Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
18-08-2020 14:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Fritids- og Idrætsudvalget |
Sted: |
Pulzion |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 18/1647
Resumé
De selvejende institutioner som ønsker det, har tilknyttet kontaktpersoner blandt Fritids- og Idrætsudvalgets medlemmer.
Idet Eea Haldan Vestergaard, pr. 1. august 2020, er udtrådt af Fritids- og Idrætsudvalget er Ole Martensen indtrådt, der skal derfor udpeges ny kontaktperson til Fynslund Hallen.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 18/8 2020.
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at det fremover bliver Ole Martensen som er kontaktperson for Fynslundhallen.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 18-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Fritids- og Idrætsudvalget godkendte 14. april 2020 ændringer af kontaktpersoner til de selvejende institutioner, der har ønsket at have kontaktperson, således:
Selvejende institution: | Kontaktperson: |
Bramdrupdam Sports- og Mødecenter | Søren Rasmussen |
Harte Fritidscenter | Hanne Dam |
Fynslund Hallen | Eea Haldan Vestergaard |
Lunderskov Hallen | Trille Nikolajsen |
Hejls Multihus | Yrsa Mastrup |
Bjert Hallen | Mette Løwe Voss |
Sydbank Arena | Michael Krogh |
Arena Syd | Michael Krogh |
Pulzion | Michael Krogh |
Da Eea Haldan Vestergaard er udtrådt af Fritids- og Idrætsudvalget og Ole Martensen er indtrådt skal der ske ændring i udpegning af kontaktpersoner.
Sagsnr.: 20/12803
Resumé
Corona-krisen har øget både ensomheden og lysten til at hjælpe hinanden. Det har skabt større efterspørgsel på digitale måder at være sammen og sociale på.
Boblberg og Online Befriender er to nye digitale platforme i Kolding Kommune, hvor borgere og frivillige kan mødes online og have meningsfulde samtaler og finde sammen i nye fællesskaber. Borgere i Kolding Kommune fik adgang til begge platforme 1. august 2020, og kendskabet til platformene er nu ved at blive udbredt.
Boblberg er en online opslagstavle på en hjemmeside, hvor alle borgere i kommunen kan finde ny fællesskaber ved at oprette opslag eller svare på andres opslag. Online Befriender er en online besøgstjeneste, hvor mennesker med særlige behov der oplever ensomhed kan have online samtaler med særligt uddannede frivillige.
De to nye digitale platforme tager udgangspunkt i borgerens centrum og borgernes forskelligartede behov. Samtidig sætter løsningerne fællesskabet i spil – både for den brede befolkning, der har brug for et sted at finde fællesskaberne (Boblberg) og for dem, der har brug for hjælp til at finde vejen ind i fællesskaberne igen (Online befriender).
Der er tale om et pilotprojekt finansieret af midlertidige midler. Der vil under pilotprojektet blive udarbejdet et beslutningsgrundlag til en politisk stillingtagen til, om platformene skal permanentgøres.
Sagen behandles i
Seniorudvalget (11.08.2020), Arbejdsmarkedsudvalget (13.08.2020), Lokaldemokratiudvalget (17.08.2020), Social- og Sundhedsudvalget (17.08.2020) og Socialøkonomi-, handicap- og hjælpemiddeludvalget (17.08.2020)Fritids- og Idrætsudvalget (18.08.2020), Børne- og Uddannelsesudvalget (19.08.2020), Kulturudvalget (24.08.2020).
Forslag
Socialdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 13-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Social- og Sundhedsudvalget den 17-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Hanne Dam
Beslutning Lokaldemokratiudvalget den 17-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Socialøkonomi-, Handicap- og Hjælpemiddeludvalget den 17-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 18-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Forebyggelse af ensomhed har en stigende interesse i samfundet, da ensomhed kan føre til mindsket livskvalitet og har betydning for sundheden. Mennesker, som oplever, at de er ensomme, har dårligere helbred, og de har også sværere ved at overvinde sygdom end mennesker med stærke sociale relationer. Ensomhed og svage sociale relationer er derfor ikke kun et socialt problem, men øger også presset på sundhedssektoren.
