Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
24-02-2021 13:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Social- og Sundhedsudvalget |
Sted: |
SKYPE |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 21/2019
Resumé
På udvalgsmødet i januar 2021 blev der fremlagt en status for implementeringen af Selvværd og Sammenhæng fra august til december 2020 med særlig fokus på udvalgte initiativer, fælles læring og erfaringer samt resultaterne af borger- og medarbejdermålinger.
Planen for 2021 er udarbejdet med afsæt i indsigterne fra borgere, medarbejdere og ledere. Planen for 2021 vil forstærke de igangværende tiltag, men rækker også ud med nye initiativer, som vil styrke implementeringen af Selvværd og Sammenhæng.
På nærværende møde fremlægges planen for 2021 med afsæt i tre spor: Et medarbejderspor, et lederspor og et organisationsspor.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget samt Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at initiativerne i de tre spor for Selvværd og Sammenhæng 2021 godkendes.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 24-02-2021
Elvis Comic
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Social- og Sundhedsudvalget godkendte initiativerne i de tre spor for Selvværd og Sammenhæng 2021.
Hans Holmer
Benny Dall
Sagsfremstilling
Status for Selvværd og Sammenhæng 2020 viste, at vi er godt på vej med implementeringen af - og det daglige arbejde med - Selvværd og Sammenhæng. Vi er bevidste om, at vi er i en konstant udviklende proces med Selvværd og Sammenhæng, som består af en tilgang og guidende leveregler, der ikke indeholder et facit for eller instruktionsbog til den daglige praksis, men som udvikles løbende i takt med, at vi bliver klogere og dygtigere til at skabe meningsfulde løsninger sammen med borgerne og giver dem en oplevelse af sammenhæng i deres samarbejde med os.
Indsigterne og erfaringerne med Selvværd og Sammenhæng kalder på, at vi på samme tid arbejder i flere spor og med en bred pallette af initiativer, som samlet set bidrager til at borgerne opnår selvværd og oplever sammenhæng i deres forløb. Derfor er planen for Selvværd og Sammenhæng sat sammen af tre spor. Et medarbejder-, leder- og organisationsspor, som er forbundet med hinanden i at styrke implementeringen af Selvværd og Sammenhæng.
På nærværende møde vil indholdet i de tre spor blive foldet ud.
Følgende er resumé af de tre spor:
Medarbejdersporet
Formålet er, at medarbejderne lykkes med Selvværd og Sammenhæng og Borgerens Centrum i opgaveløsningen. De nye initiativer er:
- Et onboarding-program, som sikrer, at alle nye medarbejdere bliver sat godt ind i tilgangen og levereglerne. Derudover skal koblingen til visionen Sammen designer vi livet og Borgerens Centrum være helt tydelig for nye medarbejdere.
Der fortsættes med forandringsagenterne og deres arbejde med lokale implementeringsplaner samt:
- De borgerrettede effektmålinger af tiltag i samarbejde med leder.
- Den løbende interne kommunikation mellem kollegaerne ude i organisationen samt i den officielle kommunikation mellem politisk niveau, ledelse og medarbejderniveau.
- Sikring af læring gennem prøvehandlinger og aktionslæringsforløb.
Ledersporet
Lederne lykkes med at lede udvikling og drift med udgangspunkt i Selvværd og Sammenhæng og Borgerens Centrum. Indsatsen vil i 2021 koncentrere sig om ”Ledelse ud af boksen” for både erfarne og nye ledere. I ”Ledelse ud af boksen” arbejder lederne med en række elementer, som understøtter dem i deres ledelse ud fra Selvværd og Sammenhæng. Ud over individuelt med en række værktøjer og sparring i mindre grupper, byder tiltaget også på en række fælles samlinger, hvor lederne arbejder med det, de har brug for, for at kunne lede ud fra Selvværd og Sammenhæng. Det kan f.eks. være vedkommende erfaringsdeling og sparring på tværs, input fra ekstern oplægsholder, ledelsesmæssige drøftelser og fokuseret arbejde med specifikke emner, som hjælper med at løfte lederne.
Organisationssporet
Vi har et fælles mindset og forståelse af Selvværd og Sammenhæng og Borgerens Centrum på tværs af afdelinger og forvaltninger.
Der vil blive igangsat følgende initiativer i 2021:
- Fælles sagsbehandling i fællessager i myndighedsafdelinger på vokseområdet:
Vores indsigter fra både borgere og medarbejdere gennem 2019 og 2020 peger med tydelighed på, at Sammenhæng er et stort fælles tema og felt, der skal arbejdes med alle steder i forvaltningen. Herunder at give myndighedsområderne mulighed for at finde et tydeligere fælles fundament i forhold til, hvordan der samarbejdes om sagerne frem mod et sagsflow, der sikrer en helhedsorienteret sagsbehandling, hvor Selvværd og Sammenhængs 1-2-3 metode er styrende (organisering, strukturer, processer, samarbejdskultur).
- Kommunikation, kernefortælling og videndeling:
Kommunikation er en væsentlig del af implementeringen af Selvværd og Sammenhæng i forhold til:- At styrke kernefortællingen og konstant styrke den fælles forståelse af Selvværd og Sammenhæng.
- Kommunikation af den tredobbelte bundlinje. Herunder at særligt ledelsen styrker indsatsen for at opnå en fælles forståelse i hele forvaltningen af koblingen mellem Selvværd og Sammenhæng og økonomi.
- At videndele resultater, erfaringer og udfordringer gennem praksisfortællinger med den hensigt at skabe fælles læring og dermed udvikling af vores praksis med Selvværd og Sammenhæng.
Der skal udarbejdes en kommunikationsplan for hele forvaltningen, hvor omdrejningspunktet i 2021 i høj grad er det kommende Selvværd og Sammenhæng Subsite. Medarbejdere og ledere skal have ejerskab at det nye site og tage del i at skabe indhold samt anvende sitet aktivt.
