Dagsorden

Strategien for Udfordrede Boligområder ”Fra Ghetto til Get-to” blev vedtaget i Byrådet d. 26. januar 2021. Strategiens handlinger ligger i fremtidssporene, hvoraf nogle er igangsat, mens andre skal udvikles. Et aktivt fritidsliv er et af strategiens fremtidsspor. Det er nært knyttet til fremtidssporet kultur, idet begge områder har fokus på trivsel, udvikling og nye fællesskaber. Strategiens fremtidsspor indgår i et samspil med den fysiske omdannelse af de udfordrede boligområder. Det fælles mål på tværs er at åbne områderne mod resten af byen, så områderne trækker både gæster og nye beboere til.

Byrådet vedtog i 2018, at Kolding til og med udgangen af 2023 er ”Bevæg dig for Livet Visionskommune”. En ”Bevæg dig for livet Visionskommune” er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder på at få flest mulige borgere til at blive aktive gennem en bred indsats på tværs af alle forvaltningsområder. Det gælder også indsatser i de udfordrede boligområder.

Med nedslag i forskellige livsfaser fremlægges på mødet en række erfaringer fra de igangværende indsatser omkring Bevæg dig for livet, Get2sport, Aktiv fritid, Moving Kolding og 60+FRISK. Livsfaserne og en opmærksomhed på at tænke dem ind er et fokuspunkt i strategien ”Fra ghetto til get-to”.

Kolding Kommunes fritids- og idrætschef vil sammen med en række praksiseksperter lægge op til debat om mulige fælles handlinger og perspektiver, der kan understøtte strategien.

D. 17. marts 2021 præsenterede regeringen et nyt udspil mod parallelsamfund: ”Blandede boligområder, – næste skridt i kampen mod parallelsamfund”. Udspillet ligger i forlængelse af parallelsamfundspakken fra 2018 og har særligt fokus på, at der i 2032 ikke skal være boligområder i Danmark, hvor mere end 30 % af beboerne har ikke-vestlig baggrund. Udspillet indeholder flere elementer:

• Indførelse af en ny kategori af områder - forebyggelsesområder
• Nye værktøjer
• Udvidelse af perioden et område skal være på ghettolisten, før det bliver en hård ghetto, fra fire til fem år
• Nye begreber for kategorierne på den tidligere ghettoliste.

Forebyggelsesområder

Med udspillet indfører regeringen en ny kategori - forebyggelsesområder. Områderne skal som områderne på ghettolisten have over 1.000 beboere. 58 områder i Danmark er omfattet af den nye kategori. I Kolding vil Munkebo være et forebyggelsesområde.

Forebyggelsesområderne måles på de samme kriterier som ghettoområderne, men grænseværdierne ændres. I praksis betyder det, at der skal ske store ændringer, før et område som Munkebo ikke længere vil være et forebyggelsesområde.

Kriterier for forebyggelsesområder

Den nye kategori for boligområder med behov for en forebyggende indsats omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 30 %, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 % (toårigt gennemsnit)
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 2 gange landsgennemsnittet
(toårigt gennemsnit)
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse,
overstiger 60 % af samtlige beboere i samme aldersgruppe
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i
området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 65 % af den
gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Hvis udspillet gennemføres, vil cirka en sjettedel af samtlige beboere i landets almene boligområder blive underlagt særlige krav, konkret 83 boligområder med tilsammen 163.000 beboere.

De nye kriterier i forhold til områderne i Kolding

Hvis udspillet vedtages, vil Munkebo få status af forebyggelsesområde. Samtidigt betyder udspillet, at der skal ske en større udvikling i Skovvejen/Skovparken, før området ikke længere figurerer på en statslig liste. Tabellerne neden for viser områdernes aktuelle status ift. grænseværdierne på hhv. ghettolisten og for forebyggelsesområderne:

Nye værktøjer

En del af lovforslaget er flere redskaber til kommuner og boligselskaber til at styre indflytningen til de nye forebyggelsesområder. Det drejer sig om:

• Obligatorisk brug af fleksibel udlejning, så boligsøgende, der er i beskæftigelse eller uddannelse, får fortrinsret til en ledig bolig. Fleksibel udlejning er allerede i brug i både Munkebo og Skovvejen/Skovparken
• Strammere regler for kommunal anvisningsret, ligesom nedrivning af almene familieboliger skal gøres nemmere
• Mulighed for at sætte restriktioner på bytte- og fremlejeretten i forebyggelsesområderne, så det ikke bliver muligt at omgå den fleksible udlejning
• Kommunal adgang til at anvise boliger i den private udlejningssektor.

