6 kriterier skal være opfyldt, for at en patient kan visiteres til tilbuddet.

De følgende tre kriterier skal fortsat være opfyldt:

1. Patienten vurderes at være eller i risiko for at blive til fare for andre og uforudsigelig i
sin adfærd

2. Patienten har eller må formodes at have en svær psykisk lidelse

3. Patienten har særlige sociale problemer

Og ét af følgende kriterier skal samtidig være opfyldt:

1. Patientens forløb er karakteriseret ved gentagne indlæggelse eller en længerevarende indlæggelse i den regionale psykiatri

2. Patientens ophold vurderes at være det bedst egnede for at kunne imødekomme den pågældendes særlige behov for behandling, rehabilitering og støtte, herunder eventuelt misbrugsbehandling.

3. På baggrund af en begrundet formodning, vurderes opholdet at være egnet til at forhindre at patienten vil indtage eller købe rusmidler, anskaffe farlige genstande eller begå kriminalitet,

herunder udøve vold.

Derudover præciseres det i loven, at patienten skal være habil, fyldt 18 år og skal

give informeret samtykke til opholdet. Samtidig udvides opholdets varighed, så det fremover forventes at vare mellem 3 og 12 måneder.

Kolding Kommune har benyttet 3 pladser i løbet af 2019. Varigheden af opholdene har været fra 120 dage til 201 dage. Kolding Kommune har betalt 1,85 mio. kr. for benyttelse af de tre pladser. Der er i løbet af 2019 betalt 2,25 mio. kr. pga. tompladsordningen. Samlet har Kolding Kommune betalt 4,1 mio. kr. til de særlige psykiatriske pladser i 2019.

Pr. 11. marts 2020 benytter to borgere fra Kolding Kommune særlige pladser.

Socialforvaltningen har erfaret fra indsigterne, opnået i designprocessen med inddragelse af over 300 borgere, at nogle af de handlinger, vi foretager os, ikke opleves som meningsfulde hos borgerne.

Når der ikke rammes plet med den rette hjælp og støtte, der skal leveres, så får det enkelte menneske ikke løst de udfordringer, der fik ham eller hende til at opsøge forvaltningen - og det koster dyrt på den lidt længere bane.

Socialforvaltningen er overbevist om, at svaret på de økonomiske udfordringer skal findes i at tage udgangspunkt i borgernes behov og oplevelser, ønsker og drømme, og at skabe bedre sammenhæng i hjælpen til borgerne. Tesen er, at borgerne, uanset funktionsnedsættelse, ultimativt ønsker og drømmer om at være selvstændig i eget liv. Målet er derfor at støtte rejsen mod et så selvstændigt liv, som muligt.

Socialstyrelsens indsatsforløb tager afsæt i et recovery-orienteret mindset, hvor udgangspunktet er, at borgeren kommer sig. Udgangspunktet er borgerens egen forståelse af trivsel i tilværelsen og i det gode liv, hvilket er i tråd med Selvværd og Sammenhæng og i den tilgang, man ønsker at have til borgeren i Socialforvaltningen.

Med Socialstyrelsens implementeringsstøtte ønskes at videreudvikle den sociale bostøtte på Marielund og Ryttermarksvej, med særligt fokus på at arbejde med en rehabiliterende tilgang. Rehabilitering er et fagligt begreb, som indebærer en målrettet og tidsbestemt samarbejds-proces mellem borger, pårørende og fagpersoner.

Formålet med rehabilitering er, at borgeren opnår så selvstændigt og meningsfuldt liv, som muligt.

Rehabilitering tager udgangspunkt i borgerens hele livssituation, og betyder, at man som fagperson støtter borgeren i at opnå dennes ønsker og mål gennem særligt tilrettelagt forløb.

Støtten skal i højere grad understøtte igangsat behandling, som f.eks. behandling i Regionens lokalpsykiatri, eller misbrugsbehandling, og videreføres til den socialpædagogiske støtte, således at borgeren oplever sammenhæng i indsatsen.

Socialstyrelsens implementeringsstøtte forventes at have en varighed på 6-8 måneder i 2020.

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget og Social- og Sundhedsudvalget var den
19. februar 2020 på studietur til blandt andet Settlementet (www.settlementet.dk) og som en
del heraf den socialøkonomiske handelsgade ”Saxogade”, som består af 8 socialøkonomiske
virksomheder samt det aktive værested ”Gang i gaden”.

Settlementet inddrager Vesterbros borgere i et mangfoldigt fællesskab, hvor alle er velkomne.
Settlementet arbejder for at skabe håb, udvikling og meningsfulde (arbejds)fællesskaber ved
at sikre, at det enkelte menneske kan udfolde sit potentiale i et fællesskab.
Settlementet får blandt andet til formål at arbejde for social og kulturel ligestilling i samfundet
og bygge bro mellem forskellige fællesskaber og enkeltpersoner, på tværs af generationer og
på tværs af sociale og kulturelle skel. Settlementet har løbende over 100 frivillige og omkring
50 ansatte. Mere end 1.000 borgere får årligt hjælp i et af Settlementets tilbud.

