Dagsorden eller referat
Liste med Dato, udvalg, sted samt pdf udgave af dagsordenen til download.
Dato: |
09-05-2019 08:00:00 |
---|---|
Udvalg: |
Arbejdsmarkedsudvalget |
Sted: |
Bygtjek A/S |
Pdf: |
|
Sagsnr.: 19/8023
Resumé
Som en del af finanslovsaftalen for 2019 blev der vedtaget en række ændringer i udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven m.fl. Ændringerne i repatrieringsloven lægger op til, at kommunerne skal tage en mere aktiv rolle i repatriering end tidligere.
På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i april 2019 drøftede udvalget mulighederne i kommunens nye integrationspolitik sammenholdt med de nye lovændringer.
Dette dagsordenspunkt ligger i forlængelse af drøftelsen fra mødet i april, og her vil der blive kigget på repatriering. De nye lovændringer medfører en række ændringer, hvor de væsentligste er en udvidelse af målgruppen, indberetning af afgørelser og afrapportering af tiltag. Ændringerne i loven medfører en række opgaver, der skal løses men med muligheder for prioritering af løsninger, og en række opgaver, der kan løses, og derfor defineres af den enkelte kommune.
Konkret betyder ændringerne i Repatrieringsloven, som trådte i kraft pr. 1. marts 2019 at:
- målgruppen for repatriering udvides
- kommunerne har pligt til løbende at vejlede personkredsen for repatriering om mulighederne. Det skal ske til alle samtaler mellem jobcentret og borgeren
- kommunerne får mulighed for at tilbyde vejledning om efteruddannelse og opkvalificering i Danmark til alle personer i målgruppen for repatriering
- kommunerne skal indberette afgørelser om repatriering
- kommunerne skal beskrive deres arbejde med repatriering i beskæftigelsesplanerne.
I revideringen af Repatrieringsloven lægges der op til, at kommunerne skal have en mere aktiv og opsøgende rolle i forhold til dialog med borgerne om mulighederne for at vende tilbage til deres oprindelseslande. Den nye lovgivning rummer desuden muligheden for, at den enkelte kommune kan vælge, hvor meget man vil gøre ud af nogle af indsatserne. I dagsordenspunktet skitseres de muligheder der er med forslag til, hvordan man kan tilrettelægge den fremtidige indsats på området.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at udvalget drøfter opgaverne inden for repatriering.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-05-2019
Udvalget drøftede repatriering og har besluttet at øge informationsniveauet, herunder på kolding.dk, have et øget fokus på kompetenceudvikling og øge opmærksomheden på iværksætteri da det både kan give job nu, men også hvis man vil repatriere.
Hamlaoui Bahloul
Benny Dall
Tobias K. J. Jørgensen
Sagsfremstilling
Som en del af finanslovsaftalen for 2019 blev der vedtaget en række ændringer i udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven m.fl. Ændringerne i repatrieringsloven lægger op til, at kommunerne skal tage en mere aktiv rolle i repatriering end tidligere.
På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i april 2019 drøftede udvalget mulighederne i kommunens nye integrationspolitik sammenholdt med de nye lovændringer. Fokus var primært på beskæftigelsesindsatsen over for flygtninge og indvandrere, og det blev drøftet, hvordan man via en aktiv indsats for at få dem i job eller uddannelse, giver dem de bedste muligheder for at forsørge sig selv, mens de er i landet. Og tilsvarende de bedst mulige forudsætninger for at have nye og brugbare kompetencer, hvis de vælger at rejse til det oprindelige hjem- eller opholdsland.
Dette dagsordenspunkt ligger i forlængelse af drøftelsen fra mødet i april, og her vil der blive kigget på repatriering. De nye lovændringer medfører en række ændringer, hvor de væsentligste er en udvidelse af målgruppen, indberetning af afgørelser og afrapportering af tiltag. Ændringerne i loven medfører en række opgaver, der skal løses men med muligheder for prioritering af løsninger, og en række opgaver, der kan løses, og derfor defineres af den enkelte kommune.
Konkret betyder ændringerne i Repatrieringsloven, som trådte i kraft pr. 1. marts 2019 at:
- målgruppen for repatriering udvides
- kommunerne har pligt til løbende at vejlede personkredsen for repatriering om mulighederne. Det skal ske til alle samtaler mellem jobcentret og borgeren
- kommunerne får mulighed for at tilbyde vejledning om efteruddannelse og opkvalificering i Danmark til alle personer i målgruppen for repatriering
- kommunerne skal indberette afgørelser om repatriering
- kommunerne skal beskrive deres arbejde med repatriering i beskæftigelsesplanerne.
