Dagsorden

På mødet d. 9. marts 2022 blev Børn og Uddannelse introduceret til skoleområdet. Udvalget bad i den forbindelse om en introduktion til Ungdomsskolen. Ungdomsskolen i Kolding Kommune har udgangspunkt i Ungdomsskoleloven, der fastslår, at ”Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år.” I Kolding Kommune er målgruppen udvidet og omfatter børn og unge fra 4. klasse til 25 år.

I sagen introduceres udvalget til Ungdomsskolens formål, organisering, strategi og økonomi.

Ungdomsskolens formål

Ungdomsskolens formål er, jf. Ungdomsskolelovens §1, ”at give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold, samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”.

Ungdomsskoletilbuddet omfatter både skal- og kan-opgaver, og en del af Ungdomsskolens opgaver sker i partnerskab med bl.a. folkeskolerne.

Ungdomsskolens organisering

Ungdomsskolen i Kolding Kommune er organiseret som en selvstændig enhed under skoleområdet. Det stiller særlige krav til det tværgående samarbejde, at Ungdomsskolen henvender sig til børn og unge fra 4. klasse til 25 år. Frem til 2022 var Ungdomsskolen organiseret under Ungeområdet. Den nuværende tilknytning til skoleområdet skal understøtte børnenes og de unges brug af Ungdomsskolen og Ungdomsskolens brede samarbejde med folkeskolerne.

Ungdomsskolen har hovedkontor på C.F. Tietgensvej 7C i Kolding, hvor der også er klub- og undervisningslokaler. Derudover har Ungdomsskolen egne lokaler på en række adresser i Kolding og i Vamdrup og Christiansfeld, ligesom Ungdomsskolen har aktiviteter på flere skoler i Kolding Kommune

Ungdomsskolens strategi og kommende opdatering af virksomhedsplan

I november 2020 vedtog Børne- og Uddannelsesudvalget en ny strategi for Ungdomsskolen. Den nye strategi byggede på input fra Ungdomsskolens unge og deres forældre. Ligeledes var Ungdomsskolens bestyrelse og forskellige samarbejdspartnere blevet inddraget i arbejdet. Børne- og Uddannelsesudvalget gav også input til strategien, inden udvalget vedtog strategien.

Strategien er bygget op omkring fire temaer:

• Fritid bliver til fremtid: Ungdomsskolen skal udvikle de unges kompetencer og vise dem forskellige veje til uddannelse og job.

• Stærke partnerskaber: Ungdomsskolen skal lave partnerskabsaftaler med folkeskolerne og fortsætte det tætte samarbejde med kultur- og fritidsforeningerne.

• Fællesskabende – tæt på de unge: Ungdomsskolen skal understøtte, at alle unge kan blive en del af gode fællesskaber. Aktiviteterne skal tilstræbes gennemført i de unges lokalområde.

• Sammen bliver vi dygtigere: Ungdomsskolen skal udvikle de unges sociale, personlige, kreative og skolefaglige kompetencer.

I forlængelse af Ungdomsskolens strategi ses behov for en opdatering af Ungdomsskolens virksomhedsplan. Børn og Uddannelse præsenteres for en sag herom ultimo 2022 og får en status på Ungdomsskolens strategi i første halvår 2023.

Ungdomsskolens økonomi

Ungdomsskolens økonomi er fordelt på en række formål opgjort i tabellen nedenfor. Ud over den rene ungdomsskolevirksomhed, inklusive fritidsundervisning og klubber, er der afsat midler til dagundervisning i Nordre Skole og sprogundervisning i Puls og tidligere Sprogklasserne.

Udviklingen er opgjort i 2022-prisniveau for alle år for at sikre sammenlignelighed mellem årene. De væsentligste ændringer i budgettet sker i 2018, hvor der tilføres 2,5 mio. kr. til Akut-klassen, og i 2020 og 2021, hvor besparelserne fra budget 2020 indfases. Herudover er der tilført ekstra midler til sprogundervisning i 2022 som følge af en generel stigning. Bevægelserne inden for rammen skyldes primært lokal prioritering af rammen.

Leder af Ungdomsskolen Mikkel Holst Villadsen og skolechef Karen Albrechtsen holder på mødet oplæg om Ungdomsskolen.

Børn og Uddannelse godkendte d. 8. juni 2022 en plan for brugertilfredshed på børne- og uddannelsesområdet henover udvalgets periode. Jf. planen får udvalget nu indblik i kvalitet og brugertilfredshed på dagtilbudsområdet, idet emnet belyses i forbindelse med Program for læringsledelse.

Kvalitet og brugertilfredshed vil i dette dagsordenspunkt blive beskrevet med udgangspunkt i henholdsvis kortlægninger i Program for læringsledelse (2016-2021) og data fra den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse af dagtilbud (2021-2022).

Målingerne bidrager til at sikre rettidig opmærksomhed på udsving i kvalitet og brugertilfredshed og er dermed et praktisk og anvendeligt værktøj i arbejdet med at sikre kvalitet og brugertilfredshed i dagtilbud i Kolding Kommune.

Kvalitet i dagtilbud - Program for læringsledelse

Siden 2016 har alle kommunale og selvejende dagtilbud i Kolding Kommune arbejdet med Program for læringsledelse. Programmet er et datainformeret og forskningsbaseret kompetenceudviklingsprojekt, som har til formål at udvikle kvaliteten i alle kommunale dagtilbud til gavn for alle børn. Ud over Kolding Kommune deltog Billund, Svendborg, Nordfyn, Fredericia og Hedensted kommuner også i projektets version 1, som varede frem til udgangen af 2020. Projektet afvikles i samarbejde med Aalborg Universitet. Projektet omfatter samtlige medarbejdere, ledere og forvaltning på Børneområdet i Kolding Kommune.