Formålet med studieturen var blandt andet at hente inspiration til, hvordan der både
indholdsmæssigt og fysisk kan arbejdes med at skabe et miljø i Kolding Kommune, der dels
kan understøtte den vedtagne værestedshandleplan, og dels kan understøtte udmøntningen af
den socialøkonomiske politik og afledt heraf de tre ”fyrtårne”: Virksomhedspark for
socialøkonomi, Videnscenter og ”Vielgut studio”.

De tre fyrtårne og værestedshandleplanen
Delelementerne i de tre fyrtårne i den socialøkonomiske politik og værestedshandleplanen
består af:
 

-         Virksomhedspark for socialøkonomi
Et fysisk og virtuelt virksomhedsfællesskab, dvs. et socialøkonomisk virksomhedsmiljø
for både virksomheder, iværksættere og andre relevante aktører, der er med til at
forankre og udvikle den socialøkonomiske tilgang. Parken bidrager til målet om
etableringen af et videnscenter
 

-         Vielgut studio
Udvalget har igangsat en proces, der bidrager til etablering og videreudvikling af Vielgut
Studio, der bygger på en række af de samme værdier, som studieturen gav indsigter i.
Vielgut Studie kan indtænkes i et socialøkonomisk miljø.

-         Videnscenter
Etablering af et videnscenter eller samarbejde omkring vidensindsamling vil naturligt
indgå som en del af etableringen af et socialøkonomiske miljø, og understøtter
udviklingen af værdien for mennesker, virksomheder og samfundet.
 

Værestedshandleplan
I værestedshandleplanen er formålet med værestederne beskrevet som steder, der skal
bidrage til at give brugerne mere ligevægt og balance i livet, at øge selvværdet og mindske
oplevelsen af stigmatisering. Herunder også at sikre rammer for brugerne, som gør det muligt
at tage del i samfundslivet og fællesskabet.
 

Næste skridt
Det foreslås, at udvalget drøfter indsigterne fra studieturen med særligt fokus på Saxogade,
Settlementets handelsgade, herunder initiativer, der aktivt understøtter udmøntningen af
Kolding Kommunes socialøkonomiske politik og Kolding Kommunes værestedshandleplan.
Der foreslås derudover, at udvalget drøfter evt. inddragelse af relevante samarbejdspartnere
og aktører på området.
Forvaltningerne vil på det kommende udvalgsmøde, med udgangspunkt i drøftelserne,
fremlægge forslag til den videre proces.

Ungdomskriminalitetsnævnet blev oprettet 1. januar 2019. Social- og Sundhedsudvalget blev på udvalgsmødet den 20. februar 2019 orienteret om nævnet, hvad nævnets oprettelse betyder for Kolding Kommune, og hvordan opgaven ville blive løftet. Dette dagsordenspunkt er vedlagt som bilag.

Kolding Kommune har i 2019 haft en sag forelagt nævnet 9 gange. 3 børn og unge har fået behandlet deres sag to gange, der er således tale om i alt 6 børn og unge.

I 2020 har Kolding Kommune per 1. marts haft 4 sager behandlet, hvoraf en af dem er en genbehandling af en sag fra 2019. 2 yderligere sager er pt. på vej i nævnet.
 

Herunder ses en oversigt over aldersfordelingen i Kolding Kommunes sager i Ungdomskriminalitetsnævnet:

Kun en af sagerne drejer sig om en pige, mens resten er drenge.

Nævnet har mulighed for at idømme de unge en række forskellige sanktioner og indsatser.

I Kolding Kommunes sager har nævnet truffet afgørelser om følgende:

-          Anbringelser uden for hjemmet.

-          Afgørelser om Diamantforløb i Ungekontakten (kursus for at håndtere sin vrede)

-          Afgørelser om kontaktperson

-          Afgørelser om praktik

-          Afgørelse om Helhedsorienteret Familieindsats

-          Afgørelser om misbrugsbehandling

-          Afgørelse om familiebehandling

-          Afgørelse om psykologisk udredning

-          Afgørelse om psykiatrisk udredning

-           

I sager, hvor der bliver indstillet til anbringelse eller lignende indgribende sanktion, tilbydes gratis advokatbistand, som betales af Ungdomskriminalitetsnævnet. Det har været tilfældet i 4 sager fra Kolding Kommune, hvoraf familierne i 3 af sagerne har benyttet sig af tilbuddet.

Den 2. januar 2019 trådte lov om forsøg med socialt frikort i kraft. Med ordningen kan ledige borgere, med særlige sociale udfordringer, visiteres til et socialt frikort og dermed tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår. Den skattefrie indtægt kan udbetales til borgerne, uden at der sker fradrag i forsørgerydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser, fx kontanthjælp, førtidspension og boligsikring. Ordningen omkring socialt frikort er etableret som en forsøgsordning i perioden 2019-2020.