Repatriering – opgaver og muligheder
I revideringen af Repatrieringsloven lægges der op til, at kommunerne skal have en mere aktiv og opsøgende rolle i forhold til dialog med borgerne om mulighederne for at vende tilbage til deres oprindelseslande. Den nye lovgivning rummer desuden muligheden for, at den enkelte kommune kan vælge, hvor meget man vil gøre ud af nogle af indsatserne. Nedenfor skitseres de muligheder der er med forslag til, hvordan man kan tilrettelægge den fremtidige indsats på området:
Ad 1) Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab kan søge om repatrieringsstøtte, og i den forbindelse løses de fra deres danske statsborgerskab, hvilket er en betingelse for, at de kan få adgang til støtte.
Muligheder for kommunen
Denne ændring rummer ingen ændring for kommunal påvirkning.
Ad 2) Efter de nye ændringer af repatrieringsloven pr. 1. marts 2019 har Kolding Kommune pligt til at vejlede personkredsen for repatriering som led i den beskæftigelses- og integrationsindsats, der varetages. Vejledningen skal omhandle mulighederne for repatriering og støtte til forløbet.
For flygtninge og familiesammenførte, der er omfattet af integrationsprogrammet, skal vejledningen gives minimum fire gang årligt inden for 12 måneder. Det skal ske i forbindelse med opfølgning på (integrations-)kontrakten og det skal dokumenteres, at vejledningen har fundet sted. For øvrige udlændinge skal vejledningen gives i forbindelse med opfølgning på sygedagpengesager eller i kontaktforløbet.
Muligheder for kommunen
Lovgivningen giver mulighed for, at den enkelte kommune kan øge informationsniveauet. På opfordring fra Multikulturelt Forum har Kolding Kommune tidligere arrangeret informationsmøder sammen med Dansk Flygtningehjælp, hvor man på flere sprog fortæller om mulighederne for at vende tilbage, og hvilken støtte man kan få i den forbindelse. Yderligere information omkring muligheden kan ske ved at etablere åben vejledning på centrale adresser eller udarbejde informationsmateriale til uddeling.
Ad 3) Kommunerne kan tilbyde vejledning om efteruddannelse og opkvalificering i Danmark til alle personer i målgruppen for repatriering, når det vurderes at være relevant i forhold til varig tilbagevenden til hjemlandet eller tidligere opholdsland. Der vil være tale om korterevarende opkvalificerende kurser som f.eks. AMU-kurser.
Muligheder for kommunen
I forhold til den hidtidige beskæftigelsesindsats har det været prioriteret område at sikre beskæftigelse for målgruppen. På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i april 2019 blev det besluttet at fortsætte med det hidtidige niveau, og have fokus på en aktiv indsats for at få denne gruppe af borgere i job eller uddannelse for at give dem de bedste muligheder for at forsørge sig selv, mens de er i landet. Denne opkvalificering kan desuden give dem de bedst mulige forudsætninger for at have nye og brugbare kompetencer, hvis de vælger at rejse til det oprindelige hjem- eller opholdsland.
Andre muligheder for at arbejde videre med dette spor kunne være et tættere samarbejde med uddannelsesstederne omkring målrettet opkvalificeringsindsats, der understøtter mulighederne for at etablere sig i hjem- eller oprindelsesland.
Endelig kan indsatsen for gruppen intensiveres, så der fremover sker en styrket kompetenceafklaring og screening ud over den nuværende indsats.
Ad 4) For at sikre en systematisk registrering af repatrieringer er der frem over en retlig forpligtelse for kommunerne til at indberette afgørelser efter repatrieringsloven. Konkret indberetter kommunen til Dansk Flygtningehjælp, som varetager den individuelle og generelle rådgivningsopgave om repatriering for Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Muligheder for kommunen
Der er her ingen muligheder for påvirkning af dette tiltag.
Ad 5) Fremover skal kommunerne beskrive, hvordan man arbejder med rådgivning og information om repatriering i beskæftigelsesplanen. Dette sker for at skabe større fokus på opgaven, og for at sikre muligheder for videndeling omkring, hvordan kommunerne indarbejder den systematiske vejledningspligt i integrations- og beskæftigelsesindsatsen.
Muligheder for kommunen
Kolding Kommune melder årligt ind til Beskæftigelsesministeren, hvordan man i det kommende år vil opfylde de fremsatte mål for beskæftigelsen. Tiltag indenfor repatriering vil fremover indgå i dette materiale, som Arbejdsmarkedsudvalget godkender inden indsendelse.
Bilag
Sagsnr.: 19/12041
Resumé
Kolding Kommune har siden 2016 deltaget i forretningsudviklingsforløb for små og mellemstore virksomheder. Afsættet for at indgå i det arbejde var de forudgående programmer for socialøkonomiske virksomheder i perioden 2012 – 2016. Såvel programmer som forretningsudviklingsforløb er sket i partnerskab med Den Sociale Kapitalfond, der i samme periode har tilrettet og udviklet nye forløb efter behovet og efterspørgsel blandt både virksomheder og kommuner.
Såvel effekter som læringspunkter fra forløbene gennemgås mundtligt på udvalgsmødet.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-05-2019
Udvalget tog sagen til efterretning.