- Faglig strategi på socialpsykiatriområdet
Med afsæt i tilgangen i Selvværd og Sammenhæng skal der i 2021 udarbejdes en faglig strategi på socialpsykiatriområdet. Den faglige strategi skal komme med konkrete bud på, hvor området skal bevæge sig hen og blive mere specifik på, hvordan Selvværd og Sammenhæng skal konkretiseres og operationaliseres.
- System for måling af effekt
Der er en stor nysgerrighed i organisationen på mere systematisk viden om, hvordan borgerne modtager vores indsats, og hvilken forandring den skaber for borgeren. Det gælder både i forhold til datainformeret faglig refleksion i det borgernære arbejde, og til at bruge data til at informere udvikling og ledelse igennem hele ledelseskæden - og op på det politiske niveau. Vi har allerede fået de første erfaringer med borgermålinger, og de erfaringer skal vi bygge videre på.
Idéen er, at:
- Give mulighed for, at medarbejderne kan indsamle denne viden løbende ud fra spørgsmål eller parametre, der er et meningsfuldt udtryk for den forandring, vi gerne vil skabe (f.eks. en borgermåling)
- Lave et system, hvor den indsamlede viden bliver tilgængelig både på borgerniveau og på samlet niveau (team/afdeling/indsats/område/forvaltning).
- Tilbud til organisationen om at få hjælp til at gå på opdagelse i besvarelser for at kvalificere de løsninger, man griber til.
- At bruge besvarelserne som udgangspunkt for at kvalificere implementeringen af Selvværd og Sammenhæng ved at gå på opdagelse i udvalgte områder med udgangspunkt i besvarelserne.
Sagsnr.: 21/2270
Resumé
Orientering om finanslov 2021 og dens konsekvenser for Sundhedsområdet.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Hans Holmer
Benny Dall
Sagsfremstilling
Den 6. december 2020 vedtog regeringen sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet finansloven for 2021.
Finansloven for 2021 indeholder ikke elementer, som har direkte betydning for Sundhedsområdet i Kolding Kommune.
Herunder oplistes nogle af de tiltag, som påvirker andre dele af sundhedsvæsenet eller andre dele af kommunen, og som dermed kan forventes at have en afsmittende effekt på sundhedsområdet:
- Gratis psykologbehandling til 18-24-årige
Den eksisterende forsøgsordning med gratis psykologbehandling for personer med let til moderat depression eller angst gøres permanent og udvides, så den omfatter alle i aldersgruppen 18-24 år startende fra 2. halvår i 2021. Forlængelsen og udvidelsen af tilbuddet om gratis psykologbehandling skal ses i sammenhæng med den kommende 10-års plan for psykiatrien. I finansloven 2021 er der afsat 22,8 mio. kr. i 2021 og 47,2 mio. kr. årligt i 2022 og frem.
- Forsøg med glukosemålere
Der afsættes 10 mio. kr. i 2021 til et nyt forsøg med glukosemålere til personer med diabetes. Forsøget skal undersøge, om flere diabetikere skal tilbydes sensorerne som standardbehandling.
- Forum for Mænds Sundhed
Indsatsen for mænds sundhed styrkes ved at afsætte i alt 4 mio. kr. i 2021-2022 til Forum for Mænds Sundhed. Mænd har i dag kortere levetid og er oftere enlige sammenlignet med kvinder. Midlerne til Forum for Mænds sundhed skal sikre, at indsatsen for bedre sundhed for mænd styrkes. Forum for Mænds sundhed er et partnerskab, der søger at skabe mere lighed i sundhed ved at sætte mænds sundhed på dagsordenen. Forummet arbejder for at understøtte mænds relation til sundhedsvæsenet ved bl.a. at skabe sundhedstilbud, der passer bedre til mænd. Ligeledes arbejder Forum for Mænds Sundhed med at målrette tilbud til mænd i forhold til livsstilsændringer samt at skabe tilbud til mænd uden for arbejdsmarkedet.
- Sorglinjen
Der afsættes 2,5 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til at styrke Sorglinjen. Sorglinjen fungerer som en indgang, hvor mennesker, der f.eks. har mistet én, der står dem nært, eller hvor sygdom har ramt én af deres nærmeste, kan henvende sig med henblik på at bearbejde deres sorg. Sorglinjen drives af frivillige, der selv har haft stor sorg tæt inde på livet, og tilbuddet henvender sig til pårørende og efterladte i alderen 13 år og opefter.
- Cykelpulje
Der afsættes 520 mio. kroner, som skal fremme grøn mobilitet og gøre det mere oplagt for borgere at vælge cyklen frem for andre transportformer.
Sagsnr.: 21/2885
Resumé
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under politikområdet Sundhedspolitik pr. 31. januar 2021.
Det korrigerede driftsbudget med overførselsadgang inklusiv forventede budgetkorrektioner udgør aktuelt 114.234.000 kr. i 2021 og omfatter tandpleje, træning, vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse, døgnrehabilitering og fællesudgifter på Sundhedsområdet.
Den aktivitetsbaserede medfinansiering på Sundhedsområdet indgår ikke i opfølgningen, da bevillingen er uden overførselsadgang og henhører under driftsudgifter uden for servicerammen.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Sundhedspolitik som minimum forventes et resultat i balance.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Direktøren for Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at budgetopfølgningen pr. 31. januar 2021 tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog budgetopfølgningen pr. 31. januar 2021 til efterretning.
Hans Holmer
Benny Dall
Sagsfremstilling
Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under politikområdet Sundhedspolitik pr. 31. januar 2021.
Det korrigerede driftsbudget inklusiv forventede budgetkorrektioner med overførselsadgang udgør aktuelt 114.234.000 kr. i 2021 og omfatter tandpleje, træning, vederlagsfri fysioterapi, sundhedsfremme og forebyggelse, døgnrehabilitering og fællesudgifter på Sundhedsområdet.
Den aktivitetsbaserede medfinansiering på Sundhedsområdet indgår ikke i opfølgningen, da bevillingen er uden overførselsadgang og henhører under tilskud og udligning under Økonomiudvalget.