Udvidelse af perioden et område skal være på ghettolisten, før det bliver en hård ghetto, fra fire til fem år.

Boligorganisationer og kommuner får i fremtiden fem år til at gennemføre forandringer og forbedringer i et boligområde i stedet for de fire år, som gælder i dag.

Nye begreber for kategorierne på den tidligere ghettoliste

Regeringen foreslår i udspillet nye begreber for ghettoområder og hårde ghettoområder. Gennemføres udspillet, vil der fremover opereres med:

• Forebyggelsesområder
• Udsatte boligområder
• Parallelsamfund (nuværende betegnelse ”ghettoer”)
• Omdannelsesområder (nuværende betegnelse ”hårde ghettoområder”).

I Kolding betyder denne del af udspillet, at Skovvejen/Skovparken, hvis udspillet gennemføres, overgår til at være et omdannelsesområde i stedet for et såkaldt hårdt ghettoområde.

Opmærksomheder ved lovforslaget i Kolding

Hvis lovforslaget vedtages, vil særligt målsætningen om, at der i 2032 ikke skal være boligområder i Danmark, hvor mere end 30 % af beboerne har ikke-vestlig baggrund sætte det almene boligmarked i Kolding Kommune under pres. Området er i forvejen presset af den store genhusningsopgave i forbindelse med den fysiske omdannelse af Munkebo og Skovvejen/Skovparken. Yderligere er områderne omkring hhv. Snerlevej og Norgesvej på listen over mindre almene boligområder med 750-1.000 beboere, som følges af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ift. en evt. vandsengseffekt som følge af de store omdannelser i de udfordrede boligområder. En negativ udvikling i kriterierne for parallelsamfund er en af opmærksomhederne her.

På mødet deltager formand fra BL, Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, som fortæller om udspillet og perspektiverne i det set fra den almene boligsektor.

På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 11. februar 2021 drøftede udvalget muligheden for at påvirke ghettokriteriet om uddannelsesniveau i Munkebo og Skovvejen/Skovparken. Udvalget pålagde forvaltningen ”at udarbejde et forslag til at igangsætte arbejdet sammen med boligorganisationerne i området.”

I samarbejde med ByLiv Kolding og boligorganisationen Alfabo foreslår forvaltningen, at der etableres en prøvehandling med en varighed på tre måneder med indsamling af medbragte uddannelsesbeviser, som endnu ikke er meritgodkendt. På baggrund af prøvehandlingens resultater vurderes efterfølgende, om indsatsen skal udbredes.

Prøvehandlingen placeres i Munkebo

Prøvehandlingen koncentreres til Munkebo, da det vurderes gavnligt, at indsatsen i første omgang samles til ét område og én boligafdeling fremfor at sprede den over to områder og tre boligafdelinger.

Det formodes, at en påvirkning af kriteriet om uddannelsesniveau kan have en positiv afsmittende effekt på ghettokriteriet om beskæftigelse. Munkebo kom af ghettolisten 1. december 2020, netop fordi området ikke længere opfyldte kriteriet om beskæftigelse. Tallene fra ghettolisten 2020 viser, at Munkebo er 11 personer fra kriteriegrænsen. For at understøtte at Munkebo ikke kommer på ghettolisten igen, anbefales det, at prøvehandlingen lægges i Munkebo.

Sådan udformes prøvehandlingen

Prøvehandlingen udformes i et fællesskab mellem Kolding Kommune, ByLiv Kolding, boligorganisationen Alfabo og en frivillig organisation, idet selve den opsøgende opgave i Munkebo varetages i et samarbejde mellem frivillige og Alfabos strategiske bydelskoordinator.

