Dagsorden

Baggrund

Region Syddanmark har udarbejdet Psykiatriplanen 2020-2024, som har til formål at mindske ulighed i sundhed. Psykiatriplanen sætter fokus på at inddrage mennesker med psykiske lidelser i behandlingen og tilbyde dem et rettidigt, tilstrækkeligt, sammenhængende og recovery-orienteret patientforløb af høj kvalitet. Som en del af implementeringen af planen har regionens Psykiatri- og Socialudvalg været på kommunerunde i de 22 syddanske kommuner for at drøfte samarbejdet med kommunerne om de 39 anbefalinger i planen. Regionens Psykiatri- og Socialudvalg besøgte den 13. august 2020 Kolding Kommunes Social- og Sundhedsudvalg. Her drøftede udvalgene anbefalingerne og samarbejdet mellem psykiatrien og Kolding Kommune.

Regionens opsamling fra mødet

Som opfølgning på mødet har regionen udarbejdet en vidensopsamling med de 22 syddanske kommuners input til de 39 anbefalinger i psykiatriplanen (se bilag). Fra mødet med Kolding Kommune kan det særligt bemærkes, at regionen har medtaget et ønske om at komme tættere på patienten og øge samarbejde mellem kommune og region omkring udskrivelser.

Desuden har regionen på opfordring fra kommunerne lavet en kort beskrivelse af tilbud i psykiatrien i Region Syddanmark (se bilag). Beskrivelsen formidles til myndighedsområdet og tilbuddene i socialpsykiatrien. Endvidere har regionen samlet et udsnit af de 22 syddanske kommuners arbejde med særlige indsatser på psykiatriområdet i en inspirationsliste, som er sendt til alle kommunerne (se bilag). Fra Kolding Kommune er fremhævet tre indsatser: Fritidstilbud for voksne med psykiske sårbarheder og udfordringer, Diamantforløb og Housing First.
 

Den videre opfølgning på Psykiatriplanens anbefalinger og tværgående samarbejde mellem kommunen og regionen sker på administrativt niveau, blandt andet via det psykiatriske samordningsforum. Socialforvaltningen vil inddrage Social- og Sundhedsudvalget ved udvikling af større indsatser.

Udvikling af strategi for Kolding Kommunes socialpsykiatri

Social og Sundhedsudvalget og forvaltningen ønsker at udarbejde en faglig strategi for ”Fremtidens Socialpsykiatri”. Strategien vil tage udgangspunkt i borgere med psykiske lidelser og se på dels tilbudsviften og kvaliteten af tilbud i socialpsykiatrien i Kolding Kommune og dels samarbejdet mellem socialpsykiatrien og øvrige aktører, som borgeren er i kontakt med. Det kan eksempelvis være behandlingspsykiatrien, almen praksis eller Jobcenteret. I strategiarbejdet vil Kolding Kommune tage initiativ til et øget samarbejde med psykiatrien i Region Syddanmark, og Psykiatriplanen 2020-2024 og opsamlingen fra kommunerunden vil blive inddraget som inspirationskilder. Social- og Sundhedsudvalget vil blive forelagt en projektplan for arbejdet med strategien i marts 2021, hvor der blandt andet vil blive lagt vægt på en tæt politisk inddragelse i processen.

Baggrund

I Socialforvaltningen har vi i en række år arbejdet med strategien Selvværd og Sammenhæng. Det er et arbejde, der fortsat er i gang, så værdier og leveregler fra strategien bliver en integreret del af vores hverdag. Mens Selvværd og Sammenhæng skaber en overordnet retning for vores værdier og leveregler, kan der også være behov for at sætte en faglig retning for vores centrale områder, så vi i fællesskab arbejder mod at levere den bedste hjælp til borgeren ud fra borgerens centrum.