Det korrigerede driftsbudget 2021 er sammensat af nedenstående budgetposter:
Oprindeligt budget (politisk vedtaget) | 111.166.000 kr. |
Forventet tillægsbevillinger vedr. mindre-forbrug 2020 | 2.927.000 kr. |
Forventet tillægsbevilling vedr. rengøring Riis Toft | 141.000 kr. |
Korrigeret driftsbudget i alt: | 114.234.000 kr. |
Der indstilles følgende rammekorrektioner til godkendelse for Social- og Sundhedsudvalgets bevillingsområder:
- Der gives tillægsbevilling på 141.000 kr. til rengøringsudgift ved tandplejen på Riis Toft.
Ovenstående tillægsbevilling skyldes, at tandplejen på Riis Toft med virkning fra 2021 overtager udgifterne ved serviceaftale med Rengøringen. Udgiften har hidtil ligget under Centralforvaltningen.
Da der til budget 2021 forventes en tillægsbevillings på 2,927 mio. kr. vedrørende forventet mindre-forbrug i 2020, redegøres indledningsvis for regnskab 2020. Denne overførsel forventes først behandlet ved overførselssagen senere på året.
Regnskab 2020
Som det fremgår af ovenstående, indgår der i det korrigerede driftsbudget for 2021 en forventet tillægsbevilling på 2,927 mio. kr. vedrørende forventet mindre-forbrug på regnskab 2020, som i skrivende stund dog endnu ikke er fuldstændigt færdigbogført. Der forventes dog ikke at ske væsentlige ændringer i regnskabsresultatet.
Det korrigerede budget for 2020 udgjorde 113,344 mio. kr. og forbruget for 2020 forventes at lande på 110,330 mio. kr., svarende til et mindre-forbrug på forventet 3,014 mio. kr., hvoraf 87.000 kr. er mindre-forbrug på tandpleje for udsatte. Mindre-forbruget på Sundhedspolitikken ekskl. tandpleje for udsatte er således på 2,927 mio. kr.
Jævnfør beslutning på udvalgsmødet den 16. september 2020 skal de resterende midler vedrørende tandpleje for udsatte på 87.000 kr. med virkning fra 2021 overføres til Jobcenteret.
Regnskabsresultatet for 2020 har i meget høj grad været påvirket af Corona-epidemien, som har forårsaget nogle store forskydninger i forbruget i forhold til budgetterne på de enkelte områder.
I nedenstående figur er disse forskydninger vist grafisk, således at de ”røde” bjælker viser områder med merforbrug i forhold til budgettet, mens de ”grønne” bjælker viser områder med mindre-forbrug i forhold til budgettet.
Som det fremgår af figuren, er det især på områderne vederlagsfri fysioterapi, specialiseret ambulant genoptræning samt personbefordring, hvor der har været betydeligt mindre-forbrug – specielt i forbindelse med den store lockdown i foråret 2020, men også i mindre omfang i resten af 2020.
Allerede i forsommeren 2020 stod det klart, at 2020 med stor sandsynlighed ville ende med et stort mindre-forbrug, og der blev derfor foretaget en række ekstraordinære investeringer i røntgen- og træningsudstyr til et samlet beløb på 1,56 mio. kr.
Endeligt kom der i november måned 2020 - efter næsten 2 år uden afregningsdata på grund af overgang til nyt landspatientregister – afregningsdata for de 3 fuldfinansierede områder (Hospice, Specialiseret Ambulant Genoptræning og Færdigbehandlede Patienter), som dels resulterede i en efterregulering vedr. 2019 og dels gav faktiske forbrugsdata 2020. Samlet bidrog de 3 fuldfinansierede områder med et mindre-forbrug på 1,5 mio. kr. på 2020-regnskabet.
”Alle øvrige poster” i figuren dækker primært over udsving inden for den almindelige drift af Sundhedscenteret og driftsområderne, hvor der samlet var et mindre-forbrug på 0,41 mio. kr. Her kan det fremhæves, at der generelt har været et mindre-forbrug på eksempelvis kursusaktiviteter, mødeforplejning samt aktiviteter og arrangementer under Sundhedsfremme og Forebyggelse, mens der eksempelvis har været et merforbrug til værnemidler og rengøring.
Budgetopfølgning pr. 31. januar 2021.
I nedenstående tabel 1 er bevillinger og forventet forbrug under Sundhedspolitikken specificeret på driftsområderne. Endvidere viser tabel 2 faktisk forbrug og forbrugsprocenter pr. 31/1-2021 og 31/1-2020.
Som udviklingen i 2020 har vist, er økonomien på Sundhedspolitikken i meget høj grad påvirket af udviklingen i Corona-epidemien, idet epidemien på forskellige vis påvirker efterspørgslen efter sundhedsydelser, ligesom restriktioner i relation til epidemien påvirker mulighederne for at levere forskellige sundhedsydelser.
Arbejdet med at detailplanlægge budget 2021 er endnu ikke afsluttet, men forventes afsluttet inden næste budgetopfølgning.
På nuværende tidspunkt er det således for tidligt at komme med et kvalificeret bud på regnskabsresultatet for 2021 på de forskellige områder. Endvidere mangler der endnu at komme forbrugstal på forskellige områder i 2021 herunder vederlagsfri fysioterapi og de fuldfinansierede områder.
På nuværende tidspunkt er det dog vurderingen for 2021, at der som minimum forventes et resultat i balance.
Tabel 1. Specifikation af bevillinger og forventet forbrug under sundhedspolitik, 2021. (Kr. P/L 2021)
Tabel 2. Specifikation af faktisk forbrug og forbrugsprocenter pr. 31/1-2021 og 31/1-2020.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 20/1262
Resumé
Finanslov 2021 indeholder elementer, som har betydning for socialområdet i Kolding Kommune. I nedenstående er listet de tiltag, som henhører under området, og der forventes en senere udmelding omkring de økonomiske konsekvenser for de respektive områder, når den kommunale andel og fordeling foreligger.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Hans Holmer
Benny Dall
Sagsfremstilling
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har indgået aftale om finansloven for 2021. Aftaleparterne er enige om at gennemføre nye initiativer på flere områder, som har betydning for socialområdet.