Jobcenter Kolding varetager opgaven med at klæde dem på til opgaven ift. fremgangsmåde og opmærksomheder, mens ByLiv Kolding spreder budskabet i området og opfordrer beboerne til at tage godt imod de opsøgende.

Opmærksomhed på uddannelseskriteriets aldersgrænse

Uddannelseskriteriet omfatter personer i alderen 30-59 år og registrering af højest fuldført uddannelse. Der kan ligge en opmærksomhed i aldersafgrænsningen af kriteriet, idet andelen af unge under 30 år med uddannelse ud over folkeskolen måske vil kunne trække gennemsnittet op, så en anden aldersafgrænsning muligvis ville have betydning for, om områderne ligger over eller under grænseværdien for uddannelseskriteriet. Det foreslås, at prøvehandlingen afdækker, hvilket skjult potentiale, der ligger, hvis gruppen fra 25 henholdsvis 20 år tælles med. Denne afdækning afrapporteres efterfølgende til Arbejdsmarkedsudvalget og kan danne baggrund for, at indsigten bringes videre i det politiske system.

Data på uddannelseskriteriet på ghettolisten fra 1. december 2020 er opgjort pr. 30. september 2019 og offentliggjort i juni 2020. Det betyder, at resultater fra prøvehandlingen og en evt. udvidet indsats først vil kunne aflæses af ghettolisten med nogen forsinkelse. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at det ikke er muligt at benytte nyere data.

Målsætning, rammer og evaluering

Prøvehandlingen har som mål at opsøge 120 husstande i Munkebo svarende til ca. 20 % af lejemålene i området. Tidsmæssigt er der tale om en indsats over tre måneder. Dertil skal lægges sagsbehandlingstid i Styrelsen for Forskning og Uddannelse, inden resultaterne kan gøres op. Realistisk vil der være tre måneders sagsbehandling, dvs. at prøvehandlingens resultater tidligst kan evalueres tre måneder efter indsendelse af det sidste uddannelsesbevis.

Boligorganisationen Alfabo har tilkendegivet interesse for efterfølgende at understøtte en indsats for meritgodkendelse af medbragte uddannelsesbeviser økonomisk, såfremt prøvehandlingen giver gode resultater. I forbindelse med evalueringen kan der tages stilling til, om og hvordan der kan laves en indsats i Skovvejen og Skovparken.

Økonomi

Forvaltningen foreslår, at der tildeles 50.000 kr. til indsatsen fra Puljen til Udfordrede Boligområder. Med den ramme vil forvaltningen efterfølgende gå i dialog med frivillige foreninger om en løsning af opgaven. Mulige samarbejdspartnere kan f.eks. være ”Nyd bare Danmark” eller Dansk Flygtningehjælp.

I forbindelse med implementering af udviklingsplanen for Skovvejen/Skovparken er der lagt op til, at der ud over omdannelse af boliger og etablering af ny infrastruktur skal opføres et nyt bydelshus i området.

Ifølge den godkendte udviklingsplan skal der opføres i alt 4.000 m2 bydelshus. Boligorganisationen AAB/BOVIA har indskrevet sig for 600 m2 heraf. De øvrige etagemeter er forudsat udfyldt med andre funktioner – erhverv, foreninger og evt. kommunale funktioner. Det er Kolding Kommune, som i samarbejde med boligorganisationerne skal beslutte, hvad de 3.400 m2 skal indeholde. De i alt 4.000 m2 er medregnet i det regnskab, som følger udviklingsplanens nedbringelse af almene familieboliger. Hvis ikke der opføres 4000 m2, vil der skulle nedrives/frasælges yderligere 1 bolig pr. hver 75 m2 bydelshus, som ikke opføres.

Behov for et bydelshus

Bydelshuset (tidligere også kaldet et multihus) kan rumme forskellige elementer, som kan samle og tiltrække borgere og beboere fra området og den omkringliggende bydel - både erhverv, evt. dagligvarebutikker, arbejdspladser, fritids- og kulturtilbud og lokaler til beboeraktiviteter.

De almene boligafdelinger i området har enkelte beboerlokaler, hvor der foregår lokale aktiviteter, ligesom få mindre erhvervsdrivende har deres butik i et centralt placeret center.

