Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
10-03-2021 13:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Teknik- og Klimaudvalget |
Sted: |
Skypemøde |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 21/690
Resumé
Der fremlægges forslag til projekter, der kan udføres inden for den økonomiske ramme, som er afsat til mindre vejprojekter i 2021.
Desuden er der vedlagt en bruttoliste med forslag til fremtidige projekter.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at de beskrevne projekter godkendes til udførelse i 2021,
at det ikke-disponerede puljebeløb på ca. 0,57 mio. kr. udmøntes på et senere udvalgsmøde.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 10-03-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
By- og Udviklingsforvaltningen har siden 2013 haft en pulje til etablering af mindre vejprojekter. Puljen er brugt til at gennemføre trafikale forbedringer i takt med realiseringen af lokalplaner for bolig- og erhvervsområder. Ligeledes er puljen brugt til at realisere borgerhenvendelser med ønsker om mindre foranstaltninger, der forbedrer sikkerheden eller fremkommeligheden i et lokalområde.
I alt er puljen for 2021 på 3,932 mio. kr., idet der blev overført et større beløb fra 2020 til 2021. De bevillingsmæssige tilrettelser vil blive medtaget ved bevillingskontrollen primo 2021.
Mindre vejprojekter 2021 | Beløb i 1.000 kr. |
Oprindeligt budget | 1.804 |
Overført fra 2020 | 1.607 |
Delsum | 3.411 |
|
|
Restbudget 2020 pr. medio februar 2021 |
521 |
Forventet korrigeret budget 2021 | 3.932 |
Nødvendigt beløb til allerede prioriterede, men udsatte, projekter fra 2020*) | -850 |
|
|
Forventet til disponering i 2021 | 3.082 |
*) Projekterne blev besluttet gennemført i 2020, men udsat til 2021 på grund af en række fremrykkede projekter i 2020 (corona-bevilling). De 0,85 mio. kr. fordeler sig på følgende 2020-projekter, som forventes gennemført i 2021.:
2020-projekter til gennemførelse i 2021 | Beløb i 1.000 kr. |
Gl. Tved - fortov | 350 |
Petersbjerggård - stiforlængelse | 165 |
Eltang – div. skolevej | 210 |
Byzonetavler på høj stander | 125 |
I alt | 850 |
By- og Udviklingsforvaltningen har derudover projektønsker til puljen på mere end 7,9 mio. kr. Bruttoliste over disse ønsker er vedlagt som bilag (bruttolisten er eksklusive de prioriterede projekter).
Der erindres om, at udvalget i forbindelse med behandlingen af sidste års pulje vedtog, at fem ”gamle” projekter på bruttolisten udgår i 2021, med mindre der i mellemtiden er indkommet ønsker om at få projekterne gennemført. Projekterne har figureret på en tidligere liste og er indkommet som ønsker for mere end 10 år siden.
Det betyder, at følgende fortovs-projekter nu er udgået:
- Vranderupvej fra Titaniavej til Køreteknisk anlæg
- Sønderbyvej fra Stenderupvej til Østerløkke
- Varmarksvej fra Lunden til Møllebro
Projektet ”Fjordvej ca. 450 m før Lyshøj Alle Ø. Etablering af fortov” foreslås dog fastholdt, da behovet er blevet aktualiseret efter anlæg af badebroen.
Fortovsprojektet ”Gefionvej fra Birkemosevej til Friggasvej” bibeholdes ligeledes efter fornyet borgerhenvendelse. Projektet er desuden blevet opdelt i to etaper, da en del af strækningen kræver en nærmere vurdering bl.a. på grund af problematiske skråningsforhold.
Fra sidste års bruttoliste er projektet ”Fortov til Ødis Kirke fra Ødis Byvej” ikke længere aktuelt, da det viser sig, at kirken selv har anlagt fortov.
Udgået er også projektet ”Ndr. Ringvej v. Gøhlmannsvej - Etablering af midterhelle”, da behovet ikke længere skønnes at være til stede efter, at belysningen ved det eksisterende fodgængerfelt for et par år siden blev markant forbedret.
Endelig skal det nævnes, at projekterne ”Overbyvej - fortov til Grønnevangen” og ”Rolles Møllevej - hævet flade v. Østergade”, som var med på sidste års bruttoliste, blev udført i 2020 for fremrykkede ”corona”-midler. Sidstnævnte blev dog efter aftale med Lokalrådet i Lunderskov konverteret til 4 asfaltbump.
Af de knap 3,1 mio. kr., som er til disponering i år, fremlægges i denne omgang projekter for ca. 2,51 mio. kr. De sidste ca. 0,57 mio. kr. foreslås disponeret på udvalgsmødet i juni eller august 2021.
Det skyldes bl.a., at det på grund af corona-situationen har været vanskeligt at afholde fysiske møder med borgerforeninger, skoler og lignende omkring det konkrete indhold af en række trafiksaneringsprojekter. Håbet er imidlertid, at denne dialog kan gennemføres i løbet af foråret 2021.
Endvidere viser erfaringen, at det giver god mening af fastholde en ”buffer” til realisering af relevante projektønsker, som måtte indgå i løbet af året.