En del midler udmøntes via ansøgningspuljer, mens andre udmøntes direkte ved statslige tildelingspuljer eller over bloktilskuddet.
I nedenstående er listet de tiltag, som berører socialområdet i Kolding Kommune. For de tiltag, som medfører midler til Kolding Kommune, forventes en senere udmelding omkring de økonomiske konsekvenser for de respektive områder, når den kommunale andel og fordeling foreligger, hvorefter udvalget vil blive yderligere orienteret.
Børnene Først
Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om, at vi skal passe bedre på udsatte og anbragte børn, så de får den hjælp, de har brug for, så tidligt som muligt. Vi skal sikre stabilitet i de udsatte børns liv og en tryg relation til voksne, de kan stole på. Vi skal understøtte en god overgang til voksenlivet for anbragte børn. De mest udsatte børn skal have en stærkere stemme og klarere rettigheder.
Partierne noterer sig, at regeringen vil komme med et udspil herom, som skal forhandles med Folketingets partier.
Udbredelse af Headspace
Headspace arbejder for at gribe unge med psykiske udfordringer, der kan forebygges/behandles i det nære miljø, inden deres udfordringer vokser sig større.
Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at afsætte 5,1 mio. kr. i 2021, 6,1 mio. kr. i 2022.
En styrket indsats for sårbare og isolerede kvinder
Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at styrke indsatsen for sårbare og isolerede kvinder. Dette sker gennem driftsstøtte til Bydelsmødre, der bygger bro mellem lokalsamfund og sårbare eller isolerede kvinder. Der afsættes 2,8 mio. kr. årligt i perioden 2021-2022.
Rådgivning af skilsmissefamilier
Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at styrke rådgivning af skilsmissefamilier ved at støtte civilsamfundsaktører, der kan tilbyde rådgivning til skilsmissefamilier for at afhjælpe konflikter som følge af ventetiderne i Familieretshuset. Der afsættes en pulje på 5 mio. kr. i 2021.
Styrket hjælp til børn udsat for digitale krænkelser
Der er et voksende problem med børn og unge, som oplever at få delt private,
grænseoverskridende eller krænkende informationer, billeder eller videoer på nettet
uden samtykke.
Derfor skal hjælpen til børn og unge, som er udsat for digitale krænkelser, styrkes.
Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at afsætte 4 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til Red Barnets rådgivningstjeneste Slet-Det.
Midlerne målrettes udvidelse af åbningstiden til fem dage om ugen dag og aften, udbredelse af kendskabet til rådgivningstjenesten gennem oplysningskampagner og iværksættelse af
pilotprojekt med støttegrupper for unge, der har været udsat for digitale krænkelser.
Sagsnr.: 21/1751
Resumé
I forbindelse med budget 2021-2024 på Socialpolitik er der besluttet budgetreduktioner for i alt 6,3 mio. kr. i 2021 samt overslagsårene 2022–2024. En nærmere beskrivelse af udmøntningen af besparelserne fremgår af bilag 1.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Hans Holmer
Benny Dall
Sagsfremstilling
På baggrund af Socialudvalgets behandling af budget 2021, er nedenstående ændringer indarbejdet under budgetrammen på Socialpolitik.
Ændringerne er udmøntet på forskellig vis, alt efter styringsformen på de konkrete områder og hvad ændringen omhandler.
Områderne under socialpolitik har forskellige styringsmodeller og indeholder både områder med takstfinansiering og områder, som er rammestyret. Ændringerne omhandler tillige flere forskellige tiltag med henholdsvis ændrede forventninger til indsatser, som effekt af Selvværd og Sammenhæng, og omlægning af indsatser, hvilket også medfører, at ændringer er udmøntet på flere forskellige måder.
På takstfinansierede områder, hvor ændringen omhandler effektiviseringer, er det allerede indarbejdet i udførerområdernes nye budgetgrundlag og den afledte takstberegning. Effekten opnås her løbende via lavere takster, som opkræves i myndighedsområderne. Dermed skal effekten måles på udførernes overholdelse af budgetrammen og myndighedsbudgetternes færre udgifter på de konkrete områder.
I vedhæftede bilag er redegjort for den konkrete udmøntning af de enkelte ændringer samt beskrevet hvilken metode, der anvendes til den løbende opfølgning.
Bilag
Sagsnr.: 21/1751
Resumé
Socialforvaltningen har foretaget budgetopfølgning for driftsbevillinger under
politikområdet pr. 31. januar 2021.
Det korrigerede driftsbudget med overførselsadgang inkl. forventede budgetkorrektioner
udgør aktuelt 290,859 mio. kr. i 2021 og omfatter udgifter til forvaltningens
foranstaltninger til udsatte og handicappede børn samt udsatte og psykisk syge voksne.
Det korrigerede driftsbudget uden overførselsadgang inkl. forventede budgetkorrektioner
udgør aktuelt 8,861 mio. kr. i 2021 og omfatter udgifter til tabt arbejdsfortjeneste.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialpolitik
samlet forventes et merforbrug på 0,517 mio. kr. i 2021. Det forventede merforbrug vil have
en negativ afledt konsekvens på rammerne for 2022-2024.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at udgifts- og aktivitetsstyringsnotatet med budgetopfølgning tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog udgifts- og aktivitetsstyringsnotatet med budgetopfølgning til efterretning.
Hans Holmer
Benny Dall
Sagsfremstilling
Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler, og der
udarbejdes månedlig opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne i fagforvaltningerne,
som forelægges Social- og Sundhedsudvalget.
Kvartalsvis sker der afrapportering til Økonomiudvalg og Byråd i henholdsvis april, august
og november måned.