Hamlaoui Bahloul
Benny Dall
Sagsfremstilling
Kolding Kommune har siden 2016 deltaget i forretningsudviklingsforløb for små og mellemstore virksomheder. Afsættet for at indgå i det arbejde var de forudgående programmer for socialøkonomiske virksomheder i perioden 2012 – 2016. Såvel programmer som forretningsudviklingsforløb er sket i partnerskab med Den Sociale Kapitalfond, der i samme periode har tilrettet og udviklet nye forløb efter behovet og efterspørgsel blandt både virksomheder og kommuner.
Kolding Kommune har i løbet af de senere år samarbejdet med Den Sociale Kapitalfond omkring forskellige forretningsudviklingsforløb. Fælles for dem alle er formålet om at udvikle virksomhedernes sociale og økonomiske bundlinjer, med en forventet effekt om ansættelse af borgere med udfordringer ud over ledighed.
I vedhæftede bilag gives et kort overblik over Kolding Kommunes iværksatte forretningsudviklingsforløb samt udviklingen heri startende i 2012 til nu.
Såvel effekter som læringspunkter gennemgås mundtligt på udvalgsmødet.
Bilag
Sagsnr.: 19/12041
Resumé
Arbejdsmarkedsudvalget understøtter i ”Politik for det rummelige arbejdsmarked – et arbejdsliv til alle mennesker”, virksomhedernes arbejde med både den økonomiske og sociale bundlinje. En indsats der understøtter rekruttering af borgere med udfordringer udover ledighed.
Som følge af Arbejdsmarkedsudvalget fokus foreslås det at igangsætte et forretningsudviklingsforløb for op til fem lokale virksomheder. Forløbet igangsættes i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond og arbejder netop med udvikling af virksomhedens dobbelte bundlinje og understøtter dermed intentionerne bag udviklingen af det rummelige arbejdsmarked.
Forløbet udbydes af og igangsættes i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond og har til formål at udvikle virksomhedernes sociale og økonomiske bundlinjer, med en forventet effekt om virksomhedernes efterfølgende ansættelse af borgere med udfordringer ud over ledighed. Effekter opsamles og samfundsgevinsterne opgøres af Den Sociale Kapitalfond ligesom Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen løbende følger udviklingen i de afledte effekter.
Kickstarter til dobbelt bundlinje er et tilbud til fem lokale virksomheder til en samlet omkostning på kr. 500.000 + moms. Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår at finansiere initiativet gennem Arbejdsmarkedsudvalgets Investeringspulje.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at udvalget igangsætter Kickstarter til dobbelt bundlinje for op til fem lokale virksomheder,
at Kickstarter til dobbelt bundlinje finansieres gennem Arbejdsmarkedsudvalgets Investeringspulje, og
at Arbejdsmarkedsudvalget løbende orienteres, og at der afslutningsvist afrapporteres om de afledte effekter.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-05-2019
Godkendt. Udvalget besluttede at pålægge forvaltningen at arbejde videre med forslag til tiltag, der kan understøtte nøglepersoners arbejde i etablerede virksomheder omkring bl.a. at kunne ansætte fleksjobbere.
Hamlaoui Bahloul
Benny Dall
Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget understøtter i ”Politik for det rummelige arbejdsmarked – et arbejdsliv til alle mennesker”, virksomhedernes arbejde med både den økonomiske og sociale bundlinje. En indsats der understøtter rekruttering af borgere med udfordringer udover ledighed.
Som følge af Arbejdsmarkedsudvalget fokus foreslås det at igangsætte et forretningsudviklingsforløb for op til fem lokale virksomheder. Forløbet igangsættes i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond og arbejder netop med udvikling af virksomhedens dobbelte bundlinje og understøtter dermed intentionerne bag udviklingen af det rummelige arbejdsmarked.
Om Kickstarter til dobbelt bundlinje
Kickstarter til dobbelt bundlinje er et forretningsudviklingsforløb, der har til formål at skabe social ansvarlig vækst hos små og mellemstore virksomheder. En vækst som fører til ansættelse af medarbejdere med udfordringer udover ledighed. Væksten skabes via virksomhedens deltagelse i et intensivt og individuelt tilpasset forretningsudviklingsforløb, hvor hver virksomhed tilknyttes en professionel forretningsudvikler i 16 måneder, fordelt på:
- Opstarts bootcamp – to dage med fokus på den økonomiske og sociale bundlinje
- 4 måneders intensiv forretningsudvikling – individuelle indsatser to timer ugentligt
- Afsluttende 100-dages plan for både kommerciel og social indsats samt fælles ”forankringsmøde” med Kolding Kommune og Business Kolding
- 12 måneders opfølgning via er advisory-forløb – individuelle indsatser to timer om måneden
- Opgørelse af effekter – resultaterne opsamles og samfundsgevinsterne opgøres.