Følgende parametre har indgået i udvælgelsen af forslag til, hvilke projekter, der kan indgå i udmøntningen af dette års pulje:
- Forbedring af trafiksikkerhed/tryghed
- Forbedring af skoleveje
- Samlet vurdering af borgerhenvendelser
Forslag til projekter, der udføres i 2021 | Anlægsoverslag (i 1.000 kr.) |
1. Alpedalsvej - bump og lys til Harteværket | 700 |
2. Vamdrupvej, Ødis - fortov | 500 |
3. Gelballe - bump | 220 |
4. Skanderup - bump | 220 |
5. Skovborglundvej-Ballegårdsvej, Vamdrup - lys på sti | 200 |
6. Birkemosevej - fortove | 180 |
7. Donsvej, V. Nebel - fortov til nyt boligområde mv. *) | 125 |
8. Kantpæle på rutenummeret vejnet | 100 |
9. Lyngsvej - helle ved stiudmunding | 85 |
10.Christiansholmsvej, Fovslet – bump | 80 |
11.Rytterskolevej/Strædet – bump | 30 |
12.Haderslevvej - afstribning ved fodgængerfelt | 25 |
13.Udsigten/Sortebjergvej – ændring/tydeliggørelse af vigepligt | 25 |
14.Lindegade 51, Christiansfeld - flytning af bom mv. | 25 |
15.Alminde-Viuf Fællesskole, blå cykelfelter | 20 |
16.Sct. Michaels Gade – rødt belægningsskifte | 20 |
I alt | 2.555 |
*) Privat udstykker bidrager til projektet.
Realisering af de nævnte projekter vil belaste det eksisterende driftsbudget med ca. 20.000-25.000 kr. pr. år.
De enkelte projekter er beskrevet i vedlagte bilag. Placeringen er vist på de efterfølgende kort:
Kolding opland:
Kolding by:
Bilag
Sagsnr.: 19/28846
Resumé
I 2020 har Kolding Kommune gennemgået samtlige udpegede boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og har vurderet risikoen for forurening med pesticider inden for disse arealer.
Ud af de i alt 93 vandværksboringer er en indsats i forhold til erhvervsmæssigt brug af pesticider nødvendig på 53 BNBO-arealer.
I 2021-2022 arbejdes der for indgåelse af frivillige aftaler mellem vandværker og lodsejere om ændret arealanvendelse uden erhvervsmæssigt brug af pesticider.
Sideløbende med arbejdet med BNBO-aftalerne, vil kommunen i regi af Center for Bæredygtighed arbejde med information og frivillige aftaler om ophør af pesticidanvendelse i de private haver, der ligger inden for BNBO-områderne.
Sagen behandles i
Teknik- og Klimaudvalget.
Forslag
By- og udviklingsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Teknik- og Klimaudvalget den 10-03-2021
Godkendt.
Sagsfremstilling
Der er 93 vandværksboringer i kommunen, og der er planlagt etablering af mindst 3-4 nye boringer i 2021.
Miljøstyrelsen beregner og udpeger BNBO via en årlig bekendtgørelse. Der er p.t. 86 beregnede og udpegede BNBO. 7 vandværksboringer mangler beregning og udpegning af BNBO.
Ud af de 86 udpegede BNBO-arealer har forvaltningen vurderet, at der er behov for en indsats i forhold til erhvervsmæssigt brug af pesticider på 53 BNBO-arealer.
De resterende 36 BNBO strækker sig over områder, hvor der enten ikke sker et erhvervsmæssigt brug af pesticider (private haver, fredskove, beskyttet natur), eller hvor boringerne skal nedlægges inden for en kort årrække (3-5 år).
I 2021-2022 vil Kolding Kommune arbejde for indgåelse af frivillige aftaler mellem vandværker og lodsejere om ændret arealanvendelse uden erhvervsmæssigt brug af pesticider.
Der vil være tale om rådighedsindskrænkninger i forhold til erhvervsmæssigt brug af pesticider mod fuld erstatning til de berørte lodsejere betalt af vandværkerne. Her vil det være muligt, at erstatningsudbetalingen kan ske under ekspropriationslignende forhold på grund af ”truslen” om påbud om rådighedsindskrænkning, hvis parterne ikke kan nå til enighed.
Aktiviteter, der udføres i 2021 og 2022:
- Orientering af berørte lodsejere (landbrug), som allerede er sket i februar 2021 (55 breve med kortmateriale er sendt ud)
- Løbende dialog med interesseorganisationer som Vandråd og landboorganisationer
- Samtaler med vandværkerne om behovet for beskyttelsesindsats i BNBO - er igangsat
- Løbende politisk orientering om status på BNBO-opgaven
- Nye risikovurderinger i forhold til nye og ændrede BNBO-udpegninger (7 manglende udpegninger plus 3-4 planlagte nye boringer). BNBO-arealer kan ændre sig afhængigt af indvindingsforholdene (tilladelsesmængden, antal boringer m.v.)
- Konkrete sager, herunder også eventuelt behov for politisk tilkendegivelse af ekspropriationsvilje/rådighedsindskrænkelse i forhold til brug af pesticider
- BNBO-kampagne i forhold til brug af pesticider på private grunde (bygrunde m.v.)
- Andre BNBO-afledte opgaver, herunder afrapporteringer til Miljøstyrelsen
Hvor langt er vi i Kolding med risikovurderinger af BNBO sammenlignet med resten af landet?
Kolding Kommune blev færdig med risikovurderingerne af samtlige boringer i slutningen af 2020.
Status for indberetningen til Miljøstyrelsen (MST) den 20. oktober 2020 viste, at af alle landets 95 kommuner med BNBO’er, havde 43 % af kommunerne intet indberettet på Danmarks Arealinformation (DAI). Kolding Kommune var en del af de 57 %, som på det tidspunkt var i
gang med indberetningen.
Eksempel på BNBO ved Christiansfeld i landbrugsområde (skraveret) og fredskov (lysegrønt):