Opfølgningen viser, at der for driftsbevillinger med overførselsadgang under Socialpolitik
samlet forventes et merforbrug på 0,517 mio. kr. i 2021. Det forventede merforbrug vil
have en afledt negativ konsekvens på rammerne for 2022-2024.
Afvigelsen kan henføres til et forventet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på Tinghøj, som kan henføres til en konkret sag, der er i overbelægning i 2021.
Et forventet mindreforbrug på Psykiatrirådgivningen på 1,0 mio. kr., som vedrører færre udgifter til midlertidige botilbud.
På botilbuddet Marielund forventes til merforbrug på 1,08 mio. kr.
I budgetgrundlaget for 2021 forventes en overførsel for 2020 på 1,5 mio. kr. Regnskabet for 2020 viser at Socialpolitik balancerer, og det forventede mindreforbrug ikke længere er der.
I budgettet for 2021 var der disponeret med 1,0 mio. kr. af overførslen, og de resterende 0,5 mio. kr. skulle afsættes i råderum. Endvidere er Revanches budget justeret for en ubalance på ca. 0,3 mio. kr. Samlet set medfører det et forventet merforbrug på 1,258 mio. kr.
På stofmisbrugsområdet forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., som kan henføres til, at mange borgere fra andre kommuner vælger at få deres behandling i Kolding.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Bilag
Sagsnr.: 20/29264
Resumé
Børne- og Uddannelsesudvalget har d. 7. oktober 2020 vedtaget fire politiske ambitioner på børne- og uddannelsesområdet – Lige muligheder, Fællesskab og relationer, Læring og trivsel samt Fælles børne- og ungesyn.
Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte samtidig, at der igangsættes en proces med at udforme et fælles børne- og ungesyn, samt at arbejdet med at implementere de øvrige tre ambitioner iværksættes på børne-, skole- og ungeområdet.
Børne- og Uddannelsesudvalget præsenteres her for rammerne for udarbejdelsen af et fælles børne- og ungesyn samt forslag til en procesplan for det forestående arbejde.
Sagen behandles i
Børne- og Uddannelsesudvalget d. 9. december 2020.
Social- og Sundhedsudvalget d. 24. februar 2021 til orientering.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at den skitserede procesplan for udarbejdelse af et fælles børne- og ungesyn godkendes.
Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 09-12-2020
Godkendt.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen om procesplan for udarbejdelse af et fælles børne- og ungesyn til efterretning.
Hans Holmer
Sagsfremstilling
Børne- og Uddannelsesudvalget har d. 7. oktober 2020 vedtaget fire politiske ambitioner på børne- og uddannelsesområdet – Lige muligheder, Fællesskab og relationer, Læring og trivsel samt Fælles børne- og ungesyn.
Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte samtidig, at der igangsættes en proces med at udforme et fælles børne- og ungesyn, samt at arbejdet med at implementere de øvrige tre ambitioner iværksættes på børne-, skole- og ungeområdet.
Børne- og Uddannelsesudvalget præsenteres her for rammerne for udarbejdelsen af et fælles børne- og ungesyn samt forslag til en procesplan for det forestående arbejde.
Et fælles børne- og ungesyn
Udvalgets forventninger til et fælles børne- og ungesyn er formuleret på følgende måde i de politiske ambitioner:
Fælles børne- og ungesyn:
Medarbejdere på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet skal møde børn og unge med et fælles børne- og ungesyn. Et syn der tager udgangspunkt i, at børn og unge gør det bedste de kan – og at alle kan noget, men som skal defineres og udfoldes i samarbejde med de fagprofessionelle. Dem som er tættest på børnene og de unge.
Et fælles børne- og ungesyn vil:
- Ensarte vores sprog og sikre en fælles pædagogisk tilgang til børn og unge .
- Skabe et solidt fundament for, at vi sammen kan lykkes med de øvrige politiske ambitioner.
- Eksempelvis bidrage positivt til at få succes med overgange – fx fra børnehave til skole eller fra skole til ungdomsuddannelse.
Et fælles børne- og ungesyn vil gælde for medarbejdere i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, men der er også opbakning fra Socialdirektør Thomas Reintoft og Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektør Annette Lund til at skabe et tværgående børne- og ungesyn. Det vil give en fælles tilgang og et fælles sprog på tværs af forvaltninger og fagområder for alle medarbejdere, der arbejder med børn og unge.
Der lægges vægt på, at et fælles børne- og ungesyn samtidig lægger sig op af følgende faglige tilgange og leveregler, der allerede er vedtaget i Kolding Kommune:
- Sammen designer vi livet (Kolding Kommunes vision).
- Borgerens Centrum.
- Den sammenhængende børne- og ungepolitik.
- Selvværd og Sammenhæng (implementeret på Socialområdet og Senior- og Sundhedsområdet).
- Ungepolitik.
Inddragelse af relevante aktører
I arbejdet med et fælles børne- og ungesyn inddrages udvalgte ledere, medarbejdere og fagprofessionelle, der er tæt på børnene og de unge. Disse aktører har den nødvendige indsigt, faglighed og praksiserfaring, der er med til at kvalificere et fælles syn. Det er samtidig vigtigt, at lederne, medarbejderne og de fagprofessionelle kan kende sig selv i et fælles børne- og ungesyn og tager ejerskab for det. Det vil understøtte implementeringen heraf. Det drejer sig bl.a. om repræsentanter fra følgende fagområder:
- Ledere, pædagoger og lærere på dagtilbuds- og skoleområdet
- PPR og pædagogiske konsulenter på børne- og skoleområdet
- Medarbejdere på socialområdet som f.eks. Sundhedsplejen, SKODA og socialrådgivere
- Medarbejdere på sundhedsområdet som f.eks. tandlæger og medarbejdere, der hjælper handicappede børn og unge med genoptræning.