I Kolding Kommune havde allerede inden Corona-krisen erfaret, at der var et stigende behov for skabe sociale fællesskaber og samtaler mellem borgere, som kan styrke deres fysiske og mentale sundhed og derved mindske ensomheden.
Corona-krisen har på mange måder øget ensomheden blandt borgere. I øjeblikket opleves derfor et momentum og øget positiv interesse blandt både borgere og medarbejdere for nye digitale løsninger.
På den baggrund er Kolding Kommune to nye digitale løsninger, der sætter borgeren og fællesskabet i centrum: Boblberg og Online Befriender.
Boblberg er en borger-til-borger-portal, der danner rammerne for et digitalt fællesskab, hvor borgere kan finde hinanden i fællesskaber om fælles interesser, udfordringer og aktiviteter i den virkelige verden. Det sker ved at man på hjemmesiden Boblberg.dk kan at oprette bobler (opslag) på en online opslagstavle. Indholdet på platformen oprettes af borgerne selv inden for de interesser og emner, som de finder interessante og reagere på andres bobler. Det kan fx være bobler om gå-makkere, nye venner, madklub, følgeskab til aktiviteter og efter andre personer, som står i samme situation som dem selv. Boblberg kan bruges af alle borgere i Kolding Kommune.
Online Befriender er en online platform, hvor borgere matches med en frivillig ”online besøgsven”, som de kan have samtaler med over internettet. Online Befriender er målrettet ensomme borgere med sociale eller psykiske udfordringer eller behov. De frivillige bliver uddannet i ”den gode samtale” og lærer om adfærdsmønstre relateret til fx social angst, depression og misbrugsproblematikker. Det vigtige i samtalerne er, at det ikke handler om sygdom og diagnoser, men derimod om ”det normale liv”. Fællesskaberne går på tværs af alder, køn, uddannelse, beskæftigelse og geografi.
Formålet med begge digitale løsninger er at give ensomme og isolerede borgere modet og lysten til at deltage i aktive fællesskaber eller samtaler. Målet er, at borgeren selv skal kunne anvende løsningerne og via hjælp til selvhjælp aktivt bidrage til forebyggelse af ensomhed og forøgelse af livskvalitet.
De to løsninger har det til fælles, at de ønsker at sætte borgeren og fællesskabet i centrum. Derudover er det også to løsninger, som på sigt involverer kommunen i begrænset omfang. Det er målet, at borgerne selv skal kunne anvende begge online portaler, og på sigt gennem disse online sociale fællesskaber øge livskvaliteten. Løsningerne har desuden det til fælles at:
- De fastholder og giver ensomme og isolerede borgere modet
- De øger lysten blandt borgere til at deltage i aktiviteter og fællesskaber samt bringer deres egne kompetencer i spil
- De understøtter aktivt medborgerskab, kultur og livslang læring
- De tilgodeser de forskellige behov, borgeren har
Begge digitale platforme har været tilgængelige for Kolding Kommunes borgere d. 1. august i år.
Boblberg vil blive brugt på tværs af alle forvaltninger i kommunen. Online Befriender bruges af Socialforvaltningen og af Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, i første omgang på arbejdsmarkedsområdet. Forvaltningerne vil igangsætte en række initiativer for at udbrede kendskabet til løsningerne, så flest muligt kan få gavn af dem. Et af initiativerne er en bred kommunikationsindsats til borgere i kommunen om Boblberg, som går i gang i august. Der vil samtidig blive gjort en særlig indsats for at udbrede kendskabet til Online Befriender blandt medarbejdere og borgere, som allerede i dag har kontakt til kommunen på socialområdet og arbejdsmarkedsområdet.