Formålet med frikortet er at give de mest udsatte borgere uden for arbejdsmarkedet incitament til og mulighed for, at deltage i samfundets fællesskaber, bidrage og opleve værdi i hverdagen. Således kan frikortet betragtes som et redskab, der kan medføre øget motivation for borgere på deres vej mod arbejdsmarkedet og tilhørende arbejdsfællesskaber.

I april 2019 godkendte Arbejdsmarkedsudvalget et forslag til implementering af det sociale frikort i Kolding Kommune. En implementering som i hovedpunkter indeholdt følgende elementer:

• Informationsmøder for relevante ledere og medarbejdere
• Etablering af hotline til varetagelse af spørgsmål om det sociale frikort
• Etablering af smidig visitationsprocedure
• Råd og vejledning til borgere med behov for hjælp til etablering af virksomhedsmatch
• Rådgivning til virksomheder med hensyn til anvendelsen af socialt frikort.

Herudover blev ordningen forankret administrativt i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Ordningen omkring socialt frikort er, som førnævnt, etableret som forsøgsordning i 2019 og 2020. Det betyder, at man er godt halvvejs i forsøgsperioden, og det er dermed også naturligt at gøre status på brugen af det sociale frikort i Kolding.

I det nedenstående forekommer først en række faktuelle oplysninger omkring brugen af socialt frikort i Kolding Kommune, og dernæst beskrives en række kvalitative indsigter om samme emne.

Faktuelle oplysninger

I Kolding Kommune er der (marts 2020) bevilget socialt frikort til i alt 81 borgere. Ud af de 81 er der 19 borgere, som har anvendt frikortet. Altså 19 borgere som har fået en skattefri indtægt (i forskellig størrelsesorden) på baggrund af ordinært og ustøttet arbejde.

Sammenligner man med andre kommuner, er Kolding blandt de kommuner, som har visiteret flest borgere til et socialt frikort. Det fremgår af Socialstyrelsens seneste opgørelse fra marts 2020. Socialstyrelsen oplyser endvidere, at det typisk er mellem en tredjedel og en fjerdedel af de bevilligede frikort, som anvendes, hvilket stemmer fint overens med de aktuelle tal fra Kolding.

Ses der nærmere på de 19 borgere, som har anvendt et socialt frikort i Kolding Kommune, fremgår følgende:

• En nogenlunde lige fordeling mellem mænd og kvinder
• Langt de fleste er over 30 år
• En stor andel er på kontanthjælp og enkelte er på førtidspension, men samtidig er der også enkelte, som er kommet i job (både ordinært og i fleksjob).

Indsigter

Som supplement til ovenstående faktuelle oplysninger, er flere borgere og virksomheder blevet kontaktet (3 borgere og 3 virksomheder) med henblik på at få indblik i, hvordan ordningen fungerer. Det er der kommet nedenstående indsigter ud af:

• Borgerne oplever entydigt ordningen omkring socialt frikort som en motivationsfaktor. En motivationsfaktor, der bidrager til engagement og fastholdelse på vejen mod en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig står det klart, at frikortet ikke er et tiltag, der kan stå alene, men et redskab der kan bringes i spil i løbet af processen og give ekstra motivation.

• Ovenstående citater fremhæver også, at et socialt frikort kan bidrage til større livskvalitet for den enkelte og for familien – fx som konsekvens af mulighed for gældsafvikling.

• Et socialt frikort fungerer ikke nødvendigvis som selve anledningen til, at der etableres kontakt til en virksomhed. Det kommer i flere tilfælde først i spil, når der fx er etableret en virksomhedspraktik i kombination med enkelte lønnede timer, eller når der er indgået aftale om vikar/afløserjob. Derfor betragter borgerne ofte frikortet som en ”katalysator” for motivationen i løbet af processen omkring det virksomhedsrettede arbejde.

• Virksomhederne ser det som en fin ordning for de borgere, der er i målgruppen, men er tvivlsom omkring, hvorvidt det direkte bidrager til, at de pågældende borgere kommer tættere på arbejdsmarkedet. Der er dog enighed om, at det har en positiv betydning for borgerne i forhold til fx livskvalitet.

• Administrationen af ordningen har skabt frustrationer og skepsis, særligt grundet manglende muligheder for at udbetale løn uden om eIndkomst i diverse lønsystemer. Men når virksomhederne først har prøvet at indberette på hjemmesiden og fundet en løsning til udbetaling af løn, så er tilbagemeldingen positiv.

Det skal understreges, at indsigterne ikke er repræsentative for hele gruppen af virksomheder og borgere, der har stiftet bekendtskab med det sociale frikort.

Ordningen i et fremadrettet perspektiv

Ankestyrelsen er på nuværende tidspunkt ved at udarbejde en evaluering af ordningen omkring socialt frikort. En evaluering, der forventes færdig i efteråret 2020, og som skal indgå i beslutningsgrundlaget for ordningens fremtid.

Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,

punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for

varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet

eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.