På fællesmødet i Brugernævn og Dialogforum i september 2020, der blev afholdt vedrørende de politiske ambitioner, var der en stor interesse blandt ledere og forældrerepræsentanter for at indgå i det videre arbejde. Derfor gennemføres der et nyt fællesmøde eller en tilsvarende seance, hvor det er muligt at involvere forældrerepræsentanter i udarbejdelsen af et fælles børne- og ungesyn.
Både lokale erfaringer fra f.eks. Harte Skole og Lyshøjskolens skoledistrikter samt relevant litteratur og nationale erfaringer vil også blive inddraget undervejs i processen.
Procesplan
Der er udarbejdet en procesplan, som skitserer de fire dele (A, B, C og D), der leder frem til et fælles børne- og ungesyn, samt implementeringen heraf. De fire dele er beskrevet nærmere i den vedlagte procesplan (bilag). Procesplanen beskriver samtidig det output, som hver del munder ud i.
- Del A: Indsamling af faglige og teoretiske input (1. kvartal 2021)
- Del B: Formulering og tryktest af udkast til et fælles børne- og ungesyn (1.-2. kvartal 2021)
- Del C: Kvalificering og vedtagelse af et fælles børne- og ungesyn (2. kvartal 2021)
- Del D: Tæt på hinandens virkeligheder i implementeringen af børne- og ungesynet (3. kvartal 2021 -)
Der vil være en løbende kommunikation og videndeling undervejs i processen, så gode historier deles på f.eks. Hercules og Kolding Kommunes hjemmeside.
Børne- og Uddannelsesudvalget vil få lejlighed til at kommentere et udkast til et fælles børne- og ungesyn i foråret 2021 og godkende et fælles børne- og ungesyn i sommeren 2021.
Tilføjelse til sagsfremstilling
Bilag 2: Politiske ambitioner på børne- og uddannelsesområdet, 2020 er tilføjet til mødet i Social- og Sundhedsudvalget.
Bilag
Sagsnr.: 20/24352
Resumé
På Social- og Sundhedsudvalget den 16. september 2020 gav Overtandlæge Chris Holm Christensen en orientering om etableringen af Socialtandplejen i Kolding Kommune. I den forbindelse ønskede udvalget at få en status, når tilbuddet havde været i drift i 6 måneder.
På dette møde gives en status på Socialtandplejen i Kolding Kommune ved overtandlæge Chris Holm Christensen og leder af Specialtandplejen Malene Rundqvist Mørup.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Hans Holmer
Sagsfremstilling
I finanslovsaftalen 2020 er der afsat midler til at etablere et gratis tandplejetilbud til de mest socialt udsatte borgere. Der er samlet afsat 40 mio. kr. i 2020 og 60 mio. kr. årligt i 2021-2023 til etablering af en Socialtandpleje i kommunerne. Kolding Kommunes andel udgør i 2020 kr. 637.000 og herefter kr. 970.000.
Formålet med Socialtandplejen er, at socialt udsatte borgere kan få gratis tandpleje, og dermed få en bedre tandsundhed og livskvalitet.
Social- og Sundhedsudvalget fik i september 2020 en orientering om Socialtandplejen og på dette møde gives en status.
Sagsnr.: 21/3175
Resumé
Region Syddanmarks Psykiatri- og Socialudvalg besøgte den 13. august 2020 Social- og Sundhedsudvalget for at drøfte implementeringen af Region Syddanmarks Psykiatriplan 2020-2024. Som opfølgning på drøftelsen har regionen sendt en tilbagemelding til Kolding Kommune med en beskrivelse af kommunernes input til de 39 anbefalinger i Psykiatriplanen, en kort beskrivelse af tilbud i psykiatrien i Syddanmark og en inspirationsliste over indsatser i de 22 syddanske kommuner. Socialforvaltningen arbejder allerede med to opgaver, som vil bidrage til hjælpen til borgere med psykiske lidelser og samarbejdet mellem kommunen og regionen om disse borgere. Det drejer sig om en strategi for fremtidens socialpsykiatri og app, som skal styrke borgerens inddragelse og viden samt samarbejdet mellem kommune og region.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Hans Holmer
Sagsfremstilling
Baggrund
Region Syddanmark har udarbejdet Psykiatriplanen 2020-2024, som har til formål at mindske ulighed i sundhed. Psykiatriplanen sætter fokus på at inddrage mennesker med psykiske lidelser i behandlingen og tilbyde dem et rettidigt, tilstrækkeligt, sammenhængende og recovery-orienteret patientforløb af høj kvalitet. Som en del af implementeringen af planen har regionens Psykiatri- og Socialudvalg været på kommunerunde i de 22 syddanske kommuner for at drøfte samarbejdet med kommunerne om de 39 anbefalinger i planen. Regionens Psykiatri- og Socialudvalg besøgte den 13. august 2020 Kolding Kommunes Social- og Sundhedsudvalg. Her drøftede udvalgene anbefalingerne og samarbejdet mellem psykiatrien og Kolding Kommune.
Regionens opsamling fra mødet
Som opfølgning på mødet har regionen udarbejdet en vidensopsamling med de 22 syddanske kommuners input til de 39 anbefalinger i psykiatriplanen (se bilag). Fra mødet med Kolding Kommune kan det særligt bemærkes, at regionen har medtaget et ønske om at komme tættere på patienten og øge samarbejde mellem kommune og region omkring udskrivelser.
Desuden har regionen på opfordring fra kommunerne lavet en kort beskrivelse af tilbud i psykiatrien i Region Syddanmark (se bilag). Beskrivelsen formidles til myndighedsområdet og tilbuddene i socialpsykiatrien. Endvidere har regionen samlet et udsnit af de 22 syddanske kommuners arbejde med særlige indsatser på psykiatriområdet i en inspirationsliste, som er sendt til alle kommunerne (se bilag). Fra Kolding Kommune er fremhævet tre indsatser: Fritidstilbud for voksne med psykiske sårbarheder og udfordringer, Diamantforløb og Housing First.