På den baggrund har der været en politisk og strategisk drøftelse af behovet for en strategi for fremtidens socialpsykiatri, som konkretiserer Selvværd og Sammenhæng ift. et fagligt område. Der kan med fordel udvikles strategier for flere faglige områder, men det er prioriteret at starte med en strategi for socialpsykiatrien ud fra en oplevelse af et politisk og ledelsesmæssigt ønske om og engagement i at sætte en klar og fælles retning for området.

Projekt for udvikling af strategi for fremtidens socialpsykiatri

For at udvikle en strategi på området foreslås det, at der laves et projekt, som kommer med forslag til en strategi, der skal tage udgangspunkt i borgerens centrum og gentænke, hvordan vi bedst i samarbejde med borgere med psykiske lidelser kan hjælpe til, at borgere rehabiliteres og får en velfungerende hverdag selv eller med den nødvendige hjælp.

Strategiarbejdet er et udtryk for et ønske om, at alle dele af socialpsykiatrien arbejder i samme retning med udgangspunkt i Selvværd og Sammenhæng og borgerens centrum. Den skal skabe mulighed for at sætte en politisk retning på området, prioritere indsatser og have en tydelig dialog om kvalitet og serviceniveau for borgerne. Strategien skal tage udgangspunkt i borgeren og sætte fokus på to områder:

1. Vores tilbudsvifte og kvaliteten af indsatserne
2. Vores samarbejde og brobygning til andre aktører, som borgerne også er i berøring med, fx jobcentre eller behandlingspsykiatrien

Den videre proces

Projektet skal producere et forslag til strategi i løbet af 2021 med mulighed for endelig godkendelse af strategien inden udgangen af 2021, således at implementeringen kan gennemføres fra starten af 2022. Strategien skal forelægges udvalget i endelig form første gang i oktober 2021 med henblik på en godkendelses- og høringsproces.

I arbejdet med strategien er det vigtigt at inddrage alle relevante parter tæt. Det gælder borgere, pårørende, medarbejdere, ledere og samarbejdspartere. Samtidig vil det også være væsentligt med en tæt politisk inddragelse i projektet, så de politiske visioner fremgår tydeligt, og så Social- og Sundhedsudvalget får et nærmere indblik i socialpsykiatrien og livet for borgere med psykiske lidelser.

I vedlagte bilag fremgår en mere detaljeret præsentation af projektet, herunder projektets tidsplan, organisering og forslag til politisk involvering.

Udviklingskonsulent Stinna Sonnichsen deltager i mødet og fremlægger projektforslaget.

Baggrund og opstartsfase

Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget igangsatte i februar 2019 en proces frem mod at overflytte Kunstskolen Nordhøj fra Handicapområdet til Kulturområdet. I oktober 2019 blev planerne for overflytningen af Kunstskolen endeligt godkendt i både Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget samt i Kulturudvalget.

Idet der på daværende tidspunkt ikke var aktive kursister på uddannelsen, blev der aftalt en stille og rolig opstart med en startfase med overdragelse af viden og opgaver, ansættelse af medarbejdere, indretning af egnede lokaler til uddannelsen, rekruttering af kursister og efterfølgende opstart af den egentlige kunstuddannelse.

På grund af restriktionerne i forbindelse med Coronaen har processen af flere omgange været forsinket. Dels har det været vanskeligt for Nordhøj at rekruttere nye studerende fra målgruppen udviklingshæmmede, dels har afvikling af snuseforløb været vanskeliggjort af nedlukning af kulturskolen i december 2020.

Afholdte Snuseforløb

Det har i perioden ikke været muligt at rekruttere studerende til snuseforløb fra Nordhøj. I stedet har Socialområdet etableret kontakt til en række andre målgrupper, der kan have gavn af det særlige tilbud. Det drejer sig bl.a. om psykisk sårbare, specialelever m.m. Tre  borgere har fulgt 2 snuseforløb inden efteråret, og er klar til at starte på den 3-årige uddannelse, når Kulturskolen igen kan åbne for fysisk fremmøde.

Derudover har flere målgrupper henvendt sig for etablering af parallelle hold med nye snuseforløb. Kulturskolen er i dialog med Centerleder for Forebyggelse og Rådgivning, der har forespurgt på tilbud til 3-4 borgere, og med Brændkjærskolens special 10. klasse for unge med særlige behov.