Som en del af programmet er der i perioden fra 2016 og frem til nu lavet fire såkaldte kortlægninger T1, T2, T3 og T4. Data for hver enkelt kortlægning munder ud i en læringsrapport. T4 er den første kortlægning i version 2 af Program for læringsledelse.

Den kommunale læringsrapport for dagtilbud er udarbejdet af Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet. Læringsrapporten tager udgangspunkt i data fra kortlægningen i efteråret 2021, hvor både børn, forældre og personale besvarede en række spørgsmål. Der er for alle informantgrupper en meget høj svarprocent. De høje svarprocenter vidner om, at der fra både forældre, medarbejdere og ledere er interesse for at bidrage med viden, der kan danne grundlag for den fortsatte kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet.

Samlet set viser rapporten, at der foregår meget arbejde af høj kvalitet i kommunens dagtilbud, og at der samlet set er den kompetence, som kræves for at løfte kvaliteten i alle dagtilbud. Alt i alt vidner rapporten om en kommune med en gennemgående god pædagogisk kvalitet i dagtilbuddene.

Mange af dagtilbuddene fremstår som værende af høj kvalitet. Disse dagtilbud ser ud til at være inkluderende tilbud, hvor børn trives i fællesskabet og samtidig får realiseret deres potentiale for sproglig og social læring.

I tidligere kortlægninger har Kolding Kommune også udmærket sig ved, at forskellene mellem kvaliteten i dagtilbuddene har været mindre end i andre kommuner. Desværre er forskellene mellem kvaliteten i de enkelte dagtilbud blevet større siden sidste måling. Målingerne i 10-15% af dagtilbuddene viser en kvalitet, hvor der er plads til forbedring, og hvor der skal gives opmærksomhed både i de enkelte dagtilbud og af forvaltningen.

De allerfleste børn trives godt i dagtilbuddene. Gennemsnitsscoren for børns trivsel i Kolding er høj. Drengene trives dog ikke helt lige så godt som pigerne. Drengene har også mindre støttende relationer til de voksne, og de vurderes at have mindre gode sociale og sproglige kompetencer. Dagtilbuddene fremstår som mere inkluderende for piger end for drenge, så her er der også potentiale for forbedring.

Dialogen dagtilbud og forvaltning imellem vil blandt andet foregå i forbindelse med de såkaldte ’læringssamtaler’ i september måned 2022. Til læringssamtalerne fremlægger de enkelte dagtilbud refleksioner over egne data og en handleplan, der beskriver, hvilke initiativer det efter dagtilbudslederens opfattelse vil være relevant at sætte i værk. Ud over dagtilbudslederne deltager ledelsen for Børneområdet i Kolding Kommune og forskere fra Aalborg Universitet i læringssamlerne. Dialogen forvaltning og dagtilbud imellem fortsættes herefter blandt andet i forbindelse med de løbende tilsynsbesøg.

Brugertilfredshed

Kvaliteten i et dagtilbud bygger på den indsats, dygtige og engagerede ledere og medarbejdere i kommunerne dagligt tilbyder de børn, der er indmeldt i dagtilbuddet.

Når der arbejdes med brugertilfredsundersøgelser på dagtilbudsområdet er et opmærksomhedspunkt, at resultatet ofte bygger på en oplevelse af en kvalitet ud fra et forældreperspektiv. Et forældreperspektiv, der er dannet på baggrund af korte seancer fra dagligdagen. Brugertilfredsheden tager som oftest ikke afsæt i en faglig vurdering fra det fagprofessionelle personale, ej heller fra de direkte brugere, nemlig børnene.

Ikke desto mindre fremhæves et godt samarbejde mellem dagtilbud og hjem både i dagtilbudsloven og i den styrkede pædagogiske læreplan, hvor fokus er på, at samarbejde mellem forældre og dagtilbud kan styrke barnets læring og udvikling.

Ved første kortlægning i Program for læringsledelse i 2016, var forældrene godt tilfredse med dagtilbuddene og lidt mere tilfredse end gennemsnittet for de deltagende kommuner. Siden er forældrenes tilfredshed øget yderligere.

I grafen nedenfor ses udviklingen i Kolding Kommunes score på en 500-pointsskala, når der sammenlignes med de øvrige kommuner, som var med i den første kortlægning i 2015/2016 (T1). Beregningsgrundlaget for 500-point skalaen er et gennemsnit af de andre kommuners score ved første kortlægning på 500.

Grafen viser, at der har været en positiv udvikling i forældrenes vurdering af samarbejdet og tilfredsheden med dagtilbuddet i Kolding Kommune. De gennemsnitlige tal i grafen dækker over, at de fleste forældre generelt er godt tilfredse, og at tilfredsheden er øget på alle de målte parametre fra den første kortlægning til den seneste kortlægning. Der er imidlertid også variationer mellem forældrenes tilfredshed, både i det enkelte dagtilbud og dagtilbuddene imellem, som kan være relevante for det enkelte dagtilbud at se nærmere på.

Forældrenes tilfredshed bekræftes af den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse, hvor Danmarks Statistik i perioden fra oktober 2021 til februar 2022 har indsamlet data til undersøgelse om forældres tilfredshed med landets dagtilbud. Forældretilfredsheden i Kolding Kommune ligger over landsgennemsnittet, jf. også nedenstående figur, som er hentet på portalen for den landsdækkende brugerundersøgelse.