Kickstarter til dobbelt bundlinje bidrager til et koncept, hvor der udvikles beskæftigelsesmuligheder for en gruppe af borgere, der ofte oplever udfordringer med at komme ind på arbejdsmarkedet. Formålet er samtidig at se på muligheden for at kunne implementere konceptet i andre sammenhænge og dermed forankre effekten bredt.
Både indhold og forløb i Kickstarter til dobbelt bundlinje beskrives yderligere i vedhæftede bilag, på side 7 beskrives det specifikke indhold i forretningsudviklingsforløbet.
Forankring og involvering af det lokale erhvervsliv
For at sikre en udbredelse og forankring af initiativet igangsættes forløbet i et samarbejde mellem Den Sociale Kapitalfond, Kolding Kommune og Business Kolding. Tilsvarende forretningsudviklingsforløb er tidligere iværksat med tilsvarende formål, en evaluering af disse kan ses i indeværende dagsorden punkt 2.
Til dette, ligesom i tidligere forretningsudviklingsforløb, rekrutteres virksomheder gennem bred annoncering, fælles informationsmøder, individuelle virksomhedsbesøg mv., dette foranlediget af både Kolding Kommune og Business Kolding. For at øge forankringen i det lokale erhvervsliv undersøges muligheden for et samarbejde med en relevant arbejdsgiverorganisation omkring udbredelse og rekruttering. På denne måde kan fokus på det rummelige arbejdsmarked udbredes og forankres yderligere.
Økonomi og effekt
Kickstarter til dobbelt bundlinje er et tilbud til fem lokale virksomheder til en samlet omkostning på kr. 500.000 + moms.
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren foreslår at finansiere initiativet gennem Arbejdsmarkedsudvalgets Investeringspulje, der netop har for formål at investere i initiativer og projekter, der har til formål at skabe øget beskæftigelse. Det vurderes at Kickstarter til dobbelt bundlinje lever op til de opstillede kriterier for Investeringspuljen.
Efter en evt. bevilling som beskrevet ovenfor vil der restere kr. 1.050.000 i Investeringspuljen. Der tilføres årligt kr. 1.000.000 til puljen.
Den afledte beskæftigelseseffekt følges løbende af Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Investeringscase
Nedenfor gives et billede af den samfundsøkonomiske effekt som følge af en investering i Kickstarter med dobbelt bundlinje på kr. 500.000.
Ved ansættelse af 11-12 ledighedsydelsesmodtagere i fleksjob i ca. et år vil investeringen samfundsøkonomisk være hentet hjem. Ved ansættelse af 2 fra ledighedsydelse, 2 fra kontanthjælp og 2 fra uddannelseshjælp vil investeringen være tjent ind på lidt mindre end et år. Ved ansættelse af 2 borgere på kontanthjælp og 2 borgere fra uddannelseshjælp vil investeringen økonomisk være tjent ind på lidt mere end et halvt år.
Dertil kommer en yderligere økonomisk effekt som følge af øgede skatteindtægter.
Udover den økonomiske eller samfundsøkonomiske effekt er der tilsvarende væsentlig effekt for den enkelte, der oplever at indgå som en del af et arbejdsfællesskab og derigennem bidrage aktivt. Det skaber rum for den enkeltes mulighed for at udvikle sig selv og egne potentialer. Det er en udvikling, der ikke kan beregnes men som har afgørende betydning for primært den enkelte men også for samfundet som helhed.
Bilag
Sagsnr.: 17/16783
Resumé
Den positive vækst mærkes blandt virksomhederne i Kolding Kommune. Efterspørgslen på arbejdskraft, service og samarbejde er omdrejningspunktet for jobcentrets virksomhedsservice, så der sikres fortsat jobskabelse og vækst.
Derfor skal det være nemt at samarbejde med jobcentret. En fælles indgang for alle virksomheder gennem ”Virksomhedskontakten” skal gøre det nemt for virksomheder. Én indgang med ét telefonnummer, hvor særligt små og mellemstore virksomheder, der ikke har egen HR-afdeling, hurtigt og effektivt understøttes i deres behov for kvalificeret arbejdskraft eller får hjælp til det administrative i samarbejdet med jobcentret.
I den kvartalsvise afrapportering sættes der særligt fokus på et brancheområde, der fylder meget i Kolding - denne gang industriel produktion, som oplever mangel på arbejdskraft. Derfor gennemføres der i Job7-samarbejdet særlige uddannelsesforløb målrettet branchen.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget og Koldings Arbejdsmarkedsråd.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-05-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Hamlaoui Bahloul
Benny Dall
Sagsfremstilling
Den positive vækst mærkes blandt virksomhederne i Kolding Kommune. Efterspørgslen på arbejdskraft, service og samarbejde er omdrejningspunktet for jobcentrets virksomhedsservice, så der sikres fortsat jobskabelse og vækst.