Iværksættelse af undervisningen

I november 2020 blev udvalgene orienteret om, at den faste undervisning ville starte efter vinterferien. Dette er imidlertid, pga. af COVID-19 restriktionerne, ikke muligt. Det er vurderingen, at undervisningen på kunstuddannelsen ikke er egnet til on-lineundervisning, og at Kulturskolen derfor venter med at iværksætte undervisningen til fysisk fremmøde er muligt. Forventeligt efter påske.

På Kulturskolen er lokaler og forhold parat til såvel den faste uddannelse som nye snuseforløb. Der er etableret billedkunstlokale på 1. sal af skolen, og den gamle svømmehal er ombygget til atelier med ovenlys og tilhørende mørkekammerudstyr til kunstfoto-arbejde.

Socialforvaltningen får gradvist brug for færre og færre botilbudspladser til borgere med funktionsnedsættelser.

En stor del af forklaringen på den udvikling findes i Selvværd og Sammenhæng. Her er indsigten, at langt de fleste borgere helst vil klare sig så selvstændigt som muligt. Ved at kaste nye øjne på borgerens ønsker og motivation sammen med borgerne selv, og ved at have fokus på fællesskaber uden for kommunen, har det vist sig, at en gruppe borgere kan leve gode og aktive liv blot mere selvstændigt og mere selvhjulpne. 

Samlet set betyder det, at der sker en bevægelse, hvor borgernes behov imødekommes ved en mindre indgribende indsatser end tidligere.

I løbet af de første 3 kvartaler i 2020 ses en samlet nettobevægelse svarende til 8 borgere, som er flyttet fra midlertidigt botilbud til egen bolig med bostøtte.

Ungdomskollegiet er i dag normeret til 18 pladser, og det ses i grafen herunder, at belægningen siden juni har været faldende. I januar 2021 boede der kun borgere på 11 ud af de 18 pladser: 

Det er dyrt at have tomme pladser, og pengene går fra de borgere, som har brug for hjælp. Derfor er der brug for løbende at kunne tilpasse kapaciteten for at sikre en økonomi i balance. 

Kapacitetstilpasningen

På den baggrund foreslås en kapacitetstilpasning, hvor der nedlægges en række pladser, der ikke længere er brug for, samtidig med at to tilbud flyttes sammen i nye, moderne lokaler. 

Kapacitetstilpasningen består af tre dele:
 

1. Antallet af døgnpladser på Ungdomskollegiet reduceres fra 18 til 6 pladser i løbet af 2021
2. Kernen og Ungdomskollegiet i 2021 flytter sammen til Ryttermarksvej i løbet af 2021
3. Antallet af pladser på bofællesskabet Kløvervej reduceres fra 20 til 18 pladser i løbet af 2021

Efter den foreslåede kapacitetstilpasning vil Kolding Kommune have 181 længerevarende botilbudspladser og 6 midlertidige botilbudspladser på voksenhandicapområdet. Det er forvaltningens vurdering, at dette antal af pladser er tilstrækkeligt til at imødekomme behovet.

Herunder gennemgås de tre dele af kapacitetstilpasningen.

Ad a. Antallet af døgnpladser på Ungdomskollegiet reduceres til 6 pladser i løbet af 2021

Ungdomskollegiet er et midlertidigt botilbud (Servicelovens §107) med 18 pladser til unge med udviklingshæmning i alderen 18-30 år. På Ungdomskollegiet er der i det sidste halve år blevet flere og flere tomme pladser. I januar 2021 var der 7 ledige pladser, og dette antal forventes at stige til 12 i løbet af 2021. De tomme pladser skyldes, at de unge, som følge af den ændrede indsats, bor på tilbuddet i kortere tid, inden de bliver klar til at bo selv. Derfor er det forvaltningens vurdering, at tilbuddet til målgruppen fremadrettet kan drives med 6 pladser, og de resterende 12 foreslås derfor nedlagt.