Indførelsen af Online Befriender og Boblberg er et pilotprojekt igangsat af direktionen med henblik på at afprøve de to digitale platforme. Der vil i løbet af projektperioden blive udarbejdet et beslutningsgrundlag til brug for en politisk stillingtagen i 2021 i forhold til en eventuel permanentgørelse. Pilotprojektet finansieres af midlertidige midler og en evt. permanentgørelse kræver en tilvejebringelse af finansiering til de varige driftsomkostninger.
Sagsnr.: 20/10073
Resumé
Ultimo 2. kvartal 2020 er forventningerne til Fritids- og Idrætspolitik, serviceudgifter 2020 følgende:
- Regnskabet forventes at være lig det korrigerede budget.
- Der forventes ingen overførsel til 2021.
På nuværende tidspunkt kan der ikke foretages et kvalificeret skøn over coronakrisens konsekvenser for udgifterne i 2020, dette vil blive medtaget ved næste budgetrealisering.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 18/8 2020.
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektør foreslår,
at budgetrealiseringen for 2. kvartal 2020 tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 18-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
For Fritids- og Idrætspolitik kan budgetrealiseringen 2. kvartal 2020 vedrørende serviceudgifter opstilles således:
(Beløb i hele 1.000 kr.):
Fritids- og Idrætspolitik | Korrigeret Budget | Forbrug | Forbrugsprocent 30/6-20 | Forbrugsprocent 30/6-19 | Note |
Fritid og Idræt | 42.244
| 28.212 | 66,8 | 66,40 |
|
Møde og Idrætsfaciliteter
| 20.898 | 9.347 | 44,7 | 41,06 |
|
Folkeoplysnings- og fritidsaktiviteter | 18.211 | 13.611 | 74,70 | 110,70 |
|
Lystbådehavne | 0,131 | 0 | 0 | -35,18 |
|
I alt | 81.222 | 51.170 | 63,0 | 68,50 |
|
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punket
Sagsnr.: 20/10074
Resumé
Budgetopfølgning pr. 30. juni 2020 danner grundlag for udarbejdelse af det forventede årsregnskab for 2020, hvorfor der er foretaget en total gennemgang og analyse af samtlige bevillings- og budgetposter.
Denne bevilling omfatter ændringer til 2020.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget 18/8 2020
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektør foreslår,
at budgetopfølgningen indstilles til godkendelse.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 18-08-2020
Indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Nærværende budgetopfølgning indeholder ansøgning om overførsel under Fritids- og Idrætsudvalgets område jf. efterfølgende.
Ansøgningens bevillingsmæssige forudsætninger:
Bevillinger for år 2020
Serviceudgifter | Note | Beløb (netto) | Heraf overførsel mellem bev.- områder
| ||
Fritids- og Idrætspolitik | Note
|
| -1.000 kr.- |
| |
| |||||
Drift | 1 | -325 | -325 | ||
Nettoudgift |
|
-325 |
-325 | ||
Ansøgningens materielle forudsætninger:
Note 1. Ændret PL-skøn
På baggrund af KL´s udmelding den 9. juni 2020 blev pris- og lønskønnet for 2020 ændret i nedadgående retning med 0,4 %. Dette giver en nedjustering af det korrigerede budget for serviceudgifter for Fritid og Idrætspolitik på 0,325 mio. kr.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 20/19095
Resumé
Kolding Klatreklub søger om et tilskud på 20.000 kr. til indkøb af nye klatregreb i forbindelse med afviklingen af Senior Danmarksmesterskaberne i Lead Klartring 2020 i Kolding.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at Fritids- og Idrætsudvalget yder et tilskud på 20.000 kr. til DM i Lead Klatring 2020.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 18-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Kolding Klatreklub er udvalgt til lørdag den 28. november 2020 at afvikle Senior DM i Lead Klatring i Kolding Klatreklubs hal på Dalbygade i Kolding.
Lead Klatring kaldes også føring på reb. Føring (Lead Klatring) betyder, at man klatrer op ad en høj klatrevæg og selv klipper rebet ind i karabinhager undervejs. Lead Klatring er typisk det man klatrer på klipper og bjergsider.