Det er muligt at finde detaljerede oplysninger på portalen

Den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse af dagtilbud 2022 (im.dk)

Det fremgår bl.a. af portalen, at den gennemsnitlige forældretilfredshed i Kolding Kommune ligger over landsgennemsnittet både i hjem, hvor der tales dansk, og i hjem hvor der ikke tales dansk. Ligesom det også gælder for både forældre til børn, der modtager særlig støtte, og til de der ikke gør.

Det fremgår også af portalen, at den gennemsnitlige forældretilfredshed i Kolding Kommune ligger over landsgennemsnittet på alle de målte parametre:

1. Aktiviteter, leg og grupper
2. Sprog, forståelse og tryghed
3. Samarbejdet med personalet
4. Børnene i mellem.

Figuren nedenfor viser tilfredsheden med samarbejdet med personalet.

Børnechef Merete Lund Westergaard uddyber sagen på mødet.

Baggrund

På mødet i Børn og Uddannelse d. 9. februar 2022 behandlede udvalget en sag om frit valg. Her fik forvaltningen til opgave at udarbejde et oplæg til indblik i brugertilfredshed på udvalgets områder.

Den 8. juni 2022 godkendte Børn og Uddannelse nedenstående plan for indblik i brugertilfredshed på børne- og uddannelsesområdet­:

Ramme for brugertilfredshed

Det foreslås, at der til gennemførelsen af brugertilfredshedsundersøgelser på børne- og uddannelsesområdet anvendes samme ramme og metode på de forskellige fagområder med mulighed for lokale tilpasninger. Metoden vil bestå af en spørgeskemaundersøgelse samt enkelte opfølgende interviews. Den første undersøgelse gennemføres i efteråret 2022 og skal belyse tilfredsheden med PPRs indsatser og tilbud. 

Spørgeskema

For at kortlægge brugertilfredsheden udsendes et elektronisk spørgeskema til et repræsentativt udsnit af forældre. Spørgeskemaet vil afdække forældrenes oplevelse af:

• Tilgængelighed
• Information
• Samarbejde og inddragelse
• Ventetid
• Oplevet kvalitet.

Supplerende interviews 

For at give en dybdegående indsigt og forståelse af relevante temaer i spørgeskemaundersøgelsen suppleres spørgeskemaundersøgelsen med enkelte opfølgende interviews med forældre.

Udvalget Børn og Uddannelse fik på mødet d. 8. marts 2022 en introduktion til skoleområdet og bad i den forbindelse om en uddybende introduktion til specialområdet. På det ekstraordinære møde i Børn og Uddannelse d. 20. juni 2022 fik forvaltningen til opgave at udarbejde en sag til yderligere drøftelse af udviklingen på specialområdet, tilbud og indsatser. De aktuelle udfordringer med øget pres på specialområdet og på børnehandicapområdet er præsenteret for Social Bæredygtighed d. 8. maj 2022 og for Byrådet på byrådsseminar d. 30. august 2022.

På den baggrund introducerer sagen kort specialområdet generelt, herunder det igangværende projekt ”En god skole for alle”, og der gives et kort indblik i mulighederne for økonomistyring samt forslag til yderligere tiltag.

På mødet suppleres sagen af et oplæg ved skolechef Karen Albrechtsen, familiechef Kenneth Røn Christiansen og økonomichef Rune Wentzel Helms, og udvalget drøfter og udvælger eventuelle tiltag, der skal indgå i det videre arbejde med at imødegå udviklingen på specialområdet.

Specialområdet i Kolding Kommune

Specialområdet i Kolding Kommune er udfoldet på en række niveauer:

• Specialskoler
• Specialcentre/specialklasser
• Mellemformer.

Specialskolerne er selvstændige og har egen skolebestyrelse, mens de øvrige specialtilbud er en del af en almen folkeskole. Specialklasser findes kun på Skanderup-Hjarup Forbundsskole.

Kolding Kommunes skolevæsen har tre specialskoler, Karen Blixen Skolen, Ådalsskolen og Marielundskolen, og yderligere tre specialcentre tilknyttet Vonsild, Bramdrup og Munkevænget skoler.

Mellemformer er tiltag på de almene folkeskoler, hvor støttemulighederne tilpasses elever med særlige behov, som indgår i en almenklasse. Mellemformer spænder bredt fra det forebyggende spektrum, hvor lærere og pædagoger klædes fagligt på til at arbejde med alle klassens elever, over tiltag til at inkludere enkeltbørn med støtte fra f.eks. en ressourceperson til indgribende mellemformer, der placerer enkeltbørn uden for klassen, f.eks. i aktiviteter med støtteperson eller i pusterum. Mellemformer er en hjørnesten i det igangværende projekt ”En god skole for alle”.

Projekt ”En god skole for alle”

Alle Kolding Kommunes skoler er i skoleårene 2020/2021- 2022/2023 en del af projektet ”En god skole for alle”. Projektet er igangsat for at fremme, at flere børn kan trives, lære og udvikle sig i den lokale folkeskole, dvs. en folkeskole der kan inkludere alle elever. Succeskriteriet for projektet er at skabe en god skole for alle børn, og målet er først nået, når alle elever oplever, at de trives og lærer optimalt.

Projektets indhold og aktiviteter hviler på det fælles børne- og ungesyn og består af tre spor:

• Prøvehandlinger på skoler
• Fælles kompetenceudvikling
• Organisering.