Ændringen forventes ikke at få betydning for de unge, der bliver boende på tilbuddet, idet tilbuddet fortsætter med samme indhold for de resterende 6 pladser.

Ad b. Kernen og Ungdomskollegiet i 2021 flytter sammen til Ryttermarksvej i løbet af 2021

Både Ungdomskollegiets og Kernens nuværende lokaler er utidssvarende.

På Ungdomskollegiet bor de unge med handicap i lokaler med små værelser, hvor de unge har dårlige muligheder for at træne deres færdigheder og øve sig i at bo egen lejlighed.

Kernen er et aflastningstilbud for hjemmeboende unge og voksne, hvor der kan være 6 borgere i aflastning ad gangen. Værelser og badeværelser er på Kernen i dag sådan indrettet, at det vil kræve væsentlige ombygninger at få plads til de hjælpemidler, medarbejderne har brug for, hvis arbejdsmiljølovgivningen skal overholdes.

Samtidig har Socialforvaltningen et botilbud med lyse, moderne og rummelige lokaler, der har stået tomt siden botilbuddet Ryttermarksvej lukkede i sommeren 2020. Med 12 værelser er der plads til, at både Ungdomskollegiet og Kernen kan flytte ind i hver deres ende af den tomme bygning. 

Derfor foreslår forvaltningen, at Ungdomskollegiet og Kernen i løbet af 2021 flytter sammen på Ryttermarksvej.

Kernens nye lokaler på Ryttermarksvej vil være rummelige nok til at der er plads til de hjælpemidler, som er nødvendige for at sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Der er eksempelvis plads til at installere en loftlift i to af værelserne. Samtidig vil Ungdomskollegiet komme til at råde over 6 mindre lejligheder, hvor de unge får deres eget te-køkken og kan træne at bo i egen bolig. 1-værelses lejlighederne giver også gode rammer for de unge, som kommer fra Ungdomskollegiet for at deres fremtidige behov for støtte kan blive afklaret. Derudover er der gode fællesarealer, træningskøkken, multirum og uderum. Ryttermarksvej ligger centralt i forhold til det civilsamfund, hvor de unge skal blive en del af de fællesskaber, som også er der, når de unge flytter i egen bolig eller videre i et andet botilbud efter opholdet på Ungdomskollegiet.

Samtidig vil den nye fælles placering give mulighed for at skabe rammerne om et godt ungeliv på tværs af unge i aflastning og unge på botilbud.

Ad c. Antallet af pladser på bofællesskabet Kløvervej reduceres til 18 pladser i løbet af 2021

Kløvervej er et bofællesskab botilbud, hvor borgerne får støtte i deres egen lejlighed. Der er tale om et længerevarende botilbud, hvor borgerne har en almindelig lejekontrakt til deres egen lejlighed (Almenboliglovens §105) og får støtte i eget hjem (Servicelovens §85).

På Kløvervej er det forventningen, at der fremadrettet vil være brug for 2 pladser færre, og disse to pladser foreslås nedlagt, når de næste to lejligheder bliver ledige. Det forventes at ske i løbet af 2021.

Samtidig ses det, at borgerne på Kløvervej gradvist får større og større behov for hjælp, og der dermed bliver behov for døgndækning i tilbuddet, så borgerne også kan få hjælp om natten. Derfor vil der samtidig med reduktionen af de to pladser blive opnormeret med en sovende nattevagt. 

Betydning for borgerne:

Kapacitetstilpasningerne får ikke betydning for borgernes adgang til støtte, fordi der alene er tale om nedlæggelse af pladser, der ikke længere er brug for. Borgerne, som tidligere var i botilbuddene, vil i stedet få den støtte de har brug for i egen bolig eller på andre botilbud, og igennem indsatsen Selvværd og Sammenhæng blive i stand til at klare sig mere selvstændigt på kortere tid end tidligere.