Senior Danmarksmesterskaber i Lead Klatring er den største af de åbne klatrekonkurrencer, der afholdes i Danmark. I forbindelse med afviklingen af nationale mesterskaber er der krav om, at konkurrenceruterne udelukkende bygges med nye greb. Klatregreb er under konstant udvikling, så grebene kan understøtte tidens klatretrends samtidig med, at de udvikles ergonomisk og skadesforebyggende. Et klatregreb nedslides i gennemsnit på fem år.
De nyindkøbte klatregreb vil efter mesterskaberne indgå i foreningens egen grebspulje og dermed komme alle foreningens medlemmer til gode. Grebene vil indgå i den daglige træning, og gøre Kolding Klatreklub mere attraktiv for både nye og gamle medlemmer.
Kolding Klatreklub har budgetteret med en egenbetaling på 20.000 kr., og arbejder herudover på sponsorater fra lokale virksomheder. Ansøgning og budget for DM i Lead Klatring er vedlagt som bilag.
Fritids- og Idrætsudvalget har i 2015 givet tilskud på 20.000 kr. til DM i ruteklatring og i 2018 modtog Kolding Klatreklub et tilskud på 20.000 kr. til DM i Bouldering.
I forbindelse med åbningsceremonien lørdag den 28. november 2020 vil Kolding Klatreklub invitere en repræsentant fra Fritids- og Idrætsudvalget til at byde velkommen. Tidspunktet er endnu ikke fastlagt.
Det kan oplyses, at der i 2020 under Eventpuljen resterer et uforbrugt budgetbeløb på 310.500 kr.
Bilag
Sagsnr.: 20/21229
Resumé
Pulzion ansøger om tilladelse til at omlægge deres nuværende 1,5% kreditforeningslån på ca. 8,50 mio. kr. pr. 30. juni 2020, restløbetiden er 17 år, med et nyt 20 årigt kreditforeningslån, som forhøjes til ca. 11,00 mio. kr. med en rente 0,5%.
Låneomlægningen vil give Pulzion mulighed for selv at finansiere en påkrævet udskiftning af gulv i hal 1, hvor der under gulvet er konstateret begyndende skimmelsvamp, samt ændringer i indgangsområde, elevator, cafe, møde- og aktivitetslokaler.
Omlægningen og forhøjelsen af lånet vil samlet betyde en årlig merudgift på ca. 70.000 kr. til prioritetsudgifter til Pulzion, heraf kan Pulzion selv bidrage med 35.000 kr. De resterende 35.000 kr. kan afholdes via fritidsafdelingens drift, bl.a. vil der ikke fremadrettet være udgifter til lakering af halgulvet, som Pulzion tidligere har fået tilskud til. Det kommunale tilskud til lån udgør i øjeblikket ca. 687.000 kr. årligt i en periode på 17 år.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Nyt forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at den fremsendte ansøgning om låneomlægning med et 0,5% kreditforeningslån på ca. 11,00 mio. kr. over 20 år godkendes
at det kommunale bidrag på 35.000 kr. årligt til lånet vil blive indarbejdet i Leje- og støtteaftalen for 2021 og fremefter
at der ikke stilles kommunal garanti for lånets indfrielse såfremt låntager misligholder sine forpligtelser
at det accepteres, at kommunens ejerpantebrev rykker for det nye lån.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 18-08-2020
Indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Pulzion søger om tilladelse til at omlægge bestående lån på 8,50 mio. kr. med et nyt 20 årigt lån som forhøjes til ca. 11,00 mio. kr. Forhøjelsen vil betyde, at der samlet kommer et ekstra provenu på ca. 2,50 mio. kr.
Provenuet på 2,50 mio. kr. skal bruges til at finansiere en påkrævet udskiftning af det 40 år gamle gulv i hal 1, da der er konstateret begyndende skimmelsvamp under gulvet, hvilket indebærer risiko for, at skimmelsvampen breder sig. Endvidere ønsker Pulzion at løse indgangsområdets udfordringer med forskudte plan.