I skoleåret 2021/2022 har alle skoler arbejdet med en prøvehandling for at fremme læringsfællesskaber for alle børn på skolen, så alle elever kan blive så dygtige, de kan, og kan gennemføre deres skolegang i den lokale folkeskole. Skolerne afprøver et bredt udsnit af metoder til at skabe inkluderende læringsfællesskaber, herunder en række mellemformer. I skoleåret 2022/2023 er der 32 prøvehandlinger.

Der blev i forbindelse med Børneforliget i budget 2021 afsat 12,3 mio. kr. til ”En god skole for alle”. Midlerne er driftsmidler og er fordelt på følgende initiativer:

I skoleårene 2021/2022 og 2022/2023 er puljen på de 5,6 mio. kr. til styrkelse af de inkluderende læringsmiljøer fordelt sådan, at de 2,8 mio. kr. er tildelt almenskolerne på baggrund af deres elevantal. Den anden del af puljen har skolerne kunnet ansøge om midler fra til at igangsætte prøvehandlinger.

Der gennemføres en midtvejsevaluering af en ”En god skole for alle” i 3. kvartal 2022. Udvalget Børn og Uddannelse vil blive forelagt resultaterne i november 2022. Den endelige evaluering af projektet gennemføres i foråret 2023 og anvendes til at beskrive fremtidige mellemformer i folkeskolerne i Kolding Kommune.

Økonomisk styring af specialundervisningsområdet

Et andet fokuspunkt i arbejdet med specialområdet er den økonomiske styring. Overordnet arbejdes der i de danske kommuner med to modeller for betalingsansvar inden for specialundervisningsområdet: Centralt og decentralt betalingsansvar. I Kolding Kommune opereres med et centralt betalingsansvar, men med forbundne kar til almenområdet. Det medfører, at hvis udgiften til specialundervisning stiger, reduceres budgettet til almenskolerne kollektivt med et tilsvarende beløb, der dermed fordeles solidarisk mellem skolerne, uanset om den enkelte skole har visiteret elever til specialundervisning.

En opgørelse fra Indenrigs- og Boligministeriets benchmarkingenhed fra 2020 viser, at det i 51% af kommunerne er den enkelte skole, der helt eller delvist betaler, når en elev visiteres til specialundervisning i en specialklasse. Det gælder 38% af kommunerne, hvis der visiteres til en specialskole. Beløbet, den enkelte skole afregnes med, varierer betydeligt mellem kommunerne.

Mulige emner til drøftelse i udvalget

Udviklingen på specialområdet kalder på en tværgående opmærksomhed og indsats, idet det øgede pres på specialområdet både ses i visitationen fra almenskolerne og er afledt af udviklingen på området for børnehandicap. Der ses ligeledes et stort behov for at få belyst de nationale tendenser, som er kendetegnet ved, at der er flere børn med diagnoser, stigende udgifter til specialiserede indsatser m.m., som ligeledes kan ses på området for børnehandicap i Kolding Kommune.  

Med inspiration fra andre kommuner har forvaltningen opstillet forslag til en række tiltag, der kan medvirke til at imødegå den igangværende udvikling på specialområdet på tværs af skole og familieområdet:

• Et fælles skolevæsen med tydelig politisk ambition for både det almene og det specialiserede område
• Højkvalitet på almenområdet, herunder styrket pædagogik og et fortsat arbejde med at udvikle fleksible tilbudsformer, der ligger mellem de to klassiske indsatstyper, jf. ”En god skole for alle”
• Styrket ledelse og kompetenceudvikling af medarbejdere, herunder fokus på fælles ansvar og ejerskab ift. opgaven
• Helhedsorienterede indsatser (med fokus på skole- og familieområdet) med stærkt strategisk fokus på det tværgående samarbejde, f.eks. med Ungdomsskolen
• Intern analyse af områderne, herunder skole, udfører og myndighed med fokus på kvalitet og effekt af indsatser og tilbud
• Målrettet visitationspraksis og systematisk re-visitation

• Økonomi, herunder tildelingsmodel på skoleområdet.

Fokuspunkterne uddybes på udvalgsmødet, og udvalget drøfter, hvilke tiltag der eventuelt skal igangsættes for at imødegå udviklingen på specialområdet.

I 2017 besluttede Social- og Sundhedsudvalget at bevare aflønningen af plejefamilier via KLs syvtrins honoreringsmodel i stedet for at benytte muligheden for at indføre en ny gennemsnitsmodel for familieplejeområdet. I 2019, i forlængelse af en intern afdækning af plejefamilieområdet, besluttede udvalget, at forvaltningen i 2022 skulle vende tilbage med erfaringer om anvendelsen af gennemsnitsmodellem i andre kommuner. Sagen præsenteres nu for Børn og Uddannelse.

Som følge af Barnets Lov skal der de kommende år på nationalt niveau arbejdes konkret med bl.a. aflønning af plejefamilier. Forvaltningen anbefaler derfor, at Kolding Kommune afventer resultatet af den nationale kortlægning og tilhørende forslagsændringer, og dermed ikke igangsætter drøftelser af behovet for ændringer i aflønningsmodel for plejefamilier.

Baggrund - reform af plejefamilieområdet på vej

Den nye Barnets Lov indeholder et afsnit, der fastslår, at familieplejeområdet skal undersøges frem mod d. 1. januar 2025 med henblik på at skabe bedre forhold og støtte til plejefamilierne, herunder overvejelse af mulighederne for en ny organisering af området, som skal have fokus på gode rammer for kontrakter og aftaler om aflønningen af plejefamilierne, efteruddannelse, supervision, rådgivning og vejledning.