For de borgere, som skal flytte med, har medarbejderne på Kernen og Ungdomskollegiet sammen med sagsbehandlerne planlagt en tæt dialog med borgerne og de pårørende, så flytningen kan foregå så trygt som muligt.

Der vil i de fælles lokaler på Ryttermarksvej kunne skabes et udviklende ungemiljø, hvor de unge kan få gavn af hinanden og fælles aktiviteter på tværs af Kernen og Ungdomskollegiet.

Økonomien i forslagene

Ungdomskollegiet

Når Ungdomskollegiet fremadrettet reduceres til 6 pladser betyder det samlet set, at taksten bliver dyrere. Det skyldes, at der vil være færre pladser at fordele de faste udgifter på. Der er dog billigere ejendomsudgifter på Ryttermarksvej end i Ungdomskollegiets nuværende lokaler, hvilket påvirker taksten i positiv retning. Samlet set vil der ses en takststigning fra

1.687 kr./døgn kr. til 2.414 kr./døgn. Det vurderes dog fortsat, at taksten vil være økonomisk bæredygtig i relation til sammenlignelige tilbud.

Kernen

Økonomisk er flytningen af Kernen udgiftsneutral. Ejendomsudgifterne vil blive større, men samdriften med Ungdomskollegiet giver mulighed for deling af udgifterne til døgndækning med nattevagt.

Kløvervej

Der vil ske en mindre takststigning på tilbuddet, fordi de faste omkostninger fremover skal fordeles på to pladser mindre. Samtidig skal den kommende døgndækning finansieres gennem en takststigning. Stigningen forventes dog at være mindre og ikke at have betydning for takstens økonomiske bæredygtighed i relation til sammenlignelige tilbud.

Den samlede økonomi i forslagene

De foreløbige beregninger viser, at der ved at gennemføre den samlede kapacitetstilpasning kan forventes et mindreforbrug på ca. 1,3 mio. kr. om året i 2022 og frem. Det er forventningen, at en del af de unge, som fremover vil være kortere tid på Ungdomskollegiet, i stedet vil få brug for relativt omfattende bostøtte i eget hjem. Denne forventede udgift til bostøtte er medregnet.

Der vil i 2021 være en række engangsudgifter til flytning, klargøring af nye lokaler og tomgangsleje i overgangsperioden. Tallene for disse engangsudgifter er stadig behæftet med betydelig usikkerhed. Udgifterne finansieres dels gennem By- og Udviklingsforvaltningens bygningsvedligeholdelsesmidler, dels gennem taksterne i de enkelte tilbud.

Såfremt de fremlagte kapacitetstilpasninger ikke godkendes, viser foreløbige beregninger, at det fremadrettet vil betyde en merudgift på ca. 0,6 mio.kr. om året. Dertil kommer den udfordring, at Ungdomskollegiets takst må ventes at stige markant, hvormed tilbuddet vil blive mindre og mindre konkurrencedygtigt og dermed ikke vil være økonomisk bæredygtigt på sigt. 

For Kernens vedkommende vil en fortsat placering i de nuværende lokaler betyde, at der skal investeres et væsentligt beløb i ombygninger for at sikre, at lokalerne fremadrettet er egnede og kan leve op til arbejdsmiljøkravene.

Samlet set er der således ikke tale om en besparelse, men derimod en tilpasning, der skal være med til at give forvaltningen mulighed for at skabe en økonomi i balance på området for voksenhandicapbotilbud.

Tilsyn og høring

Der skal søges om lov ved Socialtilsynet, når der ændres i antal af pladser og placering af botilbud. Forvaltningen har ansøgt, og Socialtilsynet har godkendt de ændringer, der er præsenteret i denne sagsfremstilling. Dermed kan forvaltningen, under forudsætning af politisk godkendelse, igangsætte ændringerne.

LMU Bo- og Støttetilbud Handicap har afholdt MED-møde, hvor de afgivet høringssvar til kapacitetstilpasningerne, det er vedlagt som bilag.