I dag er der 4 plan forbundet med trapper, som gør det svært for gangbesværede at komme til hallerne, motionsrum, toiletter, cafe m.v.
Pulzion ønsker derfor at få etableret en elevator i indgangsområdet, som både løser tilgængelighed for gangbesværede og samtidig løser udfordringer omkring arbejdsmiljø, med mange løft af varer på trapper til og fra caféen. Man ønsker også at få placeret caféen tættere på indgangsområdet, så cafeén bliver synlig straks man kommer ind i centret.
Samtlige ændringer og forbedringer vil spille fint ind i den helheds- og udbygningsplan, der er udarbejdet for Pulzion.
Omlægningen og forhøjelsen af lånet vil samlet betyde en årlig merudgift på ca. 70.000 kr. til prioritetsudgifter til Pulzion, heraf kan Pulzion selv bidrage med 35.000 kr. De resterende 35.000 kr. kan afholdes via fritidsafdelingens drift, bl.a. vil der ikke fremadrettet være udgifter til lakering af halgulvet, som Pulzion tidligere har fået tilskud til. Det kommunale tilskud til lån udgør i øjeblikket ca. 687.000 kr. årligt i en periode på 17 år.
Det kan oplyses, at Byrådet i 2017 godkendte, at Pulzion omlagde et 2,5% kontantlån til det nuværende 1,5% kreditforeningslån på ca. 10,00 mio. kr. Det betød, at den årlige prioritetsudgift blev reduceret med 65.000 kr., der indgik som delvis dækning af reduktioner vedrørende Fritids- og Idrætspolitik.
Iht. leje- og støtteaftalen mellem Kolding Kommune og Pulzion kan optagelse af lån eller afgivelse af sikkerhed i den faste ejendom ikke ske uden forudgående godkendelse af Kolding Kommune. I henhold til de nuværende leje- og støtteaftaler til selvejende haller gives der tilskud til hallernes prioritetsudgifter.
Kolding Kommune har et ejerpantebrev i Pulzion, som jf. krav fra Nykredit skal respektere et evt. nyt lån.
Centralforvaltningens bemærkninger
Juridisk vil det ikke have nogen konsekvens for Kolding Kommune, at det accepteres, at kommunens ejerpantebrev i Pulzion rykker for det nye lån. Herudover er der ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Bilag
Sagsnr.: 19/25297
Resumé
Foreningen KoldingQ ansøger om to års forlængelse af den kommunegaranti på 8,50 mio.kr. +moms svarende til 10,625 mio. kr., som Byrådet godkendte den 24. september 2019 i forbindelse med klubbens optagelse af lån til etablering af kunstgræsbane i Bramdrupdam.
Forlængelsen af lånegarantien skal bruges til at finansiere KoldingQ’s udvidelse af eksisterende lån på 10,625 mio. kr. med 1,457 mio. kr.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet.
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at foreningen KoldingQ får udvidet den kommunale garanti med 2 år
at den kommunale lånegaranti på 8,500 kr. + moms svarende til 10,625 kr. forlænges med to år svarende til en yderligere kommunal lånegaranti på 1,457 mio. kr.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 18-08-2020
Indstilles til godkendelse.
Sagsfremstilling
Foreningen KoldingQ etablerede i 2019 kunstgræsbane i Bramdrupdam som blev finansieret ved at KoldingQ optog et 11 årigt lån på 10,625 mio. kr. Byrådet godkendte den 24. september 2019 en kommunal garanti for lånet til etablering af kunstgræsanlægget på 8,500 mio. kr. + moms svarende til 10,625 mio. kr.
Da der er kommet nye krav fra Kvindedivisionsforeningen, som bl.a. betyder, at der på kunstgræsanlægget KoldingQ skal etableres resultattavle, lydanlæg, speakerboks, salgsbod med inventar. De nye krav er bl.a. sket for at kvindeligaens kampe kan blive vist på TV og online.