Derfor skal det være nemt at samarbejde med jobcentret. En fælles indgang for alle virksomheder gennem ”Virksomhedskontakten” skal gøre det nemt for virksomheder. Én indgang med ét telefonnummer, hvor særligt små og mellemstore virksomheder, der ikke har egen HR-afdeling, hurtigt og effektivt understøttes i deres behov for kvalificeret arbejdskraft eller får hjælp til det administrative i samarbejdet med jobcentret.
”Virksomhedskontakten” - én indgang for små og mellemstore virksomheder
Som virksomhed skal man ikke være i tvivl om, hvor man kan henvende sig og få den fornødne hjælp, hvad enten man har en udfordring med blanketter, rekruttering af nyt personale eller brug for hjælp til fastholdelse af en sygemeldt medarbejder.
For at gøre det let for virksomhederne at samarbejde med jobcentret hjælper ”Virksomhedskontakten” med det administrative papirarbejde. Det kan blandt andet være når der skal rekrutteres og etableres virksomhedspraktikker, ansættelse af voksenlærlinge, fleksjobbere og andre administrative opgaver som virksomhederne måtte opleve i samarbejdet med jobcentret.
En hurtig udbetaling af refusion for voksenlærlinge, fleksjobbere, medarbejdere i løntilskud eller på sygedagpenge er tilsvarende centralt i serviceoplevelsen, særligt for mindre virksomheder. Råd og vejledning til virksomheden fra en økonomisk konsulent i forbindelse med ansættelse af eksempelvis en fleksjobber er et åbent tilbud til alle virksomheder, som kan gøre processen mere overskuelig.
En vigtig del af den service er også, at virksomhederne bliver opmærksomme på, at de har mulighederne for at få hjælp. Derfor vil der i den kommende tid blive igangsat informationskampagner hvor det kommunikeres ud til virksomhederne. På hjemmesider og i alt trykt materiale, som virksomhederne får i hænderne, figurerer derfor kun ét og samme telefonnummer og én mailadresse, så det er enkelt og overskueligt at komme i kontakt med ”Virksomhedskontakten” uanset hvilken opgave, man gerne vil have hjælp til at få løst.
De gode historier og oplysninger om de mange tilbud og muligheder skal udbredes gennem ”Virksomhedskontakten” i langt højere grad end tidligere og med større vedholdenhed og effekt. Flere virksomheder skal blive nysgerrige på jobcentrets services og søge samarbejdet, og erfaringer fra tidligere markedsføringskampagner viser, at brandingen den vej igennem er en positiv måde at understøtte relationerne til virksomhederne på.
Uddannelsesforløb – Industriel produktion
Industrien er et af de brancheområder, der i disse år mangler arbejdskraft, og derfor byder på mange nye jobåbninger – ikke mindst for ledige borgere. I jobcentret ses den generelle stigning i efterspørgslen blandt andet på antallet af indgående jobordrer inden for industriel produktion. Siden oktober 2018 har jobcentret modtaget 20 henvendelser fra virksomheder inden for branchen, som ønskede hjælp til rekruttering af nye medarbejdere.
For at sætte fokus på potentialet i branchen, er man i Job7-samarbejdet gået sammen om at tilbyde ledige borgere uddannelsesforløb inden for industriel produktion, der netop har virksomhedernes efterspørgsel i centrum.
Der gennemføres 3 årlige uddannelsesforløb hvorigennem virksomhederne får mulighed for at se potentialet i de deltagende kandidater, få indflydelse på de kompetencer kandidaterne oparbejder og at ansætte og eventuelt videreuddanne medarbejderen efterfølgende, hvis matchet er rigtigt.
Forløbene gennemføres i tæt samarbejde mellem virksomheder, EUC-Lillebælt og jobcentret og består af 6 ugers undervisning og 4 ugers virksomhedspraktik.
Proces ved forløbsstart:
- Virksomhederne får besøg af motiverede kandidater, som ønsker job inden for industrien. De får her mulighed for at snakke og forventningsafstemme med kandidaterne og får udleveret deres CV.
- På baggrund af besøget og CV’erne udvælger virksomhederne den eller de kandidater, som de ønsker at have i praktik.
- Jobcentrene er behjælpelige undervejs ved behov, ligesom de også løbende tilbyder individuelle opfølgningssamtaler med kandidater og virksomheder.
- Gennem forløbet kan virksomheder og kandidater løbende udvikle den enkeltes kompetencer efter de specifikke behov.
Der er i alt gennemført 3 tværkommunale forløb, som giver kompetencer til et job som produktionsmedarbejder, ufaglært procesoperatør og industrioperatør. Samtidig er forløbene meritgivende, hvis man efterfølgende vælger at gå i voksenlære som industri- eller procesoperatør, så grundforløbet kan gennemføres på bare 12 uger i stedet for de normerede 20 uger.
I de 3 forløb har 15 borgere fra Kolding deltaget, hvoraf de 5 efterfølgende blev ansat i ordinært arbejde og 1 i voksenlære.