Konkret nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante parter, herunder KL, som skal fremkomme med konkrete forslag til fastlæggelse af organisering og opgaver, bl.a. samarbejde mellem nye plejefamiliecentre, anbringende kommune og socialtilsyn.

Arbejdsgruppen skal se på følgende emner:

• En mere ensartet, landsdækkende aflønningsmodel
• Mulighed for pensionsordning (ved omlægning af eksisterende vederlag)
• Forlænget opsigelsesvarsel (på tre måneder)
• Udvidede åbningstider i centrene samt mulighed for telefonrådgivning til plejefamilierne i aften- og weekendtimer
• Efteruddannelse og supervision.

Det vil være forventeligt, at der på baggrund af denne kortlægning vil komme til at ske markante nationale omlægninger af området. Ændringerne som følge af plejefamiliereformen vil ske fra 2025 og frem.

Familiechef Kenneth Røn Christiansen fortæller på mødet om gennemsnitsmodellen og om, hvordan den er udfoldet i forskellige kommuner.

Kolding Kommune afsætter hvert år et beløb til støtte for frivilligt socialt arbejde efter Servicelovens §18.

Hidtil er samtlige midler blevet uddelt i Social-og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

I forbindelse med den nye opdeling af forvaltningerne er det besluttet, at alle ansøgninger, der omhandler børn og unge under 18 år, skal behandles i Børn og Uddannelse.

Midlerne er fordelt mellem de to forvaltninger, og der er afsat 2.180.000 kr. til uddeling i Børn og Uddannelse.

Der er indkommet 13 ansøgninger for 2023. Af de 13 ansøgere har tre en samarbejdsaftale med Kolding Kommune. Samlet har de ansøgt om 2.453.000 kr., dvs. at der samlet er søgt for 273.000 kr. mere, end der er til rådighed i 2023. Det har derfor været nødvendigt at foretage en prioritering.

De tre foreninger med en samarbejdsaftale har samlet ansøgt om et beløb, der svarer til det samlede beløb, der er til rådighed i 2023. For at frigøre et beløb til fordeling mellem de mindre foreninger, er de ansøgte beløb fra de tre foreninger med samarbejdsaftaler reduceret med 4%. Der kan dermed laves en tildeling til de øvrige foreninger, som vil gøre det muligt at afholde nogle af de aktiviteter, de har søgt midler til. De mindre foreninger er i forslaget tildelt midler under hensyntagen til tidligere års tildeling og ud fra en vurdering af anvendeligheden af det tildelte beløb.

Forvaltningen har udarbejdet nedenstående forslag til fordeling af midlerne for 2023. Forslaget forelægges udvalget til beslutning.

I forbindelse med budgetforliget for 2021 er der fra 2020 afsat en årlig pulje på 1 mio. kr. til udeliv på dagtilbuds- og skoleområdet. I anvendelsen af puljens midler skal der tages udgangspunkt i erfaringer med udeliv fra coronanedlukningen. Således er intentionen, at de gode erfaringer fastholdes og udvikles på både børne- og skoleområdet. Samtidig bidrager dette ind i det igangværende arbejde med øget udendørslæring.

Børne- og Uddannelsesudvalget godkendte i oktober 2020 principperne for anvendelse af udelivspuljens midler. Samtidig blev fordelingen af midlerne fastlagt til 1/3 til dagtilbudsområdet og 2/3 til skoleområdet på baggrund af budgetfordelingen mellem de to områder.

Indeværende sag giver en status på anvendelsen af udelivspuljens midler i 2022. Forud herfor skitseres principperne for anvendelsen af midlerne.

Principperne for anvendelse af udelivspuljens midler

Børneområdet:

• Understøtte implementeringen af den styrkede pædagogiske læreplan udendørs inden for alle seks læreplanstemaer: 1) natur, udeliv og science, 2) krop, sanser og bevægelse, 3) kultur, æstetik og fællesskab, 4) kommunikation og sprog, 5) alsidig personlig udvikling og 6) social udvikling.
• Blivende inventar/materialer der understøtter udendørs lege og læringsmiljø.
• Kompetenceudvikling der understøtter anvendelsen af inventar og materialer.

Skoleområdet:

• Styrkelse af udendørs læringsmiljøer, hvor der f.eks. opbygges kapacitet på tværs af skolerne.
• Blivende inventar/materialer som understøtter læring, trivsel og bevægelse med multiple-/tværfunktionelle anvendelsesmuligheder.
• Kompetenceudvikling der f.eks. understøtter anvendelsen af inventar/materialer.

Anvendelse af udelivspuljens midler på børneområdet i 2022

20 institutioner har i 2022 ansøgt om midler fra udelivspuljen. Der er i alt modtaget ansøgninger for 825.253 kr.

Der er bevilliget i alt 329.704 kr. fordelt på 11 institutioner. Den præcise fordeling af midler i 2022 fremgår af sagens bilag. 

Anvendelse af udelivspuljens midler på skoleområdet i 2022

14 skoler har i 2022 ansøgt om midler fra udelivspuljen. Der er i alt modtaget ansøgninger for 1.178.900 kr.

Der er bevilliget i alt 666.000 kr. fordelt på 12 skoler. Derudover er det besluttet, at to ansøgninger overflyttes til næste års pulje (2023), hvor der samtidig er mulighed for at indgå i projektansøgninger om eksterne midler. Det drejer sig bl.a. om Nordea Fondens pulje ’Mere udeliv i SFO og klub’. Ansøgningsprocesserne sker i samarbejde med kommunens fundraising enhed.