Processen efter en eventuel politisk godkendelse af kapacitetstilpasningerne

Der er forberedt en proces for både borgere, pårørende, medarbejdere og selve flytningen, som kan sættes i gang, hvis kapacitetstilpasningen godkendes. Der er i den planlagte proces lagt stor vægt på dialog, borgernes ønsker og behov, og ikke mindst en tryg overgang for både borgere, pårørende og medarbejdere.

I Kolding Kommune er der en gruppe af unge, der kæmper med autisme, angst, depression og opmærksomhedsforstyrrelser. Mange af dem er uddannelsesegnede, men de har ofte behov for mere støtte, end de almindelige ungdomsuddannelser tilbyder. Det vurderes, at Kolding på hver årgang har ca. 60 unge med diagnoser eller ikke-udredte diagnoser, der har behov for støtte.

En del af disse unge kommer på uddannelseshjælp, fordi de ikke kan finde en uddannelse, der støtter dem på den rette måde. De kommer således ofte i helt andre uddannelsestilbud, såsom den Forberedende Grunduddannelse (FGU), Special Minds eller STU. Mange af de unge får ikke en ordinær ungdomsuddannelse – heller ikke selvom de reelt har de kognitive forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, f.eks. HF.

Derfor besluttede Børne- og Uddannelsesudvalget i januar 2021 at undersøge mulighederne for at etablere en ordinær HF-klasse over tre år.

Kolding HF & VUC kan med hjemmel i ’Bekendtgørelse af lov om de gymnasiale uddannelser’ udbyde en ordinær HF over tre år (HF3) for unge med særlige behov. Det er ikke et specialundervisningstilbud, men en helt almindelig HF, som gennemføres over tre år i stedet for to år.

Målet er, at de unge får en ordinær, kompetencegivende ungdomsuddannelse, som åbner mange nye veje til deres fremtid, herunder videregående uddannelser. Det får mange af dem ikke i dag.

Vejen dertil bliver at skabe et pædagogisk set-up på HF3, hvor de unge får den nødvendige støtte i den almindelige undervisning.

Forslag til pædagogisk set-up

De unge har en række særlige behov, som skal imødekommes. Det er hensigten at skabe et trygt læringsmiljø med:

-         strukturerede rammer og en genkendelig skolehverdag

-         færre fag på skemaet

-         fysiske rammer der sikrer, at de unge kan trække sig tilbage, hvis de har behov for det

-         bedre adgang til lektiehjælp og faglig fordybelse

-         et loft på 23 elever pr. klasse

-         en mentor i alle klassens timer det første år. Det nedtrappes over de tre år.

Fordele ved HF3

I dag ender mange af de unge med at stå uden en gennemført ungdomsuddannelse, da de i stedet kommer i gang med uddannelser hos FGU, STU eller studieforberedende forløb hos eksempelvis Special Minds. Disse tilbud opretholdes til de unge, som har brug for disse tilbud. Men de unge, der godt kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, får med lidt ekstra støtte nu en større chance for at få en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

HF3 vil støtte op om strategien for Kolding Uddannelsesråd, som har fokus på ’Særlige indsatser til sårbare elever’. Derudover har Ungepolitikken og pejlemærkerne for den kommunale ungeindsats fokus på at få flere unge til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Adgang til HF3

Ungecentret og Socialforvaltningen vil samarbejde om at være opsøgende over for unge i målgruppen. De unge skal visiteres til tilbuddet. Det bliver Kolding HF & VUC, der godkender at en elev kan starte. Det vil ske i et samspil med UU.

Unge med fysiske handicaps kan også visiteres til HF3, såfremt de også har de psykiske funktionsnedsættelser, der giver adgang til holdet.

Kolding Kommunes rolle og økonomi

Kolding HF & VUC udbyder HF3. I en prøvehandling over 3 år vil Kolding Kommune finansiere den mentorstøtte, som vil være tilstede i timerne i HF3.