Den videre opfølgning på Psykiatriplanens anbefalinger og tværgående samarbejde mellem kommunen og regionen sker på administrativt niveau, blandt andet via det psykiatriske samordningsforum. Socialforvaltningen vil inddrage Social- og Sundhedsudvalget ved udvikling af større indsatser.
Udvikling af strategi for Kolding Kommunes socialpsykiatri
Social og Sundhedsudvalget og forvaltningen ønsker at udarbejde en faglig strategi for ”Fremtidens Socialpsykiatri”. Strategien vil tage udgangspunkt i borgere med psykiske lidelser og se på dels tilbudsviften og kvaliteten af tilbud i socialpsykiatrien i Kolding Kommune og dels samarbejdet mellem socialpsykiatrien og øvrige aktører, som borgeren er i kontakt med. Det kan eksempelvis være behandlingspsykiatrien, almen praksis eller Jobcenteret. I strategiarbejdet vil Kolding Kommune tage initiativ til et øget samarbejde med psykiatrien i Region Syddanmark, og Psykiatriplanen 2020-2024 og opsamlingen fra kommunerunden vil blive inddraget som inspirationskilder. Social- og Sundhedsudvalget vil blive forelagt en projektplan for arbejdet med strategien i marts 2021, hvor der blandt andet vil blive lagt vægt på en tæt politisk inddragelse i processen.
Bilag
Sagsnr.: 20/35176
Resumé
Social- og Sundhedsudvalget besluttede den 18. december 2019, at der skulle indgås nye
1 årige samarbejdsaftaler med foreninger, der modtager støtte til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens §18.
Udvalget orienteres her om nye og reviderede samarbejdsaftaler indgået med:
- Home-Start
- Kolding Selvhjælp
- Gademix
- Børnekontakten
- Café Mødestedet
- Café Paraplyen
- Folkekøkkenet
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Hans Holmer
Sagsfremstilling
En del af Social- og Sundhedsudvalgets støtte til frivilligt socialt arbejde (§18-midlerne) går til foreninger, som har en samarbejdsaftale med Socialforvaltningen i Kolding Kommune.
Den 18. december 2019 besluttede udvalget, at der skulle laves nye samarbejdsaftaler, og at alle samarbejdsaftaler fremadrettet skal være 1 årige.
Da udvalget den 26. august 2020 fordelte §18-midlerne for 2021 blev de første tre samarbejdsaftaler fremlagt til orientering: TUBA, Folkekøkkenet og Café Paraplyen.
Derudover blev det besluttet, at der i forbindelse med Kolding Selvhjælps bevilling skulle indgås en samarbejdsaftale for 2021.
Samarbejdsaftalerne med Folkekøkkenet og Café Paraplyen vedlægges igen i en lettere revideret udgave, idet der er lavet en mindre justering i antal af åbningstimer på begge væresteder.
Derudover er samarbejdsaftalerne med Home-Start, Gademix, Børnekontakten og Café Mødestedet nu revideret. De er alle vedlagt som bilag.
I alt er der for 2021 samarbejdsaftaler med 8 foreninger.
Bevillingerne til foreninger med samarbejdsaftaler drøftes og besluttes årligt i Social- og Sundhedsudvalget i forbindelse med den samlede fordeling af §18-midler.
Bilag
Sagsnr.: 20/33618
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget har med vedtagelsen af ”Politik for det rummelige arbejdsmarked” sat fokus på, at alle mennesker skal have mulighed for at være en aktiv del af arbejdsmarkedet.
Med afsæt i politikken og de strategiske pejlemærker arbejdes der på jobcentret derfor med, at i mødet med borgeren skal fokus være på at finde og udvikle potentialer for job – også selv om erfaringerne med at være på arbejdsmarkedet er små og/eller ligger langt tilbage.
Jobcenter Kolding har ansøgt og fået midler til et projekt for langvarige kontanthjælpsmodtagere, ligesom en række andre kommuner også deltager. Det forventes, at deltagelse i projektet vil sikre, at 283 borgere bliver afklaret over de kommende to år.
Tilgangen i projektet er at have et klart mål for alle borgerne om, at de skal afslutte dette forløb med at få et job. Det kan være få timer eller et fleksjob, men fokus er på deres jobpotentialer, som vurderes ud fra erfaringer, evner og interesser og som videreudvikles sammen med borgerne ude på en virksomhed. Midlerne i projektet bliver derfor brugt på at styrke jobformidling og den virksomhedsvendte indsats.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget (orientering).
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår,
at ansøgningen godkendes.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 21-01-2021
Godkendt.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen om puljeansøgningen - projekt for langvarige kontanthjælpsmodtagere - til efterretning.
Hans Holmer
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget har med vedtagelsen af ”Politik for det rummelige arbejdsmarked” sat fokus på, at alle mennesker skal have mulighed for at være en aktiv del af arbejdsmarkedet. Et af de strategiske pejlemærker er, at ”i det rummelige arbejdsmarked er der fokus på kompetencer og potentialer frem for diagnoser og begrænsninger”. En af de grupper af borgere, dette er relevant for, er de borgere, som i en længere årrække har modtaget kontanthjælp, og hvor der er behov for en afklaring af, om de reelt har en mulighed for at komme ud i et ordinært job, eller om der i stedet skal arbejdes på om et fleksjob, en førtidspension eller om et ressourceforløb er løsningen for at få en afklaring af deres situation.
Med afsæt i politikken og de strategiske pejlemærker arbejdes der på jobcentret derfor med, at i mødet med borgeren skal fokus være på at finde og udvikle potentialer for job – også selv om erfaringerne med at være på arbejdsmarkedet er små og/eller ligger langt tilbage.
Jobcenter Kolding har ansøgt og fået midler til et projekt for langvarige kontanthjælpsmodtagere, ligesom en række andre kommuner også deltager. Det forventes, at deltagelse i projektet vil sikre, at 283 borgere bliver afklaret over de kommende to år.