Den præcise fordeling af midler i 2022 fremgår af sagens bilag.

På udvalgsmødet giver børnechef Merete Lund Westergaard og skolechef Karen Albrechtsen et kort oplæg med eksempler på udelivspuljens anvendelse i 2022.

Østbyens Børnehus søger om godkendelse til et udvidet antal børn, konkret om godkendelse til yderligere tre børnehavepladser, dvs. fra 75 til 78 børnehavepladser. Ansøgningen kommer i forlængelse af tilsynsbesøg i Østbyens Børnehus med dialog om muligheder og ønsker om evt. udvidelse ud fra en betragtning om, at det kommunale og private kunne samarbejde om at få flere pladser til kommunens dagtilbud, som pt. er udfordret på at kunne tilbyde nok pladser.

Forvaltningens kommentarer

Private daginstitutioner skal iagttage de af Byrådet vedtagne ”Kriterier for godkendelse af privatinstitution i Kolding Kommune”. Det betyder, at den private institution er forpligtet til altid at overholde gældende kommunale godkendelseskriterier for dagtilbud, herunder krav til sammensætning af personalet.

Østbyens Børnehus drives efter § 20 i Dagtilbudsloven og har de nødvendige faciliteter til udvidelsen.

Byrådet delegerede på mødet d. 21. juni 2022 kompetencen til godkendelse af et udvidet antal børn til udvalget for Børn og Uddannelse.

Social- og Ældreministeriet offentliggør hvert år Danmarkskortene, som indeholder Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for kommunernes afgørelser på socialområdet. 

Danmarkskortene viser, hvordan Ankestyrelsens omgørelsesprocenter på socialområdet fordeler sig på de enkelte kommuner. Med Danmarkskortene skabes gennemsigtighed omkring, hvor mange sager de enkelte kommuner får omgjort i Ankestyrelsen og gør det muligt at sammenligne kommunerne med hinanden.

Danmarkskortene, der er offentliggjort i 2022, skal behandles og drøftes i Byrådet inden udgangen af 2022. Kompetencen til at behandle og drøfte Danmarkskortet kan ifølge retssikkerhedsloven ikke delegeres til et udvalg.

Formålet med Danmarkskortene er, jf. lovforarbejderne ”…samlet at sikre politisk fokus på og ansvar for kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. I og med, at Danmarkskortet skal behandles i den enkelte kommunalbestyrelse, vil der således skulle ske en aktiv politisk drøftelse af, om kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller om der bør iværksættes tiltag til forbedringer af kvaliteten i sagsbehandlingen. Forslaget bygger på den forventning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med Danmarkskortet får større opmærksomhed på sagsbehandlingen på socialområdet og derfor vil træffe foranstaltninger til at forbedre denne.”

Kravene til Byrådets drøftelse er skærpet med en lovændring af § 79 b i retssikkerhedsloven, som trådte i kraft den 1. juli 2022. Byrådet skal efter lovændringen tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen i Kolding Kommune. Hvis Byrådet beslutter, at der ikke skal udarbejdes en handleplan, skal Ankestyrelsen orienteres herom. Ankestyrelsen kan herefter pålægge Byrådet at udarbejde en handleplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det.

Det fremgår af lovforarbejderne til ændringen af § 79 b i retssikkerhedsloven, at forpligtelsen til at træffe beslutning om, hvorvidt der er behov for at udarbejde og iværksætte en handlingsplan til styrkelse af retssikkerheden og kvalitet i sagsbehandlingen, vil kunne medvirke til, at en kommunalbestyrelses drøftelse bliver bredere og med et mere løsningsorienteret fokus.

De tre Danmarkskort omfatter afgørelser vedrørende bestemmelserne i serviceloven. De tre Danmarkskort for 2021 viser omgørelsesprocenterne for henholdsvis:
 

• socialområdet generelt (alle bestemmelser i serviceloven)
• børnehandicapområdet (særlige bestemmelser i serviceloven)
• voksenhandicapområdet (særlige bestemmelser i serviceloven)

I Danmarkskortene anvendes tre begreber, når omgørelsesprocenterne udregnes:

Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer for den,

der har klaget.

Hjemvisning: Kommunen skal genoptage sagen og afgøre den på ny. Det kan eksempelvis

ske, hvis der mangler oplysninger i en sag, eller at den indeholder formelle mangler.

Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Når Ankestyrelsen hjemviser, ændrer eller ophæver en afgørelse kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Sagen ”omgøres” selv om en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen ændres. Omgørelsesprocenten som er opgjort i Danmarkskortene er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) ud af alle realitetsbehandlede sager. Omgørelsesprocenterne viser dermed, om de borgere, der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller har ret til at få genbehandlet deres sag.

Danmarkskortet for socialområdet generelt

I kortet for socialområdet generelt indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er klageadgang til Ankestyrelsen. Det vil sige både børneområdet og voksenområdet (herunder ældreområdet).

Omgørelsesprocenter for socialområdet i 2021:

                               

Se interaktivt kort via dette link: Omgørelsesprocenter på socialområdet i 2021 (sm.dk).

For socialområdet i Kolding Kommune fremgår det af Danmarkskortet for 2021 (se ovenstående link), at den samlede omgørelsesprocent for 2021 er 34% - heraf er 11% ændringer og 23% er hjemvisninger. Omgørelsesprocenten for Kolding Kommune er opgjort på baggrund af 64 sager.