HF3-prøvehandlingen giver ikke øgede udgifter til Kolding Kommune samlet set. Det skyldes, at de unge, der begynder på HF3, i dag ofte modtager dyrere uddannelsestilbud. Når de unge stopper på disse tilbud, vil Kolding Kommune spare udgifterne hertil. Der vil således ske en omlægning af udgifterne, og det forventes ikke at resultere i øgede udgifter.

Forventningen er derudover, at mindst halvdelen af pladserne på sigt vil blive fyldt af unge fra andre kommuner. Kommunerne forventes at skulle betale ca. 20.000 kr. på årselev. Derfor vil den samlede udgift for Kolding Kommune kunne reduceres under prøvehandlingen, når der kommer elever fra andre kommuner.

Hvis forslaget vedtages, forventes det første hold at starte i august 2021. Frem til 2023 vil i alt tre hold starte op, ét nyt hold hvert skoleår.

Kolding Kommunes udgifter til mentorstøtten forventes at være følgende:

• I skoleåret, der starter i 2021, vil udgiften til HF3 være 300.000 kr. Omkostningen vil være delt over budgetårene 2021 og 2022.
• I det andet skoleår (2022/23) vil udgiften til HF3 være 500.000 kr. På dette tidspunkt er der 2 HF3-klasser i gang.
• Det tredje skoleår (2023/24) vil udgiften til HF3 være 600.000 kr. På dette tidspunkt er der 3 HF3 klasser i gang.

Som nævnt vil disse udgifter findes inden for rammen, da de unge kommer fra andre dyrere uddannelser.

Efter prøvehandlingen

Efter det tredje år overtager Kolding HF & VUC forløbet og hele den økonomiske forpligtelse. Derefter sikres økonomien i HF3 gennem salg af pladser til Kolding Kommune og omkringliggende kommuner. Herefter vil der blive betalt pr. plads.

Lovhjemmel

Kolding Kommune kan tilbyde mentorstøtte via LAB § 167 til unge med særligt behov herfor i ordinært uddannelsesforløb. Den model anvendes i andre kommuner. Det gælder for unge både under og over 18 år.

På mødet vil Ungechefen og rektor fra Kolding HF & VUC fortælle om HF3.

På baggrund af Socialudvalgets behandling af budget 2021, er nedenstående ændringer indarbejdet under budgetrammen på Socialpolitik.

Ændringerne er udmøntet på forskellig vis, alt efter styringsformen på de konkrete områder og hvad ændringen omhandler.

Områderne under socialpolitik har forskellige styringsmodeller og indeholder både områder med takstfinansiering og områder, som er rammestyret. Ændringerne omhandler tillige flere forskellige tiltag med henholdsvis ændrede forventninger til indsatser, som effekt af Selvværd og Sammenhæng, og omlægning af indsatser, hvilket også medfører, at ændringer er udmøntet på flere forskellige måder.

På takstfinansierede områder, hvor ændringen omhandler effektiviseringer, er det allerede indarbejdet i udførerområdernes nye budgetgrundlag og den afledte takstberegning. Effekten opnås her løbende via lavere takster, som opkræves i myndighedsområderne. Dermed skal effekten måles på udførernes overholdelse af budgetrammen og myndighedsbudgetternes færre udgifter på de konkrete områder.

I vedhæftede bilag er redegjort for den konkrete udmøntning af de enkelte ændringer samt beskrevet hvilken metode, der anvendes til den løbende opfølgning.

På baggrund af Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalgets behandling af budget 2021, er nedenstående ændringer indarbejdet under budgetrammen på Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik.

Ændringerne er udmøntet på forskellig vis, alt efter styringsformen på de konkrete områder og hvad ændringen omhandler.

Områderne under Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddelpolitik har forskellige styringsmodeller og indeholder både områder med takstfinansiering og områder, som er rammestyret. Ændringerne omhandler tillige flere forskellige tiltag med henholdsvis ændrede forventninger til indsatser, som effekt af selvværd og sammenhæng, og omlægning af indsatser hvilket også medfører, at ændringer er udmøntet på flere forskellige måder.