KoldingQ oplyser, at disse krav vil betyde en udgift på 1,457 mio. kr. for klubben, derfor ansøger KoldingQ om at få udvidet det nuværende lån med denne udgift, således at lånet forlænges med 2 år, fra 11 år til 13 år.
Centralforvaltningens bemærkninger
En udvidelse af garantien betyder, at Kolding Kommunes budget i yderligere 2 år belastes svarende til 1,000 mio. kr. i 2031 og med 0,457 mio. kr. i 2032.
Kommunens meddelelse af garanti medfører en deponeringsforpligtelse svarende til den meddelte garanti. Deponeringsforpligtelsen registreres alene på kommunens status og har dermed ikke bevillingsmæssig betydning for regnskabet 2020 dog med den bemærkning, at deponeringen vil reducere kommunens gennemsnitslikviditet svarende til den til enhver tid værende restdeponering.
Det er en forudsætning, at den udvidede lånegaranti, som det var forudsætningen ved det oprindelige lån, anvendes af en forening / en selvejende institution, der ikke er frivilligt momsregistreret for anlægget.
Herudover er der ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Sagsnr.: 20/2558
Resumé
Henvendelse fra Ældrerådet vedrørende oplæg budget til 2021, med ønske om at tidligere vedtagne besparelse af tilskud til projekt Idræt For Alle tilbageføres.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 18/8 2020.
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at henvendelsen fra Ældrerådet drøftes med henblik på eventuelt at fremsende ændringsforslag om at tilbageføre besparelse vedrørende tilskud til projekt Idræt For Alle til den kommende budgetbehandling.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 18-08-2020
Tilbagemeldingen til Ældrerådet er, at der ikke fremsendes ændringsforslag om at tilbageføre besparelse vedrørende tilskud til Idræt For Alle. Det foreslås, at Idræt For Alle bliver en Folkeoplysende forening og får samme vilkår som foreninger med samme aktiviteter og målgruppe.
Sagsfremstilling
Ældrerådet har den 10. juni 2020, vedrørende oplæg til budget 2021, medtaget ønske om at Fritids- og Idrætsudvalgets besparelse på tilskud til projekt Idræt For Alle i forbindelse med vedtagelse af budget 2020 tilbageføres.
Oplægget er efterfølgende drøftet på et dialogmøde med Seniorudvalget den 11. juni 2020.
I forbindelse med konkretisering af budget af 2020 besluttede Fritids- og Idrætsudvalget i sit møde den 21. oktober 2019 at nedsætte tilskud til projekt Idræt For Alle med 15.000 kr. i 2020 samt 230.000 kr. i 2021, 2022 og 2023.
Besparelsen betyder, at der fra 2021 ikke længere er muligt at yde økonomisk støtte til projektet Idræt For Alle. Der har været indgået en aftale med foreningen Idræt For Alle om at køre projektet. Denne aftale er opsagt.
Projektet Idræt For Alle tilbyder idræt i dagtimerne og har ca. 1400 medlemmer primært seniorer.
Der betales 500 kr. i kontingent pr. halvår i 2020 for at kunne deltage i idrætsaktiviteter alle hverdage kl. 9-15, fredag dog til kl. 12.
Projektet Idræt For Alle har fået stillet kommunale lokaler gratis til rådighed og har betalt hel eller delvis lokaleleje i andre faciliteter.
I 2020 gives der et tilskud på 215.000 kr. til projekt Idræt For Alle.
Projekt Idræt For Alle har i 2020 budgetteret med lokaleleje for 208.000 kr. til Slotssøbadet, Kongeåbadet, Parkhallen, Arena Syd, Pulzion og Multihuset Hejls.
Foreningen Idræt For Alle har fra 2021 mulighed for at fortsætte deres aktiviteter på almindelige foreningsvilkår, når de bliver godkendt under Folkeoplysningsloven, hvilket de er forberedt på at søge om.