Der findes ikke et samlende sted, hvor beboere og borgere fra den øvrige by kan mødes om fælles aktiviteter.

Fritidsområdet beretter om, at der kun findes meget få aktive fritids- og idrætsforeninger i området, og at der er mangel på steder for generelle bevægelses-/boldaktiviteter. Et bydelshus vil udover at sikre muligheder for fritidsaktiviteter give bedre mulighed for systematisk opfølgning på f.eks. Aktiv Fritid-børnene, men også for ældre aktive borgere og borgere, som har været i forløb i Sundhedscentret. I et hus med flere rum af forskellig størrelse kan flere lave bevægelse på samme tid. På fritidsområdet kaldes det et lære/være rum: Et rum hvor man både kan lære, og hvor man har lyst til at være.

Kulturområdet har i samarbejde med en række partnere fra skoler, ungdomsskole og boligorganisationer udviklet projektet ”Sammen skaber vi Vores Kvarter.”  Projektet er tænkt som udvikling af aktiviteter med senere ophæng i bydelshuset, og grundtanken er, at brugerne selv driver en del af huset og aktiviteter, men at de professionelle kulturinstitutioner og aktører fungerer som sparringspartnere og legekammerater, der både kan igangsætte aktiviteter og bygge bro til institutionerne i resten af byen.

Bydelshuset kan med fordel rumme kreative værksteder, scenefaciliteter og rum til sang og musik. Derudover viser erfaringerne fra bl.a. Kvarterhuset i Sydvest, at køkkenfaciliteter er væsentlige omdrejningspunkter for etableringen af fællesskaber. 

Af øvrige tiltag peges på udendørsfaciliteter til leg og bevægelse.

Kolding skoleundersøgelse 2020 viser, at 27 % af mellemtrins-/udskolingseleverne fra Bramdrup Skole ikke er foreningsaktive i fritiden (gennemsnit i Kolding 20 %). Størsteparten af disse elever på Bramdrup Skole kommer fra Skovparken.

Indhold i bydelshus – afklaring når rammen er på plads

Ved byrådsseminar om udfordrede boligområder d. 23. februar 2021 drøftedes tre modeller for et kommende bydelshus. Væsentlige pointer er, at huset som en destination skal tiltrække borgere fra hele byen, ligesom beboere fra området skal kunne bruge stedet. Når rammen er på plads, skal der i forbindelse med det videre forberedende arbejde ske en screening af lokalområdets ønsker og behov, af både nuværende og kommende beboeres input og engagement og også en screening af muligheder for erhverv og arbejdspladser.

Arbejdspladser er nævnt som et positivt træk, da arbejdspladser giver flere menneskers daglige færden i området, hvilket medfører tryghed.

I udviklingsplanen for området fremgår en destination med bydelshuset og en kunstgræsbane. I den videre bearbejdning konkretiseres dette alene som et bydelshus, idet det vurderes, at der ikke er behov for en stor kunstgræsbane. I stedet bør redskaber til leg og bevægelse tænkes ind som en del af udendørsfaciliteterne i tilknytning til bydelshuset.

Ved en dialog med boligorganisationerne er følgende defineret som centralt for det arbejde, der skal sættes i gang:

• Bydelshuset skal være en områdeforandrende indikator
• Bydelshuset skal være et forsamlingspunkt. Noget helt særligt koldingensisk
• Bydelshuset skal være et ”blandingsprodukt” af forskellige ting. Evt. organiseret som en selvejende institution. Men det skal have ”fødselshjælp”.

Økonomi

Bydelshuset forudsættes finansieret af midler fra både Kolding Kommune og boligorganisationer samt fondsmidler. Der er foreløbigt ikke afsat kommunale midler.

En ekstern konsulentvirksomhed er kontaktet med henblik på at få et helhedsorienteret blik på området og bydelshuset, ligesom ny infrastruktur hænger sammen med attraktiviteten. Der udarbejdes scenarier med et estimat på et budget samt en vurdering af den værdi, som opførelsen af et bydelshus kan få for Kolding Nord.