Derudover blev der i Jobcenter Kolding oprettet ca. 180 virksomhedspraktikker og jobansættelser med løntilskud inden for industriel produktion i 2018, hvilket svarer til 7% af alle forløb. Det tal har været stigende i 2019, så der allerede efter første kvartal er gennemført 111 virksomhedspraktikker og ansættelser med løntilskud, hvilket er 7,9% af alle forløb.
Sagsnr.: 16/11058
Resumé
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal, efter ønske fra Arbejdsmarkedsudvalget, udarbejde en status hver 3. måned, på brugen af sanktioner i jobcentret. Statusopdateringen indeholder relevante tal på andelen af sanktionerede A- dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate
integrationsydelsesmodtagere i Kolding Kommune.
Det skal bemærkes, at nye tal vedrørende forsikrede ledige ikke er tilgængelige på Jobindsats.dk i øjeblikket, og derfor er de ikke medtaget i denne status.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-05-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Hamlaoui Bahloul
Benny Dall
Sagsfremstilling
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal, efter ønske fra Arbejdsmarkedsudvalget, udarbejde en status hver 3. måned, på brugen af sanktioner i jobcentret.
Rådighedsforpligtigelsen og brug af sanktioner
Borgere, der modtager en offentlig ydelse, som dagpenge eller kontanthjælp, er omfattet af
ret og pligt reglerne. Det vil sige, at borgeren på den ene side har ret til et tilbud, og på den
anden side også har pligt til at tage imod et tilbud og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Hvis det vurderes, at en ledig borger ikke opfylder rådighedsforpligtigelsen på tilfredsstillende
vis, kan borgeren sanktioneres på forskellige måder. For kontanthjælpsmodtagere er det
jobcentret, der kan give sanktioner. På dagpengeområdet har jobcentret pligt til at indberette
til A-kassen, hvis en forsikret ledig ikke opfylder rådighedsbetingelserne. Men det er A-kassen,
der træffer afgørelse om mulig sanktion.
For dagpengemodtagere er reglerne beskrevet i Lov om arbejdsløshedsforsikring,
Bekendtgørelse om rådighed og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For
kontanthjælpsmodtagere er reglerne beskrevet i Lov om en aktiv socialpolitik.
Formelle regler ift. sanktioner
Jobcentret skal rådgive borgeren om ret og pligt reglerne – herunder også om risiko for mulig
sanktion - hvis reglerne ikke overholdes. Hvis jobcentret vil give borgeren en sanktion, skal
borgeren partshøres, inden en mulig sanktion iværksættes. Årsag til sanktion og dens karakter
skal være udførligt beskrevet. Partshøringen sker via brev (e-Boks), hvor borgeren har en
svarfrist på 7-10 dage. Borgeren sanktioneres, hvis denne enten ikke svarer på partshøringen,
eller der er mangelfuld eller ugyldig begrundelse.
Særligt ift. de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
I forhold til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal jobcentret være særlig
opmærksom i forbindelse med sanktioner. Jf. lovgivningen skal alle rimelige muligheder for at
komme i kontakt med borgeren, være udtømte, før der indstilles til en sanktion, og alle
forholdsregler skal være taget for at sikre kontakten til borgeren.
Der, hvor sanktioner ikke fremmer rådigheden, skal der ikke gives en sanktion. Kommunen
skal altid foretage en socialfaglig vurdering af, om der er særlige omstændigheder, der gør, at
en borger ikke skal sanktioneres.
Det skal bemærkes, at nye tal vedrørende forsikrede ledige ikke er tilgængelige på Jobindsats.dk i øjeblikket, og derfor er de ikke medtaget i denne status.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere 4. kvartal 2018. For Kolding Kommune er 20,7% svarende
til 79 personer. I 3. kvartal 2018 var det på 20% svarende til 73 personer.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 4. kvartal 2018. For Kolding Kommune er 2,6% svarende til 22 personer. I 3. kvartal 2018 var det på 2,3% svarende til 20 personer.
Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere 4. kvartal 2018. For Kolding Kommune er 28,2% svarende til 111 personer. I 3. kvartal 2018 var det på 20,9% svarende til 75 personer.
Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere 4. kvartal 2018. For Kolding Kommune er 5% svarende til 16 personer. I 3. kvartal 2018 var det på 6,5% svarende til 22 personer.
Jobparate integrationsprogramdeltagere 4. kvartal 2018. For Kolding Kommune er 16,1% svarende til 20 personer. I 3. kvartal 2018 var det på 16,1% svarende til 25 personer.
Sagsnr.: 19/12099
Resumé
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren oplyser, at budget- og bevillingskontrollen pr. 31. marts 2019 for Arbejdsmarkedsudvalgets område viser, at udgifterne til overførsler forventes at kunne holdes inden for budgetrammen for 2019.