Hvis de fortsætter som en forening godkendt under Folkeoplysningsloven vil de have mulighed for at booke lokaler til gebyr pris fremfor at betale lokaleleje. Det vil betyde en besparelse på lokaleleje, mens de får en udgift til gebyrer.
Baseret på timetal opgjort i 2018 vil foreningen Idræt for Alle få en udgift på gebyrer i 2021 på ca. 110.000 kr.
Der er i Kolding Kommune mange foreninger, der har aktiviteter/hold for seniorer både i dagtimerne og om aftenen. Disse hold får ikke særlige tilskud fra Kolding Kommune men fungerer på almindelige foreningsvilkår. Hvis foreningen Idræt For Alle fortsætter som folkeoplysende forening vil de få samme vilkår som andre foreninger med samme aktiviteter og målgruppe.
Foreninger godkendt under Folkeoplysningsloven har som nævnt mulighed for at booke lokaler til gebyrpris, samt mulighed for at søge de kommunale puljer f. eks. til leder- og instruktøruddannelse eller opstart af nye aktiviteter.
Herunder er en oversigt over nogle af de foreninger, der er i Kolding Kommune med seniormedlemmer over 60 år opgjort pr. 31/12 2019:
Christiansfeld Idrætsforening 425 medlemmer
NBSIF 242 medlemmer
KFUM Senioridræt 242 medlemmer
Kolding Bridge Center 222 medlemmer
Hejls Idrætsforening 131 medlemmer
AVGI Gymnastik 125 medlemmer
BGIF Seniorklub 88 medlemmer
KIF Bowls 72 medlemmer
KFUM Senioridræt har i lighed med Idræt For Alle forskellige aktiviteter man-fredag i dagtimerne, dog ikke samme antal aktiviteter. Medlemmerne i KFUM Senioridræt betaler et årligt kontingent på 450 kr. i 2020.
Sagsnr.: 20/11936
Resumé
Regeringen og KL er enige om en delaftale, der har til formål at anvise muligheder for kommunerne for at holde hånden under de lokale virksomheder, den danske økonomi og beskæftigelsen.
I budgetforliget den 23. juni 2020 for budget 2021 indgår runde 3 af fremrykning af anlægsinvesteringer til 2020 med et beløb på 66,750 mio. kr.
Der gives orientering om den godkendte anlægsinvestering til Hercules Gruppen på fritids- og idrætsområdet.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 18/8 2020.
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning, endvidere
at udvalget godkender den fremsendte projektplan.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 18-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
Delaftalen sætter i 2020 kommunerne fri af den aftalte anlægsramme. Det betyder, at kommunerne får fri mulighed for at fremrykke investeringer, som alligevel skulle være udført i de kommende år, så beskæftigelsen kan understøttes her og nu.
I budgetforliget den 23. juni 2021 for budget 2021 indgår 3. runde af fremrykninger af anlægsinvesteringer til 2020 med et samlet beløb på 66,750 mio. kr.
Byrådet har besluttet, at anlægsbevillinger frigives for projekter med en samlet udgift på 3,0 mio. kr. eller mindre under forudsætning af, at udvalget inden igangsættelse godkender en konkret projektplan for de enkelte projekter.
For Fritids- og Idrætsudvalgets område fremrykkes anlægsinvestering på 1,0 mio. kr. vedrørende ny spejderhytte for Hercules Gruppen til 2020.
Det kan oplyses, at Byrådet den 28. april 2020 har bevilget 500.000 kr. til spejderhytten via fremrykkede anlægsinvesteringer til 2020.
Projektet indeholder opførelse af ny spejderhytte på Florasvej, hvor den nuværende spejderhytte ligger. Spejderhytten indeholder spejderlokale, depot, toiletter, bad og køkken. Endvidere materialehus, lejrplads på taget af materialehuset, amfiscene, bålplads og flisebelagte stier. Hercules Gruppen har fået donation fra fond, endvidere har gruppen en egenkapital, men mangler restfinansiering til opførelse af spejderhytten, som man bl.a. har søgt andre fonde om tilskud til.