Til sammenligning var Kolding Kommunes samlede omgørelsesprocent på socialområdet, ifølge Danmarkskortet for 2020, 32% - heraf er 10% ændringer og 22% hjemvisninger. Omgørelsesprocenten for 2020 var opgjort på baggrund af 127 sager.

På landsplan er omgørelsesprocenten på socialområdet 31,8%.

Danmarkskortet for voksenhandicapområdet

Danmarkskortet for voksenhandicap indeholder afgørelser vedr. følgende bestemmelser:

• Voksne - kontante tilskud §95
• Voksne - borgerstyret personlig assistance §96
• Voksne - ledsageordning §97
• Voksne - merudgifter §100

Omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet i 2021:
 

Se interaktivt kort via dette link: Omgørelsesprocenter på voksenhandicapområdet i 2021 (sm.dk)

Danmarkskortet for voksenhandicapområdet i Kolding Kommune (se ovenstående link) viser, at omgørelsesprocenten for 2021 var 33% og at de 33% er hjemvisninger. Omgørelsesprocenten er opgjort på baggrund af 9 afgørelser.

Til sammenligning var omgørelsesprocenten for Kolding Kommune på voksenhandicapområdet ifølge Danmarkskortet for 2020 på 0%. Omgørelsesprocenten i 2020 var på baggrund af 4 sager.

På landsplan er omgørelsesprocenten på voksenhandicapområdet 34,3 %.

Danmarkskortet for børnehandicapområdet

Danmarkskortet for børnehandicapområdet indeholder afgørelser vedr. følgende bestemmelser:
 

• Pasningstilbud, hjemmetræning m.m. §§32, 32a, 36, 39-40 

•         Merudgiftsydelse §41

•         Tabt arbejdsfortjeneste §§42- 43

•         Personlig hjælp og ledsagelse §§44 - 45

Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet i 2021:

                             
Se interaktivt kort via dette link: Omgørelsesprocenter på børnehandicapområdet i 2021 (sm.dk)

Danmarkskortet for børnehandicapområdet i Kolding Kommune (se ovenstående link) viser, at omgørelsesprocenten for 2021 var 25% og at de 25% var ændringer. Omgørelsesprocenten er opgjort på baggrund af 8 sager.

Til sammenligning var omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet i Kolding Kommune, ifølge Danmarkskortet for 2020, på 51% - heraf 23% ændringer og 28% hjemvisninger. Omgørelsesprocenten i 2020 var opgjort på baggrund af 39 sager.

På landsplan er omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet 35,9 %.

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bemærkninger

Afgørelser fra Ankestyrelsen bliver nøje fulgt af afdelingerne, således at det er muligt at reagere på Ankestyrelsens vurderinger og praksis. Afgørelserne fra Ankestyrelsen bliver løbende gennemgået og analyseret i afdelingerne og med sparring fra JURA, hvis der er behov herfor.

På socialområdet generelt er Kolding Kommunes omgørelsesprocent for 2021 på 34%, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet på 31,8%.

På børnehandicapområdet er omgørelsesprocenten på landsplan faldet fra 52% i 2020 til
35,9% i 2021. Samme tendens ses i Kolding Kommune, hvor omgørelsesprocenten i 2020 var 51% og i 2021 på 25%. Samtidig fremgår det, at Ankestyrelsen, i forhold til Kolding Kommune, alene traf 8 afgørelser i 2021, og at Ankestyrelsen i 2020 traf 39 afgørelser i forhold til Kolding Kommune.

På voksenhandicapområdet er omgørelsesprocenten på landsplan ligeledes faldet, idet den i 2020 var på 42,5% og i 2021 på 34,3%.

I Kolding Kommunen er omgørelsesprocenten steget fra 0% i 2020 til 33% i 2021. Antallet af afgørelser, som Ankestyrelsen har truffet, er steget fra 4 afgørelser i 2020 til 9 afgørelser i 2021. 

På voksenhandicapområdet og på børnehandicapområdet er Kolding Kommunes omgørelsesprocenter lavere end landsgennemsnittet. Omgørelsesprocenterne på de to områder er baseret på et meget lille antal sager, idet børnehandicapområdet har fået afgjort 8 sager og voksenhandicapområdet 9 sager. På socialområdet er omgørelsesprocenten for Kolding Kommune 34%, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet, som er på 31,8%.

De afgørelser, som Ankestyrelsen træffer, vil løbende blive fulgt tæt i de relevante afdelinger med henblik på at kunne reducere omgørelsesprocenterne. Da omgørelsesprocenterne på to ud af de tre områder ligger under landsgennemsnittet, og da omgørelsesprocenten vedrørende socialområdet kun ligger ganske lidt over landsgennemsnittet, vurderes det, at der ikke er behov for at Byrådet udarbejder en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. 

Oversigt over Danmarkskortene for 2019-2021:

*Vedrørende børnehandicapområdet fremgår det af Danmarkskortet for 2021, at tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Kolding Kommune har modtaget 439 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer i 2020.

**Vedrørende voksenhandicapområdet fremgår det af Danmarkskortet for 2021, at tal fra Danmarks Statistik viser, at borgere bosat i Kolding Kommune har modtaget 310 ydelser opgjort på de pågældende paragraffer i 2020.

Budgettet fastsætter rammerne for områdets forvaltning af kommunens midler. Der udarbejdes kvartalsvis opfølgning på udviklingen i serviceudgifterne, som forelægges udvalget Børn og Uddannelse. Opfølgningen fokuserer på områdets forbrug holdt op imod budgettet samt det skønnede årsforbrug.