Der er foretaget en rammekorrektion som følge af merudgifter til fælles it og telefoni. Korrektionen er indeholdt i bevillingskontrollen.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at budget- og bevillingskontrollen godkendes.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-05-2019
Godkendt.
Hamlaoui Bahloul
Benny Dall
Sagsfremstilling
Budget- og bevillingskontrollen pr. 31. marts 2019 viser, at det forventede regnskab holdes inden for budgetrammen.
Forventningerne til årets regnskab er baseret på følgende forudsætninger:
- Prognose for udviklingen i antallet af borgere i målgrupper i 2019
- Forventninger til den gennemsnitlige ydelse fordelt på målgrupper
- Forventninger til den gennemsnitlige refusionsprocent fordelt på målgrupper.
Prognose for udviklingen i antallet af borgere i målgrupperne samt forventningerne til den gennemsnitlige ydelse og refusionsprocent er på nuværende tidspunkt af året behæftet med en vis usikkerhed.
|
Budget |
Forventet regnskab | Netto forventet mer-/mindreforbrug |
Arbejdsmarkedspolitik, serviceudgifter | 32.485 | 32.476 | -9 |
Boliger til flygtninge | 750 | 357 | -393 |
Produktionsskoler | 2.562 | 3.306 | 744 |
Løn til løntilskud | 2.016 | 723 | -1.293 |
Egne puljer (IGU, integrationspulje mv.) | 4.158 | 5.849 | 1.691 |
Lægeerklæringer | 5.700 | 5.287 | -413 |
Fleksjobpulje | 17.299 | 16.954 | -345 |
Arbejdsmarkedspolitik, overførsler | 1.271.102 | 1.271.102 | 0 |
EGU | 1.681 | 1.740 | 59 |
Integration | 38.129 | 21.249 | -16.880 |
Førtidspension og personlige tillæg mv. | 374.051 | 396.510 | 22.459 |
Sygedagpenge | 115.692 | 113.602 | -2.090 |
Kontant- og uddannelseshjælp | 257.924 | 241.358 | -16.566 |
Forsikrede ledige | 133.488 | 141.951 | 8.463 |
Revalidering | 5.557 | 2.233 | -3.324 |
Fleksjob | 121.060 | 133.161 | 12.101 |
Ressource- og jobafklaringsforløb | 92.776 | 89.848 | -2.928 |
Ledighedsydelse | 39.776 | 39.167 | -609 |
Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats |
90.968 |
90.283 |
-685 |
Serviceudgifterne for området forventes at kunne holdes inden for budgetrammen. Arbejdsmarkedsudvalgets serviceudgifter omfatter afregning til produktionsskoler, løn til kommunalt ansatte løntilskudspersoner, puljer mv.
Det forventede merforbrug for forsikrede ledige på 8,4 mio. kr. skyldes, at faldet i antallet af ledige er lavere end forventet.
En stigning på 22,5 mio. kr. til førtidspension modsvares af et fald i antallet af borgere i de øvrige målgrupper.
Der er foretaget en rammekorrektion som følge af merudgifter til fælles IT og telefoni. Korrektionen er indeholdt i bevillingskontrollen.
Udgiften fordeler sig således:
Område | 2019 | 2020-2023 |
Arbejdsmarkedspolitik, overførsler, driftsudgifter til aktivering |
272.810 |
104.188 |
Centralforvaltningens bemærkninger
Der er ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Sagsnr.: 16/3092
Resumé
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet en status på Beskæftigelsesministerens og Kolding Kommunes mål i beskæftigelsesplanen.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at udvalget drøfter status på beskæftigelsesplanen.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-05-2019
Status blev drøftet.
Hamlaoui Bahloul
Benny Dall
Sagsfremstilling
I beskæftigelsesplanen for 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune. De 4 mål er udmeldt af Beskæftigelsesministeren, de sidste 8 mål er udmeldt af Jobcenter Kolding.
Beskæftigelsesplanen for 2017 til 2020 er inddelt i en række kapitler, hvorunder der er opstillet et eller flere mål. Gennemgangen af de 12 mål følger den samme kapitelstruktur som beskæftigelsesplanen.
Nuværende status viser, at Kolding Kommune er godt på vej til at opfylde hovedparten af de opstillede mål.
Gennemgangen af de enkelte mål er lavet i tabeloversigt. Grundet formatet og af hensyn til læsevenlighed, er statussen medtaget som bilag.
Bilag
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder månedvis ledelsesinformation, der viser:
Del 1 – nøgletal for den generelle udvikling på beskæftigelsesområdet.
Under del 1 vises nøgletal for udviklingen i ledighedsprocenten og øvrige borgere, som modtager på forsørgelsesydelse.
Del 2 - udvikling i antallet af borgere tilknyttet Jobcenter Kolding.