Desværre har Hercules Gruppen fået afslag fra de fonde man har søgt, derfor har man ikke kunnet finde restfinansieringen på 1,0 mio. kr. til opførelse af spejderhytten.
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til punktet.
Bilag
Sagsnr.: 20/9279
Resumé
Forvaltningen redegør for status på aflysninger/udsættelser som følge af Covid19 af aktiviteter og arrangementer, som har fået støtte fra Eventpuljen
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 9/6 2020.
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektør forslår,
at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 18-08-2020
Godkendt.
Sagsfremstilling
I forbindelse med corona-situationen er der gennemført restriktioner, som har påvirket en række aktiviteter og arrangementer, der er støttet via Eventpuljen.
Forvaltningen har været i dialog med foreninger som fået bevilget støtte via Eventpuljen, hvor det vurderes, at corona-situationen kan komme til eller har påvirket deres aktivitet eller arrangement.
Forvaltningen har været i dialog med følgende:
Ansøger | Arrangement | Bevilget | Konsekvens som følge af corona |
DGI | Hærvejsløbet Danmarks største Cykelbegivenhed | 20.000 kr. | Flyttes til 2021 |
DGI | Genforeningsstafet 2020 | 20.000 kr. | Flyttes til 2021 |
KIF Håndbold | Kolding Handball Cup 2020 | 25.000 kr. | Er aflyst i 2020 |
Kolding Beachvolley | Kolding Challenger og Kolding Master. (Pepsi Max Beachvolley Tour 2020) | 20.000 kr. | Gennemføres med ændret dato i 2020 |
Schou Absolute Horses A/S | DM i ridebanespringning, CSI2 int. stævne | 45.000 kr. | Gennemføres med ændret dato i 2020 |
Sagsnr.: 19/88
Resumé
Deltagelse i ekstraordinære kommunale aktiviteter, medlemmer af Fritids- og Idrætsudvalget.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 18/8 2020.
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at udvalget på mødet drøfter om der er behov for, at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre kommunale hverv.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 18-08-2020
Udvalget er inviteret til at deltage i inspirationstur den 14. september 2020, arrangeret af Moving Kolding.
Sagsfremstilling
Jf. Kolding Kommunes regulativ om vederlag og godtgørelse til Byrådets medlemmer punkt 2, fremgår det, at der kan tillægges erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for varetagelse af andre kommunale hverv, når deltagelse sker efter anmodning fra Byrådet eller Byrådets udvalg, på grund af en protokolleret beslutning.
Centralforvaltningens bemærkninger
Bilag
Sagsnr.: 19/37755
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 18/8 2020.
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 18-08-2020
Orienteringen blev taget til efterretning.
Sagsnr.: 19/37765
Resumé
Orientering fra Fritids- og Idrætsudvalgets område.
Sagen behandles i
Fritids- og Idrætsudvalget den 18/8 2020.
Forslag
Senior-, sundheds- og fritidsdirektøren foreslår,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Fritids- og Idrætsudvalget den 18-08-2020
Der blev givet orientering om:
- Budgetrealisering 2019-2020
- Anlægsbevilling Brændkjær Idræts- og Kulturhus
- Status på fremrykkede anlægsprojekter 2020
- Status på WM O-løb
- Status på Events
Sagsfremstilling
Dagsordenspunktet er alene et orienteringspunkt, hvorfor der ikke kan træffes beslutning under punktet, idet dette i hvert enkelt sag vil kræve en forudgående optagelse af et punkt på dagsordenen.
Der orienteres om:
- Budgetrealisering 2019 og 2020
- Anlægsbevilling Brændkjær Idræts- og Kulturhus
- Status på fremrykkede anlægsprojekter 2020
- Status på WM O-løb
- Status på Events
Bilag