På takstfinansierede områder, hvor ændringen omhandler effektiviseringer, er det allerede indarbejdet i udførerområdernes nye budgetgrundlag og den afledte takstberegning. Effekten opnås her løbende via lavere takster, som opkræves i myndighedsområderne. Dermed skal effekten måles på udførernes overholdelse af budgetrammen og myndighedsbudgetternes færre udgifter på de konkrete områder.

I vedhæftede bilag er redegjort for den konkrete udmøntning af de enkelte ændringer samt beskrevet hvilken metode, der anvendes til den løbende opfølgning.

Ved driftsorienteret tilsyn vurderer Socialtilsyn Syd, om tilbuddet opfylder kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier. Tilrettelæggelsen af driftsorienteret tilsyn tager altid udgangspunkt i de oplysninger, som tilbuddet har fremsendt.

Socialtilsyn Syd fører driftsorienteret tilsyn med tilbud for at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet og opfylder de faglige, økonomiske og organisatoriske betingelser for godkendelse.

Både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg har til formål at sikre, at tilbuddet fortsat har den fornødne kvalitet, ligesom tilsynsbesøgene er dialogbaserede og kvalitetsudviklende.

Anmeldte tilsynsbesøg kan have et på forhånd fastlagt tema, som tilbuddet forbereder sig på, og Socialtilsyn Syd sender også dagsorden forud for tilsynsbesøget. Efter tilsynsbesøget bearbejdes materialet, og der foretages en vurdering af tilbuddets kvalitet. Vurderingen samles i en tilsynsrapport, som lægges på Tilbudsportalen.

Uanmeldte tilsynsbesøg tilrettelægges altid, så der udvises hensyn til de borgere, der bor i tilbuddet.

Generelt ligger den gennemsnitlige bedømmelse af de forskellige temaer på de enkelte sociale tilbud på et højt niveau.

Lederne fra de respektive driftsområder fremlægger på mødet resultaterne af tilsynsbesøgene samt, hvordan tilsynets anbefalinger vurderes, og hvordan der er arbejdet med disse på de enkelte tilbud.

KL og Danske Handicaporganisationer har sammen udarbejdet fem fælles principper med konkrete anbefalinger for styrket tillid og samarbejde.

Formålet med de fælles principper er at skabe et fælles udgangspunkt og et bedre fundament for mødet mellem kommune og borger.

De fem principper for gensidig tillid og samarbejde:

-        Skal synliggøres og sættes i centrum i den kommunale sagsbehandling

-        Skabes gennem fælles mål og mulighed for reel indflydelse

-        Skabes gennem et fælles overblik og indsigt i hinandens præmisser, viden og ekspertise

-        Kræver tid og fleksibilitet

-        Forudsætter gennemsigtighed og tilgængelighed

Der lægges i henvendelsen fra DH op til et ønske om, at principperne får liv og bliver integreret i den kommunale praksis og opfordrer Handicaprådet til at få kommunen til at udarbejde en strategi for tillid og samarbejde på handicapområdet. Strategien skal have tydelige mål og opfølgning på, hvordan borgerinddragelse og den gode dialog sikres i kommunen, sagsbehandlingen og indsatserne.

Med baggrund i henvendelse fra Danske Handicaporganisationer til formænd i DH lokalforeninger ønsker Handicaprådets brugerrepræsentanter en drøftelse af kommunal strategi for tillid og samarbejde på handicapområdet, med henblik på styrkelse af det fremtidige samarbejde.

Orientering fra handicaprådsformanden og administrations- og hjælpemiddelchefen, herunder

-         Orientering om samarbejdsaftaler – støtte til frivilligt socialt arbejde §18.

-         Besøg på Skamlingsbanken.

-         Tilgængelighed ift. jubilæumsarrangementer under fritidsområdet.

-         Tilgængelighed i Jernbanegade og Borgerservice.

-         Tilgængelighed ved testfaciliteter.

-         Strukturændring i Socialforvaltningen pr. 1. maj 2021