Under del 2 vises udviklingen det seneste år, tilgang og afgang af personer samt udvikling i aktivering fordelt på tilbudstyper.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-05-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Hamlaoui Bahloul
Benny Dall
Sagsfremstilling
Formålet med de månedsvise nøgletal er at give en status på de mest centrale indikatorer for beskæftigelsesindsatsen i Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
I Kolding Kommune var ledighedsprocenten i februar 2019 lavere end gennemsnittet for hele landet. Ledighedsprocenten var 3,4% i Kolding Kommune mod 3,7% i hele landet.
I februar 2018 var ledighedsprocenten i Kolding Kommune på 3,4% og 4,0% for hele landet.
Kilde: www.statistikbanken.dk (Danmarks Statistik)
Sygemeldte og ledige med andre problemer ud over ledighed udgjorde i marts 2019 19,1% af arbejdsstyrken i Kolding Kommune. Samme tal var i marts 2018 18,9%, hvilket svarer til en stigning på 42 personer.
Kilde: www.jobindsats.dk
Jobparat arbejdskraft
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
Potentiel arbejdskraft
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
Rummeligt arbejdsmarked
Kilde: Fasit (forvaltningens fagsystem)
Bilag
Sagsnr.: 13/8530
Resumé
Ledelsesinformation for integrationsområdet viser en status på antallet af borgere omfattet af integrationsloven, en status på boligtilbud til flygtninge samt en oversigt over anvendte aktiveringstilbud i form af danskuddannelse m.v.
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder månedsvis ledelsesinformation for integrationsområdet til Arbejdsmarkedsudvalget, der viser:
Del 1
Del 1 viser et overblik over antallet af nye borgere i Kolding Kommune samt et overblik over den arbejdskraft, som er kommet med det ekstraordinære antal flygtninge. Derudover viser del 1, hvor mange personer, der deltager i IGU-forløb.
Del 2
Del 2 viser en opfølgning på tilbud om boligplacering til flygtninge samt en status på antallet af kursister på Sprogskolen Kolding, fordelt på skolens forskellige kursustilbud.
Del 3
Del 3 viser en status på de væsentligste persongrupper i integrationsindsatsen. Der henvises til det vedlagte bilag, for en gennemgang af tabeller og figurer nævnt i beskrivelsen af del 3.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-05-2019
Orienteringen blev taget til efterretning.
Hamlaoui Bahloul
Benny Dall
Sagsfremstilling
Figur 1: Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte, som ankom til kommunerne i løbet af 2015 og 2016
Tabel 1: Tilgang af personer omfattet af integrationsprogram og aktuelt antal
Tabel 2: Uddannelsesniveau for personer omfattet af integrationsprogram
Note: Uddannelsesniveauet er fastlagt efter uddannelsessystemet i oprindelseslandet. En persons højeste uddannelsesniveau fremgår af oversigten.
Tabel 3: Brancheerfaring for personer omfattet af integrationsprogram
Tabel 4: Antal personer, som er overgået til arbejde eller uddannelse fordelt efter varighed af integrationsindsats, marts 2019
Tabel 5: Antal personer, der har haft ordinære løntimer (småjobs)
Figur 2: Antal personer i Kolding Kommune, som er påbegyndt i IGU-forløb
En status på IGU-forløb viser, at ud af 51 påbegyndte forløb er 13 afsluttet. En person er bosiddende i Vejle Kommune, hvorfor personen ikke er medtalt i det følgende.
Afslutningsårsagerne fordeler sig på seks personer i arbejde, to i uddannelse, fire modtager forsørgelsesydelse fra kommunen, og en person er afsluttet, da vedkommende er midlertidig udrejst.
Igangværende og afsluttede forløb fordeler sig på følgende brancher. Branchen er efter arbejdsstedets branche.
Del 2 –danskopkvalificering og Sprogskolen Kolding
Figur 3: Antal personer, som deltager i danskundervisning på Sprogskolen Kolding
Figur 4: Antal personer, som deltager i forberedende voksenundervisning eller ordblindeundervisning på Sprogskolen Kolding
Bilag
Sagsnr.: 19/3349
Resumé
Orientering fra formanden.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-05-2019
Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget orienterede om:
- Møde i Multikulturelt Forum
- Multikulturel dag 14. juni 2019 på Axeltorv
- Kulturforståelsesprojektet
- Virksomhedskonference.
Hamlaoui Bahloul
Benny Dall
Sagsnr.: 19/3347
Resumé
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren vil på mødet give udvalget en orientering om udvalgt nyt fra arbejdsmarkeds- og integrationsområdet.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-05-2019
Godkendt.
Hamlaoui Bahloul
Benny Dall
Bilag
Sagsnr.: 19/3352
Resumé
Deltagelse i aktiviteter.
Sagen behandles i
Arbejdsmarkedsudvalget.
Forslag
Børne-, Uddannelses- og Arbejdsmarkedsdirektøren indstiller,
at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, om der er behov for at et eller flere medlemmer af udvalget varetager andre hverv.
Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 09-05-2019
Godkendt.
Hamlaoui Bahloul
Benny Dall
Bilag