Tilgangen i projektet er at have et klart mål for alle borgerne om, at de skal afslutte dette forløb med at få et job. Det kan være få timer eller et fleksjob, men fokus er på deres jobpotentialer, som vurderes ud fra erfaringer, evner og interesser og som videreudvikles sammen med borgerne ude på en virksomhed. Midlerne i projektet bliver derfor brugt på at styrke jobformidling og den virksomhedsvendte indsats.
En del kommuner (også Kolding) har tidligere deltaget i ”Flere skal med I og II”, som også tog afsæt i gruppen af langvarige kontanthjælpsmodtagere. Dette projekt adskiller sig dog ved, at der er et langt stærkere fokus på borgernes jobpotentiale, og hvordan det kan udvikles videre til ordinært job eller fleksjob, hvorimod det tidligere projekt mere havde fokus på virksomhedspraktikker.
Tæt opfølgning på projektet
Både administrativt og politisk er der en interesse i at nedbringe antallet af langvarige kontanthjælpsmodtagere. Der er derfor et stærkt ledelsesmæssigt fokus på resultaterne, ligesom både Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget vil blive orienteret hvert kvartal omkring projektet.
Samarbejde på tværs i Kolding Kommune
Et af projektkravene er en tværfaglig forankring i ledelsen i relevante forvaltninger og afdelinger, og deraf at der også prioriteres ressourcer til indsatsen hos alle parter. Dette er aftalt med Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen og Socialforvaltningen. I projektet skal borgerne have en intensiv og tværfaglig afklaring af, hvor deres sag gennemgås sammen med relevante repræsentanter fra f.eks. sundheds-, social-, familie- og misbrugsområdet, hvor man sammen kigger på borgerens situation med fokus på at komme ud i job. På den baggrund vurderes det, om borgeren faktisk er i målgruppen for et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension (se bilaget for en skitsering af forløbet).
Baggrund for puljeansøgningen
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har etableret en pulje på 100 mio. kr. som skal bruges til at hjælpe langvarige kontanthjælpsmodtagere videre. Intentionen med puljen er at sikre, at borgerne får en grundig og tværfaglig gennemgang af deres sag, så de får den rigtige indsats og ydelse. Projektet retter sig mod borgere over 30 år, der er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og har modtaget kontanthjælp i 8 ud af de seneste 10 år.
Virksomhedsvendt indsats eller indstilling til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension
Kommunerne skal arbejde med en systematisk og tværfaglig gennemgang af alle sager for at sikre, at alle borgere, der er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hurtigt identificeres, så de kan få deres sager forelagt for rehabiliteringsteamet. De borgere, der vurderes ikke at være i målgruppen for de tre ovennævnte forløb, får i stedet planlagt en målrettet virksomhedsrettet indsats, som skal bringe dem nærmere beskæftigelse.
Afklaring inden for 8 uger
De deltagende borgere bliver indkaldt til en intensiv straksafklaring. Den består af en forberedende samtale med rådgiver og derefter et møde med et tværfagligt team. Det skal ske inden for 8 uger, hvor det bliver afklaret, om borgeren skal i gang med en virksomhedsvendt indsats, eller om der skal udarbejdes en sag til kommunens rehabiliteringsteam.
Erfaringer fra ”Flere skal med I” og ”Flere skal med II”
Puljen er etableret for, at man i kommunerne arbejder videre med erfaringerne fra ”Flere skal med I og II”. Evalueringen fra den første runde af de forløb viser, at 37% af de borgere, som modtog den aktive beskæftigelsesindsats i projektet, kom i job (ordinært eller fleksjob), uddannelse eller i gang med en virksomhedspraktik.
Økonomi
Jobcenter Kolding har fået bevilget 2.120.035 kr. til projektet, som løber fra 1. december 2020 til 31. december 2022.
I projektet er der resultatkrav til kommunerne, som betinger en del af udbetalingen af beløbet. 25% af midlerne kan kun udbetales, såfremt kommunen har opnået, at 80% af målgruppen er overgået til job, uddannelse, afklaret til anden ydelse, lønnede timer eller er i gang med en virksomhedsrettet indsats i form af virksomhedspraktik/løntilskud i en given måned i 2022.
Bilag
Sagsnr.: 19/3274
Resumé
Social- og Sundhedsudvalget har på udvalgsmødet 23. januar 2019 drøftet arbejdsmiljøet i Familierådgivningens Afsnit for børn. Social- og Sundhedsudvalget anerkender vigtigheden af et godt arbejdsmiljø og har derfor bedt forvaltningen om løbende at få en status på arbejdet med arbejdsmiljøet i Afsnit for børn.
Her fremlægges status for november 2020-januar 2021.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Hans Holmer
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget har bedt forvaltningen om en løbende status på sygefraværstallene og arbejdet for at styrke arbejdsmiljøet i Familierådgivningens Afsnit for børn. Udvalget besluttede desuden på udvalgsmødet den 19. februar 2020, at denne status fremadrettet skal ske kvartalsvist.
I denne udvalgssag gives status for november 2020-januar 2021. Status er vedhæftet som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Orientering fra Sundhedsområdet;
- Tandpleje for udsatte ændrer navn til Tandrådgivningen
- Proces for ansættelse af ny Chef for Sundhed og Sygepleje
- Orientering om COVID-19 situationen
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Senior-, Sundheds- og Fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Social- og Sundhedsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Hans Holmer
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Orientering fra Socialområdet;
- Orientering om COVID-19 situationen
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Hans Holmer
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Orienteringen blev taget til efterretning.
Hans Holmer
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Deltagelse i ekstraordinære kommunale aktiviteter, medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget.
Sagen behandles i
Social- og Sundhedsudvalget
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at Social- og Sundhedsudvalget drøfter, om der er behov for at et eller flere medlemmer af udvalget varetager kommunale hverv.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 24-02-2021
Ingen aktiviteter med deltagelse.
Hans Holmer
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer,
punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet
eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Bilag
Sagsnr.: 17/21630
Resumé
Udvalget skal godkende beslutningsprotokollen.
For at godkende skal hvert medlem underskrive ved at trykke på ”Godkendt”.