Forventet årsresultat

I nedenstående tabel er budgettet og det forventede forbrug specificeret. Opfølgningen viser, at der forventes budgetoverholdelse med et mindreforbrug på Børnepasningspolitik og Uddannelsespolitik, mens budgettet ikke forventes at kunne overholdes på Familie- og Børnesocialpolitik.

De enkelte politikområder er mere detaljeret uddybet i forhold til forbrug og forudsætninger i de vedlagte bilag.

(Beløb i 1.000 kr.)

Note 1

Børnepasningspolitik forventer, at budgetrammen for 2022 kan overholdes med et mindreforbrug på 18 mio. kr. De decentrale enheder står for knap halvdelen af mindreforbruget, der svarer til ca. 1,6% af deres budgetter. Mindreforbruget ved de decentrale enheder består af opsparede midler afsat til uforudselige udgifter i budgetåret i form af eksempelvis langtidssygefravær eller behov for særlige indsatser eller større indkøb og renoveringer.

Mindreforbruget på centrale konti består af mindreforbrug på fripladser og søskenderabat, opsparing til andelsbus, merindtægt på forældrebetaling og andel af overførsel fra 2021, der ikke forventes anvendt før 2023.

Der er fortsat pres på pladser til 0-2-årige både i vuggestuer og dagpleje. Udvalget har besluttet at udvide kapaciteten med flere vuggestuepladser. Flere nye vuggestuegrupper er derfor startet op, og der er igangsat en etape II af udvidelser. Forventningen er fortsat, at befolkningsprognosen for 0-5-årige holder, med en smule færre børn end budgetteret, så den merudgift, der er til driften af de nye vuggestuepladser, kan findes inden for rammen, idet der er tilsvarende færre børn i dagpleje som følge af rekrutteringsudfordring af dagplejere, og færre børn i privat institution som følge af, at en ny privat institution ikke er åbnet som forventet ved budgetlægning for 2022.

Pr. juli måned er der brugt ca. 1,100 mio. kr. på udgifter til fordrevne ukrainere, hvoraf det meste er udgifter til opstart af modtagerinstitution. Der er ansat personale til institutionen, og der forventes en månedlig udgift på ca. 0,300 mio. kr. til løn og drift af modtagerinstitutionen.

Note 2

For Uddannelsespolitik forventes det, at budgetrammen for 2022 kan overholdes med et mindreforbrug på 17 mio. kr. Mindreforbruget forventes hovedsageligt at ligge ved de decentrale enheder og består af opsparede midler afsat til uforudselige udgifter i budgetåret i form af eksempelvis langtidssygefravær eller behov for særlige indsatser. Mindreforbruget ved de decentrale enheder svarer til 2,2 pct. af deres budgetter.

Tilgangen af elever til specialundervisningsområdet er steget med 30 elever fra skoleåret 2021/22 til skoleåret 2022/23, hvilket medfører en ekstraudgift på 12,3 mio. kr. Ekstraudgiften finansieres i perioden fra d. 1. august til d. 31. december 2022 inden for budgetrammen for børne- og uddannelsespolitik, som angivet under pkt. 7 på udvalgsmødet for Børn og Uddannelse d. 6. april 2022. Der er fremsendt ændringsforslag til budget 2023, og såfremt det ikke vedtages, skal der implementeres tilsvarende besparelser.

Udgifterne til fordrevne ukrainere bogføres særskilt, da der er ekstra udgifter til bl.a. nye modtagerklasser, specialundervisning, befordring, SFO, ungdomsskoletilbud m.v. Der er pr. 25. aug. 2022 bogført udgifter for 1,1 mio. kr. til løn samt 1,9 mio. kr. til øvrige udgifter, dvs. i alt 3 mio. kr., hvor den forventede udgift for år 2022 forventes at udgøre ca. 6 mio. kr. Udgifterne til fordrevne ukrainerne indgår ikke i overførselsvurderingen.

Note 3

For Familie- og Børnesocialpolitik forventes på nuværende tidspunkt, at budgetrammen for 2022 overskrides med 9,35 mio. kr.

Sagerne på området er gennemgået og disponeret for hele året på cpr. nummer-niveau. I starten af 2022 var der afsat en reserve på 9 mio. kr. Denne er nu brugt, og der forventes et merforbrug på 9,35 mio. kr. I merforbruget er der indregnet forventninger til udgifter resten af 2022.

Nye enkeltsager kan potentielt koste millionbeløb, hvorfor der på nuværende tidspunkt fortsat er usikkerhed i det forventede årsresultat.

Der opleves på nuværende tidspunkt ikke udgifter ifm. børn fra Ukraine. Dette følges løbende, og der kan komme udgifter senere på året.

Note 4

For Familie- og Børnesocialpolitik, overførsler, forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. ift. budgetrammen for 2022.

Det fremgår af Kolding Kommunes Regulativ om Vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelsen sker efter anmodning fra Byrådet eller fra Byrådets udvalg på grundlag af en protokolleret beslutning. Som eksempler på andre kommunale hverv kan bl.a. nævnes:

• Forelæggelse af sag for statslig myndighed
• Deltagelse i forhandling med andre kommuner
• Besigtigelse i en bestemt sag
• Deltagelse i borgermøder
• Venskabsbybesøg.

Beslutning i forbindelse med dette dagsordenspunkt har alene det formål at tilvejebringe dokumentation for de af udvalgets medlemmer, der får udbetalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Beslutningen, herunder oplistning på oversigten, er således ikke udtryk for tilmelding til